Naturovervågning dag 1 Naturpark Maribosøerne 14. Juni 2016 v/ Julia Bjerre Hunt.

Præsentationer af emnet: "Naturovervågning dag 1 Naturpark Maribosøerne 14. Juni 2016 v/ Julia Bjerre Hunt."— Præsentationens transcript:

1 Naturovervågning dag 1 Naturpark Maribosøerne 14. Juni 2016 v/ Julia Bjerre Hunt

2 Dagens program Hvad kan naturovervågning med frivillige? Hvem er de frivillige der engagerer sig i naturen? Hvad er de nye tendenser i frivilligheden? Planlæg et event i dit område – trin for trin

3 Hvad kan naturovervågning med ’frivillige’? Det kan rumme både den detaljerede registrering af sjældne arter og de store folkelige events med mange deltagere – og alt derimellem. Det er godt fordi det kan skabe nysgerrighed og engagement blandt unge og potentielle frivillige, det kan motivere og fastholde dem der allerede er frivillige og så er der plads til engagement i en enkelt dag eller i hele planlægningsprocessen. Det er den slags begivenheder nemt får fællesskab, faglighed og forskel til at gå op i en højere enhed!

4 Et par pointer fra Kari Hald/ Avnø om BioBlitz Det er svært at skabe et ’folkeligt’ registreringsevent Der skal være en ’nørd’ med alle, og opgaven skal være afgrænset hvis man vil det brede engagement Det kan bruges til at få et billede af naturen i et område, skabe bredere forståelse for biodiversitet og skabe netværk blandt lokale engagerede. Det er tidskrævende at planlægge og udføre De snævre og meget ’nørdede’ registreringer fungerer godt - sørg for det sociale oveni Afstem med andre arrangementer i området for den pågældende målgruppe For nogen kan mødet med ’nørden’ eller historien om registreringen måske være et større trækplaster end selve registreringen, så kommunikér det

5 Hvad gjorde de? Det 1½ døgn var delt op i: Skolebesøg fredag formiddag Artsbestemmelse og målrettede feltundersøgelser fredag eftermiddag Offentlig nat-tur fredag med fokus på padder, pattedyr, flagermus og natsværmere Morgentur lørdag med fokus på fugle og planter. Og om lørdagen var der et mangfoldighedsmarked hvor besøgende kunne få inspiration til hvordan de kan øge biodiversiteten hjemme hos dem selv, med mange spændende boder!

6 Hvad er jeres erfaringer med naturovervågning? Skriv ned hvad du har hørt eller ved om naturovervågning – enten igennem din deltagelse som vært eller gæst - eller igennem andres historier. Hvad går igen? Hvad er anbefalingerne? Må vi høre?

7 Anbefalinger: Afgør først, er overvågningen et middel eller et mål? Hvis det er et middel giver det andre muligheder for involvering end hvis det er et mål – formidling, oplysning, engagement, interesse, ejerskab, viden, bevidsthed, stolthed. Der er forskel på kvaliteten – hvad skal det bruges til? Hvis naturovervågning er målet, kan man få færre og meget specifikke personer engageret, med god validering af data – omvendt med skoleklasser og naturtjek, det er lidt bredere, med lidt dårligere kvalitet. Der har været en diskussion om naturtjek, hvilke arter og hvad det kan bruges til. Det er forsimplet at kalde det ‘guldsmed’ og borgerne kan nemt genkende det – indikatorarter. Kan det bruges til noget? Forskeren har sagt at det ikke er så vigtigt lige med specifikke arter, men en bred geografisk registrering med lang tidshorisont, så man kan se udviklingen over tid. Men forsimpler det snakken om arter? Hvad er barren? Kan man bruge det til overvågning? Det er vanskeligt, men som formidling er det rigtig godt. Frivillige der følger specifikke arter meget tæt - det giver mening. Der er udfordringer med frivillige og overvågning hos private lodsejere. Myndighed/frivillige har ikke samme rettigheder. Hvis naturparkens frivillige skaber ufred med lodsejeren er det ikke så hensigtsmæssigt. Den direkte kommunikation med lodsejere er vigtigt. Mere og bedre natur! Det er svært at dokumentere. Gør det forskel for naturen? Vi skal vise at vi får mere og bedre natur – samle data på tværs af foreninger og registreringer i den enkelte naturpark. Indikatorarter, naturtyper fx.

8 Hvem er de frivillige? Ca 35% af den voksne danske befolkning udfører frivilligt arbejde. Frivilligt arbejde i naturen kan findes indenfor flere områder: MILJØOMRÅDET For eksempel miljøforeninger, naturforeninger, naturfredningsforeninger, dyreværns- og dyrebeskyttelsesforeninger, parker, reservater og selvejende haver. (1%) BOLIG- OG LOKALSAMFUNDSOMRÅDET For eksempel sogneforeninger, borger- og beboerforeninger, genbrugs- og antenneforeninger, vindmøllelaug, foreninger til fremme af områder og regioners infrastruktur, økonomi mv., bolig-, lejer- og grundejerforeninger, Lejernes Landsorganisation, forsamlingshuse, beboerhuse og aktivitetshuse” (5%) FRITIDSOMRÅDET I ØVRIGT For eksempel hobbyforeninger, børne- og ungdomskorps, spejderkorps, ungdomsklubber, jagtforeninger, kolonihaveforeninger, haveforeninger, slægtsforskning, soldater-, single- og sømandsforeninger, Rotary, Lions Club og lign. (3%) Fra Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012, SFI 2014

9 Frivillige på miljøområdet Hvis vi ser udelukkende på miljøområdet, så var der 1% i 2002 og stadig 1% i 2012 Der er dog sket et markant skifte i andelen som er medlemmer af den organisation de er frivillige i: Fra 73% i 2004 til 59% i 2012! Samtidig er andelen som siger, at de er frivillige i regi af en offentlig institution steget fra 14% til 25% og andelen som er frivillige i regi af en forening er steget fra 57% til 63% Der sker altså et skifte på miljøområdet, fra den klassiske medlemsbetingede frivillighed, til en mere episodisk frivillighed, eksempelvis i regi af det offentlige.

10 ” På miljøområdet står det offentlige for en relativt høj andel, idet cirka en fjerdedel af det frivillige arbejde på dette område foregår i offentligt regi. Man kan forestille sig, at dette eksempelvis kan omfatte projekter omkring energi, grøn omstilling, naturvejledning, skrald, parker og anlæg mm.”

11 Vindene blæser i den rigtige retning! Der er vækst i frivilligheden på jeres område Des yngre de frivillige er, des mere er de åbne for frivillighed i regi af det offentlige Den spontane frivillighed er i vækst. Men hvordan er denne frivillighed opstået?

12 Der er sket et skift i frivilligheden Den ’moderne frivillige’ Er loyale overfor organisationen og sagen – det frivillige engagement er ofte et livsprojekt Engagerer sig i arbejdet fordi det er vigtigt, at nogen gør det Trives i en stærk struktur med veldefinerede ansvarsområder, klare opgaver og kontinuert indsats uden for mange afbrydelser Den ’senmoderne’ frivillige Er ikke loyale overfor én organisation eller én sag, men mange forskellige. Engagerer sig i arbejdet fordi det er vigtigt, at de gør det Trives ikke i en fast struktur, men i omskiftelige projekter med vide rammer, mulighed for nytænkning og forandring. Occupy Wall Street – og Venligboerne Flugten fra de store fællesskaber Afskaffelsen af revselsesretten De sociale medier og teknologien

13 Moderne frivillige Svære at rekruttere, nemme at fastholde Høj tolerance overfor struktur og rutiner Senmoderne frivillige Nemme at rekruttere, svære at fastholde Lav tolerance overfor struktur og rutiner LedelseEjerskab DEN KONVENTIONELLE Klassisk bestyrelsesmedlem, vil have ejerskab i en stærk struktur DEN JORDBUNDNE Vil gerne være udendørs og bruge hænderne - vil have specifikke opgaver under ledelse af andre DEN SOCIALE Er der mest for det sociale – vil gerne have klare rammer med mulighed for samvær og netværk. Er gode ambassadører. DEN ENTREPRENANTE Er den typiske igangsætter, som finder på nye projekter og initiativer og ofte selv søger penge og finder frivillige og skaber netværk i området. DEN KREATIVE Er en flyvsk for frivillig, som gerne vil bruge sine kreative evner på en måde der gavner fællesskaber og/eller sagen. DEN SPONTANE Vil gerne have (relativt) kortsigtede afgrænsede opgaver, som man til- og fravælger fra gang til gang – ingen langvarig forpligtelse. De 6 typer frivillige Kan I kende dem? Hvordan kan I igennem et event rumme alle typer af frivillige?

14 Planlæg et event – trin for trin Hvem er målgruppen (deltagere)? Hvem er målgruppen (frivillige)? Hvor, hvad og hvornår? Tid og penge? Udfordringer og afhængigheder? Læg en plan (køreplan) OBS – det handler ikke kun om registreringsevents!

15 Start med målgruppen eller målgrupperne Hvem vil du gerne skabe en aktivitet for? Er der mere end én målgruppe? Hvad kendetegner dem hver især? Bopæl, alder, interesser, kendskab og tilgang til naturen Hvad er deres ’oplevelsesmotiver’? Naturoplevelser, sundhed, velvære og rekreation, fysisk udfoldelse, udfordring og mestring, det sociale Brug 10 minutter på, at tænke over din(e) målgruppe(r) og hvad der kendetegner dem, og deres ønsker for aktiviteter

16 Hvilke frivillige? Hvem vil du gerne involvere som frivillige? Hvad kendetegner dem? Hvad er motiverer dem? Hvilket fællesskab søger de? Brug 10 minutter på, at tænke over de frivillige og hvad der kendetegner dem, og deres ønsker for aktiviteter

17 Hvor, hvad og hvornår? Naturen Målgruppen De frivillige Dig og organisationen Andre begivenheder Det skal gå op i en højere enhed. Tænk på dine målgrupper og dine frivillige og forhold dig til 1)Hvornår på året, det kunne give mening for dem at der sker noget 2)Hvad det kunne give mening for dem og for dig og organisationen, at der skete 3)Hvor det giver mening at I gør noget – og hvad det eventuelt kunne være i naturen der kan blive afsættet for et event Gå en tur i par (ikke med en kollega) og tal om jeres overvejelser om planlægningen af et event, der tager afsæt i målgruppen

18 Det koster mange ressourcer at planlægge og afholde et event. Se på dine overvejelser fra før og skab 3 forskellige scenarier med lavt, mellem og højt ressourcetræk. Tid og penge?

19 Udfordringer og afhængigheder? Hvilke udfordringer ser du i forhold til dit event? - Hvordan vil du imødekomme det? Hvem er du afhængig af? - Hvordan vil du imødekomme det?

20 Køreplanen I køreplanen skal I skrive ned, hvad I vil gøre for at komme i mål med planlægningen af et event. Tag afsæt i alle jeres overvejelser fra i dag Det skal ikke være et registreringsevent. Det vigtige er, at det giver mening hele vejen rundt – for målgruppe, frivillige, organisation og natur