Specialisering: Det civile samfund og sociale bevægelser Lars Skov Henriksen.

Præsentationer af emnet: "Specialisering: Det civile samfund og sociale bevægelser Lars Skov Henriksen."— Præsentationens transcript:

1 Specialisering: Det civile samfund og sociale bevægelser Lars Skov Henriksen

2 Vidste I, at … over en tredjedel af danskerne laver frivilligt arbejde der findes over 100.000 frivillige foreninger i Danmark i gennemsnit er hver voksen dansker medlem af mere end 3 foreninger hvis man omregner den frivillige sektors bidrag til samfundsøkonomien, så ville det være over 100 mia. kr.

3 Hvad drejer det sig om? Det civile samfund kan forstås på flere måder: – Som et område eller sektor i samfundet, der består af frivillige foreninger, non-profit organisationer og sociale bevægelser (som er hverken familie, marked eller stat). Det er det eneste sted i samfundet, borgerne samles frit og utvunget – Som en væsentlig del af det Habermas har kaldt den ‘borgerlige offentlighed’, det vil sige sociale bevægelser, medier, græsrødder, protestdemonstrationer, interesseorganisationer, kirker m. fl., som alle deltager direkte i den offentlige debat, men uden at være en del af det politisk-administrative system Det civile samfund er en grundkomponent i det moderne samfund ved siden af stat og marked, men overses ofte..

4 Det civile samfund er en mangfoldighed af organisationsformer, bevægelser og aktivisme

5 Selve kurset vil blandt andet komme ind på: Teorier om det civile samfund og sociale bevægelser Danske og internationale undersøgelser af frivilligt arbejde Forholdet mellem stat og organisationer Sociale bevægelser og politiske identiteter. Global og transnational aktivisme og uretfærdighedsbevægelser Hvad driver folk til at gøre noget uden at få penge for det? Teorier om motivation, værdier og interesser Indvandrerorganisationer og indvandreres frivillige engagement Nye former for civilsamfundsaktiviteter: ‘virtual volunteering’, ‘corporate volunteering’, ‘episodic volunteering’ … Nye partnerskaber og øget velfærdsmiks (mellem virksomheder, kommuner og frivillige organisationer fx)

6 Der vil være mulighed for at … arbejde både kvalitativt og kvantitativt formulere projekter i relation til eksisterende forskningsprojekter, se fx http://www.cifri.dk/Webnodes/da/Web/Publi c/Forside http://www.cifri.dk/Webnodes/da/Web/Publi c/Forside studere nationale såvel som internationale komparative problemstillinger forberede både praktik og speciale

7 Hvad har tdl. studerende arbejdet med? Frivillige mentorordninger for unge ledige eller kriminelle Strategiske partnerskaber mellem virksomheder og frivillige organisationer Ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde Hackerspaces som eksempel på ‘creative commons’ Frivillig indsats i gældsrådgivninger Virtuelt frivilligt arbejde (Lektier Online fx) … og meget mere... Se fx oversigten over universitetsspecialer på: http://www.cifri.dk/Webnodes/da/Web/Public/Specialer http://www.cifri.dk/Webnodes/da/Web/Public/Specialer

8 Er der arbejde i det her? Den frivillige eller tredje sektor er en stor arbejdsplads (også for praktik): – Sundheds- og sygdomsorganisationer (Kræftens Bekæmpelse fx) – Sociale organisationer (Mødrehjælpen fx) – Humanitære organisationer (Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Flygtningehjælp fx) – Idrættens organisationer (DGI fx) – Kulturinstitutioner, miljøorganisationer, boligorganisationer etc. – Sektorens egne paraply- eller støtteorganisationer (Frivilligrådet, Center for frivilligt socialt arbejde mv.) Kommunerne har fokus på dette område (og ansætter frivilligkoordinatorer og støtter oprettelsen af frivilligcentre) Konsulentvirksomheder (Rambøll fx) opdyrker nicher Kontakt: larsskov@socsci.aau.dklarsskov@socsci.aau.dk