Vilkårene for det frivillige arbejde i udsatte boligområder Michael Fehsenfeld og Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC)

Præsentationer af emnet: "Vilkårene for det frivillige arbejde i udsatte boligområder Michael Fehsenfeld og Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC)"— Præsentationens transcript:

1 Vilkårene for det frivillige arbejde i udsatte boligområder Michael Fehsenfeld og Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) www.sdu.dk/cisc

2 Forskning i ‘BEVÆGELSER’ FYSISKE Leg – bl.a. en undersøgelse af et projekt under ‘Aarhus 2017’ Idrætsfaciliteters drift, ledelse og organisering (som Aarhus Kommune også deltager i) SOCIALE ‘Social inclusion and volunteering in sports clubs in Europe’, som 10 lande deltager i Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

3 Odense Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Faxe Kommune Rudersdal Kommune Boligsociale område i Aarhus Kommune

4 Hvordan står det til med frivilligheden?

5 SANDT eller FALSK? Danmark er ”foreningernes land”! Foreningerne ”skranter”! Det frivillige arbejde er i tilbagegang!

6 SANDT eller FALSK? Danmark er ”foreningernes land”! FALSK Foreningerne ”skranter”! FALSK Det frivillige arbejde er i tilbagegang! FALSK

7 INGEN ÆNDRING I HVOR MANGE DER ARBEJDER FRIVILLIGT FRA 2004 – 2012 N = 2809 Pct. Andel af voksne der arbejder frivilligt (2012)

8 Vækst og tilbagegang i antal foreninger (Fyn, Langeland og Ærø) - 2004-2010 8 2. maj 2013

9 Andel af den voksne befolkning, som har udført et frivilligt arbejde inden for det seneste år i 2012, opdelt på aldersgrupper (pct.)

10 Frivilligheden udvikles i et dynamisk samspil mellem … engagerede borgeres visioner og interesser i det, som optager dem, og det omgivende samfunds påvirkning, krav og muligheder

11 Sammenhængen skaber et frivilligt engagement Vi engagerer os frivilligt i sammenhænge og situationer, hvor det er meningsfuldt for os Det handler derfor om at skabe sådanne sammenhænge og ’tillade’ og ’forvente’ et frivilligt engagement

12 Tendenser KONTINUITET – små ændringer Sammenhængen mellem ‘medlemskab’ og ‘frivilligt arbejde’ er mindre stærk – Mere end halvdelen af alt frivilligt arbejde foregår i forening. – Men andelen, der er medlem af den forening, de arbejder frivilligt i, er faldende. – Ingen væsentlig vækst i frivilligt arbejde i det offentlige og i andre sammenhænge. ‘Projekt- og aktivitetsfrivillighed’ vokser (måske) mens ‘ledelses-frivillighed’ svækkes Større fokus på samarbejde mellem den frivillige og den kommunale sektor

13 Kommunale fag- og forvaltningschefers vurdering af, i hvilken grad samarbejdet med civile aktører har skabt overordnet værdi?

14 Samarbejdet mellem foreninger og kommune i almene boligområder i Aarhus

15 Besvarelsesprocent I alt 1295 besvarelser Udsendt til 310 foreninger

16 Hvilke foreningstyper har aktiviteter i almene boligområder i Aarhus Kommune (pct.)?

17 Hvad beskæftiger foreningerne sig med (pct.)

18 Hvilke målgrupper beskæftiger foreningerne sig med (pct.)

19 Hvilken betydning har det frivillige arbejde i foreningerne?

20 Hvor vigtigt er det frivillige arbejde for foreningen?

21 Har foreningen fået flere eller færre ulønnede medarbejdere inden for de seneste fem år ?

22 ‘ Arbejdet i foreningen bør i højere grad lønnes’ eller ‘Arbejdet i foreningen bør være helt ulønnet’

23 Foreningernes samarbejde med kommunale institutioner

24 Foreningernes holdning til, om foreningerne bør bidrage til løsningen af kommunale opgaver

25 Har foreningen et samarbejde med en eller flere kommunale institutioner (pct.). Samarbejde med ….

26 Vurdering af samarbejdet med kommunale myndigheder og institutioner hos foreninger i almennyttige boligområder i Aarhus

27 De kommunale institutioners samarbejde med foreninger og frivillige

28 Besvarelsesprocent Udsendt til 134 institutioner

29 Kommunale institutioners og enheders samarbejde med foreninger og frivillige i almennyttige boligområder i Aarhus

30 De kommunale institutioners holdning til et samarbejde med foreninger og frivillige i almennyttige boligområder i Aarhus (pct.)

31 To modeller for en stærkere inddragelse af den frivillige sektor i varetagelsen af velfærdsopgaver

32 Samskabelse / partnerskab Fælles ansvar mellem det offentlige og borgerne Alle parter bidrager med ressourcer og viden Understøtter samarbejdende og ligeværdige relationer mellem offentlige medarbejdere og brugere frem for mere formynderiske relationer

33 33 ForeningerKommunale institutioner Borgere

34 Demokratisk selvstyre Mangeårig tradition for “demokratisk selvstyre” i Danmark: – Folkeoplysningsloven – Frie skoler, efterskoler, højskoler – Selvejende idrætsfaciliteter og kulturfaciliteter – Selvejende børnehaver, plejehjem mv. Har et større bidrag af frivilligt arbejde end de offentlige institutioner har. Engagerer i højere grad borgerne end de offentlige institutioner gør. Tilgodeser i højere grad en forskellighed i befolkningen. Juni 200934

35 35 ForeningerKommunale institutioner Borgere Selvejende institutioner