Ophavsret i en digitale tid Medier og Kommunikation, F2005.

Præsentationer af emnet: "Ophavsret i en digitale tid Medier og Kommunikation, F2005."— Præsentationens transcript:

1 Ophavsret i en digitale tid Medier og Kommunikation, F2005

2 2 Sara Mosberg Iversen, MA Program Eksamen, vejledning, mm. Om dagens emne Ophavsret – hvad og hvorfor? Digitalitet, ideer og ophavsret – er der et problem? Hackeren som frihedskæmper eller skurk? Hvad er det for et www vi ønsker os?

3 3 Sara Mosberg Iversen, MA Eksamen og synopsis Mundtlig gruppeeksamen (3-5 pers.) på baggrund af synopsis. Der stilles dog spørgsmål til hele pensum. Gruppen udarbejder en synopsis på 4-6 sider for en tremands- gruppe. For hvert yderligere gruppemedlem gives der et tillæg på max. 2 sider per person. (Bilag og referencer tælles ikke med) Hver person holder ca. 10 min. oplæg ud fra synopsen og derefter leder eksaminator den generelle diskussion som både kan handle om synopsen, oplæggene og pensum.

4 4 Sara Mosberg Iversen, MA Hvad skal I demonstrere God akademiske praksis: Veldokumenteret argumentation frem for påstande. Grundlæggende forståelse af pensum: Evne til at skelne de forskellige teorier fra hinanden og en vis forståelse af, hvad de indebærer. Kritisk tænkning: Evne til at fremdrage og diskutere svaghederne ved en teori. Teoretisk overblik: Evne til at gennemskue, hvilke ideer der ”gemmer sig bag” en given teori, og hvordan forskellige teorier spiller med eller mod hinanden. Selvstændighed i form af: Original (men stadig teoretisk sund) tænkning.

5 5 Sara Mosberg Iversen, MA Ophavsret, medier og kommunikation Når man forholder sig til IT som medie, vil der også være tilfælde, hvor man må forholde sig til ophavsret. Fx i forhold til: -Hvad der adskiller digitale medier fra analoge medier. -Fremtidig lovgivning. -Forretningsmodeller. -Den fremtidige udformning af www. -Egen brug af internettet.

6 6 Sara Mosberg Iversen, MA Hvorfor ophavsret? Ophavsretten skulle motivere og understøtte den enkeltes lyst til at bidrage med sin tænkning til samfundets bedste uden frygt for at blive kopieret af andre. Blev først aktuel med trykkekunsten og renæssancens fokus på individet frem for kollektivet. Indtil da havde forfatteren ikke været omfattet med en særlig prestige, fordi traditionen var vigtigere. Den intellektuelle ophavsret som en udløber af behovet for censur.

7 7 Sara Mosberg Iversen, MA Loven om ophavsret § 1 ”§ 1.1 Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstillinger, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. 1.2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker. 1.3. Værker i form af edb ‑ programmer henregnes til litterære værker.” Bekendtgørelse af lov om ophavsret

8 8 Sara Mosberg Iversen, MA Loven om ophavsret § 2 ”§ 2.1 Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelige eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur- eller kunstart eller i anden teknik.” 2.2 Som eksemplarfremstilling anses enhver direkte eller indirekte, midlertidig eller permanent og hel eller delvis eksemplarfremstilling på en hvilken som helst måde og i en hvilken som helst form. Som fremstilling af eksemplarer anses også det forhold, at værket overføres på indretninger, som kan gengive det.” Bekendtgørelse af lov om ophavsret

9 9 Sara Mosberg Iversen, MA Offentliggørelse og almen tilgængelighed Tilgængeligt for almenheden: 1)”udbydes til salg, udlejning eller udlån eller på anden måde spredes til almenheden”, 2) ”eksemplarer af værket vises offentligt”, 3) ”værket fremføres offentligt”. Offentlig fremførelse indebærer også: -”trådbunden eller trådløs overføring af værker til almenheden, fx radio eller fjernsyn og tilrådighedsstillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt”. Citeret fra loven om ophavsret

10 10 Sara Mosberg Iversen, MA Det digitale værk Et digitalt værk: -Har som udgangspunkt igen fysisk form, men eksisterer kun som en abstraktion i et matematisk system. -Kan kopieres i så god kvalitet, at det ikke giver mening at skelne mellem kopi og original. -Er nemt og billigt at kopiere – med mindre det er krypteret eller på anden måde kopibeskyttet. -Er nemt og billigt at sprede vidt omkring vha. internettet. -Er en kopi.

11 11 Sara Mosberg Iversen, MA Ophavsret og materialitet Selvom et værk kan være immaterielt så har der traditionelt set oftest været tale om analoge fremstillinger: -Tekst i en bog -Et foto på film eller lavet som papirkopi -En lydoptagelse -Et trykt skuespil Man har kunnet beskyttet den fysiske form, ikke ideen eller tanken. I informationssamfundet fremstiller og handler vi i stigende grad med ideer og information frem for råstoffer og forarbejdede varer. Derfor må vi enten udforme disse sådan, at de kan beskyttes af ophavsretten, eller vi må finde grundlæggende nye modeller.

12 12 Sara Mosberg Iversen, MA Håndtering af ”det digitale dilemma” (Baseret på The Digital Dilemma) Beskyttelsesteknologier: -Kryptering. -Adgangskontrol. -Forringelse af kvalitet ved misbrug. -Specialiserede maskiner med indbyggende kontrolfunktioner. Forretningsmodeller: -Gøre produktet så billigt, at det ikke kan betale sig at kopiere. -Tilbyde merværdi ved køb af ”original”. -Forær produktet væk og tjen på support og opdateringer. Strengere love og øget håndhævelse af loven

13 13 Sara Mosberg Iversen, MA Fra fysisk form til ideer Går vi fra at beskytte fysiske værker til at kræve beskyttelse af ideer?

14 14 Sara Mosberg Iversen, MA Ideer kan ikke ejes!? ”If nature has made any one thing less susceptible than all others of exclusive property, it is the action of the thinking power called an idea, which an individual may exclusively possess as long as he keeps it to himself; but the moment it is divulged, it forces itself into the possession of everyone, and the receiver cannot dispossess himself of it. Its peculiar character, too, is that no one possesses the less, because every other possesses the whole of it. He who receives an idea from me, receives instruction himself without lessening mine; as he who lights his taper at mine, receives light without darkening me. That ideas should freely spread from one to another over the globe, for the moral and mutual instruction of man, and improvement of his condition, seems to have been peculiarly and benevolently designed by nature […]” Thomas Jefferson

15 15 Sara Mosberg Iversen, MA Ideas and information want to be free! -Selvom jeg deler en ide eller information med en anden, mister jeg den ikke. -Ideer og information styrkes des mere de spredes. -Derfor bør ideer og information ikke gøres til genstand for privat ejerskab. Her fremstilles det som en naturlighed, men er der noget, som taler imod denne forestilling?

16 16 Sara Mosberg Iversen, MA Ideen om ejendoms- og ophavsret Uden regler om ejendoms- og ophavsret er der kun den stærkes ret. – Vold og undertrykkelse vil blive en konsekvens. eller Ejendoms- og ophavsret tjener kun de rige og magthavernes interesser. – Det hindrer spredningen af ideer og information, og fastholder flertallet i mangel og undertrykkelse. Er det en grundlæggende, universel og naturlig ret? Er det kapitalistisk/liberalistisk propaganda? Er det en praktisk nødvendighed i de industrialiserede samfund?

17 17 Sara Mosberg Iversen, MA Hackerideologi som alternativ Tre historisk betingede definitioner af ’hacker’ (fra ”Technology And Pleasure”): Midt 60’erne: Computerprofessionelle, ”håndværkere” – for dem var ’hacking’ lig med programmering, særligt veludført og elegant ”håndværk”. 70’erne: Techno-hippier og modstandskultur, særligt modstand imod tayloriseringen (standardisering, øget kontrol og speicalisation) af programmeringshåndværket. Midt 80’erne: Computer undergrund, ”hacking” var her lig med at bryde ind i eller sabotere computersystemer.

18 18 Sara Mosberg Iversen, MA Åh, at være en hacker …

19 19 Sara Mosberg Iversen, MA Det kollektive vs. det kommercielle Betyder kommercialitet gode og brugervenlige produkter, sikkerhed, fælle standarder, øget udvikling? Eller er det snarere lig med kontrol, bremsning af gode ideer, marketing frem for reel værdi, ekskludering af de ubemidlede? Er det naturens orden, eller er der et alternativ?

20 20 Sara Mosberg Iversen, MA Idealisering af hackeren I humanistisk/sociologiske studier af IT bliver hackerkulturen ofte fremstillet som en gruppe af idealistiske og kollektivt indstillede frihedskæmpere. De er gået til kamp mod alt det onde indenfor IT, nemlig øget kontrol, kommercialisering af software og internettet, monopol software, og ”deskilling” af IT arbejdere. (De er måske endda gode marxister!) Open Source software bliver ofte brugt som eksempel på, at det kan lade sig gøre at skabe god og velfungerende software i en kollektiv, anti-kommerciel (hacker) sammenhæng.

21 21 Sara Mosberg Iversen, MA Fordele ved Open Source software -Det er gratis at benytte. -Der er ingen lønudgifter. -Det er fleksibelt og kan når som helts tilpasses den enkeltes behov. -Produktet testes løbende og opdateres hele tiden. -Den kollektive ekspertise er større end, hvis en håndfuld eksperter stod for projektet alene. -De enkelte deltagere er ikke underlagt kommerciel eller ledelsesmæssig kontrol.

22 22 Sara Mosberg Iversen, MA Ulemper ved Open Source software -De medvirkende arbejder som regel i deres fritid og skal altså samtidig tjene til dagen og vejen andre steder. -For den gennemsnitlige bruger bliver Open Source software sjældent opfattet som brugervenligt. -Det er ofte en lille elitegruppe, som gør den største del af arbejdet, og som også bestemmer mest. -Der er ikke mange midler til at brande og reklamere for dette software.

23 23 Sara Mosberg Iversen, MA Hvilken form for www ønsker vi os … … som privatperson? … som borgere? … som handlende og informationsleverende? … som forretningsdrivende? … som arbejdstager? … som medskaber? … som bruger? Og er spørgsmålet i virkeligheden, hvilken form for samfund vi ønsker os?

24 24 Sara Mosberg Iversen, MA Læs mere Amerikansk rapport om ophavsret og digitalisering: The Digital Dilemma: Intellectual Property in the Information Age, http://books.nap.edu/html/digital_dilemma/ (Udarbejdet af USAs National Research Council sammen andre interessehavere) Hackerideologi, Open Source: Gisle Hannemyr: ”Technology and Pleasure: Considering Hacking Constructive”, First Monday, www.firstmonday.org Brent K. Jesiek: ”Democratizing Software: Open Source, the Hacker Ethic, and Beyond”, First Monday, www.firstmonday.org GNU: http://www.gnu.org/http://www.gnu.org/ Linux: http://www.linux.org/http://www.linux.org/ Andre bevægelser: Piratgruppen: http://www.piratgruppen.org/http://www.piratgruppen.org/ Antipiratgruppen: http://www.antipirat.dk/http://www.antipirat.dk/ Electronic Frontier Foundation: http://www.eff.org/http://www.eff.org/