Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

HISTORISK ATLAS Tematimer København 5. december 2008

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "HISTORISK ATLAS Tematimer København 5. december 2008"— Præsentationens transcript:

1 HISTORISK ATLAS Tematimer København 5. december 2008
Anneken Appel Laursen Jacob Riddersholm Wang Historisk Atlas / Odense Bys Museer

2 Disposition 1. Demonstration af Historisk Atlas version 3 Jacob
2. Kort om kort Anneken 3. Indhold, samarbejdspartnere, udfordringer Anneken 4. Åbenhed, fleksibilitet Anneken 5. Rettigheder og Copyright Jacob 6. Fremtidsplaner Jacob

3 Hvis man skal sige noget kort om kort,
Så kunne det være en ode om det besynderlige i at et almennyttigt site som Historisk Atlas, årligt skal finde store summer til licenser på kort, der er flere 100 år gamle. Og dertil kunne man tilføje, at det også virker unødigt møjsommeligt, at samme almennyttige site skal bruge rigtig megen krudt på fundraising af rigtig mange penge for at få tilgængeliggjort fantastiske flyfotos fra 1954, som har hele Danmarks interesse. Den fundraising burde andre tage sig af. Men det bliver for langt om kort. Så derfor helt kort om hvad vi ser ske med kommunikationen, når fortællinger bliver stedbundne, knyttet til et kort. Vi har lige set, at Historisk Atlas’ base er kort fra forskellige tidsaldre. Alle kan forholde sig til et sted på et kort, om ikke andet så vil de fleste gerne vide noget om, der hvor de bor. Når det så faktisk viser sig, at der ligger spændende herregårde, interessante oldtidslevn eller at der måske er foregået en demonstration i 60’erne, som er filmet – lige der hvor man bor, så bliver den lokale kulturarv vedkommende og personlig. Den samme mekanisme gælder, hvis man et lokalhistorisk arkiv fx. I takt med at prikkerne dukker op på kortet, bliver det konkret og synligt, hvad man har at fortælle om lokalområdet. En stærk motivator. Et kort, hvor man søger en lokalitet eller emne og får fortællingerne om stedet, gør det muligt at finde fortællinger, der vedrører en selv. Man bliver hovedperson både som den der definerer styrer søgningen og som aktør i den faktiske lokale fortælling af kulturarven. Det er jo sket lige her, hvor jeg bor! Noget, der ikke er muligt i klassiske hjemmesider eller i en bog. Kortet er katalysatoren for nysgerrigheden og den personlig valgte fortælling. Derfor er kort stærke i kommunikationen af kulturarven. Jeg bor på nordsiden af Vejle fjord lige ved bøgeskoven til venstre for Vejlefjordbroen. Altså langt ude på landet i 1880’erne,

4 Det følgende handler primært om samarbejdspartnerne, og hvordan vi griber det an. I udviklingen af Historisk Atlas er slutbrugernes behov hele tiden til stede i overvejelserne. Samarbejdsapartnerne er dog også brugere, og de er i høj grad med til at udforme Historisk Atlas. Status er omkring 25 mere eller mindre aktive samarbejdspartnere om Historisk Atlas Syddanmark. Dækkende over Vadehavsregionen, der ifølge deres kulturaftale skal præsentere den regionale kulturarv, til Dansk Data Arkiv, til Stadsarkivet og de lokale arkiver i en kommune. Alle ønsker præsentere specifikt indhold, netop deres vinkel på den lokale kulturarv. Indholdskernen på Historisk Atlas er altså lokal historie og kulturarv, der er knyttet til geografiske punkter. Konceptet er ligetil for indholdsleverandørerne/samarbejdspartnerne. Men bevæggrunden for at være med er vidt forskellig. Tre eksempler kan illustrere det: 1. eksempel: Vejle Stadsarkiv og 17 lokalarkiver bruger Historisk Atlas til præsentere den helt lokale gårdhistorie. En fælles skabelon er afsættet. De lokale arkiver leverer indholdet og Stadsarkivet har påtaget sig redaktørrollen. For en del af de lokale arkiver er det første gang, at deres specifikke lokale historie om gårdene kommer på Internettet og indgår i en større sammenhæng.

5 For disse arkiver handler om synliggørelse
For disse arkiver handler om synliggørelse. At vigtige oplysninger, der ligger skjult i lokalarkiverne bliver anvendt til noget - og at den viden bliver synlig for brugerne. Men det handler også om at binde lokalarkiverne sammen gennem et fælles projekt i lokalområdet. At få nedbrudt gamle kommunegrænser og at kunne se det fælles i arbejdet med den lokale historie. Arkiverne – især de små har fået et vindue i Historisk Atlas, som giver muligheder de ellers aldrig ville få. Og med et arkivsamvirke og et Stadsarkiv, der påtager sig den samlende redaktørrolle, så er opskriften meget lige til.

6 Varde Museum og Historisk Atlas
Udgangspunkt for første fase: - At plukke de lavest hængende frugter - At vælge temaer, som dækker hele kommunen - At vælge temaer, som afspejler museets fokusområder - At få et samspil mellem vores bidrag til Historisk Atlas, vores egen hjemmeside, vores øvrige formidling. 2. eksempel handler om, at se Historisk Atlas tekniske og indholdsmæssige platform som en ekstra dimension. Varde Museums udgangspunkt har været, at her er en platform, der er lige til at bruge. De ser Historisk Atlas som muligheden for at understøtte deres ønske om synlighed og knytter det til en vifte af formidlingstilbud, som de allerede har. Filosofien er maksimalt udbytte af eksisterende viden og et strategisk ønske om at sætte pletter på kortet så spredt som muligt. Dette dias stammer fra Museet for Varde By og Omegns egen præsentation af deres tanker. Det gør næste dias også. Museet for Varde By og Omegn

7 Museet for Varde By og Omegn
Børsmose Kirke Intro Den kun 14 meter lange kirke fra 1909 omgives i dag af militært øvelsesterræn. Områdets huse og gårde, der før var beboet af sognebørn, står nu som tomme spøgelsesbygninger i militær tjeneste, og kirken, der stadig har gudstjeneste ca. en gang om måneden, står som en enlig vågen iblandt sovende. Den flerstrengede formidling er Vardes fokus. At vække til nysgerrighed blandt brugerne er rigtig vigtigt i Varde. Kirkerne er blevet afsættet og med nyskrevne, korte informerende tekster og nye fotos, så bliver Historisk Atlas et tilbud blandt flere i Varde og omegn. Men det stopper ikke her. Flere emner sættes i søen. Herregårdene 2. Verdenskrigs monumenter Arkæologi f.eks.: Vikingetid i Vestjylland, Jernalderlandsbyer Industrihistoriske bygninger fra Hjedding Andelsmejeri til HTH Dertil kommer at Museet for Varde By og Omegn indgår i Kulturaftalen i Vadehavsregionen. Museet for Varde By og Omegn

8 3. eksempel: I forvaltningen af de fredede bygninger indgår også, at bygningerne skal offentliggøres og formidles til omverdenen. Her har man fundet Historisk Atlas velegnet til formålet. Og så er der bibliotekerne, der ser et formidlingspotentiale af lokalbibliografier gennem historisk atlas. Rent teknisk er vejen gennem det fælles bibliotek.dk. De lokale bibliotekers udfordring bliver at formidle den specifikt lokale bibliografi til brugerne gennem Historisk Atlas. Det kommer der spændende samarbejder ud af.

9 Emneviften er stor Kirkerne Herregårdene 2. Verdenskrigs monumenter
Arkæologi Industrihistorie Gårdhistorier Sønderjyske skoler Vigtige gader og bymidter Stærke kvinder Huse byggede af kalk Kystkultur Drivvejen Grænselandets historie Osv. Der er altså forskellige bevæggrunde for samarbejdspartnere i Historisk Atlas. Motiverne for at deltage er forskellige, men betyder det noget? Nej, for kernen er den samme: Historisk Atlas formidler lokal kulturarv, der kan knyttes til en lokalitet. I udviklingen af indholdet på Historisk Atlas er stedet det afgørende, eller i et større perspektiv – det er mængden af steder, der til sammen skaber et nyt Danmarks billede, åben for personlige fortolkninger og sammensætninger. Historisk Atlas bliver udstillingsvinduet for den enkelte institution, og Historisk Atlas vil med tiden blive en anden Danmarkshistorie, skabt af lokale institutioner, der alle har deres lokalområde som deres hjertesag. Denne lokale fokusering på den lokale kulturarv, sætter efterhånden mange emner i spil. Som det fremgår af listen her (der er en liste over samarbejdspartneres igangværende eller nært forestående temaer), så er der allerede nu en stor bredde fra det konkrete lokale emne, til de mere overordnede. Og der vil komme flere til. Det giver anledning til overvejelser omkring hele sitets indholdsmæssige struktur. Hvordan holder vi styr på indholdet? Hvordan sikrer vi en ensartethed i kvaliteten af indholdet på Historisk Atlas? Og hvad mener vi, når vi siger ensartet? Hvilke emner skal være landsdækkende? Kan man overhovedet beslutte sådan noget, når indholdet på Historisk Atlas er skabt af lokalhistorien? Spørgsmålene er mange. Det er klart, at i takt med at Historisk Atlas udvikler sig, får større og større områder med ind i sitet, flere og flere prikker på kortet, at der skal etableres nogle rammer og retningslinier. Og det er vi i gang med. Men vi skal ikke holde styr på indholdet! Vi skal ikke lave komplicerede retningslinier og rammer, der besværliggør deltagelsen for de forskellige partnere.

10 Kort + geografiske lokaliteter + kulturarv = Nærværende historier
Historisk Atlas er ikke noget uden indhold fra samarbejdspartnere Til gengæld bør vi holde fast i 2 hovedsætninger: Kort + geografiske lokaliteter + lokal kulturarv = Nærværende historier Det er simpelthen godt stof – fordi det er så enkelt og tæt på en selv. Historisk Atlas er ikke noget uden indhold fra samarbejdspartnere. Det er selvfølgelig sjovt at kunne sammenligne forskellige kort, fra forskellige tidsaldre, men man vil meget hurtigt have mere. Udfordringen er altså at skabe nogle rammer og retningslinier, der skaber tryghed for samarbejdspartnerne om hvad det er, de selv og brugerne kan forvente, når de bliver en del af Historisk Atlas – men samtidig sikre en åbenhed og fleksibilitet for at kunne bruge værktøjet Historisk Atlas – lige til deres lokale brug. Vi skal turde være enige om, at de emner, der interesserer indholdsleverandørerne/samarbejdspartnerne, de kommer på Historisk Atlas. Ellers ikke. Er der mange samarbejdspartnere med samme interesse for et specifikt emne, så bliver det regionalt. Ellers ikke. Vi skal udnytte, det der allerede er ved at opstår nu, nemlig at der sker en regulering gennem hinandens gode eksempler: Fx Vejlearkivernes gårdhistorie og Museet i Vardes kirkehistorie. Det inspirerer til at gøre ligesådan. Eller til nye måder et levere indhold på. Åbenhed og fleksibilitet bliver derved nøgleordet.

11 Åbenhed og fleksibilitet
Organisationen Styregruppe Redaktionsgruppe IT-udviklere, redaktør og IT-koordinator Valg af teknik efter man har fundet ud af, hvad der skal fomidles Finde løsninger, der tilgodeser de fleste Og hvordan så det? Lige nu er organiseret med en styregruppe, der har repræsentanter for alle samarbejdspartnere. Nedsat en redaktionsgruppe, der forbereder Historisk Atlas til fremtiden. Og vi har nogle vældige konstruktive diskussioner i øjeblikket. Vi er en taskforce, der støtter op om IT-udviklerne, der sikrer et fortsat fleksibelt produkt. Organisationsformen holder ikke i længden, så den skal udvikles – men hidtil har vejen været åben og fleksibel. Hvilket vi skal fastholde. Alle kan forholde sig til et sted. Derfor er gennemslagskraften også så stor i Historisk Atlas. Fremtiden handler derfor fortsat om at have øje for: Så få bindinger som muligt, At det er enkelt at være med. At samarbejdspartnerne bidrager til noget større, og forpligter sig i et fællesskab, men med præcis det de selv finder vigtigst. Den lokale histories værdi i den nationale historie. Gensidig inspiration af løsningsmodeller og temaer At lade teknikken tilpasse sig indholdet og ikke omvendt. Og ikke mindst tænke bredt og åbent – forskellighederne vil med tiden skabe nye usete fortællinger om Danmarks kulturarv. Nå ja – og så en gang for alle finde konstruktive og fleksible løsninger på problematikker, der ellers ville stoppe den produktive udvikling af Historisk Atlas. Det har Jacob en konkret eksempel på.

12 Copyright Ingen spændetrøjer Historisk Atlas = fleksibilitet
All rights reserved Some rights reserved No rights reserved Creative Commons Sammensæt din egen licens fra institution til institution fra lokalitet til lokalitet

13 Fremtiden 2009 2010 Version 3 !!! Fokus: Region Syddanmark
flere partnere flere lokaliteter mere indhold Kvalitetstjek af gammelt indhold Nye partnere -> samlet ansøgningsrunde Tilpasning af projektstruktur (bl.a. redaktionshierarki) Historisk Atlas Google Android (måske) 2010 Historisk Atlas udvides med nye områder Brugerinddragelse? Version 4

14 Teknisk udvikling Teknologi er altid et middel, ikke et mål i sig selv
InHouse udvikling; unikt kendskab til historisk stof Advanceret funktionalitet kun mulig i skræddersyet produkt Al data-kommunikation bygger på webservices Input typer; CMS Webservice Fysisk medie Teknologier .NET, C#, MS SQL, Silverlight Medier Tekst, billede, video, lyd, 3D (fremtid)


Download ppt "HISTORISK ATLAS Tematimer København 5. december 2008"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google