Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Byøkologiske løsningsstrategier

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Byøkologiske løsningsstrategier"— Præsentationens transcript:

1 Byøkologiske løsningsstrategier
1. Kursusgang Onsdag d 21. Januar 2004 Per Christensen

2 Velkommen til Min baggrund Kursets tilrettelæggelse Materiale
Lovstof (

3 Program 1) Hvad er byøkologi. Den grundlæggende model – eksemplificeret ved byernes vandkredsløb. V. Per Christensen. Onsdag den 21/1, formiddag 2) Byøkologi, Begreber og tendenser, v. Joy Alrøe Andersen. Fredag den 23/1, formiddag. 3) Byernes energistrømme, energibesparelser og omlægninger af energisystemer. v. Bernd Møller. Onsdag den 28/1, formiddag. 4) Byernes affaldshåndtering. v. Henrik Riisgaard. Fredag den 30/1, formiddag 5) Urban Ecology. Title to be confirmed. V. Ekhart Hahn. Onsdag den 4/2, formiddag. 6) Urban Ecology. Title to be confirmed. V. Ekhart Hahn. Onsdag den 11/2, formiddag. 7) Urban Ecology. Title to be confirmed. V. Ekhart Hahn. Torsdag den 12/2, eftermiddag. 8) Byens trafikmiljø-problemer og deres løsning. v. Carsten Jahn. Onsdag den 18/2, formiddag. 9) Lokal Agenda 21. v. Joy Alrøe Andersen. Torsdag den 19/2, formiddag.

4 Hvad er byøkologi ? Byøkologi handler om god husholdning i måden, vi bygger og bruger vores byer på. Med udgangspunkt i et konkret byområdes miljøtilstand søger byøkologien, med borgernes deltagelse, at fremme helhedsorienterede løsninger knyttet til områdets ressourceforbrug, miljøbelastning og naturindhold (Dansk Center for Byøkologi)

5 Hvad er indholdet i “bæredygtighedsepoken”
Bæredygtighed er centralt begreb Sektorintegration Miljømæssigt råderum eller afkobling Fra helbredelse til forebyggelse Folkeligt engagement : Lokal Agenda 21 Udviklingen i vores miljøopfattelse og løsningsstrategier

6 Hvad handler semesteret om ?

7 Modeller for byøkologi
stofstrømme planer teknologier virkemidler borgerinddragelse Byøkologiske modeller

8 Opgave Med udgangspunkt i et byområdes brug af vand skitser sammenhængene i den byøkologiske model: stofstrømme infrastruktur-teknologier/teknologier planer virkemidler borgerinddragelse

9 Lidt grundlæggende om vandets kredsløb
Vandbalanceligningen nedbør fordampning afstrømning magasinering DMU: Fosfor i jord og vand - udvikling, status og perspektiver. Faglig rapport fra DMU, nr

10 Konflikter om vandet Mange steder er den tilrådelige påvirkninger overskredet, specielt i de områder hvor der dyrkes meget grovfoder til kvæg. Mængden af vand sty-res gennem at udstede vandindvindingstilla-delser (§20 i V.F.L.)

11 Retningslinier for vandindvinding
Blåt område ( %) Nye tilladelser giver fortrinsvis til eksiste-rende gartnerier og større malkekvægs-brug Gult og rødt område ( %, >400%) Kun undtagelsesvist nye tilladelser (eksiste-rende større malke-kvægsbrug). Ved fornyelse af tilladelser gives 50 mm. til alm. brug og 75 mm til større malkekvægsbrug

12 Prioriteringen af vandforbrug
1. Befolkningens forsyning husholdninger almindelig landbrugsdrift instritutioner erhverv med mindre forbrug 2. Opretholdelse af mindste vandføring i overensstemmelse med recipientkvalitetsplan og fredningsplan 3. Andre formål markvanding dambrug vandforbrugende industri

13 Natur- og miljøpolitisk redegørelse 1999
PAUSE Natur- og miljøpolitisk redegørelse 1999

14 Vandværk contra forbruger
§ 52. Almene vandforsy-ningsanlæg kan, når anlæggets drift eller hensynet til vand-forekomsterne skønnes at gøre det nødvendigt, træffe bestem-melse om indskrænkning af vandforbruget, herunder med hensyn til vanding af haver i tørkeperioder. Stk 2. Amtsrådet kan pålægge almene vandforsyningsanlæg at træffe sådan bestemmelse.

15 Forbrugerens pligter § 51. Vand fra et alment vandforsyningsanlæg må, bortset fra brand eller andre nødstilfælde, ikke benyttes til andet formål eller i større mængder end tilladt af anlægget. Spild af vand ved mangelfuld lukning af vandhaner eller ved anden uforsvarlig adfærd skal undgås. Vand, der er forbrugt eller gået til spilde som nævnt ovenfor, kan forlanges betalt af ejendommens ejer, således at vandmængden om nødvendigt fastsættes efter anlæggets skøn.

16 Udviklingen i vandforbruget 1980´erne

17 Udviklingen i vandforbruget 1990´erne
Vandforbruget er siden slutningen af 1980’erne faldet betragteligt. Forklaring: * kampagner * vandure * afgifter

18 Vandbesparelser Det skal tilstræbes at vandforbruget i erhverv og husholdninger er mindst muligt. Følgende kan sættes i værk: forbedret vedligeholdelse af ledningsnet målere hos samtlige forbrugere nedsættelse af forsyningstryk oplysning om at spare øget genbrug af vand i industrien

19 Personlige vandforbrug
Alle tal er i liter per person pr. dag

20 Vandforbrugets udvikling
Vandforbrug Pris Enhed: l/person/dag kr pr m3 ,53 ,95 ,03 ,60 ,10 ,66 ,16 ,45 ,41 ,99 ,87 ,26 Tallene ligger nedenunder !

21 Vandspare- kampagner

22 Vandure og perlatorer Kilde . Planenergi (1990) : Reduktion af boligernes vandforbrug og spildevandsafledning.

23 Genbrug af regnvand Kilde . Planenergi (1990) : Reduktion af boligernes vandforbrug og spildevandsafledning.

24 Dispensation for regnvand...
§4, Stk 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på regnvand opsamlet fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine. Stk 3. Anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine skal være VA-godkendt. Godkendelsen kan enten være for et samlet fabriksfrem-stillet system eller som godkendelser af de forskellige fabriksfremstillede dele, som anlægget opbygges af på stedet. Bekendtgørelse om vandkvalitet ....

25 Plankonflikt 2 Vandkvalitet

26 Tungmetaller kan komme fra råvandet, men hyppigst fra armaturer
Tungmetaller i vandet Tungmetaller kan komme fra råvandet, men hyppigst fra armaturer

27

28 Områder med særlige drikkevandsinteresser - 2001

29 Retningslinier for særlige grundvandsområder
Her bør undgås alle affaldsdepoter udsprøjtning af spildevand nedsivning af spildevand større spildevandsledninger byudvikling/erhvervsområder tankanlæg/pipelines råstofgravning Omstilling af landbruget mindre gødning vedvarende græs skovtilplantning

30 Natur- og miljøpolitisk redegørelse 1999
PAUSE Natur- og miljøpolitisk redegørelse 1999

31 Recipientkvalitetsplan
Der er ikke formelle krav til at der skal laves en sektorplan, men de fleste amter “vedligeholder” den gamle plan, fordi den er et godt admini-strationsgrundlag

32 Målsætningen for vandløb opgjort som fiskemålsætninger, A, B1-B4.

33 Målsætningerne i recipientkvalitets-planen for de enkelte vandløbsstræknin-ger. Her for Hals kommune og recipientkvalitets-plan 1991.

34 Spildevandsudledning fra spredt bebyggelse
Der udpeges følsomme områder hvor spredt bebyggelse uden for kloakoplande skal have renset deres spildevand 4 renseklasser: O (organisk stof) SO (organisk stof og kvælstof) OP (organisk stof og fosfor SOP (alle tre)

35 Unaturlige vandføringer
Ved byer og befæs-tede arealer sker der for pludselig afstrømning. Svaret herpå kan være forsinkelses-bassiner eller by-økologiske forsøg med regnvand og grønne områder

36 Forureningsmængder Kilde : Winther et. Al. : Spildevandsteknik. Polyteknisk Forlag Side 20

37

38

39

40


Download ppt "Byøkologiske løsningsstrategier"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google