Sundhedspædagogik i folkeskolen

Præsentationer af emnet: "Sundhedspædagogik i folkeskolen"— Præsentationens transcript:

1 Sundhedspædagogik i folkeskolen
Sundhedsforum Assens Kommune 27/

2 Indhold Sundhedspædagogik Hvorfor skal skolen være sundhedsfremmende?
Formål Sundhedsbegreber Skolesundhedsprofiler Anvendelse af resultater Udfordringer Sundhed på Vissenbjerg Skole

3 Hvad er sundhedspædagogik?
Mål: at styrke de involveredes kompetence i forhold til at kunne handle for at fremme sundhed (handlekompetence / empowerment). Tilgang: demokratisk og deltagerorienteret og bygger på dialog. Sundhedspædagogik handler om at skabe sundhedsmæssig forandring og forbedring indenfor livsstil og levevilkår – via individuelle og fælles handlinger. Ikke sundhedsekspert, men ekspert i sundhedspædagogik, med kvalifikationer til provokere, udfordre og stimulere udviklingen af visioner og handlestrategier i forhold til sundhed og det gode liv.

4 Hvorfor skal skolen være sundhedsfremmende?
Konkret forpligtelse jf. faghæfte 21 Dobbeltsocialisation Tid Skolen som setting Men – det er ikke skolens opgave at løse samfundets politiske problemer.

5 Formål Skolen skal ”…bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed.” (Undervisningsministeriet 2009)

6 Sundhedsbegreber ”Sundhed er et fuldstændigt stadium af fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom” (WHO 1947) Positiv definition af sundhed, idet velvære- dimension medtænkes.

7 Sundhedsbegreber Positivt og bredt sundhedsbegreb idet livsstil og levevilkår medtænkes. Kulturelle, økonomiske og sociale påvirkninger: Den pædagogiske proces må rette sig mod udvikling af handlemuligheder i forhold til såvel livsstil som levevilkår.

8 Sundhedsprofiler i Assens Kommune
Deltager i den landsdækkende sundhedsprofilundersøgelse "Hvordan har du det?" (seneste rapport fra 2010), som afdækker voksnes trivsel, sundhed og sygdom. Skolesundhedsprofiler er netop præsenteret og erhverves fra 2013 som redskab i forhold til at afdække skolebørns trivsel og sundhed.

9 Hvad er en skolesundhedsprofil?
En sundhedsprofil kan betegnes som en beskrivelse af sundhedstilstanden og af andre sundhedsforhold for en afgrænset gruppe mennesker. En skolesundhedsprofil er en sundhedsprofil kortlagt i skoleregi med skolebørn som respondenter. Skolesundhedsprofiler er ved at vinde indpas i kommunerne som et led i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde.

10 Skolesundhed.dk er udviklet i et samarbejde mellem en række kommuner, forskere og fagfolk indenfor børnesundhed og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Udviklingen er støttet økonomisk af Trygfonden Spørgeskema til 0. kl., mellemtrin og overbygning.

11 Spørgeskemaets indhold Undersøgelsesfelter
Fritidsaktiviteter og motionsvaner Kost- og søvnvaner Trivsel, mobning og sociale relationer Symptomer og sygdomme Elevernes oplevede helbred og sundhed samt hygiejne Pubertet Undervisningen Skolens psykiske rammer Skolens fysiske og æstetiske rammer Sikkerhed på skolen Alkohol, rygning og stoffer Seksuel adfærd

12 Hvad kan sundhedsprofiler bruges til?
Kortlægning af sundhedstilstand Viden til planlægning Prioritere, målrette og kvalificere indsatser Opfølgning på indsatser Udpege fokusområder Evalueringsredskab Sundhed på dagsordenen Iværksættelse af forebyggelsesstrategier Monitorering

13 Hvad kan skolesundhedsprofiler bruges til?
Styrke skolernes sundhedsfremmende arbejde Anvendelig ift. sundhedsundervisningen Ulighed i sundhed Grundlag for udarbejdelse af sundhedspolitikker Indsatser kan startes tidligere Redskab for børne/ungelæger og sundhedsplejersker Erstatte undervisningsmiljøvurderingen

14 Anvendelse af resultater
Politikere – planlægning af overordnede indsatser og strategier for børn og unges sundhed og trivsel. En overordnet kommunal sundhedsprofil kan bruges til prioritere og planlægge på sundhedsområdet. Klasseteamet kan få viden om klassens trivsel, læring og sundhed, som kan bruges til dialog med elever og forældre – og som kan bruges som en aktiv del af undervisningen. Trække data til undervisningsmiljøvurderingerne. Skolens ledelse og lærere kan bruge resultaterne i forhold til læring, undervisningsmiljø, sundhed og trivsel på skolen. Skolens ledelse kan lave økonomiske prioriteringer af indsatser ud fra den viden, skolesundhedsprofilerne giver om elevernes sundhedstilstand og skolens rammer. Sundhedsplejersker og børn- og ungelæger kan tilbyde indsatser til elever med særlige behov. Skolen kan evaluere deres sundhedsfremmende initiativer og iværksætte nye. Relevante udvalg og fagpersoner på skolen kan anvende viden fra skolesundhedsprofilerne i deres drøftelser og arbejde.

15 Anvendelse af resultater
Resultater af profiler kan ligge til grund for aktioner på: Individniveau Gruppeniveau Skoleniveau Kommuneniveau

16 Fra kortlægning til handling Udfordringer
Skolesundhedsprofiler anvendes til at identificere problemområder, men efterfølges sjældent af forslag til tiltag på skoleniveau. Udfordring at omsætte den viden, der erhverves ved kortlægning af skolesundhedsprofiler til konkrete handlingsforslag på sundhedsområdet / sundhedsundervisning Sundhedsundervisning: Implementering af arbejdsmåder og tankegange fra Faghæfte 21 og Den Sundhedsfremmende Skole (demokratiske læringsfællesskaber, deltagerorienteret, motivation og ejerskab, handlekompetenceperspektivet…). Sundhedsfremme er baseret på værdier om sundhed, demokrati og læring, som skolen må deltage i fortolkningen af. Skolen må ligeledes deltage i beslutninger om, hvordan disse værdier omsættes til konkret praksis. Skoleudvikling på sundhedsområdet kræver et dynamisk samspil mellem værdierne i sundhedsfremme og skolens øvrige værdier. Ledelse og personale: Viden, involvering og engagement.

17 Sundhed på Vissenbjerg Skole
Sundhed på den pædagogiske dagsorden ’Sundhed og Trivsel’ i Kvalitetsrapport Skolebestyrelsens opbakning og engagement Ledelsesengagement Anerkendende pædagogik - Trivsel og gode sociale relationer (værdigrundlag) Samarbejde med lokalsamfundet (Højfyns Erhvervsråd) Fokus på efter- og videreuddannelse af personale Selvstyrende teams (planlægning af sundhedsundervisning) Samarbejde med sundhedspleje, SSP Sundhedsråd (samarbejde, koordination og beslutninger) Sundheds- og Trivselsudvalg Handleplan for Faghæfte 21 – styrkelse af sundhedsundervisningen Fokus på rammer og æstetik Sundhedsprofiler Uge 41 – Sundhedsuge Sundhedspolitik SOL (netværk af sundhedsfremmende skoler i DK) - Nyt forskningsprojekt? Boden – omlægning og økologi Aktivt elevråd: Morgenmad, idrætsdage, trivsel på tværs af årgange SFO: Kostpolitik, ’Idræt for sjov’, legepladsforbedringer

18 Setting-perspektivet
Elevers sundhed Sundhedspolitik Sundhedsprofiler

19 Forudsætninger for sundhedsfremme
Health promotion = health education x health public policy (Tones & Green 2004)