Kvalitet og etik i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer

Præsentationer af emnet: "Kvalitet og etik i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer"— Præsentationens transcript:

1 Kvalitet og etik i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer
Ulla Nistrup, NVR - Danmark Konference den 20. – 22. september 2011 i Arendal Tak Præsentation af NVR og af mig Nationalt Videncenter for Realkometence

2 Oplæg RKV/IKV i Danmark - hvor, hvem, hvordan?
Hvordan kan man arbejde med kvalitet? Hvilke etiske spørgsmål rejser arbejdet med vurdering af realkompetencer? Nationalt Videncenter for Realkometence

3 Det danske Uddannelsessystem
Ordinæruddannelser Efter og videreuddannelser * Individuel vurdering af kompetencer ved adgang til uddannelser * Merit for hele/dele af uddannelser og praktik *Realkompetencevurdering RKV eller IKV til adgang eller dele af/hele uddannelser Master Kandidat 2-3 år Master Diplom Diplom Folke- oplysning Daghøjskole Højskole Efterskole Produktions- skole MVU 3-4 år Bachelor 3-4 år KVU 2 år VVU Gymnasial uddan år HF, EUX, STX, HTX, HHX HF enkeltfag EUD 3-4 år GVU VEUD AMU UU AVU Andet Sprogskole Dansk-uddannelse EGU Merit formelle beviser fra anden uddannelse ligger til grund for vurderingen Realkompetencevurderinger ser på baggrund af en dokumentation Man har ret til merit og RKV på baggrund af allerede opnåede kval og kompetencer Merit og IKV til adgang gives af den enkelte uddannelsesinstitution IKV i VEU gives af en uddannelsesinstitution og er gældende over hele landet. 1 FVU Folkeskole Obligatorisk 9 år Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser Parallelt uddannelsessystem

4 Forkortelser til det danske uddannelsessystem
KVU: Kortere videregående uddannelse. MVU: Mellemlang videregående uddannelse EUD: Erhvervsuddannelse VVU: Videregående Voksen uddannelse, akademiuddannelser GVU: Grundlæggende Voksenuddannelse AMU: Arbejdsmarkedsuddannelse HF: Højere forberedelseseksamen HHX: Højere Handelseksamen HTX: Højere Teknisk eksamen STX: Studentereksamen - almene EUX: Overbygningsuddannelse på EUD med fag på højt niveau AVU: Almen Voksen undervisning FVU: Forberedende voksenundervisning. Nationalt Videncenter for Realkompetence

5 Den danske model – i efter- og videreuddannelse
Styret centralt fra Undervisningsministeriet af en rammelov uden detaljeret regelstyring Vurderinger af realkompetencer er primært forankret i uddannelsessystemet, hvor uddannelsers mål er udgangspunktet for vurderingen. Dvs. at realkompetencer, som kan relateres til formelle uddannelser kan anerkendes Arbejde med realkompetencer i andre kontekster og med andre målestokke er ikke omfattet og finansieret af lov om realkompetencer Vejledning (afklaring) af voksne omfattes ikke af loven om realkompetencer Nationalt Videncenter for Realkompetence

6 Principper i loven om IKV/RKV
Den enkelte har ret til IKV/RKV Det er frivilligt – det er et tilbud IKV/RKV er gratis for kortuddannede Den enkelte skal bidrage til dokumentationen Kompetencevurdering sker altid med udgangspunkt i uddannelsernes faglige mål eller adgangskrav IKV/RKV er en sammenhængende proces afklaring, dokumentation, vurdering og anerkendelse Resultatet af vurderingen dokumenteres ved beviser Kvalitetssikring – ikke niveauforringe uddannelserne, pålidelige og troværdige vurderinger, synlige processer Klagemulighed Henvise til loven og håndbøgerne fra UVM EU guidelines er optaget af de samme principper, på et område adskiller DK sig dog idet man i EU opfordrer til at det er uafhængige instanser der vejleder og bedømmer rk. Alle faglige vurderinger uanset om det er ikv /rkv eller merit beror på et skøn Uddannelsesinstitutionerne skal have et system (enstrenget system) til behandling af sager om merit og RKV som er gennemskueligt og sammenhængende. Som sikre tillid til resultater af vurderingen og tillid til kvalitet i løsningen af opgaven IKV/RKV på efter videreuddannelse gives af en uddannelsesinstitution og er gældende i hele landet Den enkelte ejer sin realkompetencevurderinger Krav om pålidelighed, gyldighed, troværdighed vurderinger dokumenterbarhed, synlighed og kvalitet RKV skal ske i en sammenhængende proces Nationalt Videncenter for Realkompetence

7 Gældende praksis En god ide, som meget få kender til!
En vanskelig lovgivning at implementere, - uden klare økonomiske incitamenter Skepsis i forhold til RKV/IKV – udfordrer den gængse uddannelsestænkningen og erhvervs- og professionsforståelse Kræver pædagogisk nytænkning i tilrettelæggelse af efterfølgende fleksible uddannelsesforløb En mangfoldig praksis uden enstrenget og ensartet, gennemskuelig praksis Der mangler fælles retningslinjer, procedurer og klare fortolkninger af kriterier og bestemmelser Bliver ikke evalueret på institutionerne Både for Merit og RKV er der fortolkning og skøn er i spil: merit er lig med eller svarer til RKV er lig med eller ækvivalerer med/svarer til Skepsis al vurdering er vanskelig også eksamen, men der har vi opbygget procedurer og har udviklet fælles konsensus om hvordan Her skal udvikles ny praksis som Kompliceres af at vi har med processer der har forskellige formål (Summative eller formative) Vores måde at vurdere på udfordres fordi Viden der er tilegnet i forskellige sammenhænge ser forskelligt ud derfor kræver det grundig dokumentation – (Læringsarenaerne – uddannelse, arbejdsliv, tredje sektor) Samarbejde mellem forskellige aktører vejledere faglærer arbejdspladser og organisationer Professionsforståelsen udfordres monopoler og dannelse Nationalt Videncenter for Realkompetence

8 Hvad er kvalitet Kvalitetsudvikling Refleksion, ansvarlighed og professionalitet Aktørperspektiv Kvalitetssikring Dokumentation og gennemsigtighed Omverdens/system perspektiv Hvad forstår I ved kvalitet Et ikke entydigt begreb – Synet på kvalitet er lige som der tit heller ikke skelnes mellem kvalitetsudvikling og kvalitetssikring Kvalitet er relativt og konstrueret (forsk. perspektiver) Kvalitet er kontingent - vilkårligt og er derfor altid til diskussion samt allestedsnærvende i vores samfund Kvalitet er abstrakt og komplekst at måle tit fjernt fra den komplekse produkter og ydelser der skal kvalitetsvurderes ofte knyttet til brugerens ønsker og behov tit operationaliseret i organisationsopskrifters procedure og processer ofte forankret hos kvalitetsspecialister staten styrer den offentlige sektor vha. politiske målsætninger gennem kvalitetskrav og –målinger Nationalt Videncenter for Realkompetence

9 Kvalitet for hvem Hvem er der fokus på i kvalitetsarbejdet
Individet den ansøgende person Uddannelsesinstitutionen Undervisningsministeriet Nationalt Videncenter for Realkompetence

10 Kvalitetsdrøftelser Standardiserede forløb lavet oppe fra af Undervisningsministeriet / faglige udvalg Faste opgaver, test eller prøver lavet centralt Fælles procedurer og ens beviser Tilpasset forløb ud fra den konkrete ansøger vha. veluddannede professionelle medarbejdere Cases, netværk, teams, skal inspirere og sikre videndeling Fælles procedurer hvor det giver mening Nationalt Videncenter for Realkompetence

11 Vurderingskvalitet Tydelige kriterier gennem drøftelser i teams og netværk Velvalgte metoder til dokumentation På en gang både udforskende og kontrollerende i vurderingen Forstå ansøgers læringskontekst gennem både brede og snævre dokumentationsmetoder Veludviklet dokumentation og evaluering af vurderingsforløbet NVR ’s opdeling Nationalt Videncenter for Realkompetence

12 Vurdering Nationalt Videncenter for Realkompetence
Opgaven er altså at finde frem til dokumentationsformer, som på en gang indfanger det brede (hvad de kan) og det snævre (at de kan eller om de kan), og som kan lægge op til at vi på en gang opdager og kontrollerer – fremkaldervæsken. Jeg ved ikke om denne model skal ind her i starten eller komme som konklusion – på en måde synes jeg den skal ind her fordi den er rammesættende for valg af dokumentationsformer. Understreg: forskellige dokumentationsformer kan noget forskelligt Nationalt Videncenter for Realkompetence

13 Organisationskvalitet
Formulere strategi og have ledelsesmæssig forankring af opgaven Tydelig ansvars- og rollefordeling Beskrive rammer, procedurer og sagsgange Sikre arkivering og dokumenthåndtering Intern og ekstern formidling og information Skabe formaliseret rum for udvikling og videndeling NVR’s opdeling Nationalt Videncenter for Realkompetence

14 Evaluering og videreudvikling
Organisatorisk ramme Denne model rummer nogle af de forhold der er vigtige at forhold sig til når en ny lov skal implementeres og forankres i en institution Evaluering og videreudvikling

15 Nogle pejlemærker for kvalitetsarbejdet
Institutionel forankring og ledelsesopbakning Kvalificere praksis i og på tværs af institutioner, ved at formulere og implementere fælles retningslinjer og procedurer for arbejdet med dokumentation og vurdering Kvalitetssikring af arbejdet med anerkendelse af realkompetencer gennem løbende kvalitetsudvikling og evaluering Kompetenceudvikling af medarbejderne Klarhed i begreberne NVR ’ syn Nationalt Videncenter for Realkompetence

16 NVR’s videre arbejde med kvalitet
NVR vil gerne støtte de professionelle medarbejdere, i deres arbejdet og vurderingerne af realkompetencer gennem Cases om IKV/RKV Understøtte IKV/RKV teams og netværk på uddannelses- og på institutionsniveau Udvikle redskaber til dialog om vurdering og kriterier Udvikle redskaber til dialog om procedure, sagsgange Udvikle redskaber til evaluering Kompetenceudvikling formel/uformel uddannelse Nationalt Videncenter for Realkompetence

17 RKV/IKV – et magtfuldt møde
En vurdering af realkompetencer er et både komplekst, men også et magtfuldt møde mellem enkelt individer og uddannelsessystemet Et sted hvor fx forskellige vidensformer, læringsarenaer, sprog, interesser mødes Der foregår både vejledning og vurdering i samme proces Et asymmetrisk møde Mange aktører skal samarbejde i processen Kvalitet og etik hænger også sammen oggod kvalitet er på mange måder. Et møde med menneskelig ligeværdighed, men rollemæssigt uligeværdighed Nationalt Videncenter for Realkometence

18 Jeg kom med alle beviser, jeg havde
” Og så har de åbenbart en helt fast retningslinje, det må være undervisningsplanen, hvad den går ind og siger, hvad de forlanger ”og sådan og sådan og sådan”. Så løb de bare det igennem, det tog et par timer, så spurgte de mig, ”kan du det og det, ja – nej, ud fra de her papirer ja-nej, ja-nej.” En deltager i en IKV i Larsen og Lund (2010):Når deltageren får ordet i realkompetencevurderinger VIA Systime

19 Jeg var jo lidt nervøs, nu skulle jeg til at have en uddannelse
”Han spurgte for eksempel til sundhed, ved jeg noget om sundhed, er det noget jeg behøver at få at vide igen. Eller synes han, jeg føler mig stærk. Det er bare sådan noget han spørger om, og så vælger jeg at sige, at det synes jeg, jeg ved nok om, og så bliver man så enige om, at lige den der, den kan jeg godt få godkendt, eller et andet fag, hvor jeg siger, jamen det vil jeg egentlig gerne have frisket op” En deltager i en IKV i Larsen og Lund (2010):Når deltageren får ordet i realkompetencevurderinger VIA Systime Nationalt Videncenter for Realkompetence

20 Så var jeg til den der kompetencesamtale
”Selve proceduren har været fin nok. Altså, de forstår fuldstændig essensen i det. Man kommer derud og siger: jeg er så og så meget uddannet, hvad mangler jeg? Og så sætter de hovedet i blød og går ind i computeren, havde jeg nær sagt, og så finder de ud af, jamen hvad er det, du mangler for at kunne videreuddanne dig. Og det vil jeg sige, det er genialt.” En deltager i en IKV i Larsen og Lund (2010):Når deltageren får ordet i realkompetencevurderinger VIA Systime Jette Larsen

21 Man underlægger sig Meget forskellige mennesker, forskellige steder i livet, forskellige begrundelser for RKV – bl.a. ydreinitieret (virksomhed eller sagsbehandler) eller tilfældigt. Selvsikre eller usikre: Generelt oplever de ikke kontrol over situationen – der er med det samme tale om en ydrestyret (merit)vurdering. Man underlægger sig (er underlagt) systemet. Informationsniveauet er ringe. Nogle savner en bredere vurdering, medindflydelse, overblik og forståelse, andre er tilfredse med det meget målrettede og effektive! Nationalt Videncenter for Realkompetence

22 Hvilke grupper ønsker RKV/IKV
De uddannelsessøgende De uddannelseshungrige De forandringsparate De forandringspressede De uinteresserede - marginaliserede Yngre /unge der ønsker adgang til mere grund eller videreuddannelse Karriereorienterede og nysgerrige der ønsker at dygtiggøre og udvikle sig i takt med nye og ønskede opgaver Tilpasningsorienterede, som kan motiveres af udsigten til bedre arbejde, løn og status De tvungne/pressede af omstændig-heder, ydre krav om forandring og trusler som opsigelse og ledighed De kommer slet ikke til RKV/IKV Den blå bog taler ikke om typer men ser på mangfoldigheden Meget forskellige mennesker, forskellige steder i livet, forskellige begrundelser for RKV – bl.a. ydreinitieret (virksomhed eller sagsbehandler) eller tilfældigt. Selvsikre eller usikre: Generelt oplever de ikke kontrol over situationen – der er med det samme tale om en ydrestyret (merit)vurdering. Man underlægger sig (er underlagt) systemet. Informationsniveauet er ringe. Nogle savner en bredere vurdering, medindflydelse, overblik og forståelse, andre er tilfredse med det meget målrettede og effektive! UVM og arbejdsmarkedet taler om at borgere skal motiveres eller bevidstgøres ”Det er afgørende, at den enkelte bidrager aktivt med at afklare og dokumentere sin realkompetence. Den enkelte vil dermed gennemgå en refleksion og en erkendelsesproces, der oftest i sig selv vil virke motiverende” (UVM 2008) Nationalt Videncenter for Realkompetence

23 Ret, trang eller tvang Selv om RKV er den enkeltes ret og mulighed, så indgår den enkelte altså i samspil og kontekster, der har stor indflydelse på motivationen for, beslutningen og formålet med RKV/IKV Individ og omgivelser har ikke altid sammenfaldende motivation for RKV/IKV og formel uddannelse Uddannelsesverdenen har også sin dagorden i RKV/IKV, - mere uddannelse til den enkelte NCK rapport Nationalt Videncenter for Realkompetence

24 Etiske spørgsmål i RKV /IKV
Hvordan gøres de mange rolle tydelige for ansøgeren? Hvordan bliver procedurerne tydelige for ansøgerne? Hvordan kommer ansøgeren bedst til ’orde’ og får ’fortalt’ om sin baggrund, interesser og kompetencer? Hvordan kan ansøgeren blive (med)aktører i processen? Hvordan støttes ansøgeren i at tage ansvar for sine valg og sit liv? Hvilke spørgsmål er rimelige at stille? Hvordan kan man arbejde med ligeværdighed i et asymmetrisk forhold? Hvordan får uddannelsesinstitutionen formuleret værdier og begrundet sine valg i arbejdet med realkompetencer? Nationalt Videncenter for Realkompetence

25 Kvalitet og etik God etik er svær at opnå uden kvalitet i arbejdet med realkompetencer God etik forudsætter professionelle aktører, der kan bruge sin professionelle dømmekraft til at agerer i et komplekst og dilemmafyldt rum Kvalitet kræver beskrivelse af værdi-grundlag og kontinuerlig udvikling af praksis Nationalt Videncenter for Realkompetence