UDDANNELSE OG VELFÆRD - SAMSPIL MED ARBEJDSMARKEDET 25. September 2014 Uddannelse og læring på arbejdspladsen Gestur Guðmundsson, Islands Universitetd.

Præsentationer af emnet: "UDDANNELSE OG VELFÆRD - SAMSPIL MED ARBEJDSMARKEDET 25. September 2014 Uddannelse og læring på arbejdspladsen Gestur Guðmundsson, Islands Universitetd."— Præsentationens transcript:

1 UDDANNELSE OG VELFÆRD - SAMSPIL MED ARBEJDSMARKEDET 25. September 2014 Uddannelse og læring på arbejdspladsen Gestur Guðmundsson, Islands Universitetd (IS)

2 Gestur Guðmundsson, Islands Universitet Uddannelse – arbejdsmarked – velfærd, Svartsengi 25.9.2014  Forestillingen om velfærd igennem brug af uddannelse på arbejdsmarkedet blev kanoniseret i begrebet humankapital  Et mødested mellem upræcis økonomisk videnskab, et ideologiserende sociologisk begreb og en popularitetshungrende politik  En eksakt, detaljeret sammenhæng er svær at påvise – hvilken uddannelse bidrager mest til økonomisk vækst på lang sigt?  Forestillingen om humankapital bruges skiftevis som argument for en ekspansiv uddannelsespolitik og for at optimere/minimere omkostninger ved at fremstille den nødvendige/brugbare humankapital

3 Gestur Guðmundsson, Islands Universitet Uddannelse – arbejdsmarked – velfærd, Svartsengi 25.9.2014  Et langtidsholdbar dogma om humankapital: 90-95% af ungdommen skal fuldføre ungdomsuddannelse (upper secondary education)  Fordi folk uden ungdomsuddannelse har lavere løn, er mere arbejdsløse og har generelt dårligere livsbetingelser end andre  90% har været målsætning for alle de nordiske lande i et kvart århundrede, men de har ikke nået højere end 70-85%  Ungdomsarbejdsløshed 2013 i lande hvor mindst 80% fuldfører ungd.uddannelse  Slovenien10,1  Finland8,2  Tyskland5,3  Holland6,7  Danmark7,0  Norge3,5  Portugal16,5  Irland13,1  Spanien26,1  Ungarn10,2

4 Gestur Guðmundsson, Islands Universitet Uddannelse – arbejdsmarked – velfærd, Svartsengi 25.9.2014  Sammenhæng mellem uddannelse og økonomisk vækst kan ikke måles via simple variabler  Den er kvalitativ, kontekstuel og foranderlig, dog nogle generelle sammenhæng  At unge får tidligt erfaring med arbejdsmarkedet  At omstillingsparathed stimuleres og internaliseres fra tidligt af  At arbejdslivet både udstiller forventede krav og tager imod udfordringen at bruge nye kompetencer produktivt.  Hvilket f.eks. er sket i IKT-brancher og kreative industrier.

5 Gestur Guðmundsson, Islands Universitet Uddannelse – arbejdsmarked – velfærd, Svartsengi 25.9.2014 Arbejdsmarkedsdeltagelse (employment rates)  I alle lande er arbejdsmarkedsdeltagelsen lavest blandt ufaglærte og højest blandt universitetsuddannede, men man får et andet billede når man sammenligner den samlede deltagelse mellem lande,  OECD-lande med højest arbejdsmarkedsdeltagelse  Island83%  Schweiz83%  Norge82%  Sverige82%  De tre første lande er alle kendetegnet af at unge i disse lande starter deres arbejdsmarkedsdeltagelse tidligt (især Sveriges høje deltagelse er nu truet af den høje ungdomsarbejdsløshed)

6 Gestur Guðmundsson, Islands Universitet Uddannelse – arbejdsmarked – velfærd, Svartsengi 25.9.2014  En hovedfokus på konferencen: praktikpladser i lærlingeuddannelsen  Andre forelæsere går mere i dybde og detalje  Mange ønsker at lære af tyske, svejtsiske, østrigske og til dels danske erfaringer – men det er ikke kun svært at lære af andres erfaringer – velfungerende lærlingeuddannelse bygger som regel på årtiers og måske århundredes indlejring af uddannelse i arbejdslivet  Men tilbagegang i lærlingeuddannelse i f.eks. Norge og Island kan vendes til en langsom vækst, bl.a. ved at betale firmaer for uddannelse og ved at lærlinge får praksis i flere firmaer med forskellige specialiseringer  Denne problematik er dog kun en del af ”læring på arbejdspladserne”

7 Gestur Guðmundsson, Islands Universitet Uddannelse – arbejdsmarked – velfærd, Svartsengi 25.9.2014 Den islandske model for indslusning på arbejdsmarked  Store børn og unge har altid arbejdet ved siden af skolen i Island  2-4 måneders sommerarbejde var reglen for unge indtil fornyligt – det er meget mindre nu men til gengæld er deltidsarbejde vokset  Internationale begrænsninger af børnearbejde har efterhånden sat sig igennem, så arbejdspladserfaringerne kommer senere – og de er flyttet fra produktion til service.  ”Skoletræthed” og manglende økonomisk støtte til unge under uddannelse er negative tilskyndelser (Push) til stort frafald fra ungdomsuddannelserne  Mens erfaringer fra deltidsarbejde og et åbent arbejdsmarked er positive tilskyndelser (pull)  Halvdelen af ”frafaldselever” vender tilbage og færdiggør ungdomsuddannelse, halvdelen af svendeprøver bestås af folk over 25  Validering af realkompetencer har ”boomet” i de seneste år og har modvirket det fald som er sket i erhvervsuddannelse af de unge

8 Gestur Guðmundsson, Islands Universitet Uddannelse – arbejdsmarked – velfærd, Svartsengi 25.9.2014 Krisen fra 2008 og ungdomsarbejdsløsheden  Fra 2007-8 til 2009 sprang ungdomsarbejdsløsheden fra 2% til 12- 15% og allerede i begyndelsen af 2010 var langtidsarbejdsløshed (mere end 1 år) ved at blive udbredt, især blandt frafaldselever  Et af de vigtigste krisetiltag var at sætte ind overfor ungdomsarbejdsløsheden og målet blev at nå til alle unge med >3 måneders arbejdsløshed og bruge understøttelsen på noget aktivt  Helst at få dem tilbage på ungdomsuddannelse men ellers ind i virksomhedspraktik  En stor gruppe unge (svarer til 1/3 af en ungdomsårgang) tog en tørn på ungdomsuddannelserne, over halvdelen blev fastholdt  Men virksomhedspraktikken nåede kun i meget begrænset omfang til unge under 20

9 Gestur Guðmundsson, Islands Universitet Uddannelse – arbejdsmarked – velfærd, Svartsengi 25.9.2014 Hvor vil jeg hen med dette oplæg?  Det er en god og nødvendig ting at få flere unge igennem ungdomsuddannelserne, men det har en fjern, eller ingen, udsigt at få 90% igennem en kompetencegivende ungdomsuddannelse  Det er en god og nødvendig ting at styrke erhvervsuddannelserne og især virksomhedspraktikken, men man kan ikke forvente at faguddannelserne kan opfylde 90-95% målsætningen  Der er et segment af ungdommen på 10-20% som man bedst kan møde ved at sørge for kortere virksomhedspraktikker, give dem mulighed for kortere uddannelsesforløb, og med god vejledning give dem mulighed for at gennemgå ikke-standardiseret vekseluddannelse, som sikrer dem en solid forbindelse til arbejdsmarkedet og giver dem mulighed for at færdiggøre en ”ungdomsuddannelse” senere i livet