Evaluering af Copenhagen Cleantech Cluster

Præsentationer af emnet: "Evaluering af Copenhagen Cleantech Cluster"— Præsentationens transcript:

1 Evaluering af Copenhagen Cleantech Cluster
Udarbejdet af Oxford Research september 2014

2 Evalueringen er udarbejdet for Copenhagen Cleantech Cluster, Region Hovedstaden og region Sjælland af Oxford Research i samarbejde med Copenhagen Capacity. København, september 2014

3 Indhold Indledning Aktørerne bag CCC Sammendrag
Resultater, effekter og målopfyldelse Resultater og effekter af CCC i Region Sjælland Resultater og effekter a CCC uden for Storkøbenhavn Synergieffekter og udfordringer ved CCC-modellen Fremadrettet læring

4 1. Indledning Kort om Copenhagen Cleantech Cluster
I april 2010 blev Copenhagen Cleantech Cluster (CCC) lanceret som et initiativ, der skal sikre vækst, innovation samt samarbejde blandt danske cleantech-virksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder. CCC’s vision er at udvikle Region Sjælland og Hovedstadsområdet til en af verdens førende og mest anerkendte cleantech-klynger, der skaber markant værdi for klyngens virksomheder og forskningsmiljøer ved at binde cleantech-teknologier og miljøer sammen på tværs af brancher og værdikæder. Bag initiativet står en bred kreds af aktører bestående af førende danske cleantech-virksomheder samt centrale viden- og erhvervsfremmeinstitutioner. Finansielt har initiativet været støttet af Region Hovedstaden og Region Sjælland. Den koordinerede indsats, som CCC har løftet, skal lede til øget innovation, højere produktivitet, flere patenter, tættere forbindelse mellem forskning og erhvervsliv, kortere vej fra idé til marked og øget tiltrækning af udenlandske virksomheder. Om evalueringen CCC projektet afsluttes med udgangen af Partnerne bag projektet samt Region Hovedstaden og Region Sjælland har derfor ønsket en evaluering af projektets resultater og effekter samt de vigtigste læringspunkter. Kort opsummeret har evalueringen således haft fokus på følgende tre punkter: Resultater , effekter og målopfyldelse ift. de oprindelige projektmål? Organisering og synergier: Hvordan har det fungeret at samle aktiviteter og partnere under én samlet paraply? Fremadrettet læring: og anbefalinger ift. at lancere klyngeinitiativer i fremtiden Det er Oxford Research, der i samarbejde med CCC’s sekretariat har gennemført evalueringen. Datagrundlaget består dels af kvantitative effektdata indsamlet via partnerne samt kvalitative interview med CCC’s partnerkreds og modtagere af CCC’s services. Herudover har CCC selv udarbejdet en række illustrative case-eksempler på de resultater, der er skabt.

5 2. Aktørerne bag CCC CCC projektet har i alt 13 projektpartnere
Dansk Industri Scion DTU DTU Københavns Universitet Copenhagen Capacity State of Green DHI Business Frederikssund Københavns Kommune Symbion Symbiosecenteret i Kalundborg Væksthus Hovedstaden og Væksthus Sjælland

6 3. Sammendrag Evalueringen viser, at CCC-projektet har skabt en række overbevisende resultater og effekter, der på mange måder har medvirket til at løfte og udvikle cleantech-sektoren markant i både Region Hovedstaden og Region Sjælland. Af konkrete resultater vil Oxford Research særligt fremhæve: Skabelsen af næsten 700 cleantech-arbejdspladser og over 1000 arbejdspladser i alt, når afledte jobs tælles med. Tiltrækningen af 12 udenlandske cleantech-virksomheder samt oparbejdelse af en portefølje på knap 100 potentielle cleantech-sager. Etablering og vækst i en række lovende og vidensintensive cleantech start-ups som Bladena, Infuser, FOM Technologies og Abeo. Markant øget synlighed af den danske cleantech-klynge og Danmark som førende cleantech land. Udover at have skabt konkret værdi her og nu, har CCC også genereret en række mere blivende resultater, der vil kunne bidrage til vækst og innovation i den danske cleantech-sektor fremover. Det drejer sig særligt om: Øget netværk og flere konkrete udviklings- og innovationssamarbejder mellem cleantech-virksomheder, vidensinstitutioner og offentlige aktører. Etableringen af en stærk, samlende og selvbærende klyngeorganisation ‘CLEAN’ med over 170 medlemmer. At have placeret cleantech blandt de dominerende dagsordener og fokusområder hos projektets mange markante partnere. Det er på denne baggrund Oxford Researchs vurdering, at CCC kan betragtes som et velgennemført og effektfuldt projekt.

7 4. Resultater, effekter og målopfyldelse
Et af evalueringens vigtigste formål har været at skabe overblik over, og vurdere projektets samlede resultater og effektskabelse set i forhold til de resultat- og effektmål, der oprindeligt blev stillet op for projektet. Kort opsummeret har projektets vigtigste mål ligget inden for følgende temaer: Flere cleantech arbejdspladser Tiltrækning af udenlandske virksomheder Iværksætteri Forsknings- og innovationssamarbejder Virksomhedssamarbejder Offentlige-private partnerskaber Internationalt netværk International synlighed Forankring: Selvbærende klyngeorganisation Overordnet set viser evalueringen, at langt de fleste af projektets mål er indfriet. Det således også Oxford Research vurdering, at projektets resultat- og effektskabelse har været overbevisende og tilfredsstillende. Følgende gennemgås resultat-skabelsen inden for de enkelte temaer.

8 4.1 Flere cleantech arbejdspladser
CCC’s mål: Skabelse af 1000 nye cleantech-arbejdspladser. Realiseret: CCC har i alt bidraget til skabelsen af 685 nye cleantech-arbejdspladser. Arbejdspladserne er optalt og indrapporteret manuelt af CCC-partnerne. Jobskabelsestallene fra Copenhagen Capacity (236 jobs) er baseret på den forventede jobskabelse efter 3 år på baggrund af virksomhedernes forretningsplan. Tallene er efterfølgende valideret af revisionsfirmaet Ernest & Young. Oxford Research har på baggrund af Danmarks Statistiks Input-output tabeller beregnet, at der i Danmark generelt skabes 0,6 indirekte job pr. direkte job. Medregnes den indirekte jobskabelse, har CCC således medvirket til skabelsen af 1096 arbejdspladser. Eksempler på virksomheder, hvor der er skabt nye jobs: Haldor Topsøe : ca. 200 jobs (udvidelse) Bladena: 6 jobs (Iværksættervirksomhed) Infuser: 13 jobs (Iværksættervirksomhed) ABEO: 4 jobs (Iværksættervirksomhed)

9 4.2 Tiltrækning af udenlandske virksomheder
CCC’s mål: Tiltrækning af 25 udenlandske cleantech virksomheder. Konkretisering af mål: Ved tiltrækning af udenlandske forstås, at virksomheden har etableret sig juridisk i Danmark, har ansat folk i Danmark og har tilkendegivet, at CCC har været medvirkende til, at de har placeret sig i Danmark. Realiseret: 12 udenlandske virksomheder er blevet tiltrukket. Hovedårsagen til, at det inden for projektperiode ikke er lykkedes at tiltrække flere, er ifølge Copenhagen Capacity, at det tager lang tid at få opbygget en portefølje af potentielle sager inden for et nyt område. Copenhagen Capacity vurderer, at de i dag har opbygget en portefølje på omkring 100 sager med potentielle udenlandske cleantech-virksomheder, og at de fulde effekter af projektets fokus på tiltrækning først for alvor vil indfries de kommende år. Eksempler på tiltrukne virksomheder Spirae Greenwave Systems Citilum Nordic Biofuel Power Engineering & Processing

10 Case: CCC helps attracting Amercian smart grid company
Building relations with local triple helix partners GreenWave Systems established a Danish entity in the Copenhagen area in 2009 with the help of Copenhagen Capacity. The CCC project had not been officially launched yet but the relationships created with local triple helix partners in the process of developing the project helped Copenhagen Capacity set up meetings for GreenWave Systems with e.g. DONG Energy. This resulted in a pilot project involving 2000 homes which speeded up the company’s decision to invest in Copenhagen. GreenWave Systems joins CCC After the official launch of the CCC project GreenWave Systems became involved with Copenhagen Capacity’s Smart Grid Network which was initiated as an industry specific network under the CCC project. Along with other local cleantech companies involved with CCC project acitivities, the CCC and ICN secretariat nominated GreenWave Systems for several international awards to promote CCC as a world leading cleantech cluster which resulted in top honors in the GCCA Later Stage Award 2012. Over the last 4 years GreenWave Systems has been in close contact with several CCC project partners which in the end had secured an expansion of GreenWave System with 45 jobs within the next year within their Design and R&D Centre. Source:

11 - Torben Nielsen, direktør FOM Technologies”
4.3 Iværksætteri CCC’s mål: Understøttelse af 25 iværksætteres vækst og fremdrift . Konkretisering af mål: CCC har styrket væksten og fremdriften i en iværksættervirksomhed konkret gennem rådgivning, finansiering eller tilsvarende ydelser. Virksomheden skal desuden anerkender CCC’s medvirkende rolle i væksten og fremdriften. Realiseret: 126 iværksættervirksomheder er blevet understøttet af CCC’s aktiviteter. Eksempler på CCC’s iværksætteraktiviteter ‘Bobler’, ‘Booster’ og ‘Cleantech Partnerskaber’ (Væksthus Hovedstadsregionen og Væksthus Sjælland) Accelarace (Symbion) Herudover har KU og DTU gennemført 36 gap-funding projekter, som indtil videre har resulteret i etableringen af 12 virksomheder, mens der stadig arbejdes på at modne 7 af projekterne. 2-4 nye virksomheder forventes etableret over de næste 2-5 år som følge af CCC’s gap-funding. ”Adgangen til privat udviklingskapital er stærkt begrænset, når formålet er at udvikle et kommercielt produkt fra forskningsstadiet. Gap-funding midlerne spillede derfor en helt afgørende rolle, da de gav os muligheden for dels at udarbejde en markedsanalyse og dels at udvikle et reelt produkt” - Torben Nielsen, direktør FOM Technologies”

12 Case: Gap funding helps realise pioneering wind turbine technology
Lighter and stronger blades The demand for lighter and stronger wind turbine blades is a market in growth. The windmill industry is constructing larger turbines to increase the effectiveness of each turbine. However, the high weight of the blades poses a major challenge as it can cause large damage to the blades. The Danish start-up company Bladena has developed a string system, also known as D-String. It reinforces the wings, thereby extending their lifespan and allowing them to produce more energy than they otherwise would have done. Gap funding made it possible The technology behind the string system was invented by the owner and CTO of Bladena, Find Mølholt Jensen, while he was working as a researcher at DTU Wind Energy. After taking out a patent for the pioneering technology, he experienced difficulties obtaining funding, but finally found support through CCC’s gap-funding programme. “The gap funding we received through Copenhagen Cleantech Cluster played a decisive role in the early stages of the company. The support made the entire process much easier and gave me the documentation needed to demonstrate the potential of the technology. Bladena’s current success is a testament of the benefits of funding researchers who have developed innovative and promising technology,” says Find Mølholt Jensen. About Bladena Bladena provides structural enhancement technologies for blades for Wind Turbine Generators, which improve the strength of blades, reduce the cost of maintenance and repairs, extend the effective lifetime of blades, and maximize the annual production of energy - for designers, manufacturers and operators, looking to lower the cost of energy. Bladena has 6 employees and is placed in Ringsted in Region Zealand.

13 4.4 Forsknings- og innovationssamarbejder
CCC’s mål: Skabelsen af 30 nye forsknings- eller innovationssamarbejder mellem virksomheder og vidensinstitutioner. Konkretisering af mål: Innovationssamarbejderne skal være nye og have en hvis grad af formalisering. Det kan være i form af en formel samarbejdsaftale, en fælles projektansøgning, en licensaftale om rettigheder til et patent, samarbejde om gennemførsel af Gap-funding eller forskere, der får ansættelse i cleantech-virksomheder. Samarbejderne skal alle være opstået som resultat af dialog i forbindelse med CCC projektet. Realiseret: Der er skabt 64 nye forsknings- og innovationssamarbejder. Eksempler på samarbejder Climate KIC (DTU, KU, Rockwool, Grundfos, Novozymes, Københavns Kommune). DTU studerende har samarbejdet med FOM Technologies, Ørtoft og Wellsafe. Samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og Infuser.

14 4.5 Virksomhedssamarbejder
CCC’s mål: Skabelsen af 20 nye samarbejder mellem virksomheder på basis af matchmaking-aktiviteter. Konkretisering af mål: Virksomheder, der ikke kendte hinanden før/ikke tidligere har samarbejdet, indgår et længerevarende samarbejde med et konkret output. Output kan eksempelvis være udviklingssamarbejde om kommercialisering og/eller eksport og udvikling af nye produkter eller tilpasninger til specifikke behov. Realiseret: Der er i alt skabt 38 nye virksomheds-samarbejder. Eksempler på virksomhedssamarbejder Samarbejde mellem Odoom og Tandrup har medført opgaver for DANIDA. Handlingsplaner for tre konkrete samarbejder om ressourcebesparelser mellem virksomheder via symbiosepartnerskaber.

15 4.6 Offentlige-private partnerskaber
Mål: At skabe 8-10 offentlige-private partnerskaber inden for cleantech-området. Konkretisering af mål: Mindst én privat og én offentlig aktør (inkl. universiteter) arbejder sammen på et konkret prioriteret/strategisk projekt med en formelt samarbejdsaftale og fælles målsætning og arbejdsprogram. Realiseret: Der er i alt skabt 6 offentlige-private samarbejder. Eksempler på offentlige-private partnerskaber Partnerskab mellem DI og Københavns Kommune omkring at bringe klyngens løsninger i spil i New York SmartCopenhagen – Partnerskab om udrulning af Hovedstaden som brintregion.

16 Case: OPP åbner døre for danske virksomheder i New York
I januar 2013 deltog CCC og Københavns Kommune med Frank Jensen i spidsen i en række møder med amerikanske erhvervsledere og politikere i USA – herunder den daværende borgmester i New York, Michael Bloomberg. Orkanen Sandy fra oktober 2012 var frisk i hukommelsen og New York havde netop afsat 30 mia. DKK til klimatilpasningsprogrammer. Som CCC-partner blev det naturligt DI’s opgave i samarbejde med Københavns Kommune at følge op på besøget og blandt andet kortlægge, hvilke muligheder og helt konkrete barrierer danske virksomheder har for at få del i New Yorks ambitioner på klimatilpasningsområdet. Efter kortlægning af markedets potentiale afholdte DI i samråd med relevante partnere en stor konference med 150 deltagere i Industriens Hus. I foråret 2014 fulgte DI sammen med interesserede virksomheder op på partnerskabet ved at gennemføre møder med aktører fra New York City , herunder New York Kommune. Sideløbende med projektet blev Danish Cleantech Hub skabt foranlediget af CCC’s arbejde. I forbindelse med Danish Cleantech Hub åbnedes i september 2014 en udstilling i New York, der samler alle relevante danske cleantech-løsninger. Udstillingen er en del af State of Green (som også er partner i CCC). Source:

17 4.7 Internationalt netværk
CCC’s Mål: At opbygge samarbejde med 15 førende cleantech-klyngeorganisationer uden for Danmark. Realiseret: I regi af projektet er ICN (International Cleantech Network) blevet oprettet, hvilket er et formaliseret samarbejde og netværk mellem pt. 16 cleantech-klynger i Europa, Asien, USA og Afrika. Netværkets aktiviteter består bl.a. i netværks- og erfaringsudvekslingsmøder samt matchmaking på tværs af klyngerne. Eksempler på resultater af ICN Opbygning af samarbejde med 15 førende klynger uden for Danmark. Cowi og Brendle Group fra Colorado er gået sammen og har vundet kontrakt om klimatilpasningsplan I Boulder. Udvikling og gennemførsel af fire industrispecifikke besøgsture til Østrig, Singapore, Sydkorea og Canada. Samarbejde mellem CCC og Oslo Renewable Energy and Environment Cluster om ny masteruddannelse. International Cleantech Networks medlemmer

18 Case: ICN facilitates transatlantic cleantech partnership
Transatlantic partnership wins contract In 2013 Brendle Group – a small engineering consultancy from Fort Collins and involved with the Colorado Clean Energy Cluster – contacted the ICN secretariat in Copenhagen in search of a Danish partner with specific competencies. The request was to identify a partner through the Copenhagen Cleantech Cluster which had experience with climate adaptation strategies for city governments as Brendle Group wanted to compete for city tenders in the US focused on developing climate adaptation strategies. Through ICN, Brendle Group teamed up with the Danish engineering and consultancy company COWI, which have helped City of Copenhagen develop their ambitious climate plan, which aims to turn Copenhagen in to the worlds first carbon neutral city in Together they won a contract to develop climate adaptation strategies for two Colorado cities; City of Fort Collins and City of Boulder. "COWI is a strong partner having helped develop the climate plan for Copenhagen" says Judy Dorsey, Managing Director at Brendle group.  About International Cleantech Network The International Cleantech Network (ICN) is a network of cleantech clusters in the world's leading cleantech regions, The purpose is to enhance knowledge-sharing between businesses, knowledge institutions and local authorities and to improve collaboration between the regions in which the clusters are located in order to give them competitive edge in the battle for new technologies, talent and markets share.   ICN was initiated in 2009 by Copenhagen Capacity as part of the Copenhagen Cleantech Cluster project. Today ICN has 16 members in Europe, Asia, Africa and North Amerika.

19 4.8 International synlighed
CCC’s Mål: CCC har en række overordnede mål, der alle går på at øge den internationale synlighed af den danske cleantech-klynge såvel som CCC. Realiseret: Det er ikke muligt at opgøre dette definitivt, men det er Oxford Researchs vurdering, at CCC har bidraget til at styrke Danmarks synlighed og internationale førerposition på cleantech-området betragteligt. Dette underbygges desuden af en række eksempler og opgørelser: Danmark kåres i som verdens cleantech land nr. 1 af den førende internationale cleantech ekspert Shawn Lesser. Der henvises i begrundelsen bl.a. til etableringen af CCC. Danmark kåres i 2012 som nr. 1 på Global Cleantech Innovation Index. har I tidsperioden januar til marts 2014 haft besøgende i alt. Knap halvdelen er udenlandske. Der er registreret knap 500 pressehits på CCC fra januar 2010 til juni 2014. Den kinesiske version af State of Green har nu over 90 virksomhedsprofiler.

20 Case: The State of Green portal launches Chinese version
Chinese web portal generates business for Danish cleantech companies The Chinese market has become increasingly interesting for Danish cleantech companies, as China’s commercial cleantech investment reached $65 billion in 2012, making it the leading cleantech investor worldwide. However, the language barrier can play a decisive role when attempting to enter the Chinese market. A national survey concluded that only 30% of the Chinese respondents with English learning experience used it in their daily lives. As a result CCC funded a Chinese version of the State of Green website. The web portal now acts as a platform for Danish cleantech companies looking to sell their solutions on the Chinese market. Since its establishment the portal has generated much attention from Chinese stakeholders. During the first quarter of 2014 alone, the website had close to 6000 page views a month from Chinese stakeholders. Creating a company profile in Mandarin has proven successful in generating new business opportunities for Danish companies. One of the companies that received an enquiry after joining stateofgreen.com/cn is Black Silicon Solar. At the end of July 2014, the company met with a Chinese delegation from Ningbo to present its award winning anti-reflective solar cells treatment. Source: www. stateofgreen.com/cn 2014

21 4.9 Forankring: Selvbærende klyngeorganisation
Mål: At opbygge en samlende og selvbærende klyngeorganisation inden for cleantech-området med mindst 200 medlemmer. Realiseret: I maj 2014 skabtes den landsdækkende klyngeorganisation CLEAN via en fusion af Copenhagen Cleantech Cluster (foreningen) og den syddanske klyngeorganisation Lean Energy. CLEAN har i dag over 170 medlemmer, 17 medarbejdere i sekretariatet og en projektportefølje på knap 500 mio. DKK. Kilde: www. Leanenergy.dk (Børsen 9. maj 2014)

22 4.10 Test- og demo-aktiviteter
Udover de nævnte resultater bør CCC’s indsats inden for test og demo også fremhæves. Opbygningen af test- og demofaciliteter var ikke en af de oprindelige resultatmål for CCC. En analyse gennemført af CCC viste dog, at manglende adgang til test- og demofaciliteter er en væsentlig barrierer for mange cleantech-virksomheder og iværksættere. CCC har derfor haft fokus på at udvide antallet af test- & demo-faciliteter samt øge kendskabet til de eksisterende. Aktiviteter inkluderer: Cleantech facilitator: Skaber gennemsigtighed i test- og demo-landskabet ved at liste alle tilgængelige faciliteter fra både private og offentlige aktører. Nationalt Vandtestcenter: En CCC initieret undersøgelse af testfaciliteter på vandområdet har dannet basis for etableringen af et nationalt vandtestcenter. DTU Lyngby Campus: Campus fungerer som ‘Smart Cities Playground’, hvor smart citiy teknologier vil kunne udvikles og afprøves i real-life skala indenfor områder såsom mobilitet, crowdmanagent, intelligent belysning, luftkvalitet, parkering, klimasikring eller affaldshåndtering. NEVIC: På el-bils testcenteret NEVIC kan operatører få testet blandt andet batteriteknologi, ladesystemer og -standarder, flådestyring m.m. Frederikssund full-scale test & demo facilitet: Den nye by Vinge ved Frederikssund er under projektering og vil inden for kort tid bl.a. rumme en helt ny, banebrydende S-togsstation og fremtidssikrede bæredygtige løsninger inden for vedvarende energi, industriel symbiose, vand- og affaldshåndtering, transport samt IKT infrastruktur. Virksomheder vil som led i anlægningen få mulighed for at teste full-scale systemløsninger.

23 5. Resultater og effekter af CCC i Region Sjælland
Region Sjælland har bidraget med en væsentlig del af finansieringen af CCC. Da Sjælland sammenlignet med hovedstadsregionen har relativt få cleantech-virksomheder såvel som en markant lavere andel cleantech-ansatte, har der undervejs i projektet været bekymring for, hvorvidt Region Sjælland ville få et rimeligt ‘return of investment’ af sit engagement i projektet. Oxford Research har derfor gennemgået de opnåede resultater og effekter og vurderet, hvilke der har materialiseret sig i Region Sjælland. Følgende gennemgås de konkrete resultater og effekter CCC har genereret i regionen. Det er dog Oxford Researchs overordnede vurdering, at Region Sjælland har opnået vigtige og markante resultater gennem deres engagement i CCC. Samtidigt vurderer Oxford Research, at regionens udbytte dog formentligt kunne have været optimeret, hvis regionen havde haft en stærk, regionalt forankret partner med i inderkredsen af projektet med solidt netværk og kendskab til det sjællandske erhvervsliv og erhvervsudviklingslandskab.

24 Antal cleantech-virksomheder på Sjælland og i hovedstadsregionen

25 5.1 Sjællandske virksomheders deltagelse i CCC aktiviteter
Flere virksomheder og aktører fra Region Sjælland har deltaget i aktiviteter og modtaget services udbudt i regi af CCC: Cleantech Partnerskaber: 12 sjællandske virksomheder har deltaget i forløbet. Accelerace programmet: 2 sjællandske virksomheder har deltaget (ud af 10). Andre udviklings- og netværksforløb: Herudover har omkring 10 sjællandske virksomheder deltaget i andre udviklings- og netværksforløb i regi af CCC. Profiler på State of Green’s kinesiske hjemmeside: 3 virksomheder fra Region Sjælland har en profil på hjemmeside (ud af i alt 30 i Østdanmark og 93 på landsplan). Symbiosekurser/workshop: Flere Sjællandske aktører har deltaget i de udbudte symbiosekurser, herunder bl.a. Køge Kommune, hvor man pt. overvejer at igangsætte et symbiose-initiativ.

26 5.2 Effekter ift. virksomheder og arbejdspladser
CCC har også været medvirkende til at generere en række konkrete effekter ift. virksomheder og arbejdspladser i regionen: Tiltrækning af virksomheder: Copenhagen Capacity har tiltrukket en virksomhed (Kohrt GMBH) samt GGGI’s danske hovedkontor til regionen indtil videre. Nordic EV Interoperability Center (NEVIC) er et verdensledende test- og udviklingscenter for elbiler placeret på Risø DTU. Det er etableret med hjælp via CCC’s gap-funding program. Bladena er en forskningsbaseret virksomhed inden for optimering og design af vindmøllevinger beliggende i Ringsted. Virksomheden har i dag 6 ansatte. Bladena har modtaget gap-funding via CCC samt deltaget i CCC’s iværksætterprogrammer. Infuser er en forskningsbaseret virksomhed inden for avancerede luft- og vandrensningsteknologier beliggende i Roskilde. Virksomheden har 13 medarbejdere og har modtaget gap-funding via CCC samt deltaget i CCC’s iværksætterprogrammer. FOM Technoloies, der er etableret med støtte fra CCC, har slået sig ned i Det Grønne Iværksætterhus, på DTU Risø Campus.

27 5.3 Andre markante resultater af CCC
Udover de allerede nævnte effekter og resultater peger evalueringen også på, at CCC har bidraget afgørende til en række andre vigtige resultater med stor generel relevans for det sjællandske ‘cleantech-landskab’: Åbning af DTU Risø Campus for omverdenen CCC-projektet har, ifølge DTU selv, i høj grad bidraget til, at DTU Risø Campus er blevet ’åbnet op’ for omverdenen og er blevet et aktiv ift. den sjællandske og danske cleantech-sektor. Muligheden for at ansætte forretningsudviklere, der har kunnet facilitere kontakten mellem forskere og virksomheder samt CCC’s matchmaking-aktiviteter har været vigtige nøgler til dette. Herunder har CCC også været løftstang for planerne om den nye cleantech forskerpark. Det Grønne Iværksætterhus Huset der ligger på DTU Risø Campus er ikke et direkte resultat af CCC, men hos DTU peger man på, at huset formentligt aldrig ville være kommet til Risø uden CCC, da de fire partnere bag mødtes i regi af CCC. CCC har desuden bidraget med konkrete aktiviteter til huset. Note: Det at man via CCC projektet har kunnet ansætte forretningsudviklere der kan formidle og facilitere kontakt og samarbejder mellem forskere og virksomheder har været en stor succes og afgørende for at Risø er kommet ud over rampen og blevet en væsentlig aktør i innovation, test og udvikling af danske cleantechløsninger Source:

28 6. Resultater og effekter af CCC uden for Storkøbenhavn
Mange af projektets partnere ligger geografisk placeret i Storkøbenhavn. Region Hovedstaden har dog en naturlig interesse i, at de projekter de støtter og går ind i rent resultat og effektmæssigt har en geografisk udbredelse, der går ud over Storkøbenhavn og hermed bidrager til en balanceret vækst i hele regionen. Oxford Research har derfor undersøgt, hvilke resultater og effekter CCC har generet i Region Hovedstaden uden for Storkøbenhavn. Storkøbenhavn er her afgrænset ift. postnumrene 1000 til 2999. Helt overodnet viser evalueringen, at CCC også uden for Storkøbenhavn har genereret betydelige resultater og effekter . Antallet af virksomheder, der har deltaget direkte i CCC’s rådgivnings-, udviklings- og netværksforløb er forholdsvist få. Til gengæld har CCC haft en markant positiv indvirkning på skabelsen af cleantech-arbejdspladser.

29 6.1 Deltagelse i CCC aktiviteter samt skabte arbejdspladser
Flere virksomheder uden for Storkøbenhavn har deltaget i CCC aktiviteter: Rådgivnings-, udviklings- og netværksforløb 8 virksomheder uden for Storkøbenhavn har deltaget i forløb i regi af CCC-aktiviteter. Profiler på State of Green’s kinesiske hjemmeside 1 virksomhed uden for Storkøbenhavn har en profil på hjemmesiden (ud af 30 i Østdanmark). CCC har medvirket til skabelsen af 385 cleantech-arbejdspladser uden for Storkøbenhavn. Herudover har CCC skabt momentum og fokus på udviklingen af Copenhagen Cleantech Park og den nye bæredygtige by Vinge ved Frederikssund. Med stærke bæredygtighedshensyn bliver Vinge Danmarks første fuldt-elektriske by. CCC-midler har bl.a. muliggjort, at nye teknologiløsninger kan demonstreres som led i udrulningen. 3 til 4 konsortier forventes at kunne demonstrere og dermed markedsmodne deres systemløsninger i Vinge de kommende år. Source:

30 7. Synergieffekter og udfordringer ved CCC-modellen
CCC har i realiteten været en samlende paraply, for en lang række forskelligartede aktiviteter udført af de forskellige partnere bag projektet. Sekretariatet, som Copenhagen Capacity har stået for, har været lille og har haft en meget begrænset rolle i implementeringen af de egentlige aktiviteter. At køre store klyngeudviklingsprojekter på denne måde har været en forholdsvis ny og unik model i Danmark. Evalueringen har derfor også set nærmere på synergieffekter og udfordringer ved CCC-modellen. Kort sagt: Hvordan har det fungeret at samle aktiviteter og partnere under én samlet paraply?

31 7.1 Synergieffekter ved CCC-modellen
Netværk, netværk, netværk… Partnerne bag CCC fremhæver alle, at deres deltagelse i CCC har givet dem et stort og vigtigt netværk inden for cleantech, og at de har brugt dette til at skabe nye cleantech-relaterede udviklingsaktiviteter. Udbrede fokusset på cleantech: Den store tyngde og det høje ambitionsniveau har gjort , at de enkelte projekter og partnere har kunnet bruge CCC til at løfte baren og mere generelt øge fokusset på cleantech i egne organisationer. Platform for international branding: Partnere som bl.a. DTU har kunnet anvende CCC til at markedsføre og brande deres cleantech-kompetencer internationalt. Stor international bevågenhed: Projektets størrelse og ambition har skabt bevågenhed internationalt og har medvirket til at styrke Danmarks brand som førende cleantech land.

32 7.2 Fordele ved CCC-modellen
Evalueringen viser, at CCC-modellen i et klyngeudviklingsperspektiv har en række fordele. Modellen: Skaber stor volumen i aktiviteter, uden at der først skulle opbygge en helt ny organisation. Sikrer mange aktiviteter af høj kvalitet: Hver partner gør, hvad de netop er specialiserede i og har deres kernekompetencer indenfor. Har stor gennemslagskraft og politisk bevågenhed qua størrelse og antallet af markante partnere. Er god til at få sat emner og sektorer (cleantech) på den erhvervspolitiske dagsorden. Når ud til et meget stort antal aktører og virksomheder med aktiviteter. Skaber netværk og samarbejdsrelationer mellem vidensinstitutioner (partnerne).

33 7.3 Udfordringer ved CCC-modellen
Ud fra et klyngeudviklingsperspektiv er der dog også enkelte udfordringer ved CCC-modellen: CCC–modellen har vist sig mindre god til ift. at skabe et mere klassisk klyngeinitiativ, hvor målet er at skabe tætte netværk, kendskab og tillid mellem virksomheder på tværs af værdi- og leverandørkæder. Dette hænger sammen med, at modellen med mange selvkørende partnere og et minimalt sekretariat ikke skaber den klyngefølelses , tilhørsforhold og tætte relationer mellem de tilknyttede virksomheder, som en mere traditionel klyngeorganisation typisk gør. Særligt svært at få SMV’ere med. Dette hænger igen sammen med, at store og sammensatte klyngeprojekter ikke er gode til at skabe samme tætte forhold og relation til selve klyngeinitiativet, som de mindre og ofte mere lokale klyngeorganisationer gør. CCC modellen passer måske bedst til initiativer inden for sektorer der i høj grad er politisk styrede, som cleantech netop er. Her betyder gennemslagskraft, politisk bevågenhed og international synlighed utroligt meget. Inden for mere traditionelle markeder, er mere klassiske klyngeinitiativer muligvis bedre.

34 8. Fremadrettet læring Arbejdet med at udvikle og gennemføre CCC-projektet har medført betydelig læring hos partnerne og de involverede, som bør tages med videre i nye klyngesatsninger og større projekter finansieret af strukturfondsmidler. CCC modellen passer måske bedst til initiativer inden for sektorer der i høj grad er politisk styrede, som cleantech netop er. Her betyder gennemslagskraft, politisk bevågenhed og international synlighed utroligt meget. Inden for mere traditionelle markeder, er mere klassiske klyngeinitiativer muligvis bedre.

35 8.1 Tættere koordinering og større projektsekretariat
Skal man lancerer et nyt stort klyngeinitiativ efter CCC-modellen, er der en række opmærksomhedspunkter ift. at styrke resultatskabelsen og synergieffekterne på tværs af partnerkredsen: Der skal være en tæt og stram koordinering, opfølgning samt dokumentations- og kommunikationsindsats fra projektsekretariatet fra starten. Behov for et sekretariat der kan spotte og facilitere synergier og samarbejder mellem partnere Behov for et større og stærkere projektsekretariat med en blanding af både generalist- og administrative kompetencer samt personer med viden, indsigt og erfaring fra selve sektoren.

36 8.2 Regionale grænser og regional forankring
De regionale grænser giver ofte ikke mening i store klyngesatsninger. Det har i nogle CCC-aktiviteter været en udfordring, at de mest egnede samarbejdspartnere eller deltagere har ligget uden for de to finansierende regioner. Vær derfor åben for, at virksomheder og nøgleaktører placeret i andre regioner også kan deltage i aktiviteter og modtage services. Hvis der er flere regioner med, er det vigtigt at have stærke regionale partnere med i den enkelte region, der har solidt kendskab til det regionale erhvervsliv og erhvervsudviklings-landskab og hermed kan være med til at udvikle relevante og målrettede aktiviteter der passer til regionens virksomheder og aktører.

37 8.3 Læring ift. strukturfondsmidler
CCC har været finansieret via EU’s strukturfonds-midlerne, hvilket har medført en række udfordringer og læringer: Generelt har det været en særdeles stor udfordring for mange af partnerne at anvende strukturfondsmidlerne. Særligt har det været vanskeligt at udforme virksomhedsrettede aktiviteter inden for rammerne af strukturfondsmidlerne, som også har kunnet give mening og værdi for virksomheder. Veldefinerede aktiviteter har umiddelbart været de mest succesfulde og lettest at gennemføre, mens De mere udviklingsorienterede aktiviteter har været vanskelige at passe ind i et strukturfondsfinansieret projekt. Det er en udfordring med tilbageløb af ubrugte midler i så store projekter. Selv en mindre procentuel afvigelse fra budgettet giver et meget stort tilbageløb af midler. Samtidigt gø størrelsen og kompleksiteten det meget svært at ramme et 100% forbrug af de budgetterede midler.

38 8.4 Styrkelse af gap-funding indsatsen
GAP Funding har været en yderst succesfuld aktivitet under CCC’s iværksætterindsats, som har hjulpet en lang række lovende videnstunge iværksættervirksomheder i gang. GAP funding indsatsen i regi af CCC har dog også vist, at der er brug for yderligere indsatser, hvis hele iværksætterkæden skal hænge bedre sammen. Bl.a. er der brug for: ‘Mini gap-midler’ til at studerende kan afprøve at arbejde med/modne deres iværksætter-ideer. Midler der kan bygge bro fra gap-fundingen og til egentlige investorer som innovationsmiljøerne. Mere fokus på at få koblet ’opfinderne’ med forretningsorienterede iværksættere.

39 7.5 Timing for overgang fra projekt til forening
CCC’s overgang fra at være et klyngeudviklingsprojekt til en klyngeforening var svær og kompliceredes af, at foreningen blev grundlagt meget tidligt i projektet. Dette gjorde, at snitfladerne mellem projekt og forening blev utydelige og det var vanskeligt at fylde aktiviteter i selve foreningen. CCC-foreningen blev kun en realitet pga. en håndfuld ildsjæle, der var villige til at bruge deres fritid på det og holde fast i ideen. Såfremt fremtidige klyngeprojekter også overvejer en forankring ved at danne en forening er det således: Vigtig med den rette timing ift. projektet. Det skal ikke ske for tidligt i projektet, da man risikerer at miste momentum og snitfladerne bliver for utydelige Vigtig at der fyldes konkrete aktiviteter og midler ind i foreningen fra start. Ellers risikerer man, at det løber ud i sandet og at virksomheder og aktører mister interessen.

40 7.6 Skal vi stadig kalde det ’cleantech’
Da CCC startede op var ‘cleantech’ stadig et nyt bergreb og mange af underbrancherne var umodne og meget små. I dag er en del af underbrancherne vokset sig større samtidigt med, at cleantech som fænomen har bredt sig til andre eksisterende brancher. Et centralt fremadrettet spørgsmål er således, hvorvidt det stadig giver mening at have en klyngeorganisation, der arbejder bredt med cleantech. Evalueringen viser, at der fremadrettet kan være behov for flere vertikale aktiviteter og netværk, hvor der fokuseres på særlige teknologiområde eller specifikke sektorer og temaer under cleantech. Oxford Research vurderer dog, at det stadig vil være en god ide med en samlet ’cleantech paraply’, da en sådan er med til at: Skabe større kritisk masse. Lette opnåelsen af politisk bevågenhed (hvilket er vigtigt i en sektor drevet af offentlig regulering og efterspørgsel). Sikre synergier mellem de mange forskellige teknologi- og fagområder og kompetencer.

41 7.7 Hav tålmodighed og is i maven
At sætte et så stort og omkostningstungt projekt i søen som CCC er naturligvis behæftet med en vis politisk risiko, såfremt der ikke kommer dokumenterbare resultater ud af det. Men så store projekter tager tid at få op i fart. Det er derfor vigtigt, at fundere og bidragsydere ikke forventer og forlanger markante effekter og resultater de første år, men giver tid til at projektet kan materialisere sig. Skal der allerede i opbygningsfasen fremvises og dokumenteres meget konkrete resultater tager det typisk kostbare ressourcer fra sekretariat og partnere, der burde blive brugt på mere produktive og opbyggelige arbejdsopgaver. Samtidigt kan det være med til at skabe mismod og dårlig stemning i projektet, da det ofte ikke er muligt at fremvise overbevisende resultater før i den sidste halvdel af et projekt.

42