Etik og moral, registrering og handleplaner Dilemmajagten

Præsentationer af emnet: "Etik og moral, registrering og handleplaner Dilemmajagten"— Præsentationens transcript:

1 Etik og moral, registrering og handleplaner Dilemmajagten
Knud Ramian

2 10 års samliv med handleplanernes dilemmaer
Hvad er en god plan? Hvordan laver man den? Hvordan gør man den levende? Hvordan får man det til at ske?

3 Servicelovens § 81 Omsorgspligten
Til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, skal der ydes en særlig indsats. Formålet med indsatsen er: at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktioner samt udviklingsmuligheder at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje, og at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder botilbud efter lov om almene boliger mv. eller i botilbud efter denne lov

4 Servicelovens § 82 Omsorgspligt – tilsidesætter tavshedspligten
Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp efter denne lov i overensstemmelse med formålet jf. § 81 til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af fysisk magt. Kommunalbestyrelsen skal påse, om der er pårørende eller andre, der kan varetage interesserne for en person med betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, om der er behov for at bede statsforvaltningen om at beskikke en værge efter værgemålsloven.

5 Omsorgspligten Medarbejdere skrider ind mod borgerens vilje, hvis en handleplan fører til sundhedsfare eller omsorgssvigt.

6 Servicelovens §141 Handleplanen og den pædagogiske plan
Et tilbud om en skriftlig handleplan for indsatsen for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller personer med alvorlige sociale problemer. Handleplanen bør udarbejdes ud fra brugerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne. Planen skal angive formålet med indsatsen, hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, den forventede varighed af indsatsen samt særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling m.v.

7 Det store overgreb Vi skal lave handleplansarbejde med borgere, selv om de ikke selv ved, hvad de vil med deres liv

8 En billet til fremtiden ?
Fortæller mig prisen En rejseplan viser vejen Giver systemet kontrol: Har jeg billet? Kan rejsen planlægges? Viden om valgmuligheder: veje og transportmidler Skaffer mig en plads i systemet Noget at glæde sig til Forudsætning for en god oplevelse Læring på vejen

9 Hvad er succeskriteriet for en god plan?
Lyst til fremtiden Oplevelse af succes Læring på vejen

10 HVAD ER DEN STYRENDE DAGSORDEN?
Dialog eller diktat? Garanti eller kontrol? Tilbud eller krav? Proces eller papir? CNTX

11 Kontrolaspektet Handleplaner og status oplever borgeren som en kontrol af dem.

12 Diskretionen I forbindelse med en handleplan/ status, der indberettes elektronisk videregives personlige oplysninger af en karakter, der overskrider hensynet til diskretion.

13 Diktatet Der er krav om, at vi skal lave handleplaner, så det er ikke et tilbud man kan sige nej til at medvirke i.

14 Skriftligheden Kommunen stiller så store krav til den skriftlige indberetning af handleplaner og status at det går ud over dialogen.

15 Hvilke slags planer skal jeg medvirke i?
Personlige planer Handleplaner efter §141 Delhandleplaner – indsatsplaner Pædagogiske planer/ omsorgsplaner Kriseplaner

16 Hvilke vilkår har jeg til min rådighed?
High eller low-profile forvaltning Stifinder-modellen Rejsebureau-modellen Vejledningen

17 Hvem hos os har styr på love og regler?
Samlivet med det offentlige kræver viden, overblik og argumenter Grundviden Specialisering

18 Kompetencen Der er medarbejdere, der laver handleplansarbejde, som ikke har indsigt i servicelovens paragraffer og ikke overblik over kommunens muligheder.

19 Hvilke værktøjer har jeg til min rådighed?
Tilbudsafgivelse Afklaring og målfinding Prioriteringsarbejde Målsætningsarbejde Planlægning og gennemførelse: økonomi og arbejdstilrettelæggelse Evaluering og læring

20 Handleplanskonceptet
Et fælles handleplanskoncept passer ikke til alle borgere, men fagfolkene kan ikke at tilbyde borgerne forskellige måder at lave handleplaner på.

21 Hvordan kan vi kvalificere os så vi kan udnytte planarbejdet?
Brugerkvalificering Informationer Kurser Fagfolk Grunduddannelse Specialisering

22 Borgerkvalifikationer
Borgeren tilbydes ikke information/undervisning om, hvordan der arbejdes med handleplaner og er uforstående overfor arbejdet.

23 Hvordan skal jeg samarbejde med andre om handleplanerne?
Samarbejdsguiden de andre med forvaltningen med psykiatrien med netværk med beskæftigelse lokalsamfund

24 PLANERNE OG REALITETERNE

25 Papirplanen En handleplan der bliver lavet, men har ikke meget med virkeligheden at gøre, men dækker kommunens behov

26 PLANPROCESSERNE DEN STYRENDE DAGSORDEN HPPS Status Evaluering
Gennemførelse Plan Målsætning Vision Status Kontekstforhandling HPPS

27 PLANER HAR EN LIVSCYKLUS
TDO

28 Dilemmaer omkring tid Handleplanen skal laves før vi får etableret en ordentlig relation

29 HVAD ER EN STATUS MED BORGEREN?
Forhandling mellem virkelighederne ASI- COPM-CAN -LMB- PADL

30 Problemerne Handleplanerne får først og fremmest sat fokus på problemerne og ikke på ressourcerne så borgeren mister modet af planarbejdet.

31 Kontaktpersonen Borgeren er nødt til at lave handleplan med en person hun ikke bryder sig om

32 De to verdner Selvom borger og fagperson har forskellige opfattelser fremgår det ikke af handleplanen.

33 Fortroligheden Da alle skal kende indholdet af handleplanerne ved borgeren ikke, hvad der kan tales fortroligt med en kontaktperson om.

34 Hvilke ønsker har kommunen til status?
Borgervenlighed Timing Aktuel situation Indsats i relation til §141 Indsatsens virkning Fremtidsperspektiv

35 Statuskrav Det er kommunens ønsker, der styrer hvornår der laves status og ikke borgerens behov.

36 HVAD ER VISIONSARBEJDE?
Skabelsen af en drøm Identifikation af de grønne trafiklys

37 HVAD ER MÅLSÆTNINGER? GAS -LMB 1. Et mål kan være nyskabelse
2. Et mål kan være genskabelse. 3. Et mål kan være forebyggelse 4 Et mål kan være bevarelse 'oppebevaring' 5. Et mål kan være forsinkelse 6. Målet kan være lettelse GAS -LMB

38 Forbedringspresset I handleplanerne forventes det, at der er ønsker til forandringer og udvikling, hvis der skal gives en bevilling.

39 HVAD ER EN PLAN PLAN FOR? Forhandling af årsag og virkning, skyld og ansvar GAS

40 Metodefriheden Medarbejderen lavede handleplaner som han synes. Der var ingen sikkerhed for at de dækkede borgerens behov.

41 Effekten Handleplansarbejdet bliver bare til en ny måde at tilpasse borgerens behov til institutionens løsninger.

42 Underskriften En underskrift bruges til at antyde, at man har en forpligtende aftale

43 Arbejdsdelingen Handleplanen handlede mere om, hvad borgeren skulle gøre, end hvad fagfolkene skulle

44 HVAD ER GENNEMFØRELSE? Mobilisering af tilstrækkelig vilje og de nødvendige ressourcer ENG – KOMP

45 Individualiseringen Når alle skal have individuelle løsninger går det ud over, hvad der kan laves i fællesskabet.

46 Gennemslagskraften Da handleplanen var vedtaget var det svært at få den realiseret.

47 HVAD ER EN EVALUERING? Definition af succes og fiasko
Aftale om belønning og straf maxpos minneg

48 DEN LEVENDE PLAN Når planerne giver mening Når planerne er præsente
Når tilrettelæggelsen har baggrund i aftalerne og den udvikling der sker Når samarbejdet fører til løbende revision af planerne

49 Skuffeplanen Der var ingen, der kunne huske, hvad der stod i handleplanen – så derfor virkede den ikke.