Svenskeren Karin Taube definerer portefølje således:

Præsentationer af emnet: "Svenskeren Karin Taube definerer portefølje således:"— Præsentationens transcript:

1 Svenskeren Karin Taube definerer portefølje således:
Portefølje udgøres af en systematisk samling elevarbejder, som viser elevernes anstrengelser, fremskridt og præstationer inden for et eller flere områder. Samlingen indbefatter elevmedvirken ved valget af indhold, kriterier for at bedømme værdien i relation til visse fælles opstillede mål samt elevens selvrefleksioner og holdninger til emnet.

2 Hvorfor portefølje? Direkte og indirekte læring
Elevernes refleksioner over undervisning og læring Motivation og glæde ved resultater Dokumentations- og evalueringsredskab Ligeværdige samtaler – skolehjemsamtalen-elevsamtalen Lærernes mål-overvejelser styrkes gennem evaluering. Uden mål-ingen evaluering

3 Formativ evaluering Mål Proces Resultat

4 Summativ evaluering Mål Resultat

5 Faglighed/Kundskab Fakta Forståelse Færdighed Fortrolighed
Uden refleksion Forståelse Færdighed Med refleksion Fortrolighed

6 Porteføljen - Indhold og anvendelse
• faneblade = kategorisering efter Fælles Mål • refleksionsbreve • indholdsfortegnelse • arbejder? produkter: lærerkrav • studiedagbog/ logbog •målovervejelser: faglige – sociale - personlige mål

7 Refleksionsbrev side 1 Det skrevne sprog: at skrive Det talte sprog
-Hvad har du særligt gjort dig umage med? -Hvad er lykkedes? -Kan du skrive beskrivende, med replikker og berettende -Kan du sætte komma? -Kan du bruge punktum og nyt afsnit korrekt? • at læse: -læser du hver dag? - kan du huske det, du læser? - hvordan går det med 14-dages-bøgerne? - hvordan går det med at finde bøger på egen hånd? - hvordan går det med at få læst bøger, som jeg har bestemt? - kan du koncentrere dig om læsningen? - har du nemt ved at klare læsemængden i skolen? Det talte sprog - Deltager du i diskussioner og samtaler i klassen? (Doven, Sandhed eller konsekvens, Pigen fra månen ) - Hvordan arbejder du med øvelser, hvor du træner det mundtlige? (Døvens dør, mundtlige øvelser) - Hvordan går det med fremlæggelser? Fx projektopgaven, øvelser i forbindelse med novelleforløbet - Er du god til at gøre dig gældende i gruppearbejde? - Hvem arbejder du godt sammen med?

8 Refleksionsbrev side 2 Sprog, litteratur og kommunikation
- Hvordan synes du om at arbejde med romaner, noveller og andre tekster? - Har du styr på begreber som: fortæller, synsvinkel (indre og ydre), skrivestil • Grammatik: - kender du ordklasserne - kender du sætningsleddene: udsagnsied, grundled, forholdsordsied - kan du bruge staveregler fx reglen om nutids-r, regler for lang tillægsform... -Hvad vil du gerne blive bedre til? -Hvad vil du gerne have mere hjælp til? Hvordan vil du på en skala fra 1-10 vurdere dig selv? - Jeg får lavet lektier - Jeg har overblik over mit skolearbejde - Jeg kan koncentrere mig i timerne - Jeg kan koncentrere mig i længere tid - Jeg kan fordybe mig i en arbejdsopgave - Jeg er god til at samarbejde - Jeg kan tage ansvar for et stykke arbejde, som jeg selv skal have lavet - Jeg kan tage ansvar for et gruppearbejde - Jeg gør mig umage - Jeg er en god kammerat - Jeg gør noget for at vi skal være en god klasse - Jeg tager hensyn til dem, der er svagere end mig selv

9 På flugt før og nu - et projektarbejde I 7.d
Målfastsættelse: Evaluering og refleksion På flugt før og nu - et projektarbejde I 7.d Først når man kender sine mål, kan man arbejde bevidst hen imod dem.. • at få viden om de menneskelige forhold, der er på spil, når mennesker flygter og dermed bedre kunne leve sig ind i de flygtendes situation - at arbejde med en roman og et essay: - at kunne skrive et resumé - at omskabe teksten i andre genrer for at styrke indlevelsen. I de skriftlige arbejder have fokus på tegnsætning: afsnit, punktum, komma... sproglig fylde og variation - at lære genren essay at kende - at vælge delemne - at problemformulere - at søge litteratur/viden - at arbejde med læsetilegnelse: overskrifter, stikord som i Læs på - at opsøge mennesker, I kan tale med om emnet. Her arbejde med det gode interview

10 På flugt før og nu - et projektarbejde I 7.d
Målfastsættelse: Evaluering og refleksion På flugt før og nu - et projektarbejde I 7.d Først når man kender sine mål, kan man arbejde bevidst hen imod dem.. • at få et godt samarbejde i gruppen: - at komme med ideer - at yde sit - at være villig til at mødes efter skoletid - at lytte til de andres meninger - at gå kompromisser • at arbejde med fordybelse • at arbejde flittigt og koncentreret • at arbejde bevidst med fremlæggelsen - bruge forskellige virkemidler, der styrker det budskab, I vil have frem - arbejde med de kreative muligheder - arbejde med at forbedre den mundtlige formidling af jeres viden I skal nu individuelt skrive et refleksionsbrev om, hvilke mål I vil sætte jer under dette arbejde. I skal vælge og beskrive, hvad I vil have fokus p&

11 Målfastsættelse: Evaluering og refleksion
Sagprosa/mobning: Tematisk læsning I dette undervisningsforløb, skal I: • formulere fx en sms-etik, der bør gælde mellem jer og jeres venner • starte processen med at formulere en trivselsmoral for vores klasse og en handleplan for denne • Læse sagprosa (artikler fra UNG) og blive bedre bekendt med denne type tekster! genrer • Lære at finde en teksts hovedsynspunkter • Blive sikker i at genkende og bruge skrivemetodikkerne: at skrive berettende, beskrivelse, i scene Side 1

12 Målfastsættelse: Evaluering og refleksion
Sagprosa/mobning: Tematisk læsning at lære at skrive argumenterende at arbejde med en teksts anslag at arbejde med at afrunde en tekst selv skrive en artikel, hvor I varierer skrivemetodikkerne arbejde med sprogrigtighed i egne tekster hvad angår stavning, tegnsætning og grammatik arbejde med at disponere en tekst, d.v.s. bygge den op og planlægge, hvad teksten skal handle om lære at vælge en passende rubrik, underrubrik og mellemrubrikker i artiklen Egne mål: Side 2

13 Portfolio i grundforløbet på hhx
En portfolio er en systematisk samling af elevarbejder, der viser elevens anstrengelser, fremskridt og præstationer inden for studieområdet Produkter, der er udarbejdet og givet respons på, fx: Opgaver, præsentationer, rapporter, synopser mv. Materialer, der er produceret under udarbejdelsen af produkter, fx: Brainstorming, mindmap, disposition, problemformulering, faglig skrivning, skriftlige notater, refleksioner over arbejds- processen, 1. udkast til et skriftligt produkt mv. Portfolien ligger til grund for elevernes selvevaluering.

14 2 typer af portfolier Arbejdsportfolien: Præsentationsportfolien:
sammensættes løbende Præsentationsportfolien: skal anvendes ved den interne mundtlige prøve i december måned sammensættes efter reglerne i bekendtgørelsen 14 dage før prøven

15 Arbejdsportfolio – mappestruktur
Arbejdsportfolien opbygges mest hensigtsmæssigt i en mappestruktur. Du skal opbygge denne struktur på din egen pc eller dit eget brugerområde på skolens netværk. Der ud over er det altid en god idé at lave mapper til alle dine fag. Faglæreren kan vejlede dig.

16 Lærerens rolle at motivere , organisere og iscenesætte processerne

17 Refleksioner – hvad er det?
At reflektere betyder: at bearbejde handlinger, læsning og oplevelser og forbinde dem med allerede indvundne erfaringer og eksisterende viden Refleksion er nøgleordet i den løbende evaluering og dermed også som dokumentation ved slutevalueringen Refleksioner opstår gennem dialog, respons og refleksionsskrivning, både kollektivt og individuelt

18 Refleksionsdiagram mindmap brainstorm hurtigskrivning hvad, hvorfor?
se i øvrigt vejledningen proces- skrivning i klassen lærer lytte tale Skri-ve kamme- rater i gruppen uv-form, arbejds-processer i forløb diskussions- forum kammerat-evaluering

19 Jeg kan anvende teori og metode på en kendt virksomhed.
Jeg kan beskrive omverdensmodellens delelementer og forklare deres betydning. Er på bar bund Jeg kan analyse en virksomheds muligheder og trusler ved hjælp af omverdensmodellen. Er usikker Er på vej Rimelig sikker . Sikker Kan oplære/inspirere andre Kan oplære andre Jeg kan anvende teori og metode på en kendt virksomhed. Jeg kan reflektere over de forskellige måder man kan bruge omverdensmodellen på! Jeg kan gøre rede for, hvad jeg har lært i arbejdet med en omverdensmodellen i forhold til de faglige mål

20 Præsentationsportfolien
- Udvælges senest 14 dage før prøven – ca. den december ”Her er, hvem jeg er. Her er, hvad jeg kan. Her er, hvordan jeg har udviklet mig i løbet af studieområdet ” Er individuel - Skal omfatte normalsider - Skal godkendes af udvalgte lærere i teamet med kompetence inden for det hovedområde, der dominerer den pågældende portfolio - Der er afsat skoletid til at sammensætte materialerne - Udgør et grundlag for den interne mundtlige prøve

21 Præsentationsportfolio – frembringelse heraf
10-12 sider udvalg fra procesportfolioen Udvælgelse Selvevaluering Procesportfolio Samling af arbejder både individuelle og kollektive Refleksion Kriterier

22 (1) Hvilke materialer skal indgå
Præsentationsportfolien skal indeholde: ”Arbejdsprocesserne i et skriftligt forløb” Fx : Projektforløbet i det kulturelle område - Udarbejdelse af mindmap (1 side) - Dispositon (1/2 s) - 1-2 mindre faglige skrivninger (½ - 1 s) - Skriftlig respons på faglige skrivninger (1/2 – 1 s) Eleverne omskriver/justerer skrivningerne (1/2 – 1 s) Midtvejs og/eller slutevaluering, hvor eleverne evaluerer arbejdsprocessen, og om de har nået de opstillede faglige mål (1- 1 ½ s) - Rapport (4-5 s) Ca. 8 – 9 sider i alt

23 (2) Hvilke materialer skal indgå
Materialer hentes bredt i hele studieområdet: Refleksioner over faglige kompetencer, fx 2 stk. (1/2 – 1 s) Test, faglig skrivning ved time-/temadags-afslutning mv. Refleksioner over de overordnede kompetencer, fx 2 stk. (1/2-1 s) Skriftlige noter/overvejelser i tilknytning til metodeanvendelse mv. Evaluering af arbejdsprocesser og arbejdsformer, fx 3 stk. (1-2 sider) Evaluering af de to andre projektforløb, et kursusforløb i vø, et forløb i samfundsfag mv. Ca. 2-3 sider

24 (3) Hvilke materialer skal indgå
Eleverne skriver 1-2 sider om Evt. hvorfor der mangler nogle materialer i forhold til det lærerfastsatte minimum Hvilke faglige metoder de har lært at arbejde med i de forskellige fag i studieområdet Hvordan de har nået de overordnede mål for studieområdet Hvordan de opgaver, de har udvalgt, skal give indtryk af, at de har udviklet sig som elever og er blevet bedre til at lære i løbet af det første halve år.

25 Intern mundtlig prøve (1)
Prøven afholdes den December Eksaminationstid er 20 minutter med 60 minutters forberedelsestid Ved prøven anvendes både elevens præsentationsportfolio og en ekstemporalopgave/faglig opgave i forlængelse af de emner, der er arbejdet med i studieområdet. I forberedelsestiden skal eleven - ud fra udleverede spørgsmål – forberede et oplæg om tekst-en/-erne og portfolien. Selve prøven vil komme til at forme sig som en samtale, der tager udgangspunkt i oplægget (ca. 5-7 min.) Eleven får én samlet karakter efter 13-skalaen.

26 Intern mundtlig prøve (2)
Eleven afprøves i Fagligheden – dvs. tilegnelsen af stofområdet Forståelse af egen læreproces og faglige udvikling – dvs. evne til at gøre stofområdet til ’viden som er værdifuld for mig’ Ekstemporalopgave – dvs. evne til at relatere teksten til elevens ’skriftlige forløb’ Eleven har fundet sine bedste arbejder frem og har lagt dem i præsentationsportfolien. Eksaminator/censor har på forhånd besluttet, hvad de vil spørge ind til.

27 Emneopgave i matematik Polynomier – nulpunkter og fortegn
Emnet gennemgås dels via kap. 7 i bind I og kap. 1 afsnit i bind II. Emnet omhandler: Forskrift Antallet af nulpunkter (herunder kan grafen omtales) Metoder til at finde nulpunkter Fortegnsundersøgelse Uligheder Faktorisering Aflæsning af nulpunkter ud fra faktorisering Første udkast til en emneopgave skal kun handle om kap. 7 i bind I. Den skal lægges i bb i grupperummet senest fredag d. 3. marts kl. 11 Herefter skal hver elev foretage en kommentering via kammeratrespons til 2 kammerater. Responsen skal være givet senest fredag d. 10. marts kl. 11 Der skrives løbende i grupperummet et antal indlæg om stoffet fra bind II. Nærmere planlægning heraf vil fremgå af bb. Ligeledes vil afleveringstidspunktet for den endelig emneopgave blive meddelt senere.

28

29 Arbejde med portefølje i fysik
Undervisning med en del udleveret materiale/film/Højt læsning, som eleverne samlede til en portefølje Udtræk af et vigtigste Fremstilling af eksamens spørgsmål

30 Hvad gennemgik vi Kvantemekanik Materiale
Kopier af en 2. g. lærebog (Spekturm 2) Film Store Tænkere – om Niels Bohr Københavnerfortolkningen Højtlæsning af læreren Tompkins i Drømmeland

31 Eleverne skulle løbende opbygge deres
Undervisningsform Tavlegennemgang Opgave regning Elev diskussionsgrupper om emnet Film Artikler Aktiv lytning – de skulle skrive et kort ref. Eleverne skulle løbende opbygge deres Portefølje

32 Emnets karakter Vanskeligt Arbejdede med fysikkens paradigme
Ikke noget nyt matematik Arbejdede med fysikkens paradigme Ubestemthed, bølge/partikel dualitet … Forholdet mellem naturen og vores målinger af og på naturen

33 Forløbet Tavle gennemgang Opgave regning Gruppe læsning Film
diskussion Film diskussion Evaluering

34 Forløbet Film Højtlæsning Tavle gennemgang Opgave regning Gruppe
diskussion diskussion Evaluering Skriftlig Elev refleksion Skriftlig Elev refleksion Skriftlig Elev refleksion

35 Materialet Fra fysikkens verden: Film
de første atommodeller Rydbergformlen Bohrs atommodel Brintatomet Kvantemekanikken (et historisk kapitel) Film Københavnerfortolkningen Store tænkere (om Niels Bohr) Artiklen om Bohm og hans filosofiske verdenssyn Lærebogsnoterne om kvantemekanik: Afsnittet partikler og bølger; afsnittet energiens kvantisering; afsnittet kvantebrønden; afsnittet Gensyn med hydrogenatomet; afsnittet Atomer med flere elektroner; afsnittet identiske partikler; afsnittet MRI protoner på arbejde i medicinens tjeneste; afsnittet tunneleffekt.

36 Evaluering Eleverne skulle vælge 4 kilder, som de syntes havde været de vigtigste De skulle argumentere for, hvorfor disse kilder var specielt vigtige De skulle fremstille 2 eksamensspørgsmål indenfor emnet, kvantemekanik

37 Erfaring Kvantemekanik er svært
Verdensbilleder er svært for nogle af forstå Stor forskel på drenge og piger Eleverne havde svært ved at forstå, hvad de fik ud af at lave porteføljen og udtrækket.