Download præsentationen
Præsentation er lastning. Vent venligst
1
Generalforsamling 7. marts 2019
Velkommen til generalforsamling Glad for at se alle medlemmer og gæster der er mødt op. Håber vi får en god eftermiddag sammen.
2
Generalforsamling -dagsorden
Valg af dirigent Valg af 2 stemmetællere Bestyrelsens beretning og debat om beretning Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse Behandling af indkomne forslag Fremlæggelse af budget Regionsvis valg af bestyrelsesmedlem og suppleant Valg af revisor og suppleant Eventuelt Start GF. Valg af dirigent – Torben Poulsen. Gennemgang af dagsorden.
3
Generalforsamling 7. marts 2019 Bestyrelsens beretning
Status medlemmer Året der gik Hele bestyrelsens beretning, hvor vi vil give en helt kort status på medlemssituationen, og derefter fortælle lidt om hvad Danske Vandløb har bedrevet i det forgangne år.
4
Danske Vandløb Oprettet 2012 som en samlende forening for grundejere, sommerhusejere, landmænd m.fl. Formål: At sikre lodsejernes økonomiske og anvendelsesmæssige værdier i forbindelse med vandløb Tak for den økonomiske støtte fra L&F! Pr. 14. januar 2019 er vi medlemmer (469 grundejere) Ultrakort opsummerende blev Danske Vandløb jo stiftet i 2012 som en samlende forening for alle med grund til vand – dvs. ikke kun landmænd. Formålet blev defineret til at sikre lodsejernes økonomiske og anvendelsesmæssige værdier L&F har støttet etableringen og driften af DV de første opstartsår. I de kommende år nedsættes denne støtte, således at foreningen kommer til at stå mere på egne ben. Stor tak til L&F for denne støtte. I dag er vi som I kan se over medlemmer i Danske Vandløb
5
Fortsat medlemsfremgang
6
Meget gerne flere landboforeninger og grundejere
Men vi har brug for flere medlemmer især i toppen af Jylland!
7
Stadig kommuner hvor DV ikke er repræsenteret
8
Stadig kommuner hvor DV ikke er repræsenteret. Bl
Stadig kommuner hvor DV ikke er repræsenteret. Bl.a er Ærø,Struer og Ringkøbing Skjern Kommune ikke med på medlemskortet, selvom de står til en stor ændring i grundvandstanden!
9
Året der gik Effektivt Landbrug 25/4-2018
Der er stadig brug for fokus grødeskæring, så vandet kan komme væk Effektivt Landbrug 25/4-2018
10
Realdania Debat Jesper Theilgaard fortalte om jetstrømmen
Tendens til at den flytter sig langsommere = længere peroder med samme vejr Dvs. tørke eller regntid meget mere sandsynligt Tendensen er her allerede: I efteråret deltog DV i en Realdania Debat, hvor der var et godt indlæg af Jesper Theilgaard
11
Nedbørsdata fra min egen ejendom på Lolland
Nedbørsdata fra min egen ejendom på Lolland. I 2017 fik vi 738,62 mm, i 2018 kun 507,10 mm. Normalen er ca. 600 mm
12
Klimafaktorer for året
Resultater (1/7) Klimafaktorer for året Ændring i max Q (T=100 år) GEUS har beregnet den såkaldte klimafaktor forskellige steder i landet for at estimere de kommende klimaændringer. Disse resultater blev i øvrigt præsenteret på vores kursus i marts 2015. Definition: Klimafaktor = Forhold mellem fremtidig og nutidig max afstrømninger Eks: Klimafaktor = 1,5 Afstrømning 50% større i sammenlignet med Henriksen HJ, Olsen M, Troldborg L (2013) Klimaekstremvandføring. Klimaeffekter på hydrologi og afstrømning. GEUS rapport 2013/29
13
Klimaændringer kræver handling!
Resultater (1/7) Klimaændringer kræver handling! Over 2 mia. kr. årligt er udbetalt i erstatninger ( ) til dækning af oversvømmelsesskader. De nuværende regulativer tager ikke højde for den igangværende klimaændring, der kræver mindst 50 % større fremtidig vandafledning. Druknede produktionsjorder betyder mindre opbygget plantemasse, tab af næringsstoffer og mere vand i åen. F.eks. binder ekstra 3 tons hvede pr. ha ca. ½ måneds ekstra nedbør på en vækstsæson.
14
Status klimaforandringer
Danmarks årsnedbør er steget med 15 % fra 1950 til 2010 GEUS: Vore vandløb skal i 2050 aflede 50 % til 100 % mere vand end hvad de oprindelige vandløbsregulativer blev dimensioneret til i 1950´erne Klimatilpasning således nødvendig i form af f.eks. omfartsvandløb i stedet for vandparkering
15
Effektivt Landbrug 21/8-2018 Igen et læserbrev for at gøre opmærksom på problematikken om klimaforandringerne i forhold til vandløbsloven
16
Ny vandløbslov – hvornår?
Det haster med at få tilpasset vandløb og dermed lovgivning, så vi ikke oversvømmes i fremtiden Vi har redskaberne og det er altså andet end vandparkering
17
Dobbeltprofil eksempel
Et eksempel på en dobbeltprofil
18
Omløb ligesom omfartsvejen
Eksempel på et omløb – på samme måde, som for en omfartsvej
19
Effektivt Landbrug 25/ Desværre skal vi på den anden side af et valg
20
Effektivt Landbrug 26/ Heldigvis er der andre end os der kæmper for at vandløbsanbefalingerne ikke bliver glemt
21
Vandområdeplaner = stor forskel fra DK til eks. Lolland
Resultater (1/7) Vandområdeplaner = stor forskel fra DK til eks. Lolland DK: Faglige indspil der er kommet fra Vandråd er der ikke blevet lyttet til, mange føler det har været spildt tid DK: Kort der var i høring til januar 2019 tog ikke hensyn indspil fra vandråd Undervandråd i Lolland: Embedsmanden kender åerne som sin egen bukselomme, da han i sin tid gik langs amtsvandløbene sammen med lodsejerrepræsentanten. En å ad gangen rettes for fejl i statens data med henvisning til regulativ, inden det diskuteres. Alle fejl indberettes Adskillige vandløb ryger ud på blød bund og manglende fald
22
Åer på Lolland i høring januar 2019
23
Åer på Lolland i høring januar 2019
24
Fejlkategorisering af åer
En af de helt store udfordringer i vandplanerne har været fejlkategorisering af vandløb. Som eksempel ser I her billede af Ågeby Å på Vestllolland den 1. oktober i år. Åen er taget med i vandplanerne som et naturligt vandløb, på trods af at den tydeligvis er gravet og den har udløb i Nordkanalen som ender ud i Kramnitze Pumpestation, som for øvrigt er Nordeuropas største. Vandløbet er således på ingen måde naturligt, men kunstigt. At det er med i vandplanerne betyder, at der skal kunne leve fisk i åen, på trods af at den tydeligvis var udtørret selv 1. oktober i år. Det må således forventes at åen har været udtørret hele sommeren, og dermed ved vi allerede nu at den ikke vil kunne opnå god økologisk tilstand pga. manglende fisk. Billede fra Effektivt Landbrug 2/
25
Fejlkategorisering af åer
Tilsvarende ses her billede fra 1933 af Ryde Å på Vestlolland med udløbet til Ryde Å Pumpestation. Her er slet ikke tvivl om at pumpekanalen er kunstig, de står jo med graveværktøjet, men nej i vandplanerne er det kun stærkt modificeret. Hvordan kan det ikke være kunstigt, når pumpekanalen er gravet på gammel havbund og det hele området ville være oversvømmet selv i dag, hvis man ikke pumpede vandet væk? På samme måde kan vi finde fejlkategoriseringer af vandløb over hele Danmark. Det er simpelthen ikke godt nok, og vi risikerer desværre store oversvømmelser, hvis disse fejl ikke bliver rettet! Effektivt Landbrug 2/ Billede fra Højreby Lokalhistoriske Arkiv
26
Effektivt Landbrug 1/ Også problemer med kategoriseringen på Fyn
27
Effektivt Landbrug 8/ Kun ca km vandløb bliver taget ud
28
Følg med på hjemmesiden.
29
Vi er også på Facebook! Søg på Danske vandløb oppe i venstre hjørne. Hver gang vi lægger ud på hjemmesiden, skriver vi det på Facebook. Så ved at følge os på Facebook er du altid opdateret om det seneste nye på hjemmesiden! Og jeg kan følge med i hvor mange vi når ud til
30
5. Indkomne forslag -vedtægtsændringer
§ 2 Foreningens formål er at sikre lodsejernes og grundejernes økonomiske og anvendelsesmæssige værdier i forbindelse med bl.a. regulering og vedligeholdelse af vandløb. Foreningen søger politisk indflydelse og arbejder ligeledes for miljømæssige tiltag i vandløbene.
31
5. Indkomne forslag -vedtægtsændringer
§ 4 Som medlem kan optages vandløbslav i Danmark, herunder pumpelag, digelag, grundejerforeninger, landbrugsforeninger og fritidshusejerforeninger. Det er også muligt at tegne medlemskab som enkeltperson (herefter benævnt medlemmer). Indmeldelse sker ved henvendelse til foreningens sekretariat.
32
5. Indkomne forslag -vedtægtsændringer
§ 6 Bestyrelsen fastsætter kontingentets størrelse for et kalenderår. Kontingentet betales senest ved udgangen af februar måned for indeværende år.
33
5. Indkomne forslag -vedtægtsændringer
§ 7 Bestyrelsens medlemmer skal være medlemmer af Danske Vandløb, jfr. § 4. Bestyrelsens opgave er at fastlægge og fremme foreningens politik og strategi. Bestyrelsens opgave er desuden at varetage den daglige ledelse af foreningens drift. Bestyrelsens medlemmer vælges for en 2-årig periode og halvdelen er på valg hvert år Suppleanterne er på valg hvert år
34
5. Indkomne forslag -vedtægtsændringer
35
Hver tilstedeværende person fra et lav, der er medlem af foreningen har én stemme. Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde. Kan udgå Kan udgå I det stiftende år er seks af bestyrelsesmedlemmerne på valg. Bestyrelsen beslutter selv hvilke bestyrelsesmedlemmer, der er på valg i det stiftende år. Bestyrelsen består af 12 medlemmer, fordelt således at der er tre bestyrelsesmedlemmer fra hver region. Desuden vælges en suppleant fra hver region. Suppleanter kan deltage på bestyrelsesmøder. Det påhviler bestyrelsen selv at konstituere sig med formand, næstformand, sekretær, kasserer blandt menige bestyrelsesmedlemmer eller suppleanter. Dog skal formand og næstformand være valgt i forskellige regioner.
36
5. Indkomne forslag -vedtægtsændringer
Indkaldelse skal ske pr. brev eller mail med fire ugers varsel til medlemmerne. Bestyrelsen sørger for indkaldelsen. Dagsorden for generalforsamlingen rummer som minimum følgende punkter: 1. Valg af dirigent 2. Valg af en stemmetæller fra hver region 3. Bestyrelsens beretning og debat om beretning
37
5. Indkomne forslag -vedtægtsændringer
Beslutninger vedtages på generalforsamlingen ved almindelig stemmeflertal blandt de fremmødte (undtaget herfra er vedtægtsændringer og beslutninger om foreningens ophør) Hvert medlem har en stemme og der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til de fremmødte medlemmers antal. Ingen kan afgive mere end én stemme. Der kan begæres skriftlig afstemning, hvis blot et medlem ønsker dette.
38
5. Indkomne forslag -vedtægtsændringer
Såfremt halvdelen af foreningens medlemmer eller 2/3 af bestyrelsen ønsker det, skal der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling. Indkaldelse skal ske pr. brev eller mail med fire ugers varsel til medlemmerne.
39
5. Indkomne forslag -vedtægtsændringer
Vedtaget
40
7. Regionsvalg af bestyrelsesmedlemmer/suppleanter
Nuværende sammensætning: Nordjylland: Hans Christian Holst (L), Lars Olsen(L), Mogens Christensen (G), Niels Møller(L) Midtjylland: Dick Millenaar (L), Lars Bo Nielsen (G), Hans de Neergaard (L), Steen Rasmussen(L) Syddanmark: Ib W. Jensen (L), Jesper Haarslev (G), Poul B. Christensen (L), Sabine Schulze-Lorenzen (G) Sjælland: Helge Danneskiold-Samsøe (L), Søren Hansen (L), Knud Erich Thonke (G), Jens Henrik Madsen (L)
41
7. Regionsvalg af bestyrelsesmedlemmer/suppleanter
Dansk regionsstruktur med hovedstaden og Sjælland i samme region Fra hver region udpeges 1 fra landbruget og 1 fra grundejere Derudover vælges et bestyrelsesmedlem og en suppleant fra hver region ved simpelt stemmeflertal på GF Enhver tilstedeværende person fra medlemslav kan stemme Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde
42
Eksterne indlæg og diskussion
Først indlæg af nyvalgt viceformand for Landbrug & Fødevarer Thor Gunnar Kofoed og derefter et indlæg fra formand for Danmarks Sportsfiskerforbund Verner W. Hansen Her efter generalforsamlingen har vi som tidligere år arrangeret to indlægsholdere. Først skal vi høre viceformanden for Landbrug og Fødevarer Thor Gunnar Kofoed og bagefter formanden for Danmarks Sportsfiskerforbund Verner W. Hansen
Lignende præsentationer
© 2024 SlidePlayer.dk Inc.
All rights reserved.