Evaluering af folkeskolereformen – resultater af følgeforskning

Præsentationer af emnet: "Evaluering af folkeskolereformen – resultater af følgeforskning"— Præsentationens transcript:

1 Evaluering af folkeskolereformen – resultater af følgeforskning
Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen – resultater af følgeforskning

2 KL´s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017
Læringsmål: Indblik i nye resultater fra følgeforskningen Perspektiver på, hvordan resultaterne kan bruges i en kommunal sammenhæng

3 KL´s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017
Program: Oplæg ved: Lise Tingleff Nielsen, chef for grundskoleområdet, EVA Chantal Pohl Nielsen, seniorforsker, cand.polit, ph.d., SFI Refleksioner fra: Susanne Crawley Larsen, rådmand, Odense Kommune Jan Henriksen, børn- og ungedirektør, Middelfart Kommune, og formand for Børne- og Kulturchefforeningen

4 Lise Tingleff Nielsen, områdechef, EVA
Folkeskolereformen – status og næste skridt… Temamøde 10: Evaluering af folkeskolereformen – resultater af følgeforskning Lise Tingleff Nielsen, områdechef, EVA

5 Folkeskolereformen bliver i perioden 2014 – 2019 fulgt af et nationalt følgeforsknings- program

6 Følgeforskningsprogrammet
Følgeforskningsprogrammet har fokus på, hvordan reformens elementer implementeres – herunder hvordan de forskellige aktører oplever dem, og hvilken betydning/effekt de har. Datagrundlaget udgøres af omfattende spørgeskemaundersøgelser, som gentages årligt. I 2016 deltog: Elever Ca fra 4.,6.,8. og 9. kl. Lærere og pædagoger Ca. 3000 Skoleledere Ca. 9000 Forældre og SB-formænd Ca Kommunale udvalgs- formænd og chefer Spørgeskemaernes er suppleret med udvalgte kvantitative og kvalitative undersøgelser; typisk via interviews og observationer. enhed for metode fx spørgeskemaer eller evalueringsdesign for eksterne.

7 Følgeforskningsprogrammet
Find dem på emu.dk – Forskning og Viden Følgeforskningsprogrammet Find dem på emu.dk – under Viden og forskning

8 Det samlede billede Samlet set giver følgeforskningsrapporterne et billede af, at de største ændringer – her efter en forholdsvis kort periode ( ) – er sket på forvaltnings- og skoleledelsesniveau samt i form af primært strukturelle tiltag som fx øget inddragelse af pædagoger i skoledagen tiltag vedr. skoledagens længde og organisering. Der er i mindre grad sket en ændring i den pædagogiske praksis og i elevernes oplevelse af skolen. Vi ser fortsat et billede af en folkeskole, der er kendetegnet ved, at langt hovedparten af eleverne trives, finder undervisningen interessant og har en god relation til de pædagogiske medarbejdere.

9 Generelt udvalgte resultater
Stor variation i implementering og stor variation i udlægningen af de forskellige reformelementer (understøttende uv., motion og bevægelse, åben skole etc.) (EVA 2016, 2017, KORA 2017). Meget andet end reformen påvirker skolernes hverdag, fx i indskolingen (inklusion, overgange mv.), (EVA 2017). Skolerne eksperimenterer og afprøver fortsat. Evalueringer – fx effekten af 10. klasse og undervisningsdifferentiering i folkeskolen  Udvikling af redskaber, inspirationskataloger og guides – fx Inspirationskataloget fra skole til skole, guiden Veje til Udvikling af praksis, hæftet Særlige ressourcepersoner i folkeskolen Formidling af forskning og viden – fx i magasinet Undervisning  Eller en anden evt. nyere, men vigtigt at der er to med ret forskelligt design

10 Styring og ledelse udvalgte resultater
Øget brug af målstyring - samarbejdet mellem skoleledere og kommune er blevet tættere og mere detaljeret (KORA 2016) Skolebestyrelsen vurderer samarbejdet om reformens implementering positivt (EVA, 2016)   Øget pædagogisk ledelse – som også ser ud til at have positiv effekt på reformens implementering (SFI, 2016, 2017) Evalueringer – fx effekten af 10. klasse og undervisningsdifferentiering i folkeskolen  Udvikling af redskaber, inspirationskataloger og guides – fx Inspirationskataloget fra skole til skole, guiden Veje til Udvikling af praksis, hæftet Særlige ressourcepersoner i folkeskolen Formidling af forskning og viden – fx i magasinet Undervisning  Eller en anden evt. nyere, men vigtigt at der er to med ret forskelligt design

11 Skolehverdagen udvalgte resultater
Langt hovedparten af eleverne trives og har gode relationer til deres lærere (SFI 2016) Langt flere elever tilkendegiver, at de oplever, at skoledagen er for lang (SFI 2016, 2017) Faglig deltagelse og interesse er steget (SFI 2017)  Forældrene er særdeles tilfredse med skolen – dog utilfredse støj og larm (EVA 2017) Evalueringer – fx effekten af 10. klasse og undervisningsdifferentiering i folkeskolen  Udvikling af redskaber, inspirationskataloger og guides – fx Inspirationskataloget fra skole til skole, guiden Veje til Udvikling af praksis, hæftet Særlige ressourcepersoner i folkeskolen Formidling af forskning og viden – fx i magasinet Undervisning  Eller en anden evt. nyere, men vigtigt at der er to med ret forskelligt design

12 Skolehverdagen udvalgte resultater
Øget brug af motion og bevægelse - der kan ikke spores fremgang på de andre reform-elementer (fx understøttende undervisning og åben skole) (SFI, KORA 2017) Pædagogerne har fået en større rolle i skoledagen, typisk lektiehjælp og bevægelse (KORA 2016) Evalueringer – fx effekten af 10. klasse og undervisningsdifferentiering i folkeskolen  Udvikling af redskaber, inspirationskataloger og guides – fx Inspirationskataloget fra skole til skole, guiden Veje til Udvikling af praksis, hæftet Særlige ressourcepersoner i folkeskolen Formidling af forskning og viden – fx i magasinet Undervisning  Eller en anden evt. nyere, men vigtigt at der er to med ret forskelligt design

13 Hvad ved vi noget om? Implementering af enkeltelementer, særligt dem, som kommer til udtryk som nye strukturer, fx bevægelse og lektiehjælp samt samarbejde ml. skole/forvaltning. Oplevelser, vurderinger og tilfredshed… Folkeskolereformen bliver i perioden 2014 – fulgt af et nationalt følgeforsknings- program

14 Hvad ved vi ikke noget om?
Undervisningens kvalitet, dvs. hvordan skoledagen og undervisningen udspiller sig i den nye skole, og hvilke læringsmuligheder der helt konkret tilbydes…

15 De næste skridt Fokus på hvordan undervisningens kvalitet udvikler sig… … og hvad det betyder for elevernes læring.

16 Tak for opmærksomheden

17 Elevernes udvikling i reformens første år - og et blik på lærernes undervisningspraksis og betydningen af skoleledelse Foto: Ole Bo Jensen Chantal Pohl Nielsen Titel og undertitel står med store bogstaver (Versaler) og skal holdes indenfor de to vandrette grå linjer. Der kan frit vælges farver fra farvepaletterne til titlen. Undertitlen står i grå. Billedet, der skal være sort + en farve skal dække hele det grå billedfelt som vist i eksemplet.

18 Om præsentationen 1. Elevernes udvikling i 2014-2016
Faglig deltagelse og interesse ---> trivsel og læring 2. Lærernes rolle og undervisningspraksis Motion og bevægelse; lektiehjælp og faglig fordybelse 3. Skoleledelsens betydning Pædagogisk ledelse og forandringsledelse KL Børn & Unge Topmøde 2017 Temamøde 10

19 Hvad finder vi indtil videre?
Kun få målbare ‘effekter’ på elevernes læring og trivsel Elevernes faglige deltagelse og interesse er steget Motion og bevægelse hænger positivt sammen med elevernes trivsel og læring Bestemte måder at udøve skoleledelse på kan fremme lærernes implementering af reformens mål for god undervisningspraksis KL Børn & Unge Topmøde 2017 Temamøde 10

20 Vurdering af reformens betydning
Ingen kontrolgruppe -> Traditionel effektmåling ikke mulig Alternative metodiske tilgange Variationer i implementering Mange elementer og høj grad af indbygget fleksibilitet Stor variation generelt og ift. specifikke elementer Skolepolitiske reformer tager tid: International forskning 5-15 år Teoretisk forventede effekter vs. empirisk målbare virkninger KL Børn & Unge Topmøde 2017 Temamøde 10

21 1. Elevernes udvikling i 2014-2016
Faglig deltagelse og interesse (et indeks baseret på faktor analyse) Jeg kan godt lide dansk/matematik Jeg hører efter, hvad min lærer siger i dansk/matematiktimerne Jeg deltager, når vi arbejder i grupper i dansk/matematik Jeg keder mig i dansk-/matematiktimerne Hvor tit sker det, at du ikke får lavet dine lektier? Andelen af elever med høj faglig deltagelse og interesse er steget med 3,5 % fra når der er taget højde for skolernes forskellige karakteristika (både målbare og ikke-målbare) - ”Høj” ≥ 0,70 på indeksskala [0,1] 21 KL Børn & Unge Topmøde 2017 Temamøde 10

22 Andelen af elever med høj faglig deltagelse og interesse. Procent.
Forældres uddannelse: Grundskole Mere end grundskole KL Børn & Unge Topmøde 2017 Temamøde 10

23 Andelen af elever med høj faglig deltagelse og interesse. Procent.
KL Børn & Unge Topmøde 2017 Temamøde 10

24 Flere resultater og fortolkning ift. reformen
Særligt spørgsmålene, om eleverne hører efter i timerne, og om de får lavet lektier, driver de positive resultater Største udvikling på skoler, der ifølge skolelederen er nået langt med implementering af reformen samlet set Lignende tendens vedr. implementering af motion og bevægelse Elever på klassetrin: positiv sammenhæng mellem høj faglig deltagelse og interesse og høj implementeringsgrad af faglig fordybelse og lektiehjælp Positiv sammenhæng mellem lærernes faglige selvtillid og elevernes faglige deltagelse og interesse – men kausalitet? KL Børn & Unge Topmøde 2017 Temamøde 10

25 2. Lærernes undervisningspraksis
har analyseret: Jo mere læreren arbejder med motion og bevægelse i undervisningen, desto bedre er: Elevernes generelle og faglige trivsel (national trivselsmåling 5. & > 6. & ) Elevernes faglige resultater (nationale test i 6. klasse 2016) Ingen sammenhæng med 9. kl. eksamensresultater (2015) Lærernes beskrivelse af egen undervisningspraksis Elevernes faglige resultater Elevernes trivsel 25 KL Børn & Unge Topmøde 2017 Temamøde 10

26 Interview vedr. bl.a. motion og bevægelse
Jo ældre eleverne er, desto sværere er koblingen til læring Brain breaks og læringsaktiviteter i timerne: fleksibelt, efter behov Andre skoler har bånd: fast, men ufleksibelt, ”forlænget frikvarter” Efterspørger viden om interessante aktiviteter & forberedelsestid Eleverne selv oplever mere ro i klassen, øget koncentration Flere resultater vedr. undervisningspraksis Formelt samarbejde mellem lærere og pædagoger -> svag tendens til bedre læring for 6. kl. elever Meget forskellig udmøntning af lektiehjælp og faglig fordybelse KL Børn & Unge Topmøde 2017 Temamøde 10 26

27 3. Skoleledelsens betydning
Kan ikke påvise direkte sammenhænge mellem forskellige typer ledelsespraksis og elevernes læring og trivsel -> betydning af skoleledelse på lærerenes implementering af reformen i deres undervisningspraksis Pædagogisk ledelse Jo mere pædagogisk ledelse, desto længere er skolen med at gennemføre implementering af reformen i undervisningspraksissen Lederinvolvering: observation af læreres undervisning, feedback til og drøftelse af pædagogiske spg. med lærerne - Stort udviklingspotentiale, da det gør en forskel Også potentiale i pædagogiske læringsfællesskaber KL Børn & Unge Topmøde 2017 Temamøde 10

28 Forandringsledelse Forandringsledelse fremmer implementering af god undervisningspraksis, som beskrevet i reformen Dvs. ledelsen formulerer og bruger målrettede strategier til at tackle omstillingsprocesser i skolens organisation Kommunikationsstrategien er det vigtigste element Inddragelse af personalet i forandringsprocesserne Skaber kollektivt ejerskab til reformen Godt fundament for drøftelse af udfordringer og problemstillinger KL Børn & Unge Topmøde 2017 Temamøde 10

29 Afrunding Generelt: ikke mange ‘effekter’ på elevernes læring og trivsel Elevernes faglige deltagelse og interesse er steget Især etniske minoriteter og elever med lavt uddannede forældre Fortsat opmærksomhed på drenge og udskolingselever Mest på skoler, som er nået langt med reformen Tegn på positiv sammenhæng med lektiehjælp og faglig fordybelse Motion og bevægelse hænger positivt sammen med elevernes generelle og faglige trivsel, og på 6. kl.trin er der tegn på at øget læring Lærernes arbejde med reformens mål for god undervisningspraksis fremmes af, at ledelsen involverer sig, kommunikationsstrategien er klar, og personalet inddrages KL Børn & Unge Topmøde 2017 Temamøde 10

30 KL´s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017
Refleksioner fra: Susanne Crawley Larsen, rådmand, Odense Kommune Jan Henriksen, børn- og ungedirektør, Middelfart Kommune, og formand for Børne- og Kulturchefforeningen

31 KL´s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017
Refleksioner: Hvad giver den nye viden anledning til? Refleksioner over læringspunkter og eventuelle muligheder for justering i forhold til den videre udvikling af skolen.

32 FRA EN KOMMUNALPOLITISK SYNSVINKEL
SUSANNE CRAWLEY LARSEN (R) BØRN- OG UNGERÅDMAND ODENSE KOMMUNE

33 KL´s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017
Spørgsmål og debat

34 KL´s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017
Tak for nu Vi ses i plenum kl