Erfaringsmøde Historie

Præsentationer af emnet: "Erfaringsmøde Historie"— Præsentationens transcript:

1 Erfaringsmøde Historie
Vingsted fredag den 17. november 2017

2 Styringsdokumenter Taksonomi og Kompetencer Historie på EMU Den mundtlig prøve D niveau Fagets fremtid og justering af læreplanen: Indhold, taksonomi, niveauer og prøveformer.

3 Styringsdokumenter Link
Avu-loven Institutions-loven Avu-bekendtgørelse ink.læreplaner Eksamens – bek. Karakter-bek Link Vejledninger Retningslinjer om prøveafholdelse for avu Tilladte hjælpemidler ved mundtlige prøver på avu

4 Kontakt

5 Link

6 Kompetence og progression
Målene i læreplanerne fremstår som kompetencemål, hvilket betyder, at kursisten skal opnå mere end faglig viden og faglige færdigheder………Der ligger altså i kompetencebegrebet mere end at ’kunne sit fag’: Man skal kunne bruge det, ’udøve’ det, omsætte det faglige i praksis på en relevant og selvstændig måde. At have kompetence er at have evnen til at møde komplekse udfordringer og at besidde en personlig dygtighed, der gør det muligt bevidst at kombinere faglig og personlig kunnen. Avu-lovens formål sigter mod en styrkelse af kursisternes kompetencer på flere områder: • Faglige kompetencer: at kunne bruge faglig viden og faglige færdigheder på en relevant måde, at kunne udvælge, trække på og kombinere viden fra flere fag/fagområder • Almene kompetencer: at kunne benytte forskellige arbejdsformer, kommunikere, strukturere, formidle • Personlige kompetencer: at ville lære, at tage initiativ og ansvar, at kunne arbejde alene og sammen med andre, at kunne koncentrere sig og handle kreativt og innovativt • Sociale kompetencer: at kunne indgå i institutionens kultur, at kunne samarbejde med lærer og andre kursister.

7 Faglige mål og fagligt indhold: De faglige mål er kompetencemål, der udtrykker, hvad kursisten skal kunne ved undervisningens afslutning. Kursisten skal kunne bruge sin faglige viden hensigtsmæssigt i relevante sammenhænge. Kompetencemålene er derfor udtrykt i adfærdstermer, hvor kursisten gennem sprog og handlinger skal vise, hvad han/hun kan

8 Historie delkompetencer: 2003
kan redegøre for væsentlige udviklingslinjer og centrale begivenheder og institutioner i Danmarks historie kan demonstrere kronologisk overblik opnår kendskab til samspillet mellem natur, individ og samfund i en historisk sammenhæng kan forholde sig kritisk og nuanceret til en historisk fremstilling kan anvende historisk viden i nutidsperspektiv kan skabe sig overblik over et stof, strukturere og formidle det på en sammenhængende måde. Historie delkompetencer: 2017 Kronologi og sammenhæng kildearbejde Historiebrug.

9 Historiebrug Historiebrug er betegnelsen for en kombination af udvælgelse, fremhævelse og tilsidesættelse af personer, begivenheder og epoker fra den samlede viden om historien med henblik på fremme af bestemte interesser af som oftest politisk, informativ, underholdningsmæssig eller identitetsmæssig art. Betegnelsen historiebrug dækker således ikke kun forskere og historielæreres brug af historien, men omfatter også historieformidlere i bred forstand og den enkelte borgers omgang med historien. Historiebrug finder på denne måde ikke kun sted i undervisningen og formidlingen af historien, men foregår også upåagtet og ikke-bevidst i dagligdagen. Historiebrugen foregår dog ikke rent vilkårligt, men som hovedregel ud fra et vist kendskab til historiens gang i sin helhed. Link

10 Erfaringsmøde om prøver - Vingsted
Færdighed Kompetence Færdighed kan forstås som nogens evne til at udføre en given handling med utvetydige karakteristika. - At kunne handle på automatpiloten. Kompetence kan forstås som betegnelse for nogens indsigtsfulde parathed til at handle på en måde, der lever op til udfordringerne i en given situation. - At kunne handle når det gælder Erfaringsmøde om prøver - Vingsted

11

12 2.3 Progression Progression forstås i undervisningssammenhæng som opbygning af læring. Progression kan forklares som stadier i tilegnelse af viden, færdigheder og kompetencer (progredior: går fremad). I et uddannelsesforløb betegner progression en støt fortløbende fremadskriden mod læringsmål, og tilrettelæggelsen af et læringsforløb kræver, at faserne i læringen formuleres og anskueliggøres, så de kan forstås af kursisterne.

13 Blooms kognitive taksomomi
Billede af Blooms Taksonomi

14

15 Progression i undervisningen kan endvidere tilrettelægges på følgende måder:
valg af problemstillinger – fra det nære og konkrete til det fjerne og abstrakte valg af metoder – fra simple analyser med få elementer til komplekse analyser med flere elementer anvendelse af faglig terminologi – fra hverdagssproglig tilgang til de faglige problemstillinger til anvendelse af præcise, veldefinerede faglige begreber krav til dokumentation – fra umiddelbare meningstilkendegivelser til fagligt funderet dokumentation.

16 SOLO-taksonomi

17

18 Den didaktiske samspil mellem undervisningen og prøven:
1. Hvordan forbereder du kursisterne til prøverne? 2. I hvilken omfang fortæller du kursisterne om målene og eksamenskrav? 3. Hvilke former for aktiviteter i undervisningen vil der hjælpe kursisterne til at forberede og gennemføre eksaminationen?

19

20 Historie, D niveau 2.3 Supplerende stof
2.1 Faglige mål Målet med undervisningen er, at kursisten: a) kan redegøre for væsentlige udviklingslinjer og centrale begivenheder og institutioner i Danmarks historie b) kan demonstrere kronologisk overblik c) opnår kendskab til samspillet mellem natur, individ og samfund i en historisk sammenhæng d) kan forholde sig kritisk og nuanceret til en historisk fremstilling e) kan anvende historisk viden i nutidsperspektiv f) kan skabe sig overblik over et stof, strukturere og formidle det på en sammenhængende måde. 2.2 Kernestof Kernestoffet er dansk historie: a) Kronologisk overblik b) Kontinuitet og brud c) Samfundsstruktur og styreform d) Livsvilkår i samspil med kultur og natur e) Kulturarv og identitet f) Lokalt, europæisk og globalt perspektiv g) Den lille historie i den store. 2.3 Supplerende stof Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide kursistens faglige horisont.

21 4.2 Prøve Der afholdes en mundtlig prøve. Mod slutningen af uddannelsestiden vælger eksaminanden et tidsafsnit eller et emne, som tager udgangspunkt i stof, der er arbejdet med i undervisningen. Finder læreren tidsafsnittet eller emnet egnet, udleveres i tilknytning hertil et ukendt materiale, som kan være et billede, et kort, en genstand eller en kort tekst. Eksaminanden udarbejder uden for uddannelsestiden et skriftligt oplæg om emnet. Det skriftlige oplæg, som indeholder problemstillinger, disposition og litteratur udgør sammen med det udleverede materiale eksaminationsgrundlaget, der afleveres til lærer og censor forud for prøven. Eksaminanden holder på basis af det skriftlige oplæg et mundtligt oplæg på højst 1/3 af eksaminationstiden. Herefter former eksaminationen sig som en faglig samtale om de problemstillinger, eksaminanden har udpeget. Eksaminationstiden er 25 minutter. Der gives eksaminanden 25 minutters forberedelse til at klargøre materiale, herunder det skriftlige oplæg, kort, billeder, tavle eller andet.

22 Taksonomiske krav: 4.3 Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet under pkt. 2.1. Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden kan: a) demonstrere kronologisk forståelse b) fremstille essensen af arbejdet med det valgte tidsafsnit eller det valgte emne på en klar og overskuelig måde c) tolke begivenheder og udviklingslinjer med inddragelse af faglige argumenter. Eksaminandens skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen. Der gives én karakter. Taksonomiske krav:

23 4.3 Bedømmelseskriterier
Navn: Skole: a) demonstrere kronologisk forståelse b) fremstille essensen af arbejdet med det valgte tidsafsnit eller det valgte emne på en klar og overskuelig måde c) tolke begivenheder og udviklingslinjer med inddragelse af faglige argumenter. Karakterer: Dato: 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet under pkt. 2.1. Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden kan:

24 Hvornår giver vi karakteren 00 og -3?
stikord til: Vejledende karakterbeskrivelse

25 Eksempler på G prøven: Kursistoplæg: Hvad forventer du af kursistens oplæg? Hvorvidt følger prøvens forløb de formelle krav i læreplanen 

og eksamensbekendtgørelsen mhp. indhold, rækkefølge, 

rollefordeling og varighed? Hvorvidt hjælper eksaminator eksaminanden til at opfylde 

de faglige mål ved sin præsentation? Hvorvidt giver eksaminationen mulighed for at anvende 

læreplanens bedømmelseskriterier? Er der sekvenser i prøvens forløb, hvor eksaminator og/eller 

censor burde have styret mere eller mindre? Hvilke faglige mål ( kompetencer) demonstrerer 

eksaminanden? Ud fra hvilke kriterier udvælger du det ukendte materiale?

26 Kursisten skal være forberedt på at du eller censor kan stille spørgsmål i forhold til de faglige mål i relation til den valgte materialet. Under afsnit 4.3 i læreplanen står, at kursistens præstation vurderes i forhold til de faglige mål og i hvilken omfang præstationen opfylder de faglige mål.

27 Eksempler på D prøven: Kursistoplæg: Hvad forventer du af kursistens oplæg? Hvorvidt følger prøvens forløb de formelle krav i læreplanen 

og eksamensbekendtgørelsen mhp. indhold, rækkefølge, 

rollefordeling og varighed? Hvorvidt hjælper eksaminator eksaminanden til at opfylde 

de faglige mål ved sin præsentation? Hvorvidt giver eksaminationen mulighed for at anvende 

læreplanens bedømmelseskriterier? Er der sekvenser i prøvens forløb, hvor eksaminator og/eller 

censor burde have styret mere eller mindre? Hvilke faglige mål ( kompetencer) demonstrerer 

eksaminanden?

28 § 4. Lederen for den prøveafholdende institution eller gymnasiale afdeling på et voksenuddannelsescenter, jf. lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., er ansvarlig over for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling for afholdelse af prøver og eksamen ved institutionen. Eksamens-bekendtgørelsen § 29. Censor skal 1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene og øvrige krav 
i reglerne om de pågældende fag, 2) medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse 
med de gældende regler, og 3) medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og 
retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig 
bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om 
karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen. Stk. 2. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden.

29 Link § 14. Hvor en censor eller eksaminator medvirker, fastsætter denne karakteren. Hvor der ved bedømmelsen medvirker både en censor og en eksaminator, fastsættes karakteren efter drøftelse mellem dem. Stk. 2. Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. Stk. 3. Hvor der er uenighed om, hvorvidt præstationen eller standpunktet skal bedømmes til ”Bestået” eller ”Ikke bestået”, er censors bedømmelse afgørende.

30 B. Mundtlige prøver Før prøven 23
B. Mundtlige prøver Før prøven 23. file:///C:/Users/b016103/Downloads/ Retningslinjer-om-praktiske-og-proceduremaessige-forhold.pdf Mindst 5 hverdage før prøvens afholdelse sender institutionens leder/den uddannelsesansvarlige opgaverne og eventuelt andet materiale, medmindre særlige forhold er til hinder herfor til censor, og tillige til eksaminator, hvis der er tale om materiale, der er afleveret af kursisten, se i øvrigt læreplanen for det enkelte fag. 24. Eksaminationsgrundlaget, hvor kursisten ikke selv har valgt sit prøveoplæg, skal være ukendt for kursisten.

31 Diskussionspunkter: Justering af fagets niveau i forhold til den anvendte taksonomi. Taksonomi? Hvilken taksonomi skal vi bruge? D-niveau: nødvendigheden? På hvilket niveau skal faget udbydes? de faglige mål/kompetencemål + kernestoffet, timetallet prøveformen.

32 Om SOLO-taksonomi 1. Når vi lærer nyt begynder vi ofte på niveau, hvor vi ikke ved noget om emnet. 2. Når vi har en idé om, hvad det måske handler om, er vi på niveau 2. 3. På niveau 3 kan vi forklare om emnet eller fænomenet, 4. og på niveau 4 kan vi kæde vores emne sammen med andre lignende emner. 5. På niveau 5 kan vi desuden begynde at finde løsninger på problemstillinger i forbindelse med emnet i forhold til en specifik kontekst. Billede af Blooms Taksonomi

33

34 Hvordan skaber vi historiebevidsthed hos kursisterne
Hvordan skaber vi historiebevidsthed hos kursisterne? Tidsperioder, temaer, emner.

35 Fortidsfortolkning Nutidsforståelse Fremtidsforventning

36 To prøveformer 4.2 Prøve Der afholdes en mundtlig prøve.
Mod slutningen af uddannelsestiden vælger eksaminanden et tidsafsnit eller et emne, som tager udgangspunkt i stof, der er arbejdet med i undervisningen. Finder læreren tidsafsnittet eller emnet egnet, udleveres i tilknytning hertil et ukendt materiale, som kan være et billede, et kort, en genstand eller en kort tekst. Eksaminanden udarbejder uden for uddannelsestiden et skriftligt oplæg om emnet. Det skriftlige oplæg, som indeholder problemstillinger, disposition og litteratur udgør sammen med det udleverede materiale eksaminationsgrundlaget, der afleveres til lærer og censor forud for prøven. Eksaminanden holder på basis af det skriftlige oplæg et mundtligt oplæg på højst 1/3 af eksaminationstiden. Herefter former eksaminationen sig som en faglig samtale om de problemstillinger, eksaminanden har udpeget. Eksaminationstiden er 25 minutter. Der gives eksaminanden 25 minutters forberedelse til at klargøre materiale, herunder det skriftlige oplæg, kort, billeder, tavle eller andet. 4.2 Prøveformer Der afholdes en mundtlig prøve. Senest 14 dage før prøven afleverer eksaminanden enten en tekst/artikel/diagram (maksimalt 2 normalsider) eller et videoklip (maksimalt 10 min.), eller en plakat eller andet materiale af lignende omfang, som skal danne grundlag for eksaminationen. Det valgte kan være kendt som ukendt materiale fra undervisningen. Valget begrundes af kursisten over for læreren. Læreren skal finde materialet egnet som eksaminationsgrundlag. Efterfølgende udarbejder læreren 4-6 uddybende skriftlige spørgsmål med progression. Kursistens valgte materiale og de skriftlige spørgsmål udgør tilsammen eksaminationsgrundlaget, som 24 timer før prøven udleveres til eksaminandens endelige forberedelse af prøven. Eksaminationsgrundlaget sendes til censor. Eksaminanden indleder prøven med at besvare de stillede spørgsmål, hvorefter prøven former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i de besvarede spørgsmål. Eksaminationstiden er 25 minutter.

37