Hvem er jeg? Og hvordan passer det med AP?

Præsentationer af emnet: "Hvem er jeg? Og hvordan passer det med AP?"— Præsentationens transcript:

1 Om funktionel grammatik, synet på grammatik og grammatikkens rolle i den almene sprogforståelse

2 Hvem er jeg? Og hvordan passer det med AP?
Kontekst – tekst – grammatik: et eksempel på en tekstanalyse Forskellige syn på grammatik: Et spørgsmål om korrekthed eller betydning? Grammatik på tværs af sprog: Hvilke spørgsmål kan man stille til sproget? (Hvilken del af grammatikken bruger vi til at udtrykke …?)

3 Hvem er jeg? Lektor i tysk sprog ved SDU. Underviser i Forsker i
Sprogbeskrivelse / herunder ‘teoretisk grammatik’ Sprogfærdighed / herunder ‘praktisk grammatik’ Forsker i Grammatik og betydning (eller grammatisk betydning) Funktionelle beskrivelser af tysk og dansk, især inden for systemisk funktionel lingvistik

4 AP’s tre dimensioner Sproglig bevidsthed: viden om sprog, sproglig opmærksomhed Sproglig analysefærdighed: Sproglig analyse med brug af faglig terminologi Sproglig udtryksfærdighed: evne til at formulere sig sprogligt korrekt, præcist og med formidlingsbevidsthed. Bevidsthed Analyse-færdighed Udtryks-færdighed Sprogbrug?

5 Eleverne skal kunne… Anvende viden om sprog til at kunne kommunikere hensigtsmæssigt… Demonstrere viden om forskellige verbale og non-verbale kommunikationssituationer Anvende viden om grammatik, semantik og pragmatik i arbejdet med tekster Identificere sætningstyper og gennemføre en syntaktisk analyse Demonstrere kendskab til karakteristiske træk ved sprogbrug i fskl sammenhænge Identificere forskelle og ligheder mellem sprog Anvende fskl strategier til indlæring af fremmedsprog Anvende viden om sproghandlinger og kommunikationsteori i arbejdet med tekster Demonstrere genre- og mediebevidst formidling Anvende faglige hjælpemidler

6 Sproget i den situationelle kontekst
Faglige mål Sammenligning af sprog Anvende viden om grammatik, semantik og pragmatik i arbejdet med tekster på dansk og fremmedsprog Identificere sætningstyper og gennemføre en syntaktisk analyse Demonstrere viden om forskellige verbale og non- verbale kommunikationssituationer Demonstrere kendskab til karakteristiske træk ved sprogbrug i fskl sammenhænge Anvende viden om sproghandlinger og kommunikationsteori i arbejdet med tekster Identificere forskelle og ligheder mellem sprog Anvende viden om sprog til at kunne kommunikere hensigtsmæssigt… Demonstrere genre- og mediebevidst formidling Sproget som system Sproget i den situationelle kontekst Det verbalsproglige Det non-verbale Viden om Grammatik Semantik Pragmatik i arbejdet med tekster i dansk og fremmedsprog. Grammatisk analyse Sprog-handlinger Hensigtsmæssig kommunikation med blik for genre og medium

7 Sproget i den situationelle kontekst
Faglige mål Sammenligning af sprog Anvende viden om grammatik, semantik og pragmatik i arbejdet med tekster Identificere sætningstyper og gennemføre en syntaktisk analyse Demonstrere viden om forskellige verbale og non- verbale kommunikationssituationer Demonstrere kendskab til karakteristiske træk ved sprogbrug i fskl sammenhænge Anvende viden om sproghandlinger og kommunikationsteori i arbejdet med tekster Identificere forskelle og ligheder mellem sprog Anvende viden om sprog til at kunne kommunikere hensigtsmæssigt… Demonstrere genre- og mediebevidst formidling Sproget som system Sproget i den situationelle kontekst Det verbalsproglige Det non-verbale Viden om Grammatik Semantik Pragmatik i arbejdet med tekster i dansk og fremmedsprog. Grammatisk analyse Sprog-handlinger Hensigtsmæssig kommunikation med blik for genre og medium

8 Systemisk funktionel lingvistik – fire centrale hypoteser om sprog
Sprogbrug er funktionel Sprogets funktion er at skabe betydninger Sprogbrugen påvirkes af den kontekst, den optræder i. Sprogbrugen er en semiotisk proces, hvorved betydning skabes gennem valg.

9 Systemisk funktionel lingvistik – to centrale aspekter
Samspil mellem sprog og kontekst; ”language is as it is because of what it has to do”. (Halliday 1978: 19) Sproglige (herunder grammatiske) valg skal ses som indlejret i og betinget af konteksten. Når (et) sprog råder over forskellige tempusformer, er det, fordi sprogbrugerne har brug for at kommunikere om situationer ud fra forskellige tidsperspektiver: Er schläft. (han sover) Er schlief. (han sov) Er hatte geschlafen. (han havde sovet) Er wird schlafen. (han vil sove) Hvis (et) sprog råder over flere tiltaleformer, vil valget mellem disse være betinget af kontekstuelle faktorer: Dansk: du / De Tysk: du / Sie Fransk: tu / vous Eng: you vous Sie høj De lav formalitetsgrad

10 Systemisk funktionel lingvistik
Sproget tjener en funktion i den udenomssproglige verden. Sprogliggørelse af konteksten. Sprogliggørelsen består i betydningsdannelser, der er knyttet til sproglige mønstre – grammatiske såvel som leksikalske. De sproglige mønstre er udstyret med udtryk, der kan indoptages auditivt, visuelt eller taktilt. kontekst semantik leksikogrammatik Fonologi / grafemik

11 Systemisk funktionel lingvistik – to centrale aspekter
Samspil mellem sprog og kontekst; ”language is as it is because of what it has to do”. (Halliday 1978: 19) Sproget udtrykker flere typer af betydning på én gang (metafunktioner), og forskellige dele af grammatikken tjener disse funktioner.

12 Sprogets forskellige funktioner
Var du egentlig opmærksom på trafikken? Hans er opmærksom på trafikken. Har du tørret skoene af på måtten? Gå langsomt rundt om huset. Vær særligt opmærksom på trafikken. Først gik de rundt om huset. Vi tørrede altid skoene af på måtten. Tør altid skoene af på måtten. Er han mon gået rundt om huset?

13 Sprogets forskellige funktioner
Var du egentlig opmærksom på trafikken? Hans er opmærksom på trafikken. Har du tørret skoene af på måtten? Gå langsomt rundt om huset. Vær særligt opmærksom på trafikken. Først gik de rundt om huset. Vi tørrede altid skoene af på måtten. Tør altid skoene af på måtten. Er han mon gået rundt om huset? Eksperientiel Udsagn /deklarativsætning Ja/nej-spørgsmål / interrogativsætning Opfordring /imperativsætning 2. Hans er opmærksom på trafikken. 1. Var du egentlig opmærksom på trafikken? 5. Vær særligt opmærksom på trafikken. 7. Vi tørrede altid skoene af på måtten. 3. Har du tørret skoene af på måtten? 8. Tør altid skoene af på måtten. 6. Først gik de rundt om huset. 9. Er han mon gået rundt om huset? 4. Gå langsomt rundt om huset. Interpersonel

14 Teksten i centrum – den tekstuelle metafunktion
En tekst = en afsluttet kommunikativ enhed. Vi kommunikerer ikke i sætninger, men i tekster – men de grammatiske valg i de enkelte sætninger bidrager til at gøre teksten til en enhed. Oskar gav hende en buket blomster i går. I går gav Oskar hende en buket blomster. Hende gav Oskar en buket blomster i går.

15 Teksten i centrum – den tekstuelle metafunktion
For en uge siden mødte Oskar Solvej for første gang. I tirsdags gik de en tur ved Søerne og talte om politik. Oskar gav hende en buket blomster i går. For en uge siden mødte Oskar Solvej for første gang. I tirsdags gik de en tur ved Søerne og talte om politik. I går gav Oskar hende en buket blomster. For en uge siden mødte Oskar Solvej for første gang. I tirsdags gik de en tur ved Søerne og talte om politik. Hende gav Oskar en buket blomster i går.

16 Systemisk funktionel lingvistik – strata og metafunktioner
Medium: Hvordan kommunikeres der? Relationer: Hvem er involveret? kontekst Tekstuel semantik Interpersonel leksikogrammatik Fonologi / grafemik Eksperientiel Emne: Hvad handler teksten om?

17 AP-vejledningen – fagligt indhold
Grammatisk terminologi og analysefærdighed: Der arbejdes intensivt med sætningsanalyse. Sprogets udtryks- og indholdsside: Eleverne opnår en grundlæggende viden om sammenhængen mellem sprogets udtryk og indhold (”grammatik og betydning”). Betydning opstår (også) gennem grammatiske valg. Sproglig praksis: Eleverne tilegner sig viden om, hvordan sproget bruges i praksis, i bestemte situationer og afhængigt af formål. Den grammatiske (syntaks, morfologi) analyses relevans i beskrivelse af tekstens funktion. Elementær kommunikationsteori: Eleverne får forståelse for hensigtsmæssig kommunikation under hensyntagen til forholdet mellem afsender og modtager, emnet, situationen, sproglige virkemidler og valg af genre. Gennem de sproglige (herunder grammatiske) valg sprogliggør vi de forskellige aspekter af situationen. Genrebevidst formidling: Eleverne lærer at udtrykke sig i den genre, der er hensigtsmæssig for kommunikationssituationen. En genre konstitueres af tekster, tekster konstitueres af sproglige valg og fravalg.

18 Et eksempel Reklameflyer Trykt på én overflade
Gør brug af sproglige og ikke-sproglige ressourcer i et samspil. Billeder Tegninger Forskellige skrifttyper Forskellige farver Forskellig typografi Inddeling i kasser

19 Den eksperientielle metafunktion
Hvad handler teksten om? Leksikalske valg (herunder orddannelse, fagsprogs- eller lægmandstermer)

20 Den eksperientielle metafunktion
Hvad handler teksten om? Leksikalske valg (herunder orddannelse, fagsprogs- eller lægmandstermer) vorte som eneste leksikalsk morfem: vorte-n, vorte-r, vorte-rne

21 Den eksperientielle metafunktion
Hvad handler teksten om? Leksikalske valg (herunder orddannelse, fagsprogs- eller lægmandstermer) vorte som eneste leksikalsk morfem: vorte-n, vorte-r, vorte-rne vorte som del af sammensat substantiv: vorte-middel, fod-vorter, køns-vorter vorter fodvorter kønsvorter vorter fodvorter kønsvorter vorter på hænderne vorter på kroppen

22 Den eksperientielle metafunktion
Hvad handler teksten om? Leksikalske valg (herunder orddannelse, fagsprogs- eller lægmandstermer) vorte som eneste leksikalsk morfem: vorte-n, vorte-r, vorte-rne vorte som del af sammensat substantiv: vorte-middel, fod-vorter, køns-vorter hudforandringer vorter fodvorter kønsvorter vorter på hænderne vorter på kroppen ligtorne modermærker Hvilke typer af hudforandringer/ vorter er relevante?

23 Den eksperientielle metafunktion
Hvad handler teksten om? Leksikalske valg (herunder orddannelse, fagsprogs- eller lægmandstermer) vorte som eneste leksikalsk morfem: vorte-n, vorte-r, vorte-rne vorte som del af sammensat substantiv: vorte-middel, fod-vorter, køns-vorter vorte som del af et sammensat adjektiv: VorteFri dannet i overensstemmelse med danske orddannelsesprincipper (sb – adj; ‘uden [sb]’; fx toldfri, sukkerfri, stressfri) opfører sig syntaktisk som et substantiv>proprium, ikke som et adjektiv. følger ikke dansk retskrivningspraksis (…når du har påført VorteFri)

24 Den eksperientielle metafunktion
Hvad handler teksten om? Grammatiske valg: Procestyper (handling, tilstand/egenskab) [Vorter –] alle kan få dem, ingen vil have dem. VorteFri er et unikt vortemiddel, som hjælper kroppen til at udtørre vorterne. [VorteFri] fjerner effektivt vorter hos børn og voksne VorteFri er en smertefri, skånsom hjemmebehandling af fodvorter og vorter på hænderne og kroppen. VorteFri indeholder myresyre, som udtørrer vorterne, så de fosvinder. VorteFri må ikke anvendes i ansigtet eller på hænderne og kroppen. …

25 Den eksperientielle metafunktion
Hvad handler teksten om? Grammatiske valg: Procestyper (handling, tilstand/egenskab) VorteFri er en smertefri, skånsom hjemmebehandling af fodvorter og vorter på hænderne og kroppen. Subjekt Verballed Subjektsprædikat Bærer af egenskab Proces Egenskab når du har påført VorteFri konj Subjekt Verballed Objekt Agens Proces Patiens

26 Den eksperientielle metafunktion
Hvad handler teksten om? Leksikalske valg (herunder orddannelse, fagsprogs- eller lægmandstermer) Grammatiske valg: Procestyper (handling, tilstand/egenskab) Participanter: syntaktisk og semantisk analyse Hvilke er de primære genkommende participanter? VorteFri Som Subjekt: VorteFri er en smertefri hjemmebehandling… VorteFri indeholder myresyre… VorteFri må ikke anvendes… VorteFri skal blot påføres… Som Objekt: ..når du har påført VorteFri. passiv VorteFri fungerer som egenskabsbærer eller patiens.

27 Den eksperientielle metafunktion
Hvad handler teksten om? Leksikalske valg (herunder orddannelse, fagsprogs- eller lægmandstermer) Grammatiske valg: Procestyper (handling, tilstand/egenskab) Participanter: syntaktisk og semantisk analyse Hvilke er de primære genkommende participanter? VorteFri Behandling Som Subjekt: 5-10 behandlinger er det mest almindelige… Behandlingen efterlader ikke ar…. Behandlingen er skånsom.. …at den også er velegnet… Som objekt: Besværlige vorter kræver flere behandlinger… Gentag behandlingen… Behandling: sb afledt af vb behandling fungerer som egenskabsbærer eller patiens.

28 Den eksperientielle metafunktion
Hvad handler teksten om? Leksikalske valg (herunder orddannelse, fagsprogs- eller lægmandstermer) Grammatiske valg: Procestyper (handling, tilstand/egenskab) Participanter: syntaktisk og semantisk analyse Hvilke er de primære genkommende participanter? VorteFri Behandling Du/modtager Som eksplicit subjekt: når du har påført VorteFri Du kan tage strømper på Som implicit subjekt: Dæk aldrig vorten med plaster Dyp vatpinden… Tryk let på vorten… Gentag behandlingen Du/modtager fungerer som agens.

29 Den eksperientielle metafunktion
Hvad handler teksten om? Om et produkt, man kan bruge til at behandle vorter. Hvordan manifesterer det sig grammatisk? I ordvalg, orddannelse, sætningsstrukturer.

30 Den interpersonelle metafunktion
Hvilke roller spiller afsender og modtager? Hvilke ytringsfunktioner optræder? Deklarativsætninger. Udsagn Imperativsætninger: Opfordring HV-interrogativsætninger: Spørgsmål Ja/nej-interrogativsætninger: Spørgsmål Overvejende deklarativsætninger Elliptisk interrogativ [er du] træt af vorter? Overvejende imperativsætninger Tekstens funktion er at informere og at instruere.

31 Den interpersonelle metafunktion
Hvilke roller spiller afsender og modtager? Hvilke ytringsfunktioner optræder? Grad af modtagerinvolvering? Modtager er meget til stede (du, imperativer) Fravær af modtager: Træt af vorter? Alle kan få dem – ingen vil have dem. Hvorfor ikke: Er du træt af vorter? Du kan også få vorter, selvom du ikke vil have dem.

32 Den interpersonelle metafunktion
Hvilke roller spiller afsender/modtager? Afsender informerer modtager. Afsender instruerer modtager. Modtager er til stede i teksten, som den der anvender produktet. Modtager er mindre/ikke til stede i teksten, som den der har vorter. Hvordan manifesterer det sig grammatisk? I sætningsstrukturer. I valg af pronominer.

33 Den tekstuelle metafunktion
Hvordan er teksten struktureret? Bokse: 2 overordnede tekstdele Bulletpoints/numre: Inddeling inden for de enkelte tekstdele Bulletpoints med overskrifter (sammenfatning) Numre som angivelse af rækkefølge/temporalt forløb

34 Den tekstuelle metafunktion
Hvordan er teksten struktureret? Hvordan bliver teksten sammenhængende? Referencer (personlige og possessive pronominer) Gentagelser (Brug af deklarativsætningens forfelt) Kender du Peter? Han er min bedste ven. Jeg har kendt ham siden barndommen. Kender du Peter? Peter er min bedste ven. Jeg har kendt Peter siden barndommen.

35 Den tekstuelle metafunktion
Hvordan organiseres teksten? Teksten er inddelt i to større afsnit, et informerende og et instruerende. De enkelte ytringer er forbundet, så de udgør en tekst. Hvordan manifesterer det sig grammatisk? Afsnitinddelingen manifesterer sig overvejende gennem ikke-verbale ressourcer (men man kan også kigge nærmere på overskrifterne). Forbindelsen sker overvejende gennem gentagelse.

36 De sproglige valg Hvad hvis teksten havde handlet om noget andet end vortebehandling? Hvad hvis relationen mellem modtager og afsender havde været anderledes – hvis teksten havde haft et andet formål? Hvad hvis teksten havde brugt et andet medium?

37 Sproget i den situationelle kontekst
Faglige mål Sammenligning af sprog Beskrivelse af teksten og dens funktion i den situationelle kontekst. Samspillet mellem verbale og non-verbale ressourcer Den grammatiske analyses relevans for tekstbeskrivelsen. Viden om sprogsystemet ift beskrivelse af de valg, der træffes i teksten. Sproget som system Sproget i den situationelle kontekst Det verbalsproglige Det non-verbale Viden om Grammatik Semantik Pragmatik i arbejdet med tekster i dansk og fremmedsprog. Grammatisk analyse Sprog-handlinger Hensigtsmæssig kommunikation med blik for genre og medium

38 Hvordan anskuer vi grammatik?
Tysk i skolen Heiner Hofmann, Margretheparken 35, Sønderborg, skriver: Jeg kan ikke forstå at man stadigvæk skal lære et sprog med at begynde med grammatikken. Tysk er et »lette« sprog, fordi man taler som man skriver! Den tyske grammatik har tyskere selv problemer med! Sproget skal skaffe forbindelser og gensidig forståelse og ikke forskrække mennesker, så de ikke tør vove at tale med hinanden! Lad folk snakke og forstå hinanden, det kan man uden grammatik meget godt. (læserbrev i Jyske Vestkysten, ) Lær tysk – det er nemmere end du tror Christoph Jessen ”…Jeg tror, det vigtigste er, at vi bliver klar over, hvorfor vi lærer et fremmedsprog. Det er kommunikationen, som er vigtig. Grammatikken er ikke et mål i sig selv, men et hjælpemiddel. Hvis man bruger korte sætninger, kan man tale tysk næsten uden grammatik…” (Kronik i Berlingske, ) Der Hund ist alt. *Die Hund ist alt. *Den Hund ist alt. *Der Hund sind alt. *Der Hund ist alte. … ”L2-Teachers should avoid explicit discussion of grammar” ”Learning an L2 is mostly about learning grammar rules”.

39 Grammatikkens rolle i fremmedsprogsundervisningen
Eksempel (deklarativsætningen): Jeg gav hende bogen i går. I går gav jeg hende bogen. Ich gab ihr gestern das Buch. Gestern gab ich ihr das Buch. *Gestern ich gab ihr das Buch. I gave her the book yesterday. Yesterday, I gave her the book. … fordi jeg gav hende bogen i går … weil ich ihr gestern das Buch gab … because I gave her the book yesterday

40 Kongruens mellem subjekt og finit verbum
Gott hat die Menschen erschaffen. Gott haben die Menschen erschaffen. Hvad gør man i dansk for at genkende et led som subjekt? 3. Gud har skabt menneskene. 4. Gud har menneskene skabt. Spansk: 5. Tengo un perro. 6. (¿Conoces Pedro?) Tiene un perro.

41 Konjunktiv Irrealis: Wenn es heute nicht so kalt wäre, könnten wir draußen sitzen. Referat: Ich habe gestern mit Peter gesprochen. Er sei krank.

42 Konjunktiv - irrealis Irrealis: Wenn es heute nicht so kalt wäre, könnten wir draußen sitzen. Hvis jeg var dig, valgte jeg helt sikkert Windows 10 / ville jeg helt sikkert vælge…. I din situation havde det taget mig 2 splitsekunder at få hentet en version af den windows, jeg havde købt og betalt i dyre domme, på nettet.

43 Konjunktiv - referat Peter siger, at han vil skilles fra Marianne. Hun har bedraget ham med hans bedste ven. Peter sagt, dass er sich von Marianne scheiden lassen will/wolle. Sie habe ihn mit seinem besten Freund betrogen. Peter sagt, dass er sich von Marianne scheiden lassen will/wolle. Sie hat ihn mit seinem besten Freund betrogen. Hvad har Peter sagt? Helt sikkert: ”Jeg vil skilles fra Marianne” Muligvis: ”Hun har bedraget mig med min bedste ven” Hvad har Peter sagt? Helt sikkert: ”Jeg vil skilles fra Marianne” Helt sikkert: ”Hun har bedraget mig med min bedste ven” Hvad har Peter sagt? Helt sikkert: ”Jeg vil skilles fra Marianne” Helt sikkert ikke: ”Hun har bedraget mig med min bedste ven”

44 Konjunktiv - referat I dansk behøver vi ikke angive eksplicit, hvem der siger hvad i alle tilfælde. I tysk vil vi træffe et valg i den grønne tekst mellem forfattertekst (indikativ) og Suzy-tekst (konjunktiv). »Der er stort set ingen der i dag forventer, at det første job man har, også bliver det sidste. På et eller andet tidspunkt skifter langt de fleste job. Enten for at få en højere løn, et bedre job eller på grund af personlig udvikling,« siger Suzy Welch, der er forfatter til adskillige bestsellere om ledelse til CNBC. For snart mange år siden var det normalt, at man tilbragte hele sit arbejdsliv hos den samme arbejdsgiver og endte med et guldur og en afskedsreception. »Efter min opfattelse er det optimale tidspunkt for et jobskifte efter tre til fem år det samme sted. Jeg plejer at råde ansatte til at tænke over deres næste skridt i karrieren, når de kan fejre tre års jubilæum,« siger Suzy Welch. forfattertekst Suzy Welchs tekst Uklar kilde

45 Afslutning Grammatikkens rolle i det funktionelle sprogsyn
”Fra er funktionelt perspektiv opfattes sproglige strukturer ikke som noget, der eksisterer uafhængigt af vores brug af dem, men snarere som noget, der kontinuerligt skabes og omskabes i vores anvendelse af dem. Man er her altså ikke kun interesseret i sprogets strukturer og former, men lige så meget i funktionen af disse strukturer og former i en given kontekst.”