Erfaringsmøde Samfundsfag

Præsentationer af emnet: "Erfaringsmøde Samfundsfag"— Præsentationens transcript:

1 Erfaringsmøde Samfundsfag
Vingsted fredag den 17. november 2017

2 Styringsdokumenter Taksonomi og Kompetencer Samfundsfag på EMU Den mundtlig prøve G niveau Den mundtlig prøve D niveau Fagets fremtid og justering af læreplanen: Indhold, taksonomi, niveauer og prøveformer.

3 Styringsdokumenter Link
Avu-loven Institutions-loven Avu-bekendtgørelse ink.læreplaner Eksamens – bek. Karakter-bek Link Vejledninger Retningslinjer om prøveafholdelse for avu Tilladte hjælpemidler ved mundtlige prøver på avu

4 Kontakt

5 Link

6 Kompetence og progression
Målene i læreplanerne fremstår som kompetencemål, hvilket betyder, at kursisten skal opnå mere end faglig viden og faglige færdigheder: Kursisten skal også (jf. definitionen af kompetence) kunne omsætte denne viden, ………Der ligger altså i kompetencebegrebet mere end at ’kunne sit fag’: Man skal kunne bruge det, ’udøve’ det, omsætte det faglige i praksis på en relevant og selvstændig måde. At have kompetence er at have evnen til at møde komplekse udfordringer og at besidde en personlig dygtighed, der gør det muligt bevidst at kombinere faglig og personlig kunnen. Avu-lovens formål sigter mod en styrkelse af kursisternes kompetencer på flere områder: • Faglige kompetencer: at kunne bruge faglig viden og faglige færdigheder på en relevant måde, at kunne udvælge, trække på og kombinere viden fra flere fag/fagområder • Almene kompetencer: at kunne benytte forskellige arbejdsformer, kommunikere, strukturere, formidle • Personlige kompetencer: at ville lære, at tage initiativ og ansvar, at kunne arbejde alene og sammen med andre, at kunne koncentrere sig og handle kreativt og innovativt • Sociale kompetencer: at kunne indgå i institutionens kultur, at kunne samarbejde med lærer og andre kursister.

7 Faglige mål og fagligt indhold: De faglige mål er kompetencemål, der udtrykker, hvad kursisten skal kunne ved undervisningens afslutning. Kursisten skal kunne bruge sin faglige viden hensigtsmæssigt i relevante sammenhænge. Kompetencemålene er derfor udtrykt i adfærdstermer, hvor kursisten gennem sprog og handlinger skal vise, hvad han/hun kan

8 Samfundsfaglige delkompetencer: 2003
Politik Økonomi Sociologi (sociale og kulturelle forhold Samfundsfaglige delkompetencer: 2017 Politik Økonomi Sociale og kulturelle forhold Samfundsfaglige metoder

9 Erfaringsmøde om prøver - Vingsted
Færdighed Kompetence Færdighed kan forstås som nogens evne til at udføre en given handling med utvetydige karakteristika. - At kunne handle på automatpiloten. Kompetence kan forstås som betegnelse for nogens indsigtsfulde parathed til at handle på en måde, der lever op til udfordringerne i en given situation. - At kunne handle når det gælder Erfaringsmøde om prøver - Vingsted

10

11 2.3 Progression Progression forstås i undervisningssammenhæng som opbygning af læring. Progression kan forklares som stadier i tilegnelse af viden, færdigheder og kompetencer (progredior: går fremad). I et uddannelsesforløb betegner progression en støt fortløbende fremadskriden mod læringsmål, og tilrettelæggelsen af et læringsforløb kræver, at faserne i læringen formuleres og anskueliggøres, så de kan forstås af kursisterne.

12 Blooms kognitive taksomomi
Billedet er blevet fjernet på grund af Copyright

13

14 Progression i undervisningen kan endvidere tilrettelægges på følgende måder:
valg af problemstillinger – fra det nære og konkrete til det fjerne og abstrakte valg af metoder – fra simple analyser med få elementer til komplekse analyser med flere elementer anvendelse af faglig terminologi – fra hverdagssproglig tilgang til de faglige problemstillinger til anvendelse af præcise, veldefinerede faglige begreber krav til dokumentation – fra umiddelbare meningstilkendegivelser til fagligt funderet dokumentation.

15 SOLO-taksonomi

16

17 Den didaktiske samspil mellem undervisningen og prøven:
1. Hvordan forbereder du kursisterne til prøverne? 2. I hvilken omfang fortæller du kursisterne om målene og eksamenskrav? 3. Hvilke former for aktiviteter i undervisningen vil der hjælpe kursisterne til at forberede og gennemføre eksaminationen?

18 Samfundsfag, G niveau 45 timer
2.1 Faglige mål Kursisten skal kunne tilegne sig demokratiforståelse og grundlæggende samfundskendskab ved at: a) forstå demokratiske processer som en metode til at løse konflikter og skabe forandringer b) redegøre for hovedlinierne i det danske demokratiske system, herunder forskellene mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt c) forklare grundtrækkene i den danske velfærdsmodel og gøre rede for finansieringen af den d) forklare og forholde sig til samspillet mellem individ og samfund, herunder forskellige livsformer og familietyper. 2.2 Kernestof Kernestoffet er: Politik a) Demokrati og menneskerettigheder b) Det politiske system, herunder de politiske partier c) Grundloven d) Retsvæsenet Økonomi e) Velfærdssamfundet f) Finansloven Sociologi g) Livsformer og familietyper h) Sociale og kulturelle forskelle i Danmark. 2.3 Supplerende stof …..Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide kursisternes faglige horisont. Det supplerende stof har typisk karakter af aktuelle politiske, kulturelle og økonomiske begivenheder, som anvendes til yderligere at konkretisere faglige sammenhænge.

19 4.2 Prøveformer Der afholdes en mundtlig prøve. Senest 14 dage før prøven afleverer eksaminanden enten en tekst/artikel/diagram (maksimalt 2 normalsider) eller et videoklip (maksimalt 10 min.), eller en plakat eller andet materiale af lignende omfang, som skal danne grundlag for eksaminationen. Det valgte kan være kendt som ukendt materiale fra undervisningen. Valget begrundes af kursisten over for læreren. Læreren skal finde materialet egnet som eksaminationsgrundlag. Efterfølgende udarbejder læreren 4-6 uddybende skriftlige spørgsmål med progression. Kursistens valgte materiale og de skriftlige spørgsmål udgør tilsammen eksaminationsgrundlaget, som 24 timer før prøven udleveres til eksaminandens endelige forberedelse af prøven. Eksaminationsgrundlaget sendes til censor. Eksaminanden indleder prøven med at besvare de stillede spørgsmål, hvorefter prøven former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i de besvarede spørgsmål. Eksaminationstiden er 25 minutter.

20 4.3 Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som er angivet under pkt. 2.1. Der lægges vægt på, at eksaminanden kan a) demonstrere relevant brug af faglige begreber b) indgå i dialog om en faglig problemstilling c) tage stilling til relevante faglige problemstillinger d) demonstrere evne til at indsamle supplerende informationer til besvarelse af de stillede spørgsmål. Der gives én karakter. Taksonomiske krav: forstå, forklare og redgøre…

21 Hvornår giver vi karakteren 00 og -3?
stikord til: Vejledende karakterbeskrivelse

22

23 Eksempler på G prøven: Kursistoplæg: Hvad forventer du af kursistens oplæg? Hvorvidt følger prøvens forløb de formelle krav i læreplanen 

og eksamensbekendtgørelsen mhp. indhold, rækkefølge, 

rollefordeling og varighed? Hvorvidt hjælper eksaminator eksaminanden til at opfylde 

de faglige mål ved sin præsentation? Hvorvidt giver eksaminationen mulighed for at anvende 

læreplanens bedømmelseskriterier? Er der sekvenser i prøvens forløb, hvor eksaminator og/eller 

censor burde have styret mere eller mindre? Hvilke faglige mål ( kompetencer) demonstrerer 

eksaminanden?

24 Samfundsfag, D niveau 75 timer
2.2 Kernestof Kernestoffet er: Politik a) Det politiske system i Danmark, herunder beslutningsprocesser på lokalt, regionalt og nationalt niveau b) De politiske partier c) Velfærdsmodeller d) Arbejdsmarkedet, herunder organisering og virkemåde Økonomi e) Det økonomiske kredsløb f) Økonomisk politik, især finanspolitik g) EUs betydning for Danmarks økonomi Internationale forhold h) Danmark og EU i) Danmark og internationale organisationer Sociologi j) Identitetsdannelse k) Forhold mellem individ og samfund. 2.1 Faglige mål Kursisten skal kunne: a) redegøre for det politiske system, partier, demokratiske processer og beslutninger b) redegøre for arbejdsmarkedets organisering og virkemåde c) forklare velfærdsmodeller og forstå forudsætningerne for velfærdssamfundets forandringer d) forstå grundlæggende økonomiske sammenhænge e) redegøre for internationale forholds betydning for Danmarks handlemuligheder f) forstå og forklare årsagerne til sociale, kulturelle og religiøse forskelle i samfundet. 2.3 Supplerende stof Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide kursistens faglige horisont. Aktuelle….

25 4.2 Prøveformer Der afholdes en mundtlig prøve. Læreren udarbejder et materiale, der består af enten en tekst/artikel/diagram (maksimalt 2 normalsider) eller et videoklip (maksimalt 10 minutter) eller en plakat eller andet materiale, som skal danne grundlag for eksaminationen. Materialet er ukendt for eksaminanden. Eksaminationsgrundlaget sendes til censor. 24 timer inden prøven trækker eksaminanden eksaminationsgrundlaget. Eksaminanden udarbejder en disposition for et oplæg om en problemstilling, som materialet beskriver.2-4 kursister kan vælge at trække det samme eksaminationsgrundlag. Kursisterne har derved mulighed for at diskutere oplægget, inden de udarbejder deres disposition. Eksaminanden indleder prøven med et oplæg på 7-10 minutter på grundlag af dispositionen. Derefter former prøven sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i oplægget. Eksaminationstiden er 25 minutter.

26 1. Ud fra hvilke kriterier udvælger du det ukendte materiale?
2. Hvordan forbereder du kursisterne til eksamen? 3. Trækning til eksamen:

27 Hvordan kan man give 2- 4 kursister mulighed til at arbejde sammen?
”I bekendtgørelsen står, at ”… som materialet beskriver 2-4 kursister kan vælge at trække samme eksaminationsgrundlaget”  Du kan gøre det her på forskellige måde: 2-4 kursister melder til dig før eksemen, at de vil arbejde sammen. En kursist trækker et materiale på vegne af gruppen . Husk at de skal lave deres disposition hver for sig. De laver deres dispositioner hver for sig efter de har diskuteret materialet. I bekendtgørelsen står også at den skriftlige disposition ikke indgår i bedømmelsen- Du kan ligge op til 4 identiske eksemplarer i en bunke, fordi op til 4 kursister skal have mulighed til at arbejde sammen. Desuden skal der ligge 3 materialer  tilovers efter den sidst kursist har trukket et materiale for at opfylde eksamensbekendtgørelsen. På den måde kan flere kursister trække fra samme bunke og får mulighed til at arbejde sammen. hvis det drejer sig om to dages- eksaminationer, skal alle materialer ligge på bordet første dag til trækning og de ikke må genbruges (alle kursister skal have kun 24 timer til forberedelsen).” kursisterne kan ikke gå op i samme materialer to dage i træk.

28 Kursisten skal være forberedt på at du eller censor kan stille spørgsmål i forhold til de faglige mål i relation til den valgte materialet. Under afsnit 4.3 i læreplanen står, at kursistens præstation vurderes i forhold til de faglige mål og i hvilken omfang præstationen opfylder de faglige mål.

29 4.3 Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som er angivet under pkt Der lægges vægt på, at eksaminanden kan: a) demonstrere sammenhænge mellem eksaminationsgrundlaget og den valgte problemstilling i oplægget b) demonstrere relevant brug af faglige begreber c) demonstrere overblik og faglige sammenhænge d) forholde sig kritisk til samfundsmæssige problemstillinger på et personligt tilegnet værdigrundlag. Eksaminandens skriftlige disposition indgår ikke i bedømmelsen. Der gives én karakter.

30 4.3 Bedømmelseskriterier: Samfundsfag, niveau D
Navn: Skole: demonstrere sammenhænge mellem eksaminationsgrundlaget og den valgte problemstilling i oplægget demonstrere relevant brug af faglige begreber demonstrere overblik og faglige sammenhænge forholde sig kritisk til samfundsmæssige problemstillinger på et personligt tilegnet værdigrundlag. Karakterer: Dato: 4.3 Bedømmelseskriterier: Samfundsfag, niveau D Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som er angivet under pkt. 2.1. Eksaminandens skriftlige disposition indgår ikke i bedømmelsen.

31 Hvornår giver vi karakteren 00 og -3?
stikord til: Vejledende karakterbeskrivelse

32 Eksempler på D prøven: Kursistoplæg: Hvad forventer du af kursistens oplæg? Hvorvidt følger prøvens forløb de formelle krav i læreplanen 

og eksamensbekendtgørelsen mhp. indhold, rækkefølge, 

rollefordeling og varighed? Hvorvidt hjælper eksaminator eksaminanden til at opfylde 

de faglige mål ved sin præsentation? Hvorvidt giver eksaminationen mulighed for at anvende 

læreplanens bedømmelseskriterier? Er der sekvenser i prøvens forløb, hvor eksaminator og/eller censor burde have styret mere eller mindre? Hvilke faglige mål ( kompetencer) demonstrerer 

eksaminanden?

33 § 12 … Stk. 4. Opgaverne til prøver med mundtlig besvarelse fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne, medmindre andet fremgår af reglerne om de enkelte prøver. Antallet af trækningsmuligheder skal overstige antallet af eksaminander/grupper med mindst 3. Alle trækningsmuligheder skal fremlægges ved prøvens start. Udtrukne muligheder kan ikke trækkes igen. § 4. Lederen for den prøveafholdende institution eller gymnasiale afdeling på et voksenuddannelsescenter, jf. lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., er ansvarlig over for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling for afholdelse af prøver og eksamen ved institutionen.

34 Stk. 2. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden.
Eksamens-bekendtgørelsen § 29. Censor skal 1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene og øvrige krav 
i reglerne om de pågældende fag, 2) medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse 
med de gældende regler, og 3) medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og 
retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig 
bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om 
karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen. Stk. 2. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden.

35 Link § 14. Hvor en censor eller eksaminator medvirker, fastsætter denne karakteren. Hvor der ved bedømmelsen medvirker både en censor og en eksaminator, fastsættes karakteren efter drøftelse mellem dem. Stk. 2. Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. Stk. 3. Hvor der er uenighed om, hvorvidt præstationen eller standpunktet skal bedømmes til ”Bestået” eller ”Ikke bestået”, er censors bedømmelse afgørende.

36 B. Mundtlige prøver Før prøven 23
B. Mundtlige prøver Før prøven 23. file:///C:/Users/b016103/Downloads/ Retningslinjer-om-praktiske-og-proceduremaessige-forhold.pdf Mindst 5 hverdage før prøvens afholdelse sender institutionens leder/den uddannelsesansvarlige opgaverne og eventuelt andet materiale, medmindre særlige forhold er til hinder herfor til censor, og tillige til eksaminator, hvis der er tale om materiale, der er afleveret af kursisten, se i øvrigt læreplanen for det enkelte fag. 24. Eksaminationsgrundlaget, hvor kursisten ikke selv har valgt sit prøveoplæg, skal være ukendt for kursisten.

37 Diskussionspunkter: Oprettelse af et basis niveau: formål, de faglige mål/kompetencemål, kernestof, den faglige dokumentation. Justering af niveauer G-niveau: de faglige mål/kompetencemål + kernestoffet og prøveformen Taksonomi? Hvilken taksonomi skal vi bruge? D-niveau: nødvendigheden? de faglige mål/kompetencemål + kernestoffet og prøveformen.

38 To prøveformer 4.2 Prøve Der afholdes en mundtlig prøve.
Mod slutningen af uddannelsestiden vælger eksaminanden et tidsafsnit eller et emne, som tager udgangspunkt i stof, der er arbejdet med i undervisningen. Finder læreren tidsafsnittet eller emnet egnet, udleveres i tilknytning hertil et ukendt materiale, som kan være et billede, et kort, en genstand eller en kort tekst. Eksaminanden udarbejder uden for uddannelsestiden et skriftligt oplæg om emnet. Det skriftlige oplæg, som indeholder problemstillinger, disposition og litteratur udgør sammen med det udleverede materiale eksaminationsgrundlaget, der afleveres til lærer og censor forud for prøven. Eksaminanden holder på basis af det skriftlige oplæg et mundtligt oplæg på højst 1/3 af eksaminationstiden. Herefter former eksaminationen sig som en faglig samtale om de problemstillinger, eksaminanden har udpeget. Eksaminationstiden er 25 minutter. Der gives eksaminanden 25 minutters forberedelse til at klargøre materiale, herunder det skriftlige oplæg, kort, billeder, tavle eller andet. 4.2 Prøveformer Der afholdes en mundtlig prøve. Senest 14 dage før prøven afleverer eksaminanden enten en tekst/artikel/diagram (maksimalt 2 normalsider) eller et videoklip (maksimalt 10 min.), eller en plakat eller andet materiale af lignende omfang, som skal danne grundlag for eksaminationen. Det valgte kan være kendt som ukendt materiale fra undervisningen. Valget begrundes af kursisten over for læreren. Læreren skal finde materialet egnet som eksaminationsgrundlag. Efterfølgende udarbejder læreren 4-6 uddybende skriftlige spørgsmål med progression. Kursistens valgte materiale og de skriftlige spørgsmål udgør tilsammen eksaminationsgrundlaget, som 24 timer før prøven udleveres til eksaminandens endelige forberedelse af prøven. Eksaminationsgrundlaget sendes til censor. Eksaminanden indleder prøven med at besvare de stillede spørgsmål, hvorefter prøven former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i de besvarede spørgsmål. Eksaminationstiden er 25 minutter.

39

40 Om SOLO-taksonomi 1. Når vi lærer nyt begynder vi ofte på niveau, hvor vi ikke ved noget om emnet. 2. Når vi har en idé om, hvad det måske handler om, er vi på niveau 2. 3. På niveau 3 kan vi forklare om emnet eller fænomenet, 4. og på niveau 4 kan vi kæde vores emne sammen med andre lignende emner. 5. På niveau 5 kan vi desuden begynde at finde løsninger på problemstillinger i forbindelse med emnet i forhold til en specifik kontekst.