Arbejdet i kvalitetsklynger – lidt mere om rammer og indhold

Præsentationer af emnet: "Arbejdet i kvalitetsklynger – lidt mere om rammer og indhold"— Præsentationens transcript:

1 Arbejdet i kvalitetsklynger – lidt mere om rammer og indhold

2 Parternes fælles vision – OK18
Kvaliteten i almen praksis bliver et succeskriterium. Vision for nyt kvalitetsarbejde: arbejdet med almen medicinsk kvalitetsudvikling når ud til alle praktiserende læger at kvalitetsarbejdet opleves som relevant og praksisnært at den enkelte praktiserende læge arbejder med datadrevet kvalitetsudvikling i egen klinik at kvalitetsarbejdet udfolder sig mellem læger og i dialog med det øvrige sundhedsvæsen.

3 Inspiration fra udlandet
Erfaringer fra bl.a. Holland, Wales, New Zealand viser: at ”bottom up – drevet” databaseret kvalitetsarbejde i større faglige netværk af praktiserende læger giver god faglig mening og opleves relevant at nye faglige input og inspiration til udvikling af egen praksis kan hentes gennem fælles dialog og sammenligning af data om patientbehandling At en vis størrelse og bred faglig spændvidde og dialog i klyngerne giver afsæt for nye tilgange og udfordringer af egen tilgang

4 Etablering af programorganisation
Etablering af en programorganisation – et midlertidig set-up, som skal udvikle og understøtte ny kvalitetsmodel i almen praksis. Program for kvalitetsudvikling i almen praksis omfatter: - Programbestyrelse - Programstyregruppe - Programsekretariat, herunder KiAP Odense

5 KiAP’s bestyrelse og styregruppe
Christian Freitag, Formand for PLO (formand) Dennis Staahltoft, Medlem af PLO’s bestyrelse Bo Libergren, Regionsrådsmedlem, Region Syddanmark Karsten Rejkær Svendsen, Medlem af PLO’s bestyrelse Jorun Bech, Regionsrådsmedlem, Region Sjælland Rikke Friis, Direktør, Danske Regioner Styregruppe Christian Boel, Koncerndirektør, Region Midtjylland (formand) Henrik Dibbern, Medlem af PLO’s bestyrelse Trine Jeppesen, Medlem af PLO’s bestyrelse Knut Borch Johnsen, Vicedirektør og lægefaglig chef Holbæk Sygehus Kurt Espersen Koncerndirektør i Region Syddanmark Jakob Bigum Lundberg, Direktør i Næstved Kommune DSAM-repræsentant

6 Programsekretariat Programsekretariatet består af:
Rikke Agergaard, programchef; Thomas Bo Nielsen, souschef; Birgitte Harbo og Christian Hollemann Pedersen chefkonsulenter og Flemming Bro, lægefaglig konsulent. KiAP arbejder tæt sammen med PLO og Danske Regioner om klynger: I PLO er Kirsten Dalsjö klyngeansvarlig og i Danske Regioner er det Cecilie Heerdegen Leth Sekretariatet har lokaler på det tidligere kommunehospital i København.

7 Kvalitet i Almen Praksis (KiAP) – 5 projektspor
Klyngedannelse – lægeklinikker i kvalitetsklynger Udvikling af almenmedicinske indikatorer Datadrevet kvalitetsudvikling Regional organisering (samspil mell. klynger og det øvrige sundhedsvæsen) Fremtidig national organisering

8 Projektspor 1) – Klyngedannelse
Overordnet om kvalitetsklynger: Et fagligt fællesskab af lægeklinikker, der arbejder med kvalitetsudvikling. Dataunderstøttet - egne data og øvrige data som sammenligningsgrundlag, adskilt fra kontrol. Metodefrihed i arbejdet, men inspiration til kvalitetsudvikling ”hjemme” i klinikken En ny ramme for kvalitetsarbejdet, som rummer nye faglige dimensioner og kontaktflader Mulighed for støtte til teknik, præsentation, facilitering m.v.

9 Projektspor 1) - Klyngedannelse
Praktisk organisering: Geografisk nærhed, både lægeklinikkerne imellem og for det øvrige sundhedsvæsen – kommuner og sygehuse Minimum patienter pr. klynge, men vejledende, så i praksis en del geografisk variation. Klyngen organiseres som ”fagligt netværk” og skal have en klyngekoordinator, et CVR-nummer, en bankkonto og vedtægter. Dannes på en stiftende generalforsamling. Økonomi i form af regionale opstartstilskud + årligt klyngebudget – afhængigt af patientvolumen.

10 Projektspor 1) - Klyngedannelse
Økonomien i klynger Hver klynge tildeles et klyngebudget af regionen Hver nyopstartet klynge får et opstartshonorar på kr. pr. lægekapacitet Hertil kommer et årligt driftstilskud = 4,26 kr. pr. gruppe 1-tilmeldte patient i klinikkerne i klyngen Klyngernes udgifter udgør bl.a. honorar til klynge-koordinator, køb af øvrig bistand, mødelokale og forplejning, oplægsholdere, konsulentbistand mv.

11 Om klyngekoordinatorer
Opgaver ifølge Overenskomsten: Skabe gode rammer for kvalitetsarbejdet: Samle lægerne og drøfte klyngens fælles kvalitetsindsats Præsentere datagrundlag Sikre fremdrift gennem opfølgning Medvirke til samarbejde ift. forskning, undervisning, projekter mv. Virke som kontaktperson i forhold til det omliggende sundhedsvæsen: De regionale kvalitetsenheder Kommunerne Sygehusafdelinger, speciallæger, forskere, lokale institutioner/projekter, patientforeninger etc.

12 Muligheder for støtte til klyngerne
Projektsporet ”Klyngedannelse” vil beskrive modeller for organisering af arbejdet i klynger (inspiration) Projektsporene ”Datadrevet kvalitetsudvikling” og ”Udvikling af indikatorer” vil understøtte med tilbud om ”datatræk” og datapakker” til klyngerne Opdateret info på KiAP’s hjemmeside Mulig støtte til klyngearbejdet kan være: Regionale støttefunktioner og konsulentordninger Bistand omkring dataleverancer Organisering af administrativ bistand i klyngen Netværk af klyngekoordinatorer Øvrige tiltag til støtte af klyngekoordinatorer, fx udd./ opkvalificering, videndeling, fælles drøftelser etc.

13

14 Hvad nu? Skal vi være en klynge? – eller måske flere klynger?
Vil nogen være med til at forberede klyngedannelsen og udarbejde et oplæg? Skal vi indkalde til et nyt stormøde? Eller er vi klar til at forberede en stiftende generalforsamling? Hvem vil være klyngekoordinator? Hvem vil gå ind i andre opgaver? – kasserer?, bestyrelse? data-træk etc. Vil nogen forberede udkast til ramme for klyngen? (se forslag til vedtægter, mødeindkaldelse etc. på Hvornår skal vi mødes og hvor og hvad skal vi mødes om?

15 I gang med klyngearbejdet – hvordan?
Klyngekoordinator og evt. bestyrelse forbereder og indkalder til første klyngemøde Hvilke data kan vi mødes om på første møde? KEEP IT SIMPLE – det vigtige er at komme i gang med at bruge data Tal om hvordan dialogen om data skal foregå – hvordan vil I gerne arbejde som klynge? Skal dialogen foregå i mindre grupper? Skal vi have et fælles oplæg? Hvordan følger vi op på drøftelser? Klyngen bestemmer selv, om der skal være anonyme data eller ej Evaluér klyngemøderne og tilpas konceptet løbende

16 Spørgsmål?