Søren Friis Møller, PhD, Studiechef, Den Danske Filmskole

Præsentationer af emnet: "Søren Friis Møller, PhD, Studiechef, Den Danske Filmskole"— Præsentationens transcript:

1 Kultur mellem to paradigmer? Oplæg for biblioteksledere d. 8. juni 2018
Søren Friis Møller, PhD, Studiechef, Den Danske Filmskole Ekstern lektor, Copenhagen Business School

2 License to operate… 25 som projektleder, leder og bestyrelsesmedlem i div. kulturinstitutioner og –projekter PhD 2012 på en afhandling om ledelse på kulturområdet, Institut for ledelse, politik og filosofi, CBS Bestyrelsesmedlem i Det Danske Filminstitut, Tempi og Nørrebros Teater Medlem af Museumsrådet Statens Museum for Kunst

3 Bliver vi blinde af den historie, vi fortæller?
Histories of Leadership in the Copenhagen Phil: A Cultural View of Narrativity in Studies of Leadership in Symphony Orchestras In Journal of Business History, vol. 59, no. 8, 2017

4 Nogle arbejdsspørgsmål….
Hvordan kan ledere bidrage til at skabe rammer, medarbejderne kan agere mere selvledende indenfor? Hvordan gør man sig ‘strategisk relevant’ som leder, medarbejder og organisation? Hvordan bliver biblioteket en strategisk aktør i forhold til bibliotekets kommunale samarbejder? Og hvad sker der, når den overordnede strategiske ramme, biblioteket skal kunne agere inden for er hele kommunen/regionen og ikke kun biblioteket? Hvordan kan biblioteket både kvalificere og implementere strategier, når kulturledelse og kommunale samarbejder på tværs er øverste kontekst? Hvad er særligt ved kulturledelse?

5 Kulturens logik (Ray, 2001) Kulturen er et system af mekanismer, der organiserer forholdet mellem individet og det kollektive. mekanismen, f.eks. biblioteker Det kollektive individet

6 Hvad sker der i horisonten? Det indledende greb
Kunst- og kulturområdet i hele den vestlige verden er hårdt ramt Den sociale legitimitet er for nedadgående Offentlig kulturstøtte falder Deltagelse falder – målt som ‘hvormange gange….?’ (Eurostat, NEA), bl.a. fordi konkurrencen i opmærksomhedsøkonomien intensiveres Indkomstkilder tørrer ud (som følge af formatændringer, nye distributionsformer m.v.) Arbejdspladser forsvinder Nye generationer har andre kulturelle interesser – og de ældre følger med… Men - aldrig har så mange brug så mange penge og så megen tid på kulturelt forbrug – men forbruget retter sig mod nye medier, platforme og felter

7 Hvad betyder det så? Hvordan kan vi så iagttage et paradigmeskifte på kunst- og kulturområdet? Hvordan udmønter det sig? Hvilke konsekvenser har det for ledelse?

8 Paradigmer i kulturpolitik - tilblivelsesprocessen
Formål – hvorfor støttes kunst? Hvilke idealer hyldes og adlydes? Organisatoriske og strukturelle svar – hvordan organiseres og struktureres aktiviteter? Hvem modtager støtte? Hvordan uddeles støtte? Hvad måles og hvordan? Hvem udtaler sig med autoritet? Hvad konstituerer viden?

9 Paradigme 1 – demokratisering af kultur
Arven fra den europæiske Oplysningstid Det ypperste til flest muligt – skabelsen og udbredelsen skal fremmes Top down – formidling og udbredelse af viden og oplevelse af kunst og kultur til dem, der endnu ikke har viden og kendskab Professionelle institutioner, projekter og kunstnere Kunstnerisk kvalitet anmeldes Støtte uddeles af fagfolk på baggrund af kunstneriske kriterier som fx kvalitet og smag i overensstemmelse med armslængdeprincippet Fagfolk udtaler sig med autoritet Viden produceres gennem formel uddannelse og forskning Opmærksomhed fra fagfolk værdsættes Udbudsdrevet – kunst for kunstens egen skyld

10 Paradigme 2 – kulturelt demokrati
Oprør mod den hvide, veluddannede (velbjærgede) mands kultur Bottom up – kultur som demokratisk ret – demografisk mangfoldighed Stort set ingen støtte – lidt støtte til netværker, processer og tilgængelighed Deltagelse, tilstedeværelse, synlighed og involvering måles og redegøres for Autoritet opnås gennem likes og følgere – alle kan udtale sig – og det gør de! Kunsten skabes i netværk, interessefællesskaber, lokale og globale miljøer Grænsen mellem produktion, distribution og forbrug ophæves Opmærksomhedsøkonomien er et implicit vilkår Efterspørgselsdrevet – (aktiv) deltagelse har værdi i sig selv Viden skabes i sociale processer

11 Kulturpolitik og viden
Demokratisering af kultur Modus 1 viden Modus 2 viden Kulturelt demokrati

12 Kulturpolitik og viden – udviklingen ?
Demokratisering af kultur Modus 1 viden Modus 2 viden kulturelt demokrati

13 Hvad satte bevægelsen i gang?
‘mangel på anerkendelse’ – man føler sig ikke anerkendt af det, der tilbydes (etnicitet, social og kulturel baggrund osv.) Kunst og kultur almengøres – ‘the creative imperative’ (Reckwitz, 2012) Teknologisk udvikling muliggør aktiv/invasiv deltagelse og ubegrænset udbud til lave omkostninger Efterspørgsel efter frihed til at vælge ift formater, indhold osv. Obligatorisk focus på det efterspørgselsdrevne – da udbudssiden ikke støttes Deligitimisering af etablerede autoriteter Og så har vi opnået forbavsende lidt ift til at generere nye publikummer og brugere (Bennett, Savage et al. 2008, Savage 2015, Bourdieu 1984) og ift at knække sammenhængen mellem kulturelt forbrug og social klasse

14 Tilbage til arbejdsspørgsmålene…
Hvordan kan ledere bidrage til at skabe rammer, medarbejderne kan agere mere selvledende indenfor? Genforhandle konteksten, rammen indgår i Hvordan gør man sig ‘strategisk relevant’ som leder, medarbejder og organisation? Man leverer ikke ‘bare’, man bidrager til at øge legitimiteten om det, der leveres Hvordan bliver biblioteket en strategisk aktør i forhold til bibliotekets kommunale samarbejder? Som det, der vælges til af de mange Og hvad sker der, når den overordnede strategiske ramme, biblioteket skal kunne agere inden for er hele kommunen/regionen og ikke kun biblioteket? Hvordan kan biblioteket både kvalificere og implementere strategier, når kulturledelse og kommunale samarbejder på tværs er øverste kontekst? Konteksten forskydes fra opgaveløsning til ‘et folkeligt demokratisk projekt’ Hvad er særligt ved kulturledelse? At den demokratiske legitimering af arenaen for ledelse skal genforhandles

15 Hvad kan man så gøre? Kæmpe imod…..
Mere eller mindre modvilligt tilpasse sig nye vilkår….. Eller skabe nye vilkår.…………. Gøre menneskers ønskede liv mulige Beundre dem, der tør støtte – de er tapre og standhaftige! Lade være med at gå ned på kvalitet – men udvikl nye måder at forstå kvalitet på (også måder, du ikke er enig i) Skabe formater, der gøre alle former for deltagelse mulige – og bed ikke om mere end hvad der er rimeligt af dem, der tør deltage… Hvordan kan man gøre andre stolte af det, man gør? Værdsætte relationer – de kan vise sig at blive hjælpsomme – og etablér nye – de kan vise sig at blive endnu mere hjælpsomme…… Invitere dem, der kan oplyse jer og kultivere jer – de ved noget, I ikke ved

16 TAK!