Metaforer Hvad er det? – Hvor findes de?

Metaforer Hvad er det? – Hvor findes de?
Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet
Metaforens mekanisme fra sprog til tanke Den kommunikative metafor fra tanke til tekst Løven Achilleus Sproghajen Peter to metaforer Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

Komparationsteorien Aristoteles Quintillian Roman Jakobson Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

Fra Aristoteles og frem til for relativt nylig har man ment, at metaforen var et udelukkende sprogligt fænomen. (komparationsteorien) Aristoteles (3. årh. f.kr.): “Når digteren siger om Achilleus ‘Men fra den modsatte kant for Peleus’ søn ham i møde ret som en glubende løve ...’ er det en lignelse. Men siger han ‘løven sprang frem ...’, er det en metafor; han kalder nemlig i overført forstand Achilleus for “løven”, fordi de begge er modige.” Retorik Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

Fra Aristoteles og frem til for relativt nylig har man ment, at metaforen var et udelukkende sprogligt fænomen. (komparationsteorien) Aristoteles (3. årh. f.kr.): metaforen er en forkortet sammenligning “Når digteren siger om Achilleus ‘Men fra den modsatte kant for Peleus’ søn ham i møde ret som en glubende løve ...’ er det en lignelse. Men siger han ‘løven sprang frem ...’, er det en metafor; han kalder nemlig i overført forstand Achilleus for “løven”, fordi de begge er modige.” I en metafor er to ting fjernet: angivelsen af, at det er en sammenligning angivelsen af baggrunden for sammenlig- ningen (tertium comparationis) Achilleus Løven = sprang frem Achilleus er som en løve mht. mod Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

Fra Aristoteles og frem til for relativt nylig har man ment, at metaforen var et udelukkende sprogligt fænomen. (komparationsteorien) Aristoteles (3. årh. f.kr.): “Et ord med overført betydning (metafor) er anvendelsen af et navneord, der i sig selv har en anden betydning, enten fra den mere omfattende art til den snævrere eller omvendt, eller fra en art til en tilsvarende (art) ...” mod løve Achilleus Achilleus er som en løve mht. mod mod er overbegreb Achilleus er modig er en parafrase Poetik Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

Fra Aristoteles og frem til for relativt nylig har man ment, at metaforen var et udelukkende sprogligt fænomen. (komparationsteorien) Roman Jakobson (1956): “Den diskursive udvikling kan finde sted langs to forskellige semantiske linjer. Det ene emne kan føre til det andet, enten gennem deres similaritet eller gennem deres kontiguitet. Den metaforiske måde ville være den mest passende term for det første tilfælde og den metonymiske måde for det andet ... “ ”To aspekter af sproget” Løven blegnede (døde →) blegnede Løven Achilleus metafor = metonymi Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

Fra Aristoteles og frem til for relativt nylig har man ment, at metaforen var et udelukkende sprogligt fænomen. (komparationsteorien) mht. mod Achilleus løve Quintilian (1. årh. e.kr.): Metaforen “overfører fra den naturlige og oprindelige betydning til en anden be-tydning for at tjene talen som smykke.” mht. mod Achilleus løve ≈ ≈ Achilleus er en løve Achilleus er modig Da metaforen i den klassiske metaforteori ikke bibringer noget nyt, kategorialt set, kaldes den ornatusteorien: Metaforen tjener alene til udsmykning af sproget. Den er blot en indirekte måde at angive noget på, som lige så godt kunne have været angivet direkte, dvs. kategorialt. “Når digteren siger om Achilleus: [..] “Men fra den modsatte kant for Peleus’s søn ham imøde, ret som en glubende løve [...]” er det en lignelse. Men siger han “løven sprang frem [...]”, er det en metafor [...]; ; han kalder nemlig i overført forstand Archilleus for "løven", fordi de begge er modige” (Aristoteles (1983) Retorik. København: Museum Tusculanums Forlag:210) “Et ord med overført betydning (metafor) er anvendelsen af et navneord, der i sig selv har en anden betydning, enten fra den mere omfattende art til den snævrere eller omvendt, eller fra en art til en tilsvarende (art) ...” (Aristoteles (1958) Poetik (Skrift om Digtekunsten). København: Arnold Busk:47). Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

KoGNITIV METAFORteori
I.A. Richards Lakoff & Johnson Fauconnier & Turner Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

I dag er man klar over, at metaforen (og metynomien) ikke specielt har noget med sprog at gøre. Metaforer skabes ikke i sproget, men i tanken. (den kognitive metaforteori). I. A. Richards (1936) “The traditional theory [...] made metaphor seem to be a verbal matter, a shifting and displacement of words, whereas fundamentally it is a borrowing between and intercourse of thoughts, a transaction between contexts.” “Metaphor” i Philosophy of Rhetoric Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

I dag er man klar over, at metaforen (og metynomien) ikke specielt har noget med sprog at gøre. Metaforer skabes ikke i sproget, men i tanken. (den kognitive metaforteori). Del i helhed Figur på baggrund Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

I dag er man klar over, at metaforen (og metynomien) ikke specielt har noget med sprog at gøre. Metaforer skabes ikke i sproget, men i tanken. (den kognitive metaforteori). Én, to – gentagelsen, det identiske og det forskellige I den gentagne figur – gentagelsen – finder vi udgangspunktet for hele stilistikken. Her finder vi gentagelsen, som den kan forekomme (a) i det sproglige udtryk, fx rim i det, sproget refererer til, når vi tænker i metaforer og metonymier Én To Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

I dag er man klar over, at metaforen (og metynomien) ikke specielt har noget med sprog at gøre. Metaforer skabes ikke i sproget, men i tanken. (den kognitive metaforteori). Én, to – gentagelsen, det identiske og det forskellige Gentagelsen kan angå de perceptuelle akter: først ses A, så ses B eller den kan angå de perciperede en- titeter og deres egenskaber: A B Én To Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

I dag er man klar over, at metaforen (og metynomien) ikke specielt har noget med sprog at gøre. Metaforer skabes ikke i sproget, men i tanken. (den kognitive metaforteori). Én, to – gentagelsen, det identiske og det forskellige For hvert par af objekter, er der to og kun to grundlæggende spørgsmål, man kan stille. Hvordan er objekterne topologisk relateret til hinanden? (kontiguitet) R R Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

I dag er man klar over, at metaforen (og metynomien) ikke specielt har noget med sprog at gøre. Metaforer skabes ikke i sproget, men i tanken. (den kognitive metaforteori). Én, to – gentagelsen, det identiske og det forskellige For hvert par af objekter, er der to og kun to grundlæggende spørgsmål, man kan stille. Hvordan er objekterne relateret til hinanden i verden? (kontiguitet) Ligner objekterne hinanden (similaritet)  R  Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

I dag er man klar over, at metaforen (og metynomien) ikke specielt har noget med sprog at gøre. Metaforer skabes ikke i sproget, men i tanken. (den kognitive metaforteori). Én, to – gentagelsen, det identiske og det forskellige Når vi taler om lighed eller forskel, spiller vaghed/præcision en væsent- lig rolle. Hvor stor vaghed eller præcision der accepteres i et givet tilfælde, er et pragmatisk spørgsmål (hvad skal ligheden eller forskellen bru- ges til?). Metaforiske slutninger opererer altid i et område præget af større eller mindre vaghed. Der er ikke tale om identitet, men om grader af lighed, similaritet. = ≈ Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

Den kognitive metaforteori gå! a b c d e f g Her ser vi nogle fænomener i verden. Dem vil vi altid kunne relatere til hinanden på to grundlæggende måder: Vi vil altid kunne spørge om kontiguitet. Det er grundlag for dannelse af metonymier Vi til altid kunne spørge til similaritet. Det er grundlaget for dannelse af metaforer R ≈ Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

Den kognitive metaforteori Metonymi parafrase? Bussen hujede Helheder og dele relateret til hinanden i verden: i tid og rum, via kausalitet (ting) som mål og midler (handlinger) som udtryk og mening (tale) parafrase? Christiansborg havde netop vedtaget finansloven Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

Den kognitive metaforteori Metafor gå! a b c d e f g Alt i verden lader sig bringe på fælles begreb (kategorial form). Jo længere kategorial afstand, der er mellem to genstande i verden, jo højere abstrak- tionsgrad må man benytte sig af. Abstraktion er et træk ved handling og perception: at abstrahere vil sige at negligere visse informationer ved de genstande, man betragter. Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

Den kognitive metaforteori Metafor gå! a b c d e f g nummerisk identitet kvalitativ identitet kategorialitet mht. substans, form, tekstur, tyngde, antal kvalitativt identiske dele, farve, smag, lydkvalitet Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

Den kognitive metaforteori Metafor farve substans, blødhed Brostenen ligner en radio [mht. form, farve mv.] Brostenen ligner en tulipan [mht. form, farve mv.] Brostenen ligner et krystal [mht. form, farve mv.] Brostenen ligner en burger [mht. form, farve mv.] Burgeren ligner en brosten [mht. ?? ] Radioen ligner en brosten [mht. ?? ] gå! ontologisk afstand metafysisk kategori form form kategorial afstand Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

Den kognitive metaforteori Metafor gå! h e b c d f g TING AGENT PERSON Den største kategoriale afstand finder vi mellem ting (naturen), agenter (handlinger og artefakter) og personer (social handlen, tale). Mange metaforer er netop slutninger mellem disse abstrakter: tanken var ilde hørt Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

kontiguitetsslutninger similaritetsslutninger
Den kognitive metaforteori metafordannelse - opsummering Metafordannelse indbefatter to (eller flere) genstande, A og B (og C, D osv.), og bygger på to slags slutninger: kontiguitetsslutninger fra A til B via slutningsformen R (A,B) similaritetsslutninger fra A til B via slutningsformen (A,B) ≈ Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

Den kognitive metaforteori metafordannelse - opsummering Matricen for metafordannelse mht. D A R C B R C ≈ similaritet kontiguitet kontiguitet mellem himmel og sol ≈ himlens øje similaritet mellem sol og øje Helix Nebula NGC 7293 På baggrund af RUND FORM Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

≈ Den kognitive metaforteori
Definition: En metafor er en slutning fra et kategorialt A i en kontekst C til et kategorialt B i samme kontekst C på baggrund af similaritet. C kan udelades (kan fremgå implicit). Også markeringen af, at der er tale om en similaritetsrelation mellem A og B kan udelades. D er den abstraktive kategori, der tillader slutningen. Den er normalt udeladt og repræsenterer tolkningen af metaforen, dens direkte kategoriale angivelse. mht. D R (A,C) R(B,C ) ≈ similaritet kontiguitet Julie er solen R(A,C) = R(B,C) mht. D løven Achilleus skibet skar gennem bølgerne Achilleus er modig som en løve R(A,C) = R(B,C) mht. D R(A,C) = R(B,C) mht. D

≈ R(a,c) R(b,c) pigen (a) i majsblade (c) (metonymi) = pigen er en majs (b) (metafor) pigen er lige til at spise (som en majs) (parafrase)

Den kognitive metaforteori Definition: En metafor er en slutning fra et kategorialt A i en kontekst C til et kategorialt B i samme kontekst C på baggrund af similaritet. mht. D R (A,C) R(B,C ) ≈ Metaforer vil normalt altid have struktur som tanker om noget, dvs. de vil indeholde en fokusering på en figur (reference) samt en komponent, der angiver en indfældning af denne figur i en baggrund. I den for-stand er metaforer asymmetriske. Metaforer er prædikationer. reference Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

KoMMUNIkativ METAFORteori
H.P. Grice J.R. Searle Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

Fra tanke til kommunikation - kommunikativ metaforteori De kognitive metaforteoretikere – især Lakoff & Johnson – er blevet bebrejdet, at de ikke har undersøgt, hvordan metaforer kommunikeres. Især J.R. Searle har understreget, at det må være et væsentligt aspekt ved metaforer, at de skal kunne kommunikeres. Strengt taget kan vi kun godtgøre tilstedeværelsen af metaforer via kommunikation. John Searle (1979): “Metaphor is a special case … of the problem of how it is possible to say one thing and mean something else [… ].” “Metaphor i Expression and Meaning Grice, H. Paul (1975) Logic and Conversation. I P. Cole & J. L. Morgan (eds.) Syntax and Semantics 3: Speech Acts. New York: Academic Press:41-50. Searle, John R. (1979) ’Metaphor’, In Andrew Ortony (ed.) Metaphor and Thought. Cambridge: Cambridge University Press. Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

Fra tanke til kommunikation - kommunikativ metaforteori Når vi taler, siger vi ikke blot noget ud i luften. Vi har normalt en hensigt med det vi siger. Enten vil vi (a) informere den, vi taler med, om indholdet af det, vi siger, (b) have den, vi taler med, til at gøre noget, dvs. vi vil dirigere vekommen-de, eller (c) vi vil selv forpligte os på at gøre noget. ”Der er en postkasse” Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

For at kunne sige noget fornuftigt, er det nødvendigt at overholde følgende fire overordnede maksimer: vær informativ! tal sandt! vær relevant! tal korrekt! Disse maksimer definerer bogsta- velig kommunikation Fra tanke til kommunikation - kommunikativ metaforteori Når vi taler, siger vi ikke blot noget ud i luften. Vi har normalt en hensigt med det vi siger. Enten vil vi (a) informere den, vi taler med, om indholdet af det, vi siger, (b) have den, vi taler med, til at gøre noget, dvs. vi vil dirigere vekommen-de, eller (c) vi vil selv forpligte os på at gøre noget. ”Der er en postkasse” Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

Fra tanke til kommunikation - kommunikativ metaforteori vær informativ! tal sandt! vær relevant! tal korrekt! P. H. Grice ”Logic and Conversation” 1975 De fire maksimer gælder al kommunikation, også kommunikation ved hjælp af metafor og metonymi. Men da det sagte ikke umiddelbart lever op til maksimerne, må vi drage slutninger på baggrund af det mangelfulde, vi hører, for at nå frem til konklusioner, der falder inden for maksimerne. Hvordan det? Grice, H. Paul (1975) Logic and Conversation. I P. Cole & J. L. Morgan (eds.) Syntax and Semantics 3: Speech Acts. New York: Academic Press:41-50. Searle, John R. (1979) ’Metaphor’, In Andrew Ortony (ed.) Metaphor and Thought. Cambridge: Cambridge University Press. Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

Fra tanke til kommunikation - kommunikativ metaforteori vær informativ! tal sandt! vær relevant! tal korrekt! P. H. Grice ”Logic and Conversation” 1975 De fire maksimer gælder al kommunikation, også kommunikation ved hjælp af metafor og metonymi. Men da de ikke umiddelbart lever op til maksimerne, må vi drage slutninger på baggrund af det mangelfulde, vi hører, for at nå frem til konklusioner, der falder inden for maksimerne. Hvordan det? Det er muligt at skelne mellem forskellige typer metaforer gennem, hvilken af Grices maksimer, der overtrædes: Tautologier repræsenterer først og fremmest brud på maksimen Vær informativ. Eks: Brosten er brosten; Drenge er drenge. Centralmetaforer, metonymier og sy- nekdoker derimod først og fremmest brud på maksimen Tal korrekt og – i sjældnere tilfælde – maksimen Tal sandt. Eks. Julie er solen; et gitter af regn; han dolkede mig i ryggen. Symboler først og fremmest brud på relevansmaksimen. Eks. Allegorien i Den grimme ælling. Grice, H. Paul (1975) Logic and Conversation. I P. Cole & J. L. Morgan (eds.) Syntax and Semantics 3: Speech Acts. New York: Academic Press:41-50. Searle, John R. (1979) ’Metaphor’, In Andrew Ortony (ed.) Metaphor and Thought. Cambridge: Cambridge University Press. Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

Siger jeg: Julie er solen er det ikke blot usandt, det er også ukorrekt (meningsløst). Julie er ikke en glødende gas- boble ude i verdensrummet. Kan jeg derimod bringe Julie og solen på fælles kategorial form, vil jeg kunne slutte noget, der vil kunne være ikke blot korrekt, men også sandt. Fra tanke til kommunikation - kommunikativ metaforteori vær informativ! tal sandt! vær relevant! tal korrekt! P. H. Grice ”Logic and Conversation” 1975 De fire maksimer gælder al kommunikation, også kommunikation ved hjælp af metafor og metonymi. Men da de ikke umiddelbart lever op til maksimerne, må vi drage slutninger på baggrund af det mangelfulde, vi hører, for at nå frem til konklusioner, der falder inden for maksimerne. Hvordan det? mht. varme R (Julie,C) R(solen,C ) ≈ Grice, H. Paul (1975) Logic and Conversation. I P. Cole & J. L. Morgan (eds.) Syntax and Semantics 3: Speech Acts. New York: Academic Press:41-50. Searle, John R. (1979) ’Metaphor’, In Andrew Ortony (ed.) Metaphor and Thought. Cambridge: Cambridge University Press. similaritet kontiguitet Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

Siger jeg: Julie er solen er det ikke blot usandt, det er også ukorrekt (meningsløst). Julie er ikke en glødende gas- boble ude i verdensrummet. Kan jeg derimod bringe Julie og solen på fælles kategorial form, vil jeg kunne slutte noget, der vil kunne være ikke blot korrekt, men også sandt. Fra tanke til kommunikation - kommunikativ metaforteori vær informativ! tal sandt! vær relevant! tal korrekt! P. H. Grice ”Logic and Conversation” 1975 De fire maksimer gælder al kommunikation, også kommunikation ved hjælp af metafor og metonymi. Men da de ikke umiddelbart lever op til maksimerne, må vi drage slutninger på baggrund af det mangelfulde, vi hører, for at nå frem til konklusioner, der falder inden for maksimerne. Hvordan det? mht. varme R (Julie,C) R(solen,C ) ≈ Grice, H. Paul (1975) Logic and Conversation. I P. Cole & J. L. Morgan (eds.) Syntax and Semantics 3: Speech Acts. New York: Academic Press:41-50. Searle, John R. (1979) ’Metaphor’, In Andrew Ortony (ed.) Metaphor and Thought. Cambridge: Cambridge University Press. similaritet Altså: Julie er (som) solen mht. varme = Julie er varm kontiguitet Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

Siger jeg: Julie er solen er det ikke blot usandt, det er også ukorrekt (meningsløst). Julie er ikke en glødende gas- boble ude i verdensrummet. Kan jeg derimod bringe Julie og solen på fælles kategorial form, vil jeg kunne slutte noget, der vil kunne være ikke blot korrekt, men også sandt. Fra tanke til kommunikation - kommunikativ metaforteori vær informativ! tal sandt! vær relevant! tal korrekt! P. H. Grice ”Logic and Conversation” 1975 De fire maksimer gælder al kommunikation, også kommunikation ved hjælp af metafor og metonymi. Men da de ikke umiddelbart lever op til maksimerne, må vi drage slutninger på baggrund af det mangelfulde, vi hører, for at nå frem til konklusioner, der falder inden for maksimerne. Hvordan det? mht. varme R (Julie,C) R(solen,C ) Julie er (som) varme med hensyn til at gøre mig glad = Julie gør mig glad ≈ Grice, H. Paul (1975) Logic and Conversation. I P. Cole & J. L. Morgan (eds.) Syntax and Semantics 3: Speech Acts. New York: Academic Press:41-50. Searle, John R. (1979) ’Metaphor’, In Andrew Ortony (ed.) Metaphor and Thought. Cambridge: Cambridge University Press. similaritet Altså: Julie er (som) solen mht. varme = Julie er varm kontiguitet Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

Fra tanke til kommunikation – kommunikativ metaforteori Den kommunikative metaforteori synes at have fat i den lange ende. Det er rigtigt, at den metaforiske slutning er kognitiv. I den forstand har kognitivisterne ret, og i den forstand er tilhængerne af den kommunikative metaforteori også kognitivister. Men metaforer, der ikke kommunikeres, vil alene være private. Dvs. de vil ikke eksistere i vores menneskelige fællesskab. Men der er ifølge kommunikationsteoretikerne et endnu alvorligere problem med den kognitive metaforteori i hvert fald i Lakoff & John- sons og Fauconnier & Turners udgave. Metaforer er ikke engang tanker. John Searle: “Metaphor is a special case … of the problem of how it is possible to say one thing and mean something else … Some other instances of the break between speaker’s utterance meaning and literal sentence meaning are ironi and indirect speech acts.” Searle, John R. (1979) ’Metaphor’, In Andrew Ortony (ed.) Metaphor and Thought. Cambridge: Cambridge University Press. Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

Fra tanke til kommunikation – kommunikativ metaforteori Lakoff & Johnson skelner mellem metaforer og metaforiske udtryk i sproget. Ifølge Lakoff & Johnson er en metafor en ”[…] one way mapping from source domain to target domain” Metaphors We Live by SKAK ER KRIG John Searle: “Metaphor is a special case … of the problem of how it is possible to say one thing and mean something else … Some other instances of the break between speaker’s utterance meaning and literal sentence meaning are ironi and indirect speech acts.” Searle, John R. (1979) ’Metaphor’, In Andrew Ortony (ed.) Metaphor and Thought. Cambridge: Cambridge University Press. måldomæne kildedomæne Metaforer er konceptuelle og strukturelle (sammenhængende erfaringsområder) Metaforer er kropsligt forankrede (embodied) Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

Fra tanke til kommunikation – kommunikativ metaforteori ARGUMENTATION ER KRIG Dine påstande er ikke mulige at forsvare Han angreb det svage punkt i min argumentation Jeg har aldrig vundet en diskussion Han skød alle mine argumenter i sænk KÆRLIGHED EN ER EN REJSE Se, hvor langt vi er nået i vores forhold Vi er nået til en korsvej Vi må gå hver til sit Vores ægteskab er kørt fast TEORIER ER BYGNINGER Er din argumentation funderet Teorien kræver bedre støtte Vi må konstruere et stærkt argument angribe kongen Grünfeld forsvar' slå bonden SKAK ER KRIG Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

Fra tanke til kommunikation – kommunikativ metaforteori ARGUMENTATION ER KRIG Dine påstande er ikke mulige at forsvare Han angreb et svage punkt i min argumentation Jeg har aldrig vundet en diskussion Han skød alle mine argumenter i sænk KÆRLIGHED EN ER EN REJSE Se, hvor langt vi er nået i vores forhold Vi er nået til en korsvej Vi må gå hver til sit Vores ægteskab er kørt fast TEORIER ER BYGNINGER Er din argumentation funderet Teorien kræver bedre støtte Vi må konstruere et stærkt argument Ifølge Lakoff & Johnson er de egentlige metaforer, de do- mæner, der mappes mellem (og som kan gøres til genstand for empirisk-psykologiske stu- dier). De kursiverede sætninger er derimod blot afledte metaforiske udtryk. Men det kan ikke være rigtigt. Domænerne kan ikke identifi- ceres uafhængigt af de metaforiske udtryk og de slutninger, de inkorporerer. Selv billedmetaforer må frem- stå som slutninger angribe kongen Grünfeld forsvar' slå bonden SKAK ER KRIG Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

Fra tanke til kommunikation – kommunikativ metaforteori ARGUMENTATION ER KRIG Dine påstande er ikke mulige at forsvare Han angreb et svage punkt i min argumentation Jeg har aldrig vundet en diskussion Han skød alle mine argumenter i sænk KÆRLIGHED EN ER EN REJSE Se, hvor langt vi er nået i vores forhold Vi er nået til en korsvej Vi må gå hver til sit Vores ægteskab er kørt fast TEORIER ER BYGNINGER Er din argumentation funderet Teorien kræver bedre støtte Vi må konstruere et stærkt argument Ifølge Lakoff & Johnson er de egentlige metaforer, de do- mæner, der mappes mellem (og som kan gøres til genstand for empirisk-psykologiske stu- dier). De kursiverede sætninger er derimod blot afledte metaforiske udtryk. Men det kan ikke være rigtigt. Domænerne kan ikke identifi- ceres uafhængigt af de metaforiske udtryk og de slutninger, de inkorporerer. Selv billedmetaforer må frem- stå som slutninger angribe kongen Grünfeld forsvar' slå bonden Det betyder ikke, at vi ikke kan systematisere vores metaforer. For det kan vi. Men der kan ikke føres noget selvstændigt bevis for, at systematiseringerne er udtryk for en underliggende konceptuel ”mapping”. De primære evidenser består alene af metaforiske udtryk anvendt i bestemte sprogbrugssituationer. SKAK ER KRIG Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

Fra tanke til kommunikation – kommunikativ metaforteori ARGUMENTATION ER KRIG Dine påstande er ikke mulige at forsvare Han angreb et svage punkt i min argumentation Jeg har aldrig vundet en diskussion Han skød alle mine argumenter i sænk KÆRLIGHED EN ER EN REJSE Se, hvor langt vi er nået i vores forhold Vi er nået til en korsvej Vi må gå hver til sit Vores ægteskab er kørt fast TEORIER ER BYGNINGER Er din argumentation funderet Teorien kræver bedre støtte Vi må konstruere et stærkt argument En bedre forklaring vil være, at systematiseringen er et produkt af strukturen i verden og i, at vi gennem vores perception og vores handlinger indgriber i verden. Denne forklaring bygger alene på, at metaforer er tankeslutninger i tilknytning til perception og handlen og ikke til underliggende kognitive strukturer. Ifølge Lakoff & Johnson er de egentlige metaforer, de do- mæner, der mappes mellem (og som kan gøres til genstand for empirisk-psykologiske stu- dier). De kursiverede sætninger er derimod blot afledte metaforiske udtryk. Men det kan ikke være rigtigt. Domænerne kan ikke identifi- ceres uafhængigt af de metaforiske udtryk og de slutninger, de inkorporerer. Selv billedmetaforer må frem- stå som slutninger angribe kongen Grünfeld forsvar' slå bonden Det betyder ikke, at vi ikke kan systematisere vores metaforer. For det kan vi. Men der kan ikke føres noget selvstændigt bevis for, at systematiseringerne er udtryk for en underliggende konceptuel ”mapping”. De primære evidenser består alene af metaforiske udtryk anvendt i bestemte sprogbrugssituationer. SKAK ER KRIG Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

DEN KREATIVE METAFOR Goethe Coleridge I.A. Richards Max Black Lakoff & Johnson Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

Den kreative metafor I oplysningstiden og romantikken ses et opgør med den klassiske metaforteori. Metaforen – hævdes det – er ikke blot ornament. Metaforen er kreativ. Goethe og Coleridge står her som de stærkeste eksponenter for denne metaforteori. Denne tanke videreføres op gennem forrige århundrede både hos kognitivister og - i en mere modereret form – hos kommunikationsteoretikerne. Men hvad kan man forstå ved, at metaforen er kreativ? Her er nogle bud: I.A. Richards: “Our eyes twitch, but it is the world which seems to spin. So it is with a large part, perhaps, in the final account, with all our perceptions. Our world is A PROJECTED WORLD, shot through with characters lent to it from our own life. WE RECIEVE BUT WHAT WE GIVE.” Max Black: “It would be more illuminating in some of these cases to say that the metaphor creates the similarity than to say that it formulates some similarity antecedently existing.” Lakoff & Johnson: “New metaphors have the power to create a new reality.” de kan “[…] ændre, hvad der er virkeligt for os og øve indflydelse på, hvordan vi opfatter verden. Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

Den kreative metafor Enhver tale forudsætter, at verden eksisterer som vilkår for, at vi kan sige noget sandt om den (realismeantagelsen). Alternativet vil være, at verden skabes i og med vi bruger sproget. At vi kan skabe den efter forgodtbefindende. Og det er for absurd. Det, at verden eksisterer som betingelse for meningsfuldt sprog, betyder ikke, at vi ikke altid ser verden fra en bestemt synsvinkel. Når vi siger ”postkassen er rød” er der altid en række andre ting – i princippet uendeligt mange – vi kan sige om denne postkasse. Men det betyder ikke, at verden falder fra hinanden i perspektiver. Selve verden er ikke et perspektiv og kan ikke være det. For det ville gøre perspektivbegrebet uforståeligt: Perspektiver er noget, der anlægges på noget, som ikke selv kan være et perspektiv. Det gør, at perspektiver kan koordineres. I det omfang nedenstående citater forsynder sig mod disse enkle kendsgerninger, mener jeg, der er tale om en forkert og overdreven forståelse af metaforkreativitet. I.A. Richards: “Our eyes twitch, but it is the world which seems to spin. So it is with a large part, perhaps, in the final account, with all our perceptions. Our world is A PROJECTED WORLD, shot through with characters lent to it from our own life. WE RECIEVE BUT WHAT WE GIVE.” Max Black: “It would be more illuminating in some of these cases to say that the metaphor creates the similarity than to say that it formulates some similarity antecedently existing.” Max Black: “It would be more illuminating in some of these cases to say that the metaphor creates the similarity than to say that it formulates some similarity antecedently existing.” Lakoff & Johnson: “New metaphors have the power to create a new reality.” de kan “[…] ændre, hvad der er virkeligt for os og øve indflydelse på, hvordan vi opfatter verden. Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

Den kreative metafor Som man kan se, synes alle citater at forsynde sig mod realismeantagelsen. Her tales der om, at metaforen giver os en projiceret verden, hvor vi kun modtager, hvad vi leverer (Richards), at den skaber en lighed mellem genstandene snarere end beskriver en forudeksisterende lighed (Black), og at den har kraft til at skabe en ny realitet. Det er alt for romantisk i en dårlig forstand af ordet skabe. I.A. Richards: “Our eyes twitch, but it is the world which seems to spin. So it is with a large part, perhaps, in the final account, with all our perceptions. Our world is A PROJECTED WORLD, shot through with characters lent to it from our own life. WE RECIEVE BUT WHAT WE GIVE.” Max Black: “It would be more illuminating in some of these cases to say that the metaphor creates the similarity than to say that it formulates some similarity antecedently existing.” Lakoff & Johnson: “New metaphors have the power to create a new reality.” de kan “[…] ændre, hvad der er virkeligt for os og øve indflydelse på, hvordan vi opfatter verden. Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

Den kreative metafor En rimeligere forståelse af begrebet skabe i forbindelse med metaforer vil være følgende: Metaforer kan ikke skabe verden, men de kan lægge perspektiver ind på den. Det vil dog ikke være noget, der specielt er forbeholdt metaforer. Også bogstaveligt sprog lægger perspektiver ind på det, der tales om: Vi kan fx i stedet for ”Postkassen er rød” sige ”Postkassen er en metalkasse”, ”Postkassen er til breve” og en lang række andre ting. Men det er det samme som at sige, at vi kan lægge nye perspektiver ind på postkassen. I.A. Richards: “Our eyes twitch, but it is the world which seems to spin. So it is with a large part, perhaps, in the final account, with all our perceptions. Our world is A PROJECTED WORLD, shot through with characters lent to it from our own life. WE RECIEVE BUT WHAT WE GIVE.” Max Black: “It would be more illuminating in some of these cases to say that the metaphor creates the similarity than to say that it formulates some similarity antecedently existing.” Lakoff & Johnson: “New metaphors have the power to create a new reality.” de kan “[…] ændre, hvad der er virkeligt for os og øve indflydelse på, hvordan vi opfatter verden. Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

Den kreative metafor Her tror jeg, kommunikationsteoretikerne har et bedre bud. Vi har set, at metaforer er slutninger, på baggrund af, hvad der står i en defekt sætning i forhold til maksimerne for fornuftig tale med henblik på at skabe en konklusion, der kan tilfredsstille disse maksimer. Men her er der ofte mulighed for, at hører kan drage flere slutninger på baggrund af det, taler siger. I princippet er mulighederne ”open ended” (Searle). Men heri tror jeg også metaforens kreative potentiale ligger: Med metaforer kan taler tilbyde hører flere muligheder for at drage slutninger omkring den genstand, der om- tales. Taler tilbyder så at sige en pakkeløsning. Det er frem for alt mere økonomisk. Og derfor også mange gange mere æstetisk til-fredsstillende. Metaforen lader det være op til hører at demonstrere mesterskab i at drage slutninger. I.A. Richards: “Our eyes twitch, but it is the world which seems to spin. So it is with a large part, perhaps, in the final account, with all our perceptions. Our world is A PROJECTED WORLD, shot through with characters lent to it from our own life. WE RECIEVE BUT WHAT WE GIVE.” Max Black: “It would be more illuminating in some of these cases to say that the metaphor creates the similarity than to say that it formulates some similarity antecedently existing.” Lakoff & Johnson: “New metaphors have the power to create a new reality.” de kan “[…] ændre, hvad der er virkeligt for os og øve indflydelse på, hvordan vi opfatter verden. Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

LEVENDE OG DØDE METAFORer
Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

Levende og døde metaforer Ikke alle metaforer er kreative og levende. Mange metaforer har mistet pusten, og endnu flere ser faktisk ud til at være stendøde, uden at de er gået ud af brug. Det kan være formålstjenligt at se de sproglige udtryk, vi anvender, som faldende i følgende klasser: Der findes (mange) bogstavelige betydninger i sproget. (2) Der findes betydninger i sproget, som har været metaforiske, men som har ophørt med at være billedskabende, de såkaldt ‘døde’ metaforer - stoleben, iderig. (3) Der findes betydninger i sproget, som har fast oversættelse, men stadig fremkalder ‘billeder’ - hændervridende dårligt, anderumpe. Det er her, vi skal finde alle klicheerne. (4) Der findes kreative metaforer, fx metaforer, som kan blusse op i et digt, men ellers ikke indtager nogen plads i sproget. (3) og (4) er ofte udstrakte (bygger på mere omfattende erfaringsområder) eller sammensatte (en metafors kildedomæne kan blive måldomæne for et nyt kilde- domæne). De kan dog alle parafraseres. (hvor det først er som mindst én parafrase forbindelsen til virkeligheden sikres). Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

Levende og døde metaforer Nyrup står bag teaterfuglen Af Hans Drachmann Det er statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), der står bag aftalen om at bygge en stor tilbygning til Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv. Statsministeren har personligt været stærkt engageret i byggeriet, som regeringen fik udsat til efter kommunevalget, da et flertal på Københavns Rådhus i april vendte sig imod det. Det var statsministeren, der i 1994 ved flere morgenkaffemøder lovede formanden for Det Kongelige Teaters bestyrelse, Niels-Jørgen Kaiser, at et nyt skuespilhus ville blive en del af regeringsgrundlaget, hvis ‘valgets terninger - faldt rigtigt ud’ i september 1994. Det fremgår af et nytårsbrev, som Niels-Jørgen Kaiser sendte til statsministeren ved årsskiftet , og hvori han bringer sin ‘hjerteligste tak’ for, at statsministeren ‘indfriede sit løfte’. Samtidig kan Kaiser dog ikke undertrykke en irritation over, at en ‘samling højtråbende tossehoveder’ fik held til at få Stærekassen fra 1932 fredet. Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

Levende og døde metaforer MEDIESTRØMMEN (Af EGON BALSBY) POLITISKE TV-topmøder i utide ER SOM venskabskampe i fodbold; uden gnist og eksekve-ret sejrsvilje, men fyldt med fair play og tydelig markeret velvilje. Det går naturligvis - i begge discipliner - ud over underholdningsværdien. På den anden side giver det mulighed for rigtigt at nyde tekniske detaljer i det beherskede tem-po, og mange vil sikkert kunne lide, at sologennembrud kan gennemføres uden risiko for benspænd og bagfrakommende tacklinger. Der var i hvert fald ikke meget snavs på spilledragterne, da den stærkt tilbage-lænede nyhedschef på TV 2, Jens Gaardbo, fløjtede den næsten fodboldkampslange konfrontation mellem statsminister Poul Nyrup Rasmussen og Venstrehøvdingen Uffe Ellemann-Jensen af. Og det er naturligvis interessant at konstatere, at den sædvanligvis flabede, hur-tige og arrogante Venstre-formand tydeligt har ændret spilform. Væk er den overrasken-de kombination, de dybe stikninger ses næsten ikke mere, og han foretrækker – prisvær-digt klart - det konstruktive opspil. Kort sagt; han søger at gøre sig spilklar for andre aktø-rer på midtbanen. En måske nødvendig disposition i forhold til kommende regeringsdan-nelser, men hans tilpasningsiver går altså ud over temperamentsudfoldelserne. Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

Levende og døde metaforer i juninatten denne drøm huset båret af kirsebærtræernes skum til druknende fugles klukkende bølgeslag ... min søvn en gærdesmuttes æg Ivan Malinowski Parafrase: i juninatten har jeg denne drøm: jeg ser toppen af et hus bag de blomstrende kirsebærtræers kroner. Der sidder fugle inde i kronerne og synger … jeg drømmer, at min søvn er tryg Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

Billedmetaforen Informativitet Sandfærdighed Relevans Korrekthed At vise og at sige Billedet som defekt eksemplar Peter Widell, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

Litteratur Aristoteles (1983) Retorik. København: Museum Tusculanums Forlag Aristoteles (1958) Poetik (Skrift om Digtekunsten). København: Arnold Busk Black, M (1962) ”Metaphor”. M. Black Models and Metaphors. Ithaca, NY: Cornell University Gibbs, R.W., Jr. (2008) The Cambridge Handbook of Metaphor and Thought. Cambridge: Cambridge University Press Grice, H.P. (1975) ”Logic and Conversation”. H.P. Grice Studies in the Way of Words. Cambridge, MA: Harvard University Press Jakobson, R. (1960) "Lingvistik og poetik." Vindrosen, nr. 7. Kövecses, Z. (2002) Metaphor. A Practical Introduction. Oxford: Oxford University Press

Lakoff, G. & M. Johnson (1980) Metaphors We Live By. Chicago
and London: The University of Chicago Press Lakoff, G & M. Turner (1989) More than Cool Reason: A Field Guide to Poetic Metaphor. Chicago and London. The University of Chicago Press Quintilianus, Marcus Fabius. Institutio Oratoria. Loeb Classical Library. Cambridge: Harvard University press, 1920 Richards, I.A. (1956) Philosophy of Rhetoric. Oxford: Oxford University Press Sacks, S. (1978) On Metaphor. Chicago: The University of Chicago Press Searle, J.R. (1993 (1978)) ”Metaphor”. Andrew Ortony Metaphor and Thought. Cambridge: Cambridge University Press

Metaforer Hvad er det? – Hvor findes de?

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Metaforer Hvad er det? – Hvor findes de?"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback

Log ind

Logge ind via sociale netværk:

Metaforer Hvad er det? – Hvor findes de?

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Metaforer Hvad er det? – Hvor findes de?"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback