Tropicitet.

Præsentationer af emnet: "Tropicitet."— Præsentationens transcript:

1 Tropicitet

2 I skønlitteraturen er der en tendens til at sky det semantiske og bogstavelige, dvs. overholdelsen af samarbejdsprincippet og de griceske maksimer. Hvad figurativiteten angår, ser vi reduktivt på den tekst, vi står overfor. Vi reducerer den umiddelbart til noget rent tingsligt (som et abstrakt maleri eller et stykke musik). Hvad tropiciteten angår, ser vi også reduktivt på den tekst, vi står overfor. Men her reduceres teksten ikke til noget rent tingsligt, men repræsenterer en opfordring til - med udgangspunkt i et eller flere brud på de griceske maksimer – at se på den kontekst, den instru-mentelle handlesammenhæng – med de muligheder for perception og handlen, den rummer – og drage slutninger herudfra. Tropiciteten er udtryk for, at vi bevæger os fra (en brudfyldt, defekt) semantik og over i pragmatikken.

3 kontiguitetsslutninger similaritetsslutninger
Tropen – den tropiske slutning Mekanismen for tropedannelse Tropedannelse indbefatter to (eller flere) genstande, A og B (og C, D osv.), og bygger på to slags slutninger: kontiguitetsslutninger fra A til B via slutningsformen R (A,B) similaritetsslutninger fra A til B via slutningsformen (A,B) mht. D (tertium comparationis) A på C B på C ≈ have-aspekt (sol, himmel) (sol, himmel) similaritet kontiguitet ≈ (sol, øje) kontiguitet mellem himmel og sol ≈ himlens øje similaritet mellem sol og øje Helix Nebula NGC 7293 Med hensyn til RUND FORM

4 ≈ Metaforen – den metaforiske slutning
Definition: En metafor er en slutning fra et kategorialt A i en kontekst C til et kategorialt B i samme kontekst C på baggrund af similaritet. C kan udelades (kan fremgå implicit). Også markeringen af, at der er tale om en similari-tetsrelation mellem A og B kan udelades. D er den abstraktive kategori, der tillader slutningen. Den er normalt udeladt og repræsenterer tolkningen af metaforen, dens direkte kategoriale angivelse. mht. D (tertium comparationis) A på C B på C ≈ similaritet kontiguitet Julie er solen R(A,C) = R(B,C) mht. D løven Achilleus skibet skar gennem bølgerne Achilleus er modig som en løve R(A,C) = R(B,C) mht. D R(A,C) = R(B,C) mht. D = eksplicit angivet

5 ≈ Metaforen – den metaforiske slutning
Definition: En metafor er en slutning fra et kategorialt A i en kontekst C til et kategorialt B i samme kontekst C på baggrund af similaritet. mht. D R (A,C) R(B,C ) ≈ Metaforer vil normalt altid have struktur som tanker, dvs. de vil indeholde en refe- rentiel komponent samt en komponent, der angiver et aspekt på det, der refere- res til. I den forstand er metaforerer a- symmetriske størrelser. Metaforer er (en art) prædikationer reference

6 Metaforen – den metaforiske slutning
a b c d e f g Endnu et vigtigt træk ved metaforer er, at der normalt skal være en vis kategorial afstand mellem A og B i sammenligningen. Man kan ikke danne en metafor med a som A og b som B. Her vil vi blot få en tautologi: ”Bro- sten er brosten.” På den anden side gør det ikke noget, de kategoriale spring er store: Her er springene mellem de ontologiske kategorier TING, AGENT og PERSON ikke sjældent benyttet ved metafordannelse (gramma- tiske metaforer, antropomorficering).

7 Metaforen – den metaforiske slutning
Tautologien er interessant ikke blot som randtilfælde af meta- foren, men også som bindeled mellem kategorialitet og meta- foricitet: Kategorialitet afslører sig som det at vælge eksemplarer, der falder under en vis kategori, bestemt ved dens paradigmeek- semplar. Hele tiden at kunne ud- vælge ting som a (eller b) er det samme som at kende til katego- rien ’brosten’. Heroverfor vil det at vælge først en brosten, så en burgerbolle, så en tulipan, enten være udtryk for at vælge på må og få og meningsløst eller, hvis man anstrenger sig for at finde tertium comparationis, metafo- risk. a b c d e f g Endnu et vigtigt træk ved metaforer er, at der normalt skal være en vis kategorial afstand mellem A og B i sammenligningen. Man kan ikke danne en metafor med a som A og b som B. Her vil vi blot få en tautologi: ”Bro- sten er brosten.” På den anden side gør det ikke noget, de kategoriale spring er store: Her er springene mellem de ontologiske kategorier TING, AGENT og PERSON ikke sjældent benyttet ved metafordannelse (gramma- tiske metaforer, antropomorficering).

8 ≈ Metaforen – den metaforiske slutning
Definition: En metafor er en slutning fra et kategorialt A i en kontekst C til et kategorialt B i samme kontekst C på baggrund af similaritet. mht. D R (A,C) R(B,C ) ≈ Definitionen af metaforen svarer stort set til Aristoteles’ oprindelige definition. Ifølge Aristoteles er metaforen en elliptisk simile, altså som her en slutning på baggrund af similaritet med en eller flere af de ovennævnte udeladelser. Et afgørende træk i den klassiske metaforteori fra Aristoteles til Quin-tilian er, at den direkte kategoriale angivelse D, i den klassiske metaforteori kaldet tertium comparationis, er kendt gennem abstraktion før den metafori-ske slutning som en baggrund for denne. “Når digteren siger om Achilleus: [..] “Men fra den modsatte kant for Peleus’s søn ham imøde, ret som en glubende løve [...]” er det en lignelse. Men siger han “løven sprang frem [...]”, er det en metafor [...]; ; han kalder nemlig i overført forstand Archilleus for "løven", fordi de begge er modige” (Aristoteles (1983) Retorik. København: Museum Tusculanums Forlag:210) “Et ord med overført betydning (metafor) er anvendelsen af et navneord, der i sig selv har en anden betydning, enten fra den mere omfattende art til den snævrere eller omvendt, eller fra en art til en tilsvarende (art) ...” (Aristoteles (1958) Poetik (Skrift om Digtekunsten). København: Arnold Busk:47).

9 ≈ ≈ Metaforen – den metaforiske slutning
Da metaforen i den klassiske metaforteori ikke bibringer noget nyt, kategorialt set, kaldes den ornatusteorien: Metaforen tjener alene til udsmykning. Den er blot en indirekte måde at angive noget på, som lige så godt kunne have været angivet di-rekte, dvs. kategorialt. mht. D R (A,C) R(B,C ) mht. D R (A,C) R(B,C ) ≈ ≈ Achilleus er en løve Achilleus er modig “Når digteren siger om Achilleus: [..] “Men fra den modsatte kant for Peleus’s søn ham imøde, ret som en glubende løve [...]” er det en lignelse. Men siger han “løven sprang frem [...]”, er det en metafor [...]; ; han kalder nemlig i overført forstand Archilleus for "løven", fordi de begge er modige” (Aristoteles (1983) Retorik. København: Museum Tusculanums Forlag:210) “Et ord med overført betydning (metafor) er anvendelsen af et navneord, der i sig selv har en anden betydning, enten fra den mere omfattende art til den snævrere eller omvendt, eller fra en art til en tilsvarende (art) ...” (Aristoteles (1958) Poetik (Skrift om Digtekunsten). København: Arnold Busk:47).

10 Metaforen – den metaforiske slutning
Da metaforen i den klassiske metaforteori ikke bibringer noget nyt, kategorialt set, kaldes den ornatusteorien: Metaforen tjener alene til udsmykning. Den er blot en indirekte måde at angive noget på, som lige så godt kunne have været angivet di- rekte, dvs. kategorialt. Denne teori er blevet anfægtet i moderne tid, første gang af Goethe og romantiker-ne , og anden gang i det 19. århundrede, dels inden for interaktionsteorien, dels inden for den kognitive semantik. Visse indbyrdes forskelle til trods er man inden for disse moderne teorier enige om at til-kende metaforen en genuin kognitiv funk-tion: Den er i stand til at skabe ny mening. Den metaforiske slutning er kreativ. Goethe: ”Der er stor forskel på, om en digter til det almene søger det særegne eller i det særegne skuer det almene. Ud af hin måde opstår allergorien, hvor det særegne kun gælder som anskueliggørelse, som eksempel på det almene; det sidstnævnte er egent-lig poesiens natur, den udtaler sig om det særegne uden at tænke på det almene eller henvise til det....” (citeret fra Per Algot Sørensen (1997) Sværd og stjerne. I Per Krogh Hansen & Jørgen Holmgaard (red.) Billedsprog. Ålborg: Medusa: ) I. A. Richards: “Our eyes twitch, but it is the world which seems to spin. So it is with a large part, perhaps, in the final account, with all our perceptions. Our world is A PROJECTED WORLD, shot through with characters lent to it from our own life. WE RECIEVE BUT WHAT WE GIVE.” Max Black: “It would be more illuminating in some of these cases to say that the metaphor creates the similarity than to say that it formulates some similarity antecedently existing.” Richards, I. A. (1936) The Philosophy of Rhetoric. New York: Oxford University Press. Black, Max (1962 (1954)) Models and Metaphors. Ithaka, NY: Cornell University Press. (mht. D) R (A,C) R(B,C )

11 Metaforen – interaktionsteorien
Ifølge interaktionsteorien er den metafo-riske slutning kreativ i den forstand, at kon-klusionen er en effekt af, at træk ved A mo-dificerer træk ved B og omvendt. Interak- tionsteoriens skabere er I. A. Richards og Max Black. Ifølge Max Black er en metafor som: krig er skak en funktion såvel af, at krig belyses gen-nem træk ved skakspillet, som at skak be-lyses gennem træk ved krigen. Der finder altså en interaktion sted, som skaber en betydning, som ikke kan udtømmes gen-nem nogen eksisterende kategorial ab-straktion. Goethe: ”Der er stor forskel på, om en digter til det almene søger det særegne eller i det særegne skuer det almene. Ud af hin måde opstår allergorien, hvor det særegne kun gælder som anskueliggørelse, som eksempel på det almene; det sidstnævnte er egent-lig poesiens natur, den udtaler sig om det særegne uden at tænke på det almene eller henvise til det....” (citeret fra Per Algot Sørensen (1997) Sværd og stjerne. I Per Krogh Hansen & Jørgen Holmgaard (red.) Billedsprog. Ålborg: Medusa: ) I. A. Richards: “Our eyes twitch, but it is the world which seems to spin. So it is with a large part, perhaps, in the final account, with all our perceptions. Our world is A PROJECTED WORLD, shot through with characters lent to it from our own life. WE RECIEVE BUT WHAT WE GIVE.” Max Black: “It would be more illuminating in some of these cases to say that the metaphor creates the similarity than to say that it formulates some similarity antecedently existing.” Richards, I. A. (1936) The Philosophy of Rhetoric. New York: Oxford University Press. Black, Max (1962 (1954)) Models and Metaphors. Ithaka, NY: Cornell University Press. R (A,C) R(B,C )

12 ≈ Metaforen – interaktionsteorien
Ifølge interaktionsteorien er den metafo-riske slutning kreativ i den forstand, at kon-klusionen er en effekt af, at træk ved A mo-dificerer træk ved B og omvendt. Interak- tionsteoriens skabere er I. A. Richards og Max Black. Ifølge Max Black er en metafor som: krig er skak en funktion såvel af, at krig belyses gen-nem træk ved skakspillet, som at skak be-lyses gennem træk ved krigen. Der finder altså en interaktion sted, som skaber en betydning, som ikke kan udtømmes gen-nem nogen eksisterende kategorial ab-straktion. Teorien må tilbagevises. Den kan kun forstås som bestående af flere slut- ninger, dels fra A til B, dels fra B til A. Dermed er der tale om en generalise- ring over flere enkeltstående metafo- riske slutninger, hvilket ikke i sig selv kan være en metaforisk slutning. Der- for kan interaktionen ikke skabe ny metaforisk betydning. Flere har opponeret mod interaktions- teorien, bl.a. Lakoff & Johnson samt Searle. mht. D R (A,C) R(B,C ) ≈ similaritet kontiguitet Goethe: ”Der er stor forskel på, om en digter til det almene søger det særegne eller i det særegne skuer det almene. Ud af hin måde opstår allergorien, hvor det særegne kun gælder som anskueliggørelse, som eksempel på det almene; det sidstnævnte er egentlig poesiens natur, den udtaler sig om det særegne uden at tænke på det almene eller henvise til det....” (citeret fra Per Algot Sørensen (1997) Sværd og stjerne. I Per Krogh Hansen & Jørgen Holmgaard (red.) Billedsprog. Aalborg: Medusa: ) I. A. Richards: “Our eyes twitch, but it is the world which seems to spin. So it is with a large part, perhaps, in the final account, with all our perceptions. Our world is A PROJECTED WORLD, shot through with characters lent to it from our own life. WE RECIEVE BUT WHAT WE GIVE.” Max Black: “It would be more illuminating in some of these cases to say that the metaphor creates the similarity than to say that it formulates some similarity antecedently existing.” Richards, I. A. (1936) The Philosophy of Rhetoric. New York: Oxford University Press. Black, Max (1962 (1954)) Models and Metaphors. Ithaka, NY: Cornell University Press. R (A,C) R(B,C )

13 Metaforen – kognitiv semantik
Inden for kognitiv semantik mener man også metaforen er kreativ : Den ”… skaber nye ver-dener.” Den er dog ikke interaktiv, men består alene i en one way-mapping fra R(B,C) til R(A,C). De kendteste eksponenter for opfattelsen er La-koff & Johnson, fra hvem citatet stammer. Ifølge kognitiv semantik danner B og A omfattende kognitive strukturer. Og metafordannelsen er ikke kategorial: Snarere er der tale om, at den samlede struktur R(B,C) virker som et filter, der modificerer strukturen i F(A,C). LIV REJSE Et eksempel på en kognitiv metafor er: LIVET ER EN REJSE Her sammenlignes vores liv som helhed med en rejse, hvilket kan danne udgangspunkt for ska-belsen af en række enkeltstående metaforiske udtryk, fx vores ægteskab nåede til en korsvej, senere havnede vi i en blindgyde. måldomæne kildedomæne Lakoff & Johnson: “New metaphors have the power to create a new reality.” Lakoff, George & Mark Johnson (1980) Metaphors We Live by. Chicago: University of Chicago Press. (Dansk oversættelse: Lakoff, Georges & Mark Johnson (2002 (1980)) Hverdagens meaforer. København: Hans Reitzels Forlag.) mht. D R (A,C) R(B,C )

14 Metaforen – kognitiv semantik
Konceptuel metafor – kildedomæne og måldomæne metaforisk-lingvistiske udtryk Eksempler på konceptuel metafor: ARGUMENTATION ER KRIG Dine påstande er ikke mulige at forsvare Han angreb det svage punkt i min argumentation Jeg har aldrig vundet et argument Han skød alle mine argumenter i sænk kildedomæne måldomæne TEORIER ER BYGNINGER Er din argumentation funderet Teorien kræver bedre støtte Vi må konstruere et stærkt argument Indtil nu har vi kun stilladset i teorien IDEER ER MAD Ideerne er svære at sluge Det er mad for tanken Metaforer gør normalt anvendelse af et mere abstrakt begreb som mål og et mere konkret og fysisk begreb som kilde. Ikke alt er metaforer: Der findes tre slags bogstavelighed: Reference til tid og rum (fx ved præpositioner) - orienteringsmetaforer Reference til basale tidslige og rumlige relationer – ontologiske metaforer Reference til relativ rig vidensstruktur – strukturelle metaforer

15 !!! Metaforen – kognitiv semantik
Der er systematiske korrespondenser mellem kilde og mål: Kilde: REJSE Mål: KÆRLIGHED de rejsende de elskende befordringsmidlet selve forholdet rejsen begivenheder i forholdet den kørte distance de nåede fremskridt de mødte forhindringer vanskelighederne i forholdet beslutninger om turen beslutninger om forholdet rejsens formål forventninger til, hvad forholdet fører til Lakoff & Johnson: Kærlighedsdomænet har ikke sine elementer før de bliver struktureret af rejsedomænet. Det er applikationen af rejsedomænet på kærlighedsdomænet som forsyner begrebet kærlighed med dens særlige struktur eller sæt af elementer. På en måde er det begrebet rejse som ”skaber” begrebet kærlighed. !!!

16 Metaforen – kognitiv semantik
Poetisk modifikation af dagligmetaforer UDVIDELSE (Extension) Det at introducere nyt element i kildedomæne På livets landevej kan man møde mørke skove BEARBEJDNING (Elaboration) Det at ændre element i kildedomæne Koge over med syre BETVIVLEN (Questioning) Det, at drage en dagligdags metafor i tvivl Døden er ikke nogen nat KOMBINERING (Combining) Det at bringe forskellige metaforer sammen Du lyse liv mit kostbare smykke lys liv

17 Metaforen – kognitiv semantik
Tog Bølgen Land? Tog den Land og sived langsomt Rallende med Grusets Perler Atter ud i Bølgers Verden? Nej! den stejled’ som en Ganger, Løfted’ højt sin vaade Bringe; Gjennem Manken gnistred’ Skummet Snehvidt som en Svanes Ryg. Straalestøv og Regnbu’taage Sittred op igjennem Luften: Ham den kasted’, Ham den skifted’, Fløj paa brede Svanevinger Gjennem Solens hvide Lys… Bølgens store manke kastede svaner af sig svane manke bølge (J. P. Jacobsen )

18 Metaforen – kognitiv semantik
Det er statsministeren Poul Nyrup Rasmussen (S), der står bag aftalen om at bygge en stor tilbygning til Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv. Statsministeren har personligt været stærkt engageret i byggeriet, som regeringen fik udsat til efter kommunevalget, da et flertal på Københavns Rådhus i april vendte sig imod det. Det var statsministeren, der i 1994 ved flere morgenkaffemøder lovede formanden for Det Kongelige Teaters bestyrelse, Niels-Jørgen Kaiser, at et nyt skuespilhus ville blive en del af regeringsgrundlaget, hvis ‘valgets terninger - faldt rigtigt ud’ i september 1994. Vandskorpen skærer sig selv med is Vinterbåden Skræmmes paa land Under huden værger et hjerte sig (Inger Christensen 1962) Find metaforer/symboler i de to tekster. Bestem typerne: hvilken Grice-maksime brydes? Hvad er den bagvedliggende kognitive metafor? Hvor ”dø- de” er metaforerne?

19 Metaforen – kognitiv semantik
Også denne teori må tilbagevises. Heller ikke her respekteres, at metaforen grund- læggende er en slutning, og at den har tankeform. Selvom talen om metaforiske udtryk ganske vist tillader, at man kan tale om metaforiske slutninger, så er de kogni-tive metaforer i sig selv ikke slutninger, men allerhøjst et rum af muligheder for at drage slutninger. Men sådanne kognitive metaforer er det vanskeligt at give mening, alt den stund, de kun kendes gennem de metaforiske udtryk, de hævdes at danne grundlag for. Da alle metaforiske slutninger har katego-rial form, er det også vanskeligt at give mening til tesen om, at metaforer skulle være kreative. De må kunne erstattes af parafraser. Inden for kognitiv semantik mener man også metaforen er kreativ : Den ”… skaber nye ver-dener.” Den er dog ikke interaktiv, men består alene i en one way-mapping fra R(B,C) til R(A,C). De kendteste eksponenter for opfattelsen er La-koff & Johnson, fra hvem citatet stammer. Ifølge kognitiv semantik danner B og A omfattende kognitive strukturer. Og metafordannelsen er ikke kategorial: Snarere er der tale om, at den samlede struktur R(B,C) virker som et filter, der modificerer strukturen i F(A,C). LIV REJSE Et eksempel på en kognitiv metafor er: LIVET ER EN REJSE Her sammenlignes vores liv som helhed med en rejse, hvilket kan danne udgangspunkt for ska-belsen af en række enkeltstående metaforiske udtryk, fx vores ægteskab nåede til en korsvej, senere havnede vi i en blindgyde. måldomæne kildedomæne Lakoff & Johnson: “New metaphors have the power to create a new reality.” Lakoff, George & Mark Johnson (1980) Metaphors We Live by. Chicago: University of Chicago Press. (Dansk oversættelse: Lakoff, Georges & Mark Johnson (2002 (1980)) Hverdagens meaforer. København: Hans Reitzels Forlag.) mht. D R (A,C) R(B,C )

20 Julie er solen Metaforen – kognitiv semantik
Selvom det ikke giver nogen mening at tale om ny mening i forbindelse med metaforer, er det ikke ensbetydende med, at man er afskåret fra at ope-rere med metaforer, der kalder på flere metafori-ske slutninger, ja faktisk i princippet uendeligt man-ge (jf. D, E, F, G … som tertium comparationis). Be-tingelsen er blot, at hver af disse slutninger i sig selv er klassisk, dvs. kategorial, at den har form af én metaforisk slutning, og at den afspejler tankens asymmetriske struktur. Denne betragtningsmåde kan siges at harmonere med John Searles syn på metaforen. For Searle er metaforen grundlæggende ”open ended.” Meta-forer kan ganske vist ofte være begrænsede i deres tolkningsmuligheder af den kontekst, de forekom-mer i. Men er konteksten mere åben, som det ofte er tilfældet i skønlitterær anvendelse, er normalt flere tolkninger mulige. mht. D, E, F, G, …. R (A,C) R(B,C ) Hvad betyder metaforen?: Julie er solen i Shakespeares drama Romeo og Julie. At hun er livgivende for Romeo, som solen er det, at hun er varm som solen en forårsdag, at hun socialt set er langt væk som solen er langt Væk, at hun står i centrum for Romeo osv.

21 Metafor og kommunikation – den kommunikative metaforteori
Searle taler om, at metaforer normalt har mange parafraser, dvs. sproglige udlæg-ninger. Det bringer kommunikationen og sproget ind i billedet. Men hvilken rolle spiller kommunikation og sprog nu i forbindelse med selve metafordannelsen? Det er ikke indgået som væsentligt argument i den hidtidige præsentation, at meta-forer specielt skulle være afhængige af kommunikation og sprog. Metaforer er tan-ker, men tanker finder vi ikke blot i forbindelse med kommunikation og sprog, men også dér, hvor de kommer til udtryk i handling og perception. Og det er da også sådan, vi har behandlet metaforen i det foregående. Imidlertid har vi set vanskelighederne ved at demonstrere eksistensen af kognitive metaforer uafhængigt af de tekstlige udtryk, de kommer til syne gennem. Det er i denne sammenhæng, vi kan se fornuften i at henvise til det kommunikative sprog som markør for metafordannelsen, sådan som fx Searle gør. Grice, H. Paul (1975) Logic and Conversation. I P. Cole & J. L. Morgan (eds.) Syntax and Semantics 3: Speech Acts. New York: Academic Press:41-50. Searle, John R. (1979) ’Metaphor’, In Andrew Ortony (ed.) Metaphor and Thought. Cambridge: Cambridge University Press.

22 Metafor og kommunikation – den kommunikative metaforteori
Searle taler om, at metaforer normalt har mange parafraser, dvs. sproglige udlæg-ninger. Det bringer kommunikationen og sproget ind i billedet. Men hvilken rolle spiller kommunikation og sprog nu i forbindelse med selve metafordannelsen? Det er ikke indgået som væsentligt argument i den hidtidige præsentation, at meta-forer specielt skulle være afhængige af kommunikation og sprog. Metaforer er tan-ker, men tanker finder vi ikke blot i forbindelse med kommunikation og sprog, men også dér, hvor de kommer til udtryk i handling og perception. Og det er da også sådan, vi har behandlet metaforen i det foregående. Imidlertid har vi set vanskelighederne ved at demonstrere eksistensen af kognitive metaforer uafhængigt af de tekstlige udtryk, de kommer til syne gennem. Det er i denne sammenhæng, vi kan se fornuften i at henvise til det kommunikative sprog som markør for metafordannelsen, sådan som fx Searle gør. I den kommunikative trope kan vi altid finde følgende komponenter: en sproglig markør en mekanisme (en tropisk slutning) En el. flere parafraser Julie er solen Julie ≠ solen Julie er dejlig ….. Bo er snavset Bo smasker … Grice, H. Paul (1975) Logic and Conversation. I P. Cole & J. L. Morgan (eds.) Syntax and Semantics 3: Speech Acts. New York: Academic Press:41-50. Searle, John R. (1979) ’Metaphor’, In Andrew Ortony (ed.) Metaphor and Thought. Cambridge: Cambridge University Press. Bo er en gris Bo ≠ gris

23 Metafor og kommunikation – den kommunikative metaforteori
Spørgsmålet er imidlertid, om der ikke er andre måder, metaforen kan komme til syne på, end gennem sproglige markører. Her synes Grices kooperationsprincip stadig at kunne vise os vejen. Grices kooperationsprincip er ganske vist af Grice selv anlagt netop som princip for sproglig kommunikation. Modificerer vi imidlertid det specielt sprogrelaterede maksime hos Grice, nemlig korrekthedsmaksimet, synes vi at kunne gøre Grices kooperationsprincip egnet for anvendelse på billeder. Visse billeder synes at rumme muligheden for at operere med den sandhed, vi finder i perceptionen, og som derfor ikke er sprogligt anlagt. Grice, H. Paul (1975) Logic and Conversation. I P. Cole & J. L. Morgan (eds.) Syntax and Semantics 3: Speech Acts. New York: Academic Press:41-50. Searle, John R. (1979) ’Metaphor’, In Andrew Ortony (ed.) Metaphor and Thought. Cambridge: Cambridge University Press.

24 Metafor og kommunikation – den kommunikative metaforteori
Ved billedkommunikation Brud på korrektheds- maksimen er ikke brud på sproglige konventio- ner, men på billedrea- lisme For at blive synlige billeder, kræves der imidlertid noget af dem, nemlig at de skal have form af collager: De skal antage form af bevidst sammenstykkede billeddele, så den ikke-realisme, sammenstykningen repræsenterer, kan give anledning til, at man som iagttager af billederne på gricesk vis kan spørge: Hvad har billedfrem-stilleren mon haft til hensigt med denne sammenstykning af billeddele. John Searle: “Metaphor is a special case … of the problem of how it is possible to say one thing and mean something else … Some other instances of the break between speaker’s utterance meaning and literal sentence meaning are ironi and indirect speech acts.” Searle, John R. (1979) ’Metaphor’, In Andrew Ortony (ed.) Metaphor and Thought. Cambridge: Cambridge University Press.

25 Metafor og kommunikation – den kommunikative metaforteori
Det er muligt at skelne mellem forskellige typer af troper gennem, hvilken af Grices maksimer, der overtrædes: Tautologier repræsenterer først og fremmest brud på informativitetsmaksimen. Eks: Brosten er bro-sten; Drenge er drenge. Centralmetaforer, metonymier og synekdoker (toto pro pars; pars pro toto) derimod først og fremmest brud på korrekthedsmaksimen og – i sjældnere til-fælde – sandfærdighedsmaksimen. Eks. Julie er so-len; et gitter af regn; han dolkede mig i ryggen. Symboler og allegorier er først og fremmest brud på relevansmaksimen. Eks. Duen som symbol på fred; allegorien i Den grimme ælling; fabler, lignelser For at blive synlige billeder, kræves der imidlertid noget af dem, nemlig at de skal have form af collager: De skal antage form af bevidst sammenstykkede billeddele, så den ikke-realisme, sammenstykningen repræsenterer, kan give anledning til, at man som iagttager af billederne på gricesk vis kan spørge: Hvad har billedfrem-stilleren mon haft til hensigt med denne sammenstykning af billeddele. John Searle: “Metaphor is a special case … of the problem of how it is possible to say one thing and mean something else … Some other instances of the break between speaker’s utterance meaning and literal sentence meaning are ironi and indirect speech acts.” Searle, John R. (1979) ’Metaphor’, In Andrew Ortony (ed.) Metaphor and Thought. Cambridge: Cambridge University Press.

26 symbol metonymi allegori synekdoke metafor Brud på korrekthed
Jeg fik en våd sok Julie er solen Brud på korrekthed Brud på relevans

27 TROPICITET: Den præstation, der ydes, når vi drager tropiske slutninger, er ikke specielt knyttet til sprog og tekster. Den er alene kognitiv og kommunikativ. Vi kan nemlig fremstille billedmetaforer. I det omfang troper involverer tekster, er de underlagt alle Grices maksimer for konversationelt samarbejde. Der er tale om åbne eller løse implikaturer. Vi kan i enhver trope skelne mellem en markør – det griceske brud – en meka-nisme – den tropiske slutning – og en parafrase – en eller flere (sprogligt formu-lerede) tolkninger, der lever op Grices maksimer for konversationelt samarbej-de. Troper kan undergå en større eller mindre grad af konventionalisering og gå fra at være levende til at være døde: regnen såede i jorden; et gitter af regn; sparke røv; hændervridende dårligt, anderumpe, have grød i hovedet; stole på, henne på rådhuset, stoleben, iderig;

28 Julie er solen Julie er fløden i min kaffe Julie er min rose = ?

29 overordnet karakteristik af, hvordan de indgår i teksten!
MEDIESTRØMMEN (Af EGON BALSBY) POLITISKE TV-topmøder i utide er som venskabskampe i fodbold; uden gnist og eksekveret sejrsvilje, men fyldt med fair play og tydelig markeret velvilje. Det går naturligvis - i begge discipliner - ud over underholdningsværdien. På den anden side giver det mulighed for rigtigt at nyde tekniske detaljer i det beherskede tempo, og mange vil sikkert kunne lide, at sologennembrud kan gennemføres uden risiko for benspænd og bagfrakommende tacklinger. Der var i hvert fald ikke meget snavs på spilledragterne, da den stærkt tilbagelænede nyhedschef på TV 2, Jens Gaardbo, fløjtede den næsten fodboldkampslange konfrontation mellem statsminister Poul Nyrup Rasmussen og Venstrehøvdingen Uffe Ellemann-Jensen af. Og det er naturligvis interessant at konstatere, at den sædvanligvis flabede, hurtige og arrogante Venstre-formand tydeligt har ændret spilform. Væk er den overraskende kombination, de dybe stikninger ses næsten ikke mere, og han foretrækker - prisværdigt klart - det konstruktive opspil. Kort sagt; han søger at gøre sig spilklar for andre aktører på midtbanen. En måske nødvendig disposition i forhold til kommende regeringsdannelser, men hans tilpasningsiver går altså ud over temperamentsudfoldelserne. 1) Er der mere eller mindre udtalt tilstedeværelse af figurer i teksten (figurativitet)? rytme, metrum, gangart, rim, tempo ; kedeligt-skønt-ophøjet-urovækkende 2) Er der tilstedeværelse af troper i teksten (tropicitet)? Hvis ja, find dem og giv en overordnet karakteristik af, hvordan de indgår i teksten! tautologi, metafor, metonymi, synekdoke, ironi, grotesk, symbol

30 overordnet karakteristik af, hvordan de indgår i teksten!
Myggesang I juninatten denne drøm huset båret af kirsebærtræernes skum til druknende fugles klukkende bølgeslag under en klokke spinklere end fjordens spejl min søvn en gærdesmuttes æg: en væg af kalk og bristefærdigt synsbedrag dirrende plantet i mørket det hvide en segl og lydløst hakker et usynligt næb på spejlets hinde af vind og salt snart brister alt Ivan Malinowski 1) Er der mere eller mindre udtalt tilstedeværelse af figurer i teksten (figurativitet)? rytme, metrum, gangart, rim, tempo ; kedeligt-skønt-ophøjet-urovækkende 2) Er der tilstedeværelse af troper i teksten (tropicitet)? Hvis ja, find dem og giv en overordnet karakteristik af, hvordan de indgår i teksten! tautologi, metafor, metonymi, synekdoke, ironi, grotesk, symbol