Regulativernes retlige grundlag

Præsentationer af emnet: "Regulativernes retlige grundlag"— Præsentationens transcript:

1 Regulativernes retlige grundlag
EnviNa vandløbsfagmøde 2. oktober 2014 Liane Nynne Lohse Tlf.:

2 Del 1 - Regulativernes væsen og historie
Program for session Del 1 - Regulativernes væsen og historie Del 2 –De formelle krav til indhold Del 3 – Gode råd og NMKN praksis i afgørelser om regulativerne 28/12/2018 PRESENTATION OF NIRAS

3 Vandløbslovens grundelementer
Fastholdelse af skikkelse og/eller vandføring (gennem vedligeholdelse) Ændringer af skikkelse og/eller vandføring (gennem projekter) Økonomiske spørgsmål ved ændring af skikkelse og/eller vandføring Afstrømning under hensyntagen til miljøet 28/12/2018 PRESENTATION OF NIRAS

4 Ændringer og fastholdelse
Ændring af tilstand i alle vandløb: Reguleringer og restaureringer (afklaring af økonomi/erstatning) Opretholdelse af tilstand i offentlige vandløb: Regulativerne (ingen økonomi/erstatning) 28/12/2018 PRESENTATION OF NIRAS

5 Vandløbsregulativernes historie
Konflikter siden 1100-tallet – anordninger Midt i 1800-tallet - Anordninger for offentlige og private vandløb samt for vandløbs-regulativer Første vandløbslov i konfliktløsningslov Væsentlige historiske årstal: 1846, 1859, 1880, 1950, 1963, 1970, 1982, 2007 Model fra 1950 er tilnærmelsesvis opretholdt i standardregulativ til 1982-vandløbsloven Regulativerne i dag er et blanding af beskrivelser, bestemmelser og supplerende bemærkninger Regulativerne indeholder – og skal indeholde - bestemmelser om revision 28/12/2018 PRESENTATION OF NIRAS

6 Regulativernes væsen kan sammenfattes:
Er gamle - med nedarvede ”gener” Skal fastholde det godkendte Er konfliktløser-redskaber Er lovhjemlede Skal afspejle nutidens retsgrundlag Skal overholdes – hverken mere eller mindre Giver rettigheder og pligter Giver erstatningsansvar 28/12/2018 PRESENTATION OF NIRAS

7 Regulativet er retsgrundlaget for vandløbsvedligeholdelse i offentlige vandløb
Vandløbscirkulæret, cirkulære nr. 21 af 26. februar 1985, pkt. 7: ”Regulativerne er retsgrundlaget for administrationen af de offentlige vandløb.” Skov- og Naturstyrelsens vejledning ”Udarbejdelse af vandløbsregulativer”, juni 2007, s. 9-10: ”Vandløbsregulativet udgør administrationsgrundlaget for det enkelte vandløb, herunder regulativets bestemmelser om fysisk tilstand og vedligeholdelse.” Vandløbsvedligeholdelsens grundregel (§ 27, stk. 1): ”Vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres”. 28/12/2018 PRESENTATION OF NIRAS

8 Overensstemmelse med love, planer og domme
Regulativerne skal være i overensstemmelse med: Vandløbsloven (vandløbsloven, bekendtgørelser) Anden lovgivning (f.eks. naturbeskyttelsesloven, forvaltningsloven) Relevante planer (f.eks. vandplaner, Natura 2000 plan, regionplaner/landsplandirektiver o.l.) Godkendte og gennemførte projekter (reguleringer og restaureringer) Klagemyndighedernes afgørelser Domstolsafgørelser 28/12/2018 PRESENTATION OF NIRAS

9 Regulativernes indhold i bekendtgørelsen (§3 i bekendtgørelse om regulativer)
Vandløbets skikkelse og/eller vandføringsevne Vandløbets vedligeholdelse Ændringer i retten til sejlads Beskrivelse af anlæg Friholdelse af arealer langs vandløbene (arbejdsbælter og 2 m bræmmer) Drift af stemmeværker Hegn og kreaturvanding Beplantning og bevarelse af skyggegivende vegetation Udløb for dræn og spildevandsledninger Broer, bolværker og lignende Opstemningsanlæg, herunder flodemål Tilrettelæggelse af tilsyn Revision af regulativet Regulativets ikrafttræden 28/12/2018 PRESENTATION OF NIRAS

10 Fakta om vandløbsregulativerne
Vandløbsmyndigheden skal udarbejde regulativer for alle offentlige vandløb Udarbejdes kun for offentlige vandløb Fastholder godkendte forhold i vandløbene Retsgyldigt dokumenter Gyldige indtil nyt regulativ er vedtaget Kontrakter mellem vandløbsmyndigheden, bredejerne og andre interesserede Beskrivelser af den drift, der skal opretholde godkendte forhold (vandløbsmyndighedens arbejds- eller driftsbeskrivelse ) Vandløbsmyndigheden udfører driften for skatteborgernes penge 28/12/2018 PRESENTATION OF NIRAS

11 Pligter og rettigheder for vandløbsmyndigheden
Har myndighedsrollen – pligt og ret til at fastsætte bestemmelser Har ansvar over for: vandløbsloven, andre relevante love, alle borgerne, økonomien Har pligt til at overholde regulativerne – hverken mere eller mindre Har pligt til at tage hensyn til miljøet i vandløbene Er erstatningsansvarlige Ejer ikke vandløbene, men har ret til adgang til vandløbene Ejer måleinstrumenter o.l. 28/12/2018 PRESENTATION OF NIRAS

12 Pligter og rettigheder for bredejerne
Har ret til at få bestemmelserne i regulativerne overholdt – hverken mere eller mindre Kan ikke stille yderligere krav – hverken mere eller mindre Ejer både vandløbene og deres omgivelser Har pligt til at tåle vandløbsmyndighedens adgang og færdsel 28/12/2018 PRESENTATION OF NIRAS

13 Regulativernes grundelementer
Beskrivelser af fastlagte forhold: Skikkelse og/eller vandføring (fastlagt i loven eller i afgørelser) Bestemmelser om hvordan driften skal udføres for at kunne fastholde skikkelse og/eller vandføring Bemærk at et regulativ: ikke kan ændre skikkelse og/eller vandføring skal beskrive ændringer, som er gennemført efter godkendte projekter 28/12/2018 PRESENTATION OF NIRAS

14 Oversigt over regulativernes indhold
Offentlige vandløb Beskrivelser Gælder for Bestemmelser Specifikke forhold Det enkelte vandløb Generelle forhold Alle vandløb

15 Fordeling af bekendtgørelsens indhold i generelle og specifikke regulativer 1
Fællesregulativ Specifikke regulativer Regulativtype (skikkelse og/eller vandføring) Vedligeholdelse (terminer, udførelse m.v.) Vedligeholdelse (strømrendebredder, antal grødeskæringer ) Ændringer i retten til sejlads Beskrivelse af anlæg (restaureringer) Friholdelse af arealer langs vandløbene (arbejdsbælter og 2 m bræmmer) Drift af stemmeværker Hegn og kreaturvanding Beplantning og bevarelse af skyggegivende vegetation Udløb for dræn og spildevandsledninger Broer, bolværker og lignende Opstemningsanlæg, herunder flodemål Tilrettelæggelse af tilsyn Revision af regulativet Regulativets ikrafttræden

16 Gode råd med baggrund i NMKN
Regulativet skal følges. Hverken mere eller mindre…og vandløbsmyndigheden kan ikke have en praksis der er i strid med regulativet (NMK , opsamling af grøde) (NMK 27/6/14 skæring af brinkvegetation) Klager over bestemmelse i et regulativ skal rejses ved deres vedtagelse, ikke senere (NMK ) Behovsvurdering af grødeskæring er upræcis (vandløbsmyndighedens ansvar at vandføringsevnen er til stede), og det skal fremgå klart hvornår der iværksættes oprensning (NMK ) Lav gode begrundelser/konsekvensvurderinger 28/12/2018 PRESENTATION OF NIRAS

17 Andre relevante udtalelser
Naturvandløb: Det fremgår af Skov- og Naturstyrelsens notat om "Udarbejdelse af vandløbsregulativer", at der for vandløbsstrækninger, som hidtil har haft status som "naturvandløb", skal udarbejdes et nyt regulativ, og at der ved fastlæggelse af krav til skikkelse eller vandføringsevne tages udgangspunkt i den faktiske tilstand. (Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, "Notat til inspiration for vandløbsmyndigheder, Udarbejdelse af vandløbsregulativer, erfaringsopsamling og ny viden", Juni 2007, s. 28) Afstande mellem stationeringer: NMK :”Nævnet bemærker, at der ved opmåling af et begrænset antal profiler i et vandløb altid vil være variationer, der ikke indfanges af opmålingerne og som vil kunne påvirke vandstanden i vandløbet ved en given afstrømning. Dette gælder i særdeleshed for vandløb med en høj grad af variation som Røjenkær Bæk. Afstanden mellem de opmålte profiler på den aktuelle strækning i Røjenkær Bæk er på mellem 5 m og 229 m med et gennemsnit på 96 m. Nævnet finder, at antallet af opmålte profiler samt afstanden mellem disse er tilstrækkelig til at beskrive den aktuelle strækning af vandløbet.” 28/12/2018 PRESENTATION OF NIRAS

18 Ny tilstand pga. mangelfuld vedligehold Interessant afgørelse fra NMKN (NMK-43-00316)
Faktisk tilstand = lovlig tilstand på trods af at den er opstået som følge af mangelfuld vedligehold? Begrebet "regulering" blev indført i anordning 29/ "om vands afledning og afbenyttelse til jorders forbedring"8. Professor Flemming Tolstrup9 angiver i bogen "Vand og Vandløb" fra 1970, at ordet "regulering" kom til at betyde arbejder, der i forbindelse med optagelse af vandløb som offentlige blev gennemført for at sætte et vandløb i en sådan stand, at det i fremtiden kunne tilfredsstille afledningen ved hjælp af almindelig vedligeholdelse. Da der opstod tvivl om, hvorvidt reglerne om regulering kunne anvendes fuldt ud på senere ændringer og nyanlæg, besluttedes det ved udarbejdelse af vandløbsloven i 1949 at gøre regulering anvendelig overalt, hvor vandafledningen trænger til forbedring.10 8Efter anordningens § 7 skulle vandløbsretten efter beslutningen om at sætte et vandløb under offentligt tilsyn undersøge, om dets naturlige beskaffenhed eller dets faktiske tilstand gjorde udvidelser, fordybninger eller andre væsentlige forandringer nødvendige 9Bl.a. forfatter til den kommenterede vandløbslov fra 1975 10Flemming Tolstrup, "Vand og Vandløb", 1970, s Nævnet finder på baggrund af ovenstående, at en regulering som udgangspunkt kræver en aktiv handling - et arbejde, der indebærer en ændring af vandløbet. I denne sag ønsker kommunen at lovliggøre en naturlig udviklet tilstand og sikre vandløbets nuværende naturlige skikkelse. Nævnet finder derfor ikke, at der i det konkrete tilfælde er tale om en regulering af Røjenkær Bæk i vandløbslovens forstand. Natur- og Miljøklagenævnet kan derfor ikke give klager medhold i dette klagepunkt. Nævnet bemærker, at det efter vandløbslovens § 73, stk. 1 er muligt at rejse et erstatningskrav ved taksationsmyndighederne, hvis klager finder, at vandløbsmyndigheden ikke har overholdt sin vedligeholdelsesforpligtigelse. 28/12/2018

19 Spørgsmål ? 28/12/2018 PRESENTATION OF NIRAS