Dagens indhold Reformens overordnede mål

Præsentationer af emnet: "Dagens indhold Reformens overordnede mål"— Præsentationens transcript:

1 EUD-reformen – konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015

2 Dagens indhold Reformens overordnede mål
Reformens pædagogiske intentioner Målgrupper – adgangskrav og optagelse Grundforløb 1 og fagretninger Grundforløb 2 og overgangskrav

3 Klare mål Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes. Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, feb. 2014, afsnit 1, s. 3-4

4 Ny hovedbekendtgørelse og pædagogiske intentioner - uddrag
§20. Grundforløbets 1. del skal indeholde helhedsorienteret og projektorganiseret introducerende, erhvervsfaglig undervisning § 25. Undervisningen i grundfag skal af skolen tilrettelægges i sammenhæng med den øvrige undervisning, sådan at eleven opnår indsigt og færdigheder i det pågældende grundfag og dets faktiske anvendelse i de andre fag og praksisområder, der er knyttet til det valgte erhvervsområde. Teori og problemløsning skal understøtte hinanden, så faget bidrager til elevens erhvervsfaglige uddannelse med kompetencer, der indgår i uddannelsen. § 61. Undervisningen skal være praksisrelateret og styrke elevernes evne til at forbinde teori og praksis.

5 Reformens initiativer for attraktive læringsmiljøer
Strukturelt: Ungespor – voksenspor Fast varighed af grundforløb – mulighed for holddannelse, holdfælleskaber mellem unge Indholdsmæssigt: Fagene i grundforløbets 1. del Krav om, at den pædagogiske og didaktiske tilrettelæggelse af undervisningen skal målrettes unge og voksne Skolernes etablering af erhvervsrettede uddannelsesmiljøer Campusmiljøer kan være med til at styrke fagligheden Fokus på holdfællesskaber , hvor de unge bedre kan udvikle et fagligt og socialt fælleskab Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod

6 Motion og bevægelse Det er en del af reformen, at skolen skal tilrettelægge undervisningen i grundforløbet således, at den samlede undervisningstid omfatter motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter pr. undervisningsdag. Det er op til den enkelte skole at afgøre, hvordan de vil opfylde kravet. Bevægelse skal i denne forbindelse ses som et didaktisk princip, der har til formål at styrke elevernes læring. Bevægelse kan have mange former: Idrætsundervisning Bevægelse som led i undervisningsøvelser Korte brain-breaks 

7 Målgrupper, optagelse og adgangskrav

8 

9 Adgangskrav til erhvervsuddannelser
Krav om 02 i dansk og matematik fra 9./10. klasse Undtagelse for: Elever med uddannelsesaftale Elever med anden gennemført ungdomsuddannelse og som gennem denne uddannelse kan dokumentere bestået dansk og matematik svarende til adgangskravene. Mulighed for optagelse via helhedsvurdering på baggrund af faglig prøve og samtale Samtale skal afholdes, også selv om eleven dumper til test Erhvervsskolerne skal revurdere UUs parathedsvurdering, når eleven er vurderet ikke-uddannelsesparat, men har bestået adgangskravene 

10 Optagelse Grundforløb 1
Elever kan bliver optaget til grundforløbets første del (jf. §5 i eud-loven) frem til et år efter 9. eller 10. klasse, dvs. i august måned året efter at ansøgeren har afsluttet 9. eller 10. klasse Grundforløb 2 Elever kan blive optaget til grundforløbets anden del (jf. §5a i eud-loven) ½ år efter 9. klasse eller efter udløbet af det år, hvor ansøgeren har opfyldt undervisningspligten eller afsluttet 10. klasse.

11 Vejledning af eleven om uddannelsesvalg
 Skolerne får en meget væsentlig rolle i vejledningen af eleverne om valg af uddannelse forud for grundforløbets 2. del. Det er væsentligt at tænke dette ind i sammensætningen af skolens udbud af fagretninger. Den enkelte elevs forudsætninger og faglige udvikling bliver en væsentlig parameter i vejledningen af eleven i forhold til de overgangskrav, der gælder for adgang til skoleundervisningen i den enkelte uddannelses hovedforløb.

12 Grundforløbets 1. del

13 Formål med grundforløbets 1. del
Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige kompetencer, opbygge modenhed og skabe grundlag for videreuddannelse. Styrke elevens bevidsthed om fremtidige valg og udfordringer I fokus er ungdomsuddannelsessigtet med plads til fællesskab, almen dannelse (herunder privatøkonomi, seksualundervisning, motion, sundhed og andre livskompetencer) De samme kompetencer opnås i alle 4 hovedområder, men skolerne tilrettelægger og gennemfører undervisningen med inddragelse af den erhvervsfaglige kontekst, som danner grundlag for elevens læring og uddannelsesmæssige afklaring. Kan kun begynde én gang på 1. del

14 Undervisningens tilrettelæggelse
 Undervisningens bærende element er faglige eksperimenter, cases og værkstedsarbejde. Undervisningen tilrettelægges på grundlag af anvendelsesorienterede faglige problemstillinger og med fokus på elevens undersøgende, eksperimenterende, kollaborative og reflekterende praksis. Undervisningen skal støtte elevens indlæring på tværs af fag og understøtte elevens faglige nysgerrighed. Undervisningen tilrettelægges så den understøtter elevens faglige progression. Undervisningen medvirker til at udvikle elevens faglige og personlige identitet og styrker dermed elevens afklaring af uddannelsesvalg.

15 Erhvervsintroduktion - før fagretningen
 Grundforløbets første del indledes med 2 ugers erhvervsintroducerende undervisning: Erhvervsintroduktion omhandler rammer og forudsætninger for udførelse af arbejdsprocesser. Faget omfatter metoder til strukturering og håndtering af arbejdsopgaver. Faget omfatter metoder, der kan styrke elevens kompetence til at udføre en arbejdsopgave under hensyntagen til arbejdsmiljø, sikkerhed og ergonomi. Endvidere omfatter faget introduktion til nogle erhvervstypiske arbejdsopgaver og processer, der kan styrke elevens forudsætninger for at træffe et valg af fagretning.

16 Fagretning på grundforløbets 1. del
Den enkelte skole skal udbyde fagretninger, der er tematiseret indenfor ét eller i begrænset omfang to hovedområder. Fagretningerne skal indeholde erhvervsfaglige karakteristika, der giver eleverne indblik i de enkelte uddannelser. En fagretning skal som hovedregel vise hen mod flere konkrete erhverv, og altid indebære, at de generelle erhvervsfaglige kompetencer, som undervisningen sigter på, ikke alene opnås ved at koncentrere undervisningen om et enkelt erhverv. Fagretningerne danner grundlag for skolernes holddannelser. Fagene integreres så vidt muligt i et helhedsorienteret, tværgående og projektorganiseret forløb. 

17 Pause 15 min!

18 Grundforløbets 2. del

19 Tekstdias

20 Grundforløbets 2. del – 20 uger
 Grundforløbets 2. del er rettet mod et specifikt hovedforløb. Det faglige udvalg formulerer overgangskrav til skoleundervisningen i hovedforløbet. Overgangskravene fastsættes i den enkelte uddannelsesbekendtgørelse. Overgangskravene kan bestå af: Grundfag, med niveau, bestå- eller evt. karakterkrav Krav om faglig viden, faglige færdigheder og kompetencer i relation til hovedforløbet Kompetencekrav svarende til certificering (f.eks. traktorkørekort, førstehjælp m.v.)

21 Overgangskrav i form af grundfag
Eksempler: Elektrikeruddannelsen: Dansk, matematik og fysik alle på niveau E, bestået Personvognsmekaniker: Dansk, matematik, engelsk og fysik på E-niveau, bestået Detailhandelsuddannelsen: Dansk og engelsk på D-niveau og erhvervsøkonomi, afsætning og informationsteknologi på C-niveau. Eleven skal samlet have opnået et gennemsnit på 2,0 i de anførte fag. Maler: Naturfag og dansk på E-niveau, bestået Se mere i den enkelte uddannelsesbekendtgørelse

22 Indhold i grundforløb 2. del
Uddannelsesspecifikt fag - 12 uger på tekniske uddannelser, 5 uger på merkantile uddannelser. Skal beskrives af skolerne efter uvm-skabelon og på grundlag af faglige udvalgs overgangskrav. Grundfag, jf. bekendtgørelse om grund- og erhvervsfag i erhvervsuddannelserne. Valgfag - skolen udbyder mindst tre af følgende fag, hvoraf støttefag skal være den ene: 1) Støttefag - fag der støtter elevens boglige eller praktiske læring. 2) Bonusfag - fag der giver elever mulighed for at fordybe sig i særlige faglige elementer og problemstillinger. 3) Grundfag, jf. bekendtgørelse om grund- og erhvervsfag i erhvervsuddannelserne. 4) Erhvervsfag 3 på niveau 2, jf. bekendtgørelse om grund- og erhvervsfag i erhvervsuddannelserne. 

23 Skabelon til det uddannelsesspecifikke fag
Bilag til hovedbekendtgørelsen Understøttes af elevplan ”Låst tekst” [Beskrivende tekst, skolen udfylder] Beskrivelse af grundlaget for grundforløbsprøven

24 Grundforløbsprøven  Grundforløbsprøven er en prøve i det uddannelsesspecifikke fag. Prøven skal skabe grundlag for at kunne bedømme elevens opfyldelse af de krav, som er fastsat for den pågældende uddannelse (overgangskravene: Viden, færdigheder og kompetencer). Prøven varer mellem 30 min og 7 timer. Opgaven kan omfatte en praktisk og en teoretisk del eller en af disse dele og stilles af skolen i samarbejde med andre relevante skoler og vedkommende faglige udvalg. De nærmere rammer for prøven fastsættes i beskrivelsen af det uddannelsesspecifikke fag i den lokale undervisningsplan. Skolen kan tilrettelægge grundforløbsprøven som gruppeprøve. Varigheden af en gruppeprøve er mindst 30 minutter pr. deltager i gruppen. Bedømmes bestået/ikke bestået. Prøven skal være bestået for at eleven kan påbegynde skoleundervisning i hovedforløbet medmindre det faglige udvalg bestemmer at dette ikke gælder for den enkelte uddannelse.

25 Summe-grupper Reform, der indebærer forandring
Hvilke forandringer fordrer reformen hos jer? Hvad skal være anderledes? - Grundforløbsundervisning nu – grundforløbsundervisning 2015? Ghita og Sandra – STUK/UVM