KURSISTERNES STUDIEFORBERENDE SKRIVNING

Præsentationer af emnet: "KURSISTERNES STUDIEFORBERENDE SKRIVNING"— Præsentationens transcript:

1 KURSISTERNES STUDIEFORBERENDE SKRIVNING
Konference for hf-lærere 16. November 2011 Adjunkt, ph.d. Peter Hobel – ifpr/SDU

2 Indledning – skriftsprogets funktion og begrebsapparat
Peter Hobel - IFPR - SDU

3 VYGOTSKY OG SKRIFTSPROGET (sociokulturel tilgang)
Skriftsproget er en anden sproglig funktion og en anden abstraktionsgrad end talesproget Det mangler materiel lyd - det indeholder forestillinger om ord, - det er uden samtalepartner Det er et sprog-om-sprog – tænkningens medie Det er fuldt udfoldet og dekontextualiseret – skriv helt ud Lokale medierende redskaber i sproget Fokus på sproget som genstand og ikke kun som medie Bevægelsen fra tanke- til tale- til skriftsprog er kognitive spring og ikke en teknisk transfer Fra nærmedie til fjernmedie og ZNU (tænke og formidling/inter til intra) G-faktor og F-faktor og transfer og samspil Peter Hobel - IFPR - SDU

4 ET SKRIVEDIDAKTISK SPØRGSMÅL
”Hvilket begrebsapparat kan lærere og elever anvende, når de i forbindelse med vejledning og responsgivning i enkeltfaglige sammenhænge og i fagligt samspil skal diskutere, hvordan skriftsproget kan anvendes til at producere viden og skabe mening?” Peter Hobel - IFPR - SDU

5 Forslag til et metabegrebsapparat
Peter Hobel - IFPR - SDU

6 KOMPETENCENIVEAUER Diskurskompetence
ELEVER OG LÆRERE SKAL KUNNE Diskurskompetence kende og anvende fagets fagbegreber anvende fagbegreberne i fagligt valide forklaringer Genrekompetence kende og anvende fagets genre- og skrivehandlingskonventioner Tekstkompetence skelne mellem teksttyper og kunne anvende dem produktivt opbygge en tekst i afsnit og indlede hvert afsnit med en emnesætning kende og anvende semantiske kæder skabe sammenhæng mellem sætninger med forskellige typer af koblinger Peter Hobel - IFPR - SDU 6

7 TRIADISK TILGANG TIL GENRER OG SKRIVEHANDLINGER
Referentialitet Brugen af skrivehandlingen viser kognitiv forståelse Skrivehandlinger Skrivehandlinger har tekstuel form har social brug YTRING Peter Hobel - IFPR - SDU

8 ProblemformuleringEN SOM DEN CENTRALE SKRIVEHANDLING I DE GYMNASIALE UDDANNELSERS OPGAVER
Peter Hobel - IFPR - SDU

9 PROBLEMFORMULERING Et undrenspørgsmål – med mulighed for undersøgelse
Eller et kontrolspørgsmål – med mulighed for matchsvar Pentagonen og et hf-fagligt svar (relevans, undren, metode&teori, design) Hvis stemme skal vi høre? Positionering Den gymnasiale opgave er rettet mod forklaring og argumentation (rationalet) Peter Hobel - IFPR - SDU

10 Sofies synopsis (word-fil)
Peter Hobel - IFPR - SDU

11 Skriftlighed i timerne
Peter Hobel - IFPR - SDU

12 ”DU ER PARTILEDER – HOLD EN VALGTALE”
Grupperne og genren Slogans og skift mellem ”de” og ”vi” Slogans, begrundelse (kausal konnektion) og ”vi” (Emic? – hvis stemme hører vi?) Lærerrespons Kommenterer ikke ovenstående – efterlyser ikke partiernes egne begrundelse Kommenterer på, om det er rigtigt, at partierne mener dette Og på, hvorfor partier iflg. samfundsfagslæreren har interesse i at fremføre de nævnte krav (Diskursfokus – emic eller etic? Hvis stemme hører vi?) Muligheden 1 Diskutere valgtalen som genre. Struktur, argumentation. Emic – fastholde, at det er partiets stemme, vi hører, og at der er en social brug (Fokus: Tekst, diskurs, social brug) Muligheden 2 Diskutere fra etic-vinkel. Evt. skrive en analyse (Genre? Samfundsfags forklaringer på partiernes politik. Samfundsfaglighed) (Ditto) Social brug Emic- og etic-skrivning kan fungere som fælles noter (Ditto) Peter Hobel - IFPR - SDU

13 Hvornår er en text faglig anerkendelsesværdig? Forhandling!
Peter Hobel - IFPR - SDU

14 MODEL TIL ANALYSE AF SKRIVEHÆNDELSER
Juni 2009

15 Konstellation af skrifthændelser
Tekstuel Tekstuelle kæder Diskursiv Diskursive transformationer Skriftbrug Serie af sociale handlinger Skriveordre … Elevtekst Lærer-respons Elev-interview Perspektiv Analyse- enhed Den basale analyseenhed er en konstellation af skrifthændelser. Består af: Skrivehændelsen = elevteksten. De andre tekster peger hen mod den. De øvrige: hændelser, hvori der indgår skrevet tekst, og som har metastatus i forhold til elevteksten. Fra elevens vinkel: en tekst, der læses (skriveordre), en tekst der produceres skriftligt (elevteksten) og en tekst der læses (lærerrespons) og en tekst, der produceres mundtligt (interview). Konstellationen ses som Tekstuelle kæder – med tekst som medierende værktøj studerer vi elevens tekstudformning igangsat af skriveordre, evalueret af lærer og kommenteret i interview. Tekstuelle træk – det diskursive selv. Hvilken STEMME vil den skrivende have, at vi hører med hensyn til form og stil? Skrivehandlinger, tekstsammenhæng iflg skriveordren og hvordan de realiseres, og hvordan læreren responderer. På globalt niveau: kohærens mellem skrivehandlinger og i semantiske kæder. Lokalt: funktionelle komponenter og kobling. Endvidere: mulige selvheder. Diskursive transformationer – med diskurs som medierende redskab. Hvordan approprierer eleven fagdiskursen. Hvilken autoritet tilskriver hun sig selv og andre. Forfatterselv. Serier af sociale handlinger – skrivning i kontexten. Hvordan positionerer eleven sig. Hvordan afbalancerer elevern de skriftpraktikker, der er til rådighed med de tilgængelige skriftkulturer. Den sociale interaktion omkring teksten.

16 MARIAS SKRIVERIDENTITET, RELIGION B - DE SIDSTE LINJER I EN RAPPORT
På sin vis er det meget overraskende at netop disse to har valgt at konvertere til islam, en religion med et stramt regelsæt. Begge herrer har ej været dydsmønstre; tværtimod! Der er et fantastisk ordsprog som beskriver netop dette: ”Når fanden bliver gammel, går han i kloster”. Peter Hobel - IFPR - SDU

17 3.g-elev og skrivningens funktioner (oktober 2010)
”Jeg får min opgavebeskrivelse, og så begynder jeg dagen før, den skal afleveres. Normalt - jeg er sådan lidt doven. Jeg ved ikke, om jeg er doven, jeg er bare, ja jeg udsætter bare altid tingene - sådan overspringshandlinger - så jeg plejer … så får jeg min opgavebeskrivelse, så starter jeg min computer, så laver jeg sådan nogle layoutoverskrifter og alt det der, og så skriver jeg så de ting ned i sådan punktform, som jeg skal kunne. Sådan, hvad for nogle spørgsmål, der måske er. Vi har lige haft en engelskaflevering om to taler fra Sydafrika, hvor vi så skulle fortælle om forskellen på de to taler, og hvad de er enige om - sådan noget, og så skriver jeg dem op meget nemt i punktform, så jeg kan svare på dem og sådan eliminere spørgsmålet ikke, og så laver jeg sådan en brainstorm, hvor jeg laver de to dokumenter. Så laver jeg selve stilen, og så laver jeg så min brainstorm, ikke. Så sidder jeg bare og researcher på internettet, ikke, og bøger vi har, og så skriver jeg bare en hel masse i noteform og sådan. Det er jo kun til mig selv, hvor jeg overstreger noget inde på computeren måske, og så sletter jeg i det, og så når jeg skal skrive det i min stil, så kan jeg lige sætte det ind, som jeg synes var relevant, og så kan jeg skrive det fint, og så kan jeg slette det fra min brainstorm, og så til sidst har jeg skrevet alt det fra min brainstorm, og så har jeg - så er jeg færdig, og så når man laver den der brainstorm eller mindmap, eller hvad man nu vil kalde det - jeg kalder det hjernestorm - det er … det hjælper mig til at tænke bedre og også med, så ved jeg også bare, jeg bliver nødt til at arbejde, og jeg bliver nødt til at tænke selv og fordybe mig i det, og så lærer jeg meget mere.” Peter Hobel - IFPR - SDU

18 KONFERENCE OM FAGDIDAKTIK OG SKRIFTLIGHED DEN 22. MARTS PÅ SDU
Keynote-speakers: Gert Rijlaarsdam og Ellen Krogh Workshops (bl.a. om samspil på hf) Forskningsfund fra projekt Forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed, der eksplorativt undersøger, hvordan elever lærer sig fag gennem skrivning og skrivning gennem fag, og hvordan eleverne udvikler skrivekompetence og skriveridentitet

19 EN ENKELT REFERENCE: Peter Hobel (2011): Skrive for at lære og løse problemer. In: Søren Harnow Klausen (red.): På tværs af fag. Fagligt samspil i undervisning, forskning og samarbejde. København: Akademisk Forlag Peter Hobel - IFPR - SDU