Oplæg fagmøde naturfag, fysik og kemi

Præsentationer af emnet: "Oplæg fagmøde naturfag, fysik og kemi"— Præsentationens transcript:

1 Oplæg fagmøde naturfag, fysik og kemi
EUC Lillebælt den 2. februar 2017 Oplæg v. chefkonsulent Ejnar Andersen Kontor for prøver, eksamen og test

2 Oplæg Ny grundfagsbekendtgørelse Naturfag Ændringer i fagbilag Fysik
Merit Oplevede problematikker Ny fagdidaktisk bog Naturfag Fysik Kemi

3 Ny grundfagsbekendtgørelse
Ny grundfagsbekendtgørelse BEK nr 683 af 08/06/2016 De væsentligste ændringer: §-delen Fritagelsesbestemmelser (merit og godskrivning) Ændringer/justeringer i de enkelte fagbilag

4 Ændringer i Naturfag 2.2. Kernestof
Naturfag består af elementer fra matematik, fysik, kemi, og biologi. Fagets indhold vægtes i forhold til elevens uddannelsesområde. Biologiske elementer er ikke obligatoriske og tilvælges efter relevans for elevens erhvervsuddannelse. Elevens selvstændige eksperimentelle arbejde skal have en fremtrædende plads i undervisningen.

5 Ændringer i Naturfag Dokumentation
Eleven arbejder løbende med dokumentation af sit naturfaglige arbejde. Hvis prøveform 1 vælges, udarbejder eleven to afsluttende dokumentationer for naturfaglige emner. Begge dokumentationer skal indeholde et eksperiment, som skal forklares naturfagligt og relateres til et erhvervsfagligt område. Dokumentationerne danner grundlag for den mundtlige prøve. Dokumentationerne skal godkendes af læreren, for at eleven kan deltage i den afsluttende prøve.

6 Ændringer i Naturfag 5.3.1. Eksaminationsgrundlag (1) Prøveform 1:
Eksaminationen tager udgangspunkt i én af de to godkendte dokumentationer, men begge dokumentationer kan, afhængigt af dokumentationernes indhold og eksaminationens forløb, indgå som eksaminationsgrundlag Der trækkes lod mellem de to dokumentationer. Ved elevens fremlæggelse inddrages relevant naturfagligt og erhvervsfagligt udstyr.

7 Ændringer i Naturfag 5.3.1. Eksaminationsgrundlag (2) Prøveform 2:
Eksaminationen tager udgangspunkt i en naturfaglig case. Casen stilles dagen før prøven af læreren. Eleven udarbejder en detaljeret disposition som oplæg til eksaminationen. Ved elevens fremlæggelse inddrages relevant naturfagligt og erhvervsfagligt udstyr. Der skal eksamineres bredt i faget.

8 Ændringer i Naturfag 5.3.2. Bedømmelsesgrundlag
Med udgangspunkt i eksaminationsgrundlaget bedømmes eleven i forhold til fagets mål: Prøveform 1) Karakteren for prøven gives på baggrund af en helhedsvurdering af elevens mundtlige og praktiske præstation og de to dokumentationer, dog med vægt på den mundtlige præstation. Prøveform 2) Karakteren for prøven gives på baggrund af en helhedsvurdering af elevens mundtlige og praktiske præstation.

9 Ændringer i Fysik Energiforsyning fjernet fra kernestoffet Niveau F
Energikilder, energiformer, energi-omsætning og energiforbrug Eksperimentel og kvantitativ behandling af omsætningen mellem energiformer Niveau E Energikilder, energiformer og energiomsætning Energiforbrug, effekt og virkningsgrad Niveau D Vedvarende energi Niveau C

10 Ændringer i Fysik 5.3.1. Eksaminationsgrundlag
Eksaminationen tager udgangspunkt i én af de to godkendte dokumentationer, men begge dokumentationer kan, afhængigt af dokumentationernes indhold og eksaminationens forløb, indgå som eksaminationsgrundlag. Der trækkes lod mellem de to dokumentationer. Der skal eksamineres således, at eleven prøves bredt i faget. Ved prøven inddrages relevant fysik- og erhvervsfagligt udstyr.

11 Ændringer i Fysik 5.3.2. Bedømmelsesgrundlag
Med udgangspunkt i eksaminationsgrundlaget bedømmes eleven i forhold til fagets mål, og karakteren for prøven gives på baggrund af en helhedsvurdering af elevens mundtlige og praktiske præstation og de to dokumentationer, dog med vægt på den mundtlige præstation.

12 Ændringer i Kemi 5.3.1. Eksaminationsgrundlag
Eksaminationen tager udgangspunkt i én af de to godkendte dokumentationer, men begge dokumentationer kan, afhængigt af dokumentationernes indhold og eksaminationens forløb, indgå som eksaminationsgrundlag. Der trækkes lod mellem de to dokumentationer. Der skal eksamineres således, at eleven prøves bredt i faget. Ved prøven inddrages relevant kemi- og erhvervsfagligt udstyr. .

13 Ændringer i Kemi 5.3.2. Bedømmelsesgrundlag
Med udgangspunkt i eksaminationsgrundlaget bedømmes eleven i forhold til fagets mål, og karakteren for prøven gives på baggrund af en helhedsvurdering af elevens mundtlige og praktiske præstation og de to dokumentationer, dog med vægt på den mundtlige præstation.

14 Godskrivning Godskrivning (hovedbekendtgørelsen)
§ 59. Ved fastlæggelse af den undervisning eleven skal gennemføre, skal eleven have godskrevet, hvad eleven har eksamensbeviser eller anden dokumentation for og elevens reelle kompetencer i øvrigt. Skolen træffer afgørelse om fritagelse for dele af uddannelsen på grundlag af godskrivning efter stk. 2-4 og i øvrigt efter reglerne om den enkelte uddannelse og andre regler om godskrivning. Det faglige udvalg kan afkorte uddannelsestiden, jf. § 57 i lov om erhvervsuddannelser.

15 Godskrivning Godskrivning (hovedbekendtgørelsen) § 59.
Stk. 3. Hvis godskrivning sker på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse, der ikke fuldt ud modsvarer indholdet af et undervisningsfag, som eleven får fritagelse for, kan skolen kræve, at eleven deltager i den undervisning i faget, som er nødvendig for at nå uddannelsens mål. Stk. 4. Skolen skal tilbyde eleven undervisning på højere niveau eller anden relevant undervisning i stedet for den undervisning, eleven fritages for, jf. dog stk. 6.

16 Godskrivning Fritagelse for grundfag (grundfagsbekendtgørelsen)
§ 10. En elev fritages for undervisning og prøve i et grundfag, hvis eleven har afsluttet eller bestået faget på samme eller højere niveau. Stk. 2. Fritagelse kan gives en elev, som dokumenterer at have: 1) aflagt prøve i faget og ved prøven opnået mindst beståkarakter, 2) opnået mindst beståkarakter som standpunktskarakter ved afslutningen af faget, hvis faget ikke er udtrukket som prøvefag eller faget ikke afsluttes med prøve, 3) opnået mindst beståkarakter som standpunkts- eller prøvekarakter for et undervisningsforløb på gymnasialt niveau af mindst 1 års varighed, hvor faget har været en del af undervisningen,

17 Godskrivning Fritagelse for grundfag
4) afsluttet faget med en anden fagbetegnelse eller i et undervisningsforløb, som efter skolens skøn kan træde i stedet for faget, når skolen finder, at de faglige mål for og det centrale indhold i det fag eller forløb, som eleven fritages for, er sammenligneligt med indholdet og målene i det fag, der gives fritagelse for eller 5) bevis for en realkompetencevurdering eller et deltagerbevis for bestået almen voksen uddannelse (AVU) i faget. Stk. 3. For afgørelser om fritagelse for grundfag gælder i øvrigt reglerne om godskrivning i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Stk. 4. Fritagelse for fag på G, F og E niveau med både mundtlig og skriftlig prøve kan kun gives, hvis begge prøver er bestået.

18 Prøve i fysik og kemi og naturfag (Naturfag prøveform 1)
F, E, D og C Eksaminations-grundlag Elevens dokumentationer - én eller begge. Ved prøven inddrages relevant fysik- og erhvervsfagligt udstyr. Bedømmelses-grundlag Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren for prøven gives på baggrund af en helhedsvurdering af elevens mundtlige og praktiske præstation og de to dokumentationer, dog med vægt på den mundtlige præstation. Fremsendelse til censor Elevens dokumentationer Indhold i undervisningen (LUP/læringsaktivitet) Plan for prøveafholdelse Gældende regler for uddannelsen/prøven, herunder lokal beskrivelse

19 En fagdidaktik for naturfagene Hvorfor undervise i naturfag?
Indhold En fagdidaktik for naturfagene Hvorfor undervise i naturfag? Læringsteoretisk baggrund for at undervise i naturfag Undersøgelsesbaseret undervisning IT i naturfagsundervisningen Sprog og kommunikation i naturfagene Evaluering i naturfagene Aktuelle udfordringer – et samlende perspektiv Litteratur

20 Undersøgelsesbaseret undervisning
Elevindflydelse og valgfrihed aftager Formulering af spørgsmål Eleverne stiller spørgsmålet Eleverne vælger mellem spørgsmål Eleverne spidsformulerer lærerens spørgsmål Eleverne arbejder ud fra lærerens spørgsmål Prioritering af forskellig evidens Eleverne vælger evidensgrundlag og indsamler data Eleverne får anvist, hvilke data de skal indsamle Eleverne får nogle data, de skal analysere Eleverne får nogle data og retningslinjer for analysen Evidensbaserede forklaringer Eleverne formulerer forklaringer ud fra evidens Eleverne får vejledning i processen Eleverne får vist mulige måder at forbinde empirien med forklaring Eleverne får serveret evidensen Forklaringer baseret på videnskabelig viden Selvstændig indsamling af info fra andre kilder Opmærksomheden henledes på kilder til relevant viden Mulige koblinger til relevant faglig viden udpeges for eleverne Eleverne får et direkte link til al relevant teori Kommunikation af resultater og forklaringer Eleverne formulerer forklaringer og argumenter Eleverne bliver vejledt i forhold til formuleringen Eleverne får guidelines i forhold til formuleringen Eleverne får punktopstillet skabelon for kommunikation

21 It i naturfagsundervisningen
Vigtige it-former 1 LMS, smartboards Almene former Fagnære former 2 E-bøger 3 www 4 Tekstbehandlings- og præsentationsprogrammer 5 Video og mobiltelefoner 6 Sociale medier, blogs, wikis 7 Programmering, hjemmesideproduktion 8 Faglige multimedie-gameplays, rollespil 9 Faglige databaser 10 Regneark, CAS 11 Simulering og modellering 12 Datalogging/capture

22 Spørgsmål til drøftelse
Prøve Gruppeprøve? Praktisk prøve? – hvordan? Flere elever i samme lokale med praktisk arbejde? Forberedelsestid? Dokumentation Hvor omfattende skal dokumentationen være? Indholdet i dokumentationen? – snævert eller bredt? Individuel eller gruppeudarbejdet dokumentation? Eksperimentelt arbejde Gode ideer til eksperimentelt arbejde Indholdsvalg og helhedsorienteret undervisning Fastlæggelse og beskrivelse af indhold Hvem underviser i hvad?

23 Nyhedsbrev fysik og kemi og naturfag
Link til emu – grundfagsside: Tilmelding til nyhedsbrev: