EUD-elever, motivation og undervisning

Præsentationer af emnet: "EUD-elever, motivation og undervisning"— Præsentationens transcript:

1 EUD-elever, motivation og undervisning
NEXT konference København November 2016 KORT OM RAMMEN FOR OPLÆGGET: Tage workshops konceptet alvorligt. Derfor: 3. Korte oplægsrunder afløst af diskussionsrunder og korte opsamlinger. Hver runde minutter. Arnt Louw,

2 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk
Opstart / intro Jeg hedder Arnt Louw og jeg har gået på tømrergrundforløbet i 5 uger for at se, hvordan det er at være elev i en erhvervsuddannelse. Og det gav anledning til mange sjove, overraskende og berigende oplevelser. En af de første handler om opstarten og introen til uddannelsen. Billede 1: På første dag: rundvisning på skolen første dag. Arnt Louw,

3 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk
Opstart / intro 4 punkter, der angiver, at man som elev skal møde til undervisningen, være studieaktiv, følge lærerens anvisninger og rydde op efter sig. 3 punkter der omhandler anvisninger i forbindelse med udeblivelse eller fritagelse fra undervisning eller sygdom. 3 punkter der omhandler uacceptabel adfærd på skolen, såsom indtagelse af øl, spiritus, stoffer, vold, mobning, chikane eller kriminel adfærd. 2 punkter der angiver, at man skal lægge blade og aviser væk, slukke mobiltelefoner og musikafspillere samt, at man kan nægtes adgang til eksamen, hvis man ikke opfylder undervisningspligten eller ikke har løst de opgaver, skolen stiller. 1. punkt, der gør det klart, at man er erstatningspligtig over for skolens for bortkommet materiale, bøger eller værktøj. Efter gennemgangen spørger en af de andre elever, om man må komme i sort arbejdstøj. ”Du må komme i den farve du vil. Tømrere er hvide, men jeg er ligeglad, hvad farve du kommer i!” – svarer læreren. Arnt Louw,

4 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk
Hvordan ser den gode introduktion til faget / overgang til erhvervsuddannelsen ud? Overgange og opstart er altid sårbare perioder, så hvordan er det, vi ‘præsenterer’ faget og skolen og det at være elev på skolen? Kan vi gøre det bedre / anderledes end vi gør i dag? Arnt Louw,

5 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk
Motivation – indre / ydre? Arnt Louw,

6 Motivations-orienteringer Præstationsmotivation Involveringsmotivation
Vidensmotivation Præstationsmotivation Mestringsmotivation Relationsmotivation Involveringsmotivation Udviklet med udgangspunkt i motivationsteoretiske perspektiver – og de unges fortællinger…..Hvad der opleves som MENINGSFULDT er den samlende ramme. Ikke udtømmende for alle sammenhænge – på alle tider. Nogle perspektiver vil gå igen – andre vil glide ud/have mindre fremtrædende karakter – og nye vil komme til. Perspektiverne kan ikke stå alene, men skal tænkes som i kombination med hinanden og som analyse af forskellige sider af motivationen, man kan arbejde relationelt og kontekstuelt med. Modellen er IKKE tænkt som et redskab til at typologisere forskellige unge og deres motivationsorienteringer, men er i stedet tænkt som refleksionsredskab til undervisere. vi håber den vil kunne bruges som afsæt for diskussioner i lærergruppen, til at sætte spot på hvilke motivationsorienteringer, man særligt har fokus på - og hvilke man med fordel måske kunne arbejde mere med. Arnt Louw,

7 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk
Michael (lærer) tager fat på de to stykker træ Magnus (elev) er kommet med og forklarer og viser på træet. Magnus sidder og følger meget intenst med i forklaringen med den ene hånd på panden. Han er ikke helt med og Michael forklarer igen. Magnus virker meget interesseret og fokuseret. Til sidst er han med og skal til at gå for at gå videre med opgaven: Michael: ”Kom lige inden du går i gang med det næste. Der er noget, jeg skal vise dig, inden du skal i gang med det”. Magnus: ”Ok”. Går med træet – tydeligt tilfreds og ivrig efter at komme videre Vidensmotivation: [Michael [lærer]: ”Det her kaldes et sadelmærke. Det bruger man, når man laver spær og tag. Her er det vigtigt, at man bibeholder 3/5 dele af træets tykkelse. Det kan man godt skrive sig bag øret, for det er godt at huske. Lige meget hvor tykt træet er, så bibeholder man 3/5 dele. Det vil du blive spurgt om mange gange”]. (Observationer, tømrergrundforløbet Tab af motivation: Læreren går rundt og hjælper og der er en del elever, der hiver i ham. Både Kim og jeg venter på at få hjælp, men der er hele tiden elever, der råber højere og er mere ’på’ læreren, og trænger sig ind foran i køen. Det bliver frokostpause og læreren når ikke at komme over til os. Arnt Louw,

8 Hvilke motivations orienteringer har vi særligt fokus på?
Hvilke kunne vi styrke i vores undervisning? Motivation er dermed også noget, man kan arbejde med og som skifter fra fag til fag og fra time til time. Fra skole til skole. Motivation hos elever er ikke bare noget der er eller ikke er, men i langt højere grad noget der opstår i læringssituationer og pædagogiske møder. Dermed bliver det også relevant at kigge nærmere på disse møder. Og det er lige præcis det, jeg har gjort i min afhandling. Arnt Louw,

9 Elevsynet - hvad ser man?
I pausen bliver der låst til pc-rummet og alle skal ud. Flere elever vil gerne blive siddende og arbejde men det må man åbenbart ikke. Nogle elever har dog opdaget at havedøren er åben og går ind af den og åbner for os andre. Vi går ind og går i gang med at tegne videre. Da læreren kommer tilbage siger han bare: ”Hvordan er I kommet ind? Hvem har åbnet for jer!?”.

10 En del er ret trætte af, at vi har idræt. Bl. a. Niels og Karsten
En del er ret trætte af, at vi har idræt. Bl.a. Niels og Karsten. Det er ikke fordi de ikke vil dyrke idræt, men det tager tid fra det faglige og forlænger grundforløbet. De to og nogle stykker mere fra deres gruppe boykotter da også idrætten i dag og står og arbejde videre i værkstedet. Da vores vikar senere spørger dem, om de ikke vil have idræt siger de, at de hellere vil arbejde i værkstedet. De kompetente eud-elever!!! Mange vil faktisk gerne lære noget. (indgangsreplik i min artikel i DPT 1/12) Selvfølgelig er eleverne forskellige, men meget afhænger af øjnene der ser og hvis man ser på eleverne på nye måder, kan man opdage nye ting ved dem. Ikke for at sige, at alt er godt, men min oplevelse er, at der faktisk er mange af eleverne, der er motiverede og engagerede for deres erhvervsuddannelse og tildeles bliver skuffede, fordi deres motivation og engagement ikke bliver mødt som de havde forventet det. Det har fået mig til at spørge: - Hvad er opgaven? - Hvordan kan vi skabe gode koblinger mellem de forskellige tiltag på eud og selve uddannelsen? - Hvordan kan vi fremme fællesskabende fagligheder blandt eleverne?

11 Hvilke forventninger har vi til eleverne? Hvad kan de forvente af os?
Idræt som socialpædagogisk fastholdelsestiltag – fastholdelse eller faglighed? Vikaren: ”Nå ja, så længe I laver noget her i værkstedet, så kan det jo ikke være helt skidt”. Pointen er at fastholdelseslogikken har selvstændiggjort sig til et særskilt fagfelt med en stærk klassifikation og grænsedragning til den restende del af erhvervsfagligheden (Louw & Katznelson 2015)

12 Workshop Runde 1: Hvordan ser ‘den gode introdag’ ud? (gode opstart?)
Hvilke motivations orienteringer har vi særligt fokus på? Hvilke kunne vi styrke i vores undervisning? Runde 3: Hvilke forventninger har vi til eleverne? Hvad kan de forvente af os?