Forlig med PLO og betydningen for praksisplanerne Oplæg for medlemmer af praksisplanudvalgene Formålet med KLs udspil om Det Nære Sundhedsvæsen er at.

Præsentationer af emnet: "Forlig med PLO og betydningen for praksisplanerne Oplæg for medlemmer af praksisplanudvalgene Formålet med KLs udspil om Det Nære Sundhedsvæsen er at."— Præsentationens transcript:

1 Forlig med PLO og betydningen for praksisplanerne Oplæg for medlemmer af praksisplanudvalgene
Formålet med KLs udspil om Det Nære Sundhedsvæsen er at skitsere en strategi for etableringen af et stærkt nært sundhedsvæsen. Udspillet vil være et pejlemærke for KL og kommunernes arbejde på sundhedsområdet i de kommende år og danne grundlag for den fremadrettede dialog med staten og regionerne om fremtidens nære sundhedsvæsen. Opgave- og strukturreformen har igangsat en markant udvikling af kommunernes rolle i sundhedsvæsenet. De nye opgaver inden for borgerrettet og patientrettet forebyggelse, genoptræning og rehabilitering samt den stigende opgavetyngde i hjemmepleje og hjemmesygepleje betyder, at kommunerne i dag er en central aktør på sundhedsområdet. Udspillet giver en række bud på, hvordan man i det nære kan udvikle sammenhængende rehabiliterings- og sygeplejeydelser, og peger på hvordan samarbejdet mellem kommunerne og almen praksis samt sygehusene kan udvikles med henblik på at løse sundhedsopgaven mere effektivt. Desuden understreger udspillet nødvendigheden af, at de nære sundhedsydelser tænkes sammen med tilgrænsende velfærdsområder som ældrepleje, socialpsykiatri og beskæftigelsesindsatsen.

2 Disposition Fortællingen om det nære sundhedsvæsen
Kommunernes samarbejde med almen praksis Den nye sundhedslov – praksisplaner og sundhedsaftaler Den nye overenskomst – og lidt om forhandlingsforløbet Perspektiver ved aftalen Det forestående arbejde i praksisplanudvalgene

3 PLO stemte ja 57 % bakkede op om repræsentantskabets beslutning om at godkende forhandlingsaftalen 40% imod 3% hverken for eller imod 94,2% deltagelse af de stemmeberettigede

4 Fortællingen om det nære sundhedsvæsen

5 Det nære sundhedsvæsen - Kommunernes fælles sundhedspolitik
Forebyggelse er fundamentet – og løsningen, hvis vi skal undgå, at så mange får livsstilsbetinget sygdom fremover Kommunerne skal levere sammenhængende indsatser på tværs af forvaltningsområder Kommunerne bør arbejde mere sammen om opgaveløsningen Kommunerne skal arbejde mere evidensorienteret Almen praksis er den væsentligste lægefaglige ressource i det nære sundhedsvæsen

6 Kommunernes samarbejde med almen praksis

7 Den praktiserende læge er tovholderen i sundhedsvæsenet
Almen praksis er den primære leverandør af lægefaglige ydelser i det nære sundhedsvæsen Samarbejdet med kommuner relaterer sig især til ældre, kronisk syge og borgere med lettere psykisk sygdom Samarbejdet skal styrkes i takt med, at der kommer stadig flere og mere komplekse opgaver i det nære sundhedsvæsen Målet er at udnytte begge parters viden om den enkelte borger for at opnå bedst mulig sammenhæng mellem den lægelige behandling og kommunens ydelser Almen praksis skal være den primære leverandør af lægefaglige ydelser i det nære sundhedsvæsen, og KL og kommunerne ønsker en stærk almen praksis, som kan bidrage til at sikre høj kvalitet i de nære tilbud. Der er imidlertid behov for at styrke samarbejdet fremadrettet i takt med, at der kommer flere og ofte mere komplekse sundhedsfaglige problematikker i det nære sundhedsvæsen. Almen praksis bør have klart definerede opgaver i forhold til kommunerne vedrørende opfølgende hjemmebesøg og medicingennemgang for ældre medicinske patienter, tilsyn med ældre der befinder sig på akut- og aflastningspladser, henvisning til forebyggelses og rehabiliteringstilbud for bl.a. kronisk syge og styrket samarbejde med jobcentrene om sygemeldinger. Kommunerne vil få brug for flere lægefaglige kompetencer udefra. Det er oplagt, at bruge den lægefaglige ekspertise, der allerede er til stede lokalt i almen praksis frem for at ansætte læger i kommunen. I særlige tilfælde kan den lægefaglige ekspertise hentes fra sygehusafdelinger. Hvis almen praksis skal kunne løfte disse opgaver i kommunerne vil det kræve et mere formaliseret samarbejde via overenskomster og sundhedsaftaler. Der er behov for at få lægerne langt mere forpligtet af sundhedsaftalerne end tilfældet er i dag. Sundhedsaftalerne indgås i dag mellem de to sundhedsmyndigheder, kommunerne og regionerne. Dette er et godt princip, der ikke skal laves om. Men der er behov for at partnerne udvikler en model der sikre, at sundhedsaftalerne udmøntes på forpligtende vis af de lokale læger.

8 Samtidige forløb kræver tæt samarbejde med almen praksis
Kommuner har efterspurgt bedre tilgængelighed til almen praksis vedr. borgere, hvor kommunerne har ansvar for dele af den sundhedsfaglige indsats Efterspørgsel efter flere hjemmebesøg hos borgere, herunder på midlertidige pladser, der ikke kan komme til egen læge og hvis tilstand er under forværring med risiko for unødig indlæggelse Medicinhåndtering, herunder sikring af korrekt medicinering efter udskrivelse, eller for borgere der følges i ambulatorier

9 Hidtidig overenskomst (2011)
Obligatoriske kommunalt-lægelige udvalg Økonomistyring i form af økonomiprotokollat Flere praksisformer – fx satellit praksis Formalisering af høring af kommunerne i forhold til praksisplaner Praksisplaner udarbejdes i samarbejdsudvalg Begge parter har veto i samarbejdsudvalg (paritetisk system) Medicinhåndtering og tilgængelighed som en del af lægers basisforpligtelse Almen praksis skal være den primære leverandør af lægefaglige ydelser i det nære sundhedsvæsen, og KL og kommunerne ønsker en stærk almen praksis, som kan bidrage til at sikre høj kvalitet i de nære tilbud. Der er imidlertid behov for at styrke samarbejdet fremadrettet i takt med, at der kommer flere og ofte mere komplekse sundhedsfaglige problematikker i det nære sundhedsvæsen. Almen praksis bør have klart definerede opgaver i forhold til kommunerne vedrørende opfølgende hjemmebesøg og medicingennemgang for ældre medicinske patienter, tilsyn med ældre der befinder sig på akut- og aflastningspladser, henvisning til forebyggelses og rehabiliteringstilbud for bl.a. kronisk syge og styrket samarbejde med jobcentrene om sygemeldinger. Kommunerne vil få brug for flere lægefaglige kompetencer udefra. Det er oplagt, at bruge den lægefaglige ekspertise, der allerede er til stede lokalt i almen praksis frem for at ansætte læger i kommunen. I særlige tilfælde kan den lægefaglige ekspertise hentes fra sygehusafdelinger. Hvis almen praksis skal kunne løfte disse opgaver i kommunerne vil det kræve et mere formaliseret samarbejde via overenskomster og sundhedsaftaler. Der er behov for at få lægerne langt mere forpligtet af sundhedsaftalerne end tilfældet er i dag. Sundhedsaftalerne indgås i dag mellem de to sundhedsmyndigheder, kommunerne og regionerne. Dette er et godt princip, der ikke skal laves om. Men der er behov for at partnerne udvikler en model der sikre, at sundhedsaftalerne udmøntes på forpligtende vis af de lokale læger.

10 Den nye sundhedslov – praksisplaner og sundhedsaftaler

11 Sundhedsaftalerne Evalueringen af kommunalreformen fra marts konkluderede, at der var behov for at styrke sundhedsaftalerne 5 sundhedsaftaler frem for 98 Almen praksis skal i højere grad integreres i det samlede sundhedsvæsen og forpligtes ift. sundhedsaftalerne Det tværgående samarbejde mellem regioner, kommuner og almen praksis skal styrkes fx ved at arbejde med integrerede løsninger Der er behov for større fleksibilitet ift. at kunne trække på hinandens kompetencer på tværs af sundhedsvæsenet

12 Nye praksisplaner og praksisplanudvalg - 1
Med sundhedsloven oprettes nye praksisplanudvalg som tager praksisplanlægningen ud af de paritetiske system Solid kommunal repræsentation (kommuner 5, regioner 3, PLO 3, region formand og næstformand) Målsætning: Øget sammenhæng og koordination i sundhedsindsatsen i feltet mellem region, kommuner og praktiserende læger Styrke almen praksis’ samarbejde med kommunen og andre aktører omkring patientforløb, herunder sikring af sundhedsaftalens gennemførelse på praksisområdet Styrke almen praksis’ rolle i det regionale sundhedsvæsen, herunder sammenhæng til øvrige planer på sundhedsområdet Almen praksis skal være den primære leverandør af lægefaglige ydelser i det nære sundhedsvæsen, og KL og kommunerne ønsker en stærk almen praksis, som kan bidrage til at sikre høj kvalitet i de nære tilbud. Der er imidlertid behov for at styrke samarbejdet fremadrettet i takt med, at der kommer flere og ofte mere komplekse sundhedsfaglige problematikker i det nære sundhedsvæsen. Almen praksis bør have klart definerede opgaver i forhold til kommunerne vedrørende opfølgende hjemmebesøg og medicingennemgang for ældre medicinske patienter, tilsyn med ældre der befinder sig på akut- og aflastningspladser, henvisning til forebyggelses og rehabiliteringstilbud for bl.a. kronisk syge og styrket samarbejde med jobcentrene om sygemeldinger. Kommunerne vil få brug for flere lægefaglige kompetencer udefra. Det er oplagt, at bruge den lægefaglige ekspertise, der allerede er til stede lokalt i almen praksis frem for at ansætte læger i kommunen. I særlige tilfælde kan den lægefaglige ekspertise hentes fra sygehusafdelinger. Hvis almen praksis skal kunne løfte disse opgaver i kommunerne vil det kræve et mere formaliseret samarbejde via overenskomster og sundhedsaftaler. Der er behov for at få lægerne langt mere forpligtet af sundhedsaftalerne end tilfældet er i dag. Sundhedsaftalerne indgås i dag mellem de to sundhedsmyndigheder, kommunerne og regionerne. Dette er et godt princip, der ikke skal laves om. Men der er behov for at partnerne udvikler en model der sikre, at sundhedsaftalerne udmøntes på forpligtende vis af de lokale læger.

13 Nye praksisplaner og praksisplanudvalg - 2
Praksisplanen bliver en plan der konkretiserer opgaver og binder ressourcer Sikre den nødvendige lægekapacitet i alle regionens områder, således at alle borgere kan få et almenmedicinsk tilbud Der vil komme mere tynge i praksisplanerne i takt med at flere emner og opgaver indarbejdes i planen Forummet hvor kommunerne (med regionen) kan indgå aftaler med praktiserende læger om sygesikringsopgaver

14 Underliggende aftaler
Sammenhæng mellem sundhedsaftaler, praksisplaner og underliggende aftaler Sundhedsaftaler Politisk aftale mellem kommuner og region. Sætter rammerne for samarbejdet om sundhedspolitikken i regionen. Forhandles af sundhedskoordinationsudvalget. Praksisplaner Udmønter sundhedsaftalen fsva. samarbejdet med almen praksis og øvrige temaer vedr. samarbejde med almen praksis. Forhandles i praksisplanudvalget. Regionen har den endelige kompetence. Underliggende aftaler Aftale mellem kommuner/region og de praktiserende læger lokalt om vilkårene (ressourcer) for lægernes arbejde med praksisplanens indhold

15 Praksisplanudvalg og samarbejdsudvalg – roller?
Regionen bestemmer i sidste ende Kapacitet – hvor skal ydernumre placeres og hvor mange er der behov for Sikre sammenhæng til sundhedsaftalerne Opgaver – herunder sygebesøg, indsatser for borgere med visse psykiske lidelser, kronikere mv. Efter planen foreligger forhandles underliggende aftale Samarbejdsudvalg Paritetisk sammensat – beslutninger ved enighed Fortolkning af overenskomsten – overholder den enkelte læge reglerne? Personsager/klagesager Landssamarbejdsudvalg er ankeinstans Almen praksis skal være den primære leverandør af lægefaglige ydelser i det nære sundhedsvæsen, og KL og kommunerne ønsker en stærk almen praksis, som kan bidrage til at sikre høj kvalitet i de nære tilbud. Der er imidlertid behov for at styrke samarbejdet fremadrettet i takt med, at der kommer flere og ofte mere komplekse sundhedsfaglige problematikker i det nære sundhedsvæsen. Almen praksis bør have klart definerede opgaver i forhold til kommunerne vedrørende opfølgende hjemmebesøg og medicingennemgang for ældre medicinske patienter, tilsyn med ældre der befinder sig på akut- og aflastningspladser, henvisning til forebyggelses og rehabiliteringstilbud for bl.a. kronisk syge og styrket samarbejde med jobcentrene om sygemeldinger. Kommunerne vil få brug for flere lægefaglige kompetencer udefra. Det er oplagt, at bruge den lægefaglige ekspertise, der allerede er til stede lokalt i almen praksis frem for at ansætte læger i kommunen. I særlige tilfælde kan den lægefaglige ekspertise hentes fra sygehusafdelinger. Hvis almen praksis skal kunne løfte disse opgaver i kommunerne vil det kræve et mere formaliseret samarbejde via overenskomster og sundhedsaftaler. Der er behov for at få lægerne langt mere forpligtet af sundhedsaftalerne end tilfældet er i dag. Sundhedsaftalerne indgås i dag mellem de to sundhedsmyndigheder, kommunerne og regionerne. Dette er et godt princip, der ikke skal laves om. Men der er behov for at partnerne udvikler en model der sikre, at sundhedsaftalerne udmøntes på forpligtende vis af de lokale læger.

16 Den nye overenskomst – og lidt om forhandlingsforløbet

17 Langt forløb – store brydninger
Forhandlinger startede for 22 måneder siden Sammenbrud, opsagt overenskomst, lovindgreb, meget tæt på konflikt Lægerne splittede Loven fastlægger et nyt set-up for almen praksis – men loven gav ikke alle løsningerne Meget skulle fastlægges i forhandlingerne 1813

18 Forligets overskrifter
Decentralisering - markant kommunalt aftryk på resultatet Tilpasning af overenskomsten til den nye sundhedslov Bedre økonomistyring Mere efteruddannelse Øget kvalitet Overenskomstperioden er 3-årig og løber fra september 2014-september 2017

19 Overenskomsten udviklingskontrakt - en ny retning
Beskrivelsen af almen praksis rolle i det nære sundhedsvæsen er ændret – blandt andet ved: Tydeligere at lægerne skal være tilgængelige for kommunernes personale, når kommunerne henvender sig på vegne af en borger, der ikke selv kan henvende sig til lægen. Præciseringer omkring lægens ansvar if. medicinhåndtering Commitment til at lægerne går ind i praksisplanudvalget med henblik på at udvikle almen praksis sammen med kommuner og regioner

20 Decentralisering Der er skabt mulighed for:
At kommuner, regioner og PLO i praksisplanen kan fastlægge dækkende indsatser omkring sygebesøg og indsatser for visse psykiske syge Samtidig udlægges den centrale overenskomsts økonomi vedr. sygebesøg og samtaleterapi til lokal forhandling Herved kan man lokalt lave helhedsløsninger, hvor den centrale økonomi indgår i det lokale prioriteringsrum Helhedsløsningerne kan også omhandle andre emner – eksempelvis emner fra sundhedsaftalerne

21 Decentralisering, økonomi
Fastlægges indsatserne vedr. sygebesøg og samtaleterapi og andre emner til praksisplanerne, så Flyttes den centrale økonomi vedr. opgaverne ud lokalt, ca. 210 mio.kr. Kommunerne tilfører lokalt mindst 100 mio. kr. i overenskomstperioden til almen praksis. Regionerne gør det samme Når midlerne er indfaset, er det et varigt årligt løft af rammen for almen praksis med mindst 200 mio. kr. Midlerne er ikke underlagt central økonomisk styring (undtaget fra økonomiprotokollatet). Evt. styring fastlægges i givet fald lokalt

22 Eksempler på, hvad som kan aftales
Dækning af akut/midlertidige pladser Nye organisationsformer omkring sygebesøg på plejecentre Henvisningsprocedure til sub-akutte tilbud (fx akutteams) Henvisningsprocedurer for kronisk syge borgere til kommunale tilbud Aftaler om bedre medicinhåndtering Krav til tilgængelighed i forhold til lægerne/kommunale sundhedspersoner - henvendelsestidspunkter Aftaler om anvendelse af kommunale sygeplejesker i forhold til udskrevne patienter Almen praksis skal være den primære leverandør af lægefaglige ydelser i det nære sundhedsvæsen, og KL og kommunerne ønsker en stærk almen praksis, som kan bidrage til at sikre høj kvalitet i de nære tilbud. Der er imidlertid behov for at styrke samarbejdet fremadrettet i takt med, at der kommer flere og ofte mere komplekse sundhedsfaglige problematikker i det nære sundhedsvæsen. Almen praksis bør have klart definerede opgaver i forhold til kommunerne vedrørende opfølgende hjemmebesøg og medicingennemgang for ældre medicinske patienter, tilsyn med ældre der befinder sig på akut- og aflastningspladser, henvisning til forebyggelses og rehabiliteringstilbud for bl.a. kronisk syge og styrket samarbejde med jobcentrene om sygemeldinger. Kommunerne vil få brug for flere lægefaglige kompetencer udefra. Det er oplagt, at bruge den lægefaglige ekspertise, der allerede er til stede lokalt i almen praksis frem for at ansætte læger i kommunen. I særlige tilfælde kan den lægefaglige ekspertise hentes fra sygehusafdelinger. Hvis almen praksis skal kunne løfte disse opgaver i kommunerne vil det kræve et mere formaliseret samarbejde via overenskomster og sundhedsaftaler. Der er behov for at få lægerne langt mere forpligtet af sundhedsaftalerne end tilfældet er i dag. Sundhedsaftalerne indgås i dag mellem de to sundhedsmyndigheder, kommunerne og regionerne. Dette er et godt princip, der ikke skal laves om. Men der er behov for at partnerne udvikler en model der sikre, at sundhedsaftalerne udmøntes på forpligtende vis af de lokale læger.

23 Perspektiver ved aftalen

24 Perspektiverne er store
De borgere, som har mange kontakter i feltet mellem almen praksis, kommuner og regioner, kan blive vinderne - svage ældre, borgere med visse psykiske lidelser og kronikere Kommunerne bliver en reel medspiller omkring udvikling, forpligtelse og ressourceforbrug if. almen praksis Platform for godt samarbejde med regionerne Regioner og læger vil også have ønsker til kommunerne

25 Det forestående arbejde i praksisplanudvalgene

26 Praksisplan i to tempi 1. maj 2014 – praksisplan (del 1) foreligger
Herefter procesforløb med henblik på at forberede praksisplan (del 2) Kapacitet Emner fra sundhedsaftalen indarbejdes Sygebesøg og indsatser for visse psykisk syge Andre emner – eksempelvis tilgængelighed, medicinhåndtering, kronikere mv. Praksisplan (del 2) fastlægges Herefter forhandles og indgås en underliggende aftale omkring ressourcer

27 Praksisplan del 1 Praksisplan del 2 2014 2015
Overvejelser omkring rådgivning vedrørende indfasning af praksisplanerne Emner til Praksisplanen (del 1): Lægedækning og kapacitet Gennemgang af Vejledningen fra SST med henblik på at fastlægge en plan for implementering af de i vejledningen fastsatte pejlemærker Tilgængelighed – kommunernes personale (om muligt – ellers kan det besluttes, at emnet skydes til PP2) Medicinhåndtering (om muligt - ellers kan det besluttes, at emnet skydes til PP 2) Emner til Praksisplanen (del 2): Indsatser for psykisk syge Sygebesøg, herunder akutpladser, plejecentre mv. Evt. spørgsmål vedr. tilgængelighed og medicinhåndtering, jf. emner til Praksisplanen del 1. Praksisplan del 1 2014 Endelig færdig maj 2014 Praksisplan del 2 2015 Endelig færdig maj 2015 Underliggende aftale forhandles inden udgangen af 3. kvartal 2014 Regioner, kommuner og læger forbereder praksisplan 2 3. Kvartal 2014 til maj 2015 Underliggende aftale forhandles inden udgangen af 3. kvartal 2015 Forberedelse af praksisplan del 2: Forberedelse, input og koordination: Drøftelse af de obligatoriske emner til praksisplan 2 (indsatser for psykisk syge, sygebesøg) Fortsat drøftelse af pejlemærkerne i vejledningen fra SST (eks. forløbsprogrammer og ind- og udskrivningsforløb) Analyse af sundhedsaftalens konsekvenser, herunder drøftelse i SKU Kommunalt lægelige udvalg diskuterer ønsker til sundhedsindsatsen Kommunalt lægelige udvalg indsender evt. ønsker til praksisplanudvalget Analyse og drøftelse af fremtidige kapacitetsudfordringer og lægedækningsprognoser Drøftelse af mulighederne for at praksis med særlig kapacitet kan løfte en større del af indsatserne Kommunale sundhedstilbud beskrives og drøftes if. praksisplanen Analyse af rekruttering og fastholdelsesindsatsen overfor læger (lægernes individuelle behov) Drøftelse af evt. lokal behov for yderligere eller specifik lægelig efter- og videreuddannelse Evaluering af eksisterende emner fra Praksisplan del 1

28 Hvordan kommer kommunerne godt fra start? - 1
Stort arbejde mellem kommunerne Afklare kommunernes behov Afklare kompetencefordeling – praksisplanudvalget skriver regninger ud på alle kommuners vegne Prioritering – tale med én stemme Sammenhæng mellem ønsker og økonomi Fleksible forhandlingsmandater Videndeling Dialog med region og læger Hvad er vigtigt for de to andre parter? Hvad ser de af muligheder? Hvad har de af bekymringer? Hvilke forventninger har lægerne til kommunerne? Hvilke forventninger har regionen til kommunerne? Hvad kan kommunerne levere for at styrke målet om øget sammenhæng og koordination i sundhedsindsatsen

29 Hvordan kommer kommunerne godt fra start? - 2
Fastlæggelse af proces- og tidsplan Er der analyser der skal foretages? Er der oplysninger de andre parter forventer kommunerne stiller med? Er der ønsker fra de kommunalt lægelige udvalg (KLU)? ”store og vedvarende bestræbelser” Er de rette kompetencer til stede? Når selve praksisplanen skal indgås? Når den underliggende aftale skal indgås? Når der skal følges op på indgåede praksisplaner og den underliggende aftale? Data og statistik Hvad er der behov for? Hvordan sikres det at kommunerne har de rigtige oplysninger?