Digitalisering i gymnasiet set fra elevers perspektiv

Præsentationer af emnet: "Digitalisering i gymnasiet set fra elevers perspektiv"— Præsentationens transcript:

1 Digitalisering i gymnasiet set fra elevers perspektiv
Af Sarah Richardt Schoop og Anne Katrine Kamstrup

2 Baggrund for undersøgelsen
Undersøgelsens relevans Digitaliseringen ændrer på måden, man skal arbejde og lære på, og hvad man og lære som elev i gymnasiet Digitalisering i uddannelserne fylder meget i den offentlige og politiske debat Hvad siger eleverne selv til de nye krav og diskussioner om, hvordan digitaliseringen har indflydelse på deres skolegang? Kort om datagrundlaget Interview med elever, lærere og ledere på seks gymnasier (stx, hhx og htx) Både gruppe- og enkeltinterview med i alt 39 elever Gruppeinterview med i alt 15 lærere Enkeltinterview med 6 ledere Logbøger udfyldt af 99 elever. Projektets relevans Husk nuancering. Hvornår det understøtter – hvornår gør det ikke. Erkendelse af at det er der, Digitaliseringen accelererer i disse år og ændrer på måden man skal lære på og hvad man skal lære som elev i gymnasiet. Det bliver både diskuteret i den offentlige debat, og det afspejles af den nye reforms fokus på digitalisering. Men hvad siger eleverne selv til udviklingen og dens påvirkning på, hvordan de skal lære? Hvad siger eleverne selv til de nye krav og diskussioner om, hvordan digitaliseringen har indflydelse på deres skolegang, undervisning og læring? Det har vi undersøgt i projektet ‘Digitalisering i gymnasiet set fra elevers perspektiv’. Og i løbet af de næste 35 minutter vil vi fremlægge elevers perspektiver på, hvordan digitale teknologier påvirker deres læreprocesser og hvilke muligheder og barrierer der opstår, når digitale teknologier er en del af undervisningen og elevernes læreprocesser. Kort om datamateriale Undersøgelsen er baseret på interview med elever, lærere og ledelse fra 6 gymnasiale uddannelser (htx, stx og hhx). Vi har i alt talt med 39 elevere i både gruppeinterview og enkeltinterview. Derudover har vi brugt 99 logbøger, som eleverne har udfyldt med deres brug af digitale teknologier i løbet af en uge.

3 Digitale teknologier i elevernes hverdag
Digitale teknologier er udbredte En af hovedpointerne i undersøgelsen er, at brug af digitale teknologier er ekstremt udbredt i gymnasierne og en fuldstændig integreret del af elevernes arbejdsprocesser. Modellen I modellen kan I se nogle af de teknologier, som eleverne siger, at de bruger på mere eller mindre daglig basis. Der er nogle teknologier, der bliver brugt til skolerelaterede formål, nogle til ikke-relaterede formål, og så er der også en god bunke, som bliver brugt både med faglige og ikke-faglige formål. Faglige formål (i bred forstand) Men undersøgelsen viser også, at selv om teknologierne bliver brugt i faglige sammenhænge, betyder det ikke nødvendigvis, at eleverne får et fagligt udbytte. Elevernes perspektiver peger på vigtigheden af at huske, at brugen af bestemte digitale teknologier ikke nødvendigvis i sig selv understøtter elevernes læreprocesser eller bestemte arbejdsformer. Lærernes rammesætning og hvordan eleverne bruger teknologierne er afgørende for hvilken betydning teknologierne får for elevernes arbejds- og læreprocesser.

4 En skoledag i Idas liv Aften Formiddag
Planlægger klassefest med nogle venner på en fælleschat på Facebook. De modtager en fil på Lectio med en film, hvor deres lærer har indspillet feedback. Gruppen sammenligner feedback. Formiddag Bruger Google Docs til at organisere gruppearbejde i engelsk. Fordeler hurtigt arbejdet. Morgen Tjekker Snapchats og Facebookbeskeder. Hun tjekker sit skema på Lectio. Snapchats til at spørge venner til råds om sit outfit. Spørger i Facebookgruppe for hele klassen, hvor engelskundervisningen foregår. Eftermiddag I dansk er der tavleundervisning. Ida tager noter i OneNote. I slutningen af timen er der Kahoot-quiz. Eleverne konkurrerer mod hinanden. Løb hurtigt Idas dag igennem med fokus på hvilke teknologier hun bruger, til hvad og hvornår. En illustration af hvor ofte teknologier bliver brugt i løbet af en skoledag og til flere forskellige formål. Husk at skifte slide, når hun bliver forstyrret.

5 En skoledag i Idas liv Aften Formiddag
Deler dokumenter på Facebook med sin gruppe. Bliver optaget af Facebook. Aften Planlægger klassefest med nogle venner på en fælleschat på Facebook. De modtager en fil på Lectio med en film, hvor deres lærer har indspillet feedback. Gruppen sammenligner feedback. Formiddag Bruger Google Docs til at organisere gruppearbejde i engelsk. Fordeler hurtigt arbejdet. Morgen Tjekker Snapchats og Facebookbeskeder. Hun tjekker sit skema på Lectio. Snapchats til at spørge venner til råds om sit outfit. Spørger i Facebookgruppe for hele klassen, hvor engelskundervisningen foregår. Eftermiddag I dansk er der tavleundervisning. Ida tager noter i OneNote. I slutningen af timen er der Kahoot-quiz. Eleverne konkurrerer mod hinanden.

6 En skoledag i Idas liv Aften Formiddag
Deler dokumenter på Facebook med sin gruppe. Bliver optaget af Facebook. Aften Planlægger klassefest med nogle venner på en fælleschat på Facebook. De modtager en fil på Lectio med en film, hvor deres lærer har indspillet feedback. Gruppen sammenligner feedback. Formiddag Bruger Google Docs til at organisere gruppearbejde i engelsk. Fordeler hurtigt arbejdet. Morgen Tjekker Snapchats og Facebookbeskeder. Hun tjekker sit skema på Lectio. Snapchats til at spørge venner til råds om sit outfit. Spørger i Facebookgruppe for hele klassen, hvor engelskundervisningen foregår. Eftermiddag I dansk er der tavleundervisning. Ida tager noter i OneNote. I slutningen af timen er der Kahoot-quiz. Eleverne konkurrerer mod hinanden. Tjekker løbende Snapchats

7 En skoledag i Idas liv Aften Formiddag
Deler dokumenter på Facebook med sin gruppe. Bliver optaget af Facebook. Aften Planlægger klassefest med nogle venner på en fælleschat på Facebook. De modtager en fil på Lectio med en film, hvor deres lærer har indspillet feedback. Gruppen sammenligner feedback. Formiddag Bruger Google Docs til at organisere gruppearbejde i engelsk. Fordeler hurtigt arbejdet. Morgen Tjekker Snapchats og Facebookbeskeder. Hun tjekker sit skema på Lectio. Snapchats til at spørge venner til råds om sit outfit. Spørger i Facebookgruppe for hele klassen, hvor engelskundervisningen foregår. Eftermiddag I dansk er der tavleundervisning. Ida tager noter i OneNote. I slutningen af timen er der Kahoot-quiz. Eleverne konkurrerer mod hinanden. Tjekker løbende Snapchats Man kan se, at Ida har en tilgang til brug af digitale teknologier, hvor hun måske lidt let bliver forstyrret af sociale medier, og hun vil gerne at teknologierne skal hjælpe hende med at udføre sit arbejde hurtigt, fx her hvor hun i sin gruppe bruger google docs til at uddelegere opgaver i gruppen frem for at bruge teknologien til at understøtte et godt samarbejde. Blandt eleverne er vi stødt på forskellige tilgange, hvor nogle elever nærmere bruger teknologierne til at gå grundigt til deres værks fx i forbindelse med informationssøgning. Nogle elevere vil gerne have, at deres lærer styre hvilke teknologier, de skal bruge og viser dem, hvordan de skal bruge dem, og andre vil gerne selv have indflydelse på valg teknologier og selv prøve sig frem og lære at bruge dem på den måde. For nogle elever er teknologi en ressource som understøtter nogle gode arbejds- og læreprocesser, og for andre elever kan teknologier være en barriere, på grund af manglende tekniske kompetencer. Der er forskel på, hvilke tilgange eleverne kan have i forskellige fag og sammenhænge. Når det kan være gavnligt at holde sig elevernes tilgange for øje, skyldes det, at forskellige tilgange kan stille eleverne forskelligt og medføre differentierede krav om opmærksomhed og støtte for eleverne. Tjekker løbende Facebook

8 Elevers fem formål med at bruge digitale teknologier
At søge information   At søge hjælp og dele viden At udarbejde et produkt eller en opgave Til evaluering og feedback Som et afbræk fra undervisningen På tværs af elevernes udfyldte logbøger og i interviewene med dem har vi fundet frem til fem forskellige formål, som eleverne primært har med at bruge teknologi i undervisningen. At bruge digitale teknologier til at søge information  At bruge digitale teknologier til at søge hjælp og dele viden  At bruge digitale teknologier til at udarbejde et produkt eller en opgave  At bruge digitale teknologier til at evaluere elevernes viden, færdigheder og kompetencer  At bruge digitale teknologier som et afbræk fra undervisningen I resten af oplægget vil vi komme ind på, hvad eleverne fremhæver af muligheder og udfordringer ift. at bruge digitale teknologier i forhold til de fem formål.

9 Elevernes brug af teknologi til informationssøgning
Eleverne har forskellige søgestrategier til informationssøgning: Hurtig og nem informationssøgning God tid og grundighed i informationssøgningen Fra hurtigt overblik til grundigt indblik i informationssøgningen En god strategi til informationssøgning kræver både faglig og teknisk forståelse af eleverne Eleverne ved, at kildekritik er vigtigt – men har forskellige forståelser af, hvornår en kilde er troværdig Læreren skal finde balance mellem at guide eleverne til gode søgestrategier og lade eleverne udforske, hvordan forskellige søgestrategier virker. At kunne bruge digitale teknologier til at søge information er en nødvendig kompetence for eleverne på de gymnasiale uddannelser. Men internettet rummer en uendelig informationsstrøm, som eleverne skal forholde sig til og navigere i. Samtidig med at de har brug for at kunne vurdere, hvad der troværdige informationer og kilder på internettet. Derfor er nøgleordene ift., hvad eleverne er optagede af, når de skal bruge teknologi til informationssøgning også søgestrategier og kildekritik. På tværs af elevinterviewene træder tre forskellige typer af strategier til informationssøgning frem: Hurtig og nem informationssøgning God tid og grundighed i informationssøgningen Fra hurtigt overblik til grundigt indblik i informationssøgningen Kort fortalt handler den første og den anden strategi om, hvorvidt eleverne har fokus på at finde det hurtigst mulige svar eller det bedst mulige svar på en opgave. Nogle elever har fokus på en hurtig og effektiv arbejdsproces, hvor man googler og eksempelvis Wikipedia bruges til et hurtigt svar. For nogle af disse elever handler det om, at de bærer hurtighed som hovedformål med brug af teknologier ind i deres brug af teknologier i faglig sammenhæng. Andre elever arbejder med mere målrettede, grundige søgninger, hvor de udvikler på og afprøver forskellige søgeord og gør brug af specifikke databaser og faglige sider. En tredje strategi indebærer en kombination af de to ovennævnte strategier, hvor eleverne starter med en bred Google-søgning og hurtig læsning på Wikipediea, for derefter at gå mere i dybden. Gode søgestrategier kræver både teknisk indsigt af eleverne, eksempelvis i hvordan en søgetråd skal strikkes sammen, når man søger. Men også en faglig forståelse for, hvad der er nøgleord at søge på ift. et givent emne. Men hvad der er en god søgestrategi afhænger også af, hvilken opgave eleven er blevet stillet. Nogle gange kan opgaven være hurtigt at finde et konkret svar på et konkret spørgsmål, mens det andre gange kan kræve en mere dybdegående informationssøgning. Derfor vigtigt at eleverne kender forskellige strategier og ved, hvornår hvilken strategi er mest egnet. God informationssøgning handler ikke bare om, hvordan man søger, men også om at forholde sig kritisk til den informtaion, man finder – og altså være kildekritisk. Eleverne er bevidste om, at kildekritik er vigtigt og noget som læreren også lægger vægt på og præsentere dem for. Men eleverne har også forskellige forståelse af, hvornår en kilde er troværdig, hvor nogle af mere hensigtsmæssige end andre. For en del elever handler kildekritik om: Sammenligne information fra forskellige kilder Bruge velkendte, troværdige informationskilder Vurdere indhold, opbygning og afsender Men nogle elever fortæller også, at: Det ikke er noget problem at stole på google. Forkert info kommer først på side 2 eller 3. Google hjælper med at sortere info. Flest hits, vigtigst info. Det peger på, at det er centralt, at eleverne ikke bare har fokus på og ved at kildekritik er vigtigt, man at man løbende også arbejder med eleverne forståelse af, hvad det vil sige at være kildekritisk konkret i praksis. Eleverne har således brug for hjælp fra læreren til at udvikle gode søgestrategier og forståelse for kildekritik. Men samtidig skal læreren også finde balancen mellem på den ene side at guide eleverne, men på den anden side også give mulighed for, at eleverne nysgerrigt kan udforske og danne sig erfaringer med informationssøgning – og fx finde andre kilder og faglige sider end dem læreren kender til.

10 Elevernes brug af teknologi til at udarbejde opgaver og produkter
Digitale delingsdokumenter Muliggør fleksibelt gruppearbejde og anvendes af nogle elever som samarbejdsværktøj, men af andre som uddelegeringsværktøj Digitale værktøjer til opgaveløsning i matematik og naturfagene Supplerer – men erstatter ikke – udregninger i hånden. Video som produkt Kræver en anden forståelse end skriftlige opgaver og giver mulighed for at få alle elever på banen mundtligt. Men videoformatet kan ikke erstatte dialog Eleverne efterlyser, at lærerne evaluerer og giver feedback på digitale produkter. Mulighederne for at bruge digitale teknologier til at udarbejde opgaver og produkter bliver hele tiden flere og flere. Skriftlige produkter Ift. skriftlige produkter fremhæver eleverne særligt digitale delingsdokumenter, som google docs, og digitale værktøjer til opgaveløsning i matematik og naturfagene, som noget de bruger meget. Digitale delingsdokumenter anvendes særligt til gruppearbejde, hvor det giver mulighed for fleksibelt gruppearbejde uafhængigt af tid og rum. Og for at eleverne kan have løbende faglige diskussioner om opgavens indhold og form i andre fora end ansigt til ansigt. Men det er forskelligt, hvorvidt eleverne betragter og anvender digitale delingsdokumenter som et værktøj til samarbejde eller et værktøj til uddelegering af opgaver. Brugen af digitale delingsdokumenter sikrer således ikke i sig selv samarbejde mellem eleverne. Lærerens rammesætning og hvordan eleverne bruger dem er afgørende herfor. I matematik og naturfagene gør eleverne brug af digitale værktøjer til opgaveløsning, såsom Nspire og Geogabra. Teknologier der har en anden karakter end tekstbehandlingsprogrammer, fordi de også kan hjælpe eleverne med selve opgaveløsningen. Brugen af digitale værktøjer til opgaveløsning giver eleverne mulighed for at løse opgaver hurtigere og mulighed for at beskæftige sig med mere komplekse opgaver, end de ville kunne udregne i hånden. Men digitale værktøjer kan også lede eleven frem til resultatet af en opgave, uden at eleven nødvendigvis forstår vejen derhen. Udregninger i hånden kan derimod give eleverne en mere grundlæggende matematisk og naturfaglig forståelse. Eleverne har således blik for, at brugen af digitale værktøjer til opgaveløsning og udregninger i hånden supplerer hinanden, og at lærerne derfor ofte veksler mellem de to. Men fordi eleverne ofte kan løse opgaver hurtigere ved brug af digitale værktøjer end i hånden, fortæller eleverne, at det kræver selvdisciplin af dem ikke at anvende dem. Mundtlige produkter Ift. mundtlige produkter fremhæver eleverne særlig udarbejdelse af videoer. Eleverne fortæller, at det at udarbejde videoer kan give en anden forståelse end fx det at udarbejde en skriftlig opgave, fordi det at kunne formidle noget mundtligt kræver, at eleverne kan forklare det med egne ord. Dette kunne også gøres med mundtlige oplæg, men eleverne fremhæver også videoafleveringer som en måde at få alle elever til at deltage mundtligt. Både fordi tiden ikke er til at alle elever kan få meget mundtlig tid i klassen. Men også fordi de elever der har svært ved at sige noget i klassen, kan optage en video i ro og mag. Men eleverne understreger også, at video – som envejskommunikation – ikke kan erstatte dialog med læreren og klassen. Særligt ift. videoer, men også ift. andre digitale produkter, efterlyser eleverne, at de også bliver evalueret og får feedback på disse. En del af eleverne oplever, at det først og fremmest at mere klassiske fx skriftlige afleveringer, de får feedback og bliver bedømt på. Skal digitale produkter udgøre faglige produkter og indgå i elevernes læreprocesser, kræver det, at lærerne udvikler på deres kompetencer til at give feedback og evaluere på disse.

11 Brug af teknologi i forbindelse med evaluering og feedback
Brug af digitale quizzer og tests til evaluering af eleverne Quizzer kan skabe motivation, variation og konkurrence i undervisningen Quizzer kan teste elevernes viden og genopfriske stoffet – særligt når eleverne selv udvikler spørgsmål og svar til quizzerne Skal eleverne have et fagligt udbytte af digitale quizzer kræver det tid til refleksion og opfølgning. Brug af digital teknologi til at give feedback Skriftlig feedback i digital form bliver oftere gemt og brugt fremadrettet Feedback på video og med lyd kan gøre feedbacken konkret, visuel og udfoldet Digital feedback kan supplere, men ikke erstatte mundtlig opfølgning. Brug af digitale quizzer til evaluering af eleverne Digitale quizzer optræder hyppigt i undervisningen for de elever, vi har interviewet. Eleverne kan godt lide quizzerne, fordi de skaber variation i undervisningen, og fordi eleverne sætter pris på, at under-visningen også kan være sjov og underholdende. Eleverne peger dog på, at quizzerne ikke per automatik medfører faglig udvikling. Det kræver, at lærerne følger op på quizzerne, skaber rum til refleksion og rammesætter formålet med quizzerne. Quizzerne i sig selv kan være en hurtig måde at teste sin viden på, men skaber ikke meget plads til at tænke sig om. Skal quizzerne for alvor genopfriske stoffet for eleverne, oplever eleverne et særligt udbytte, hvis de selv udvikler quizzerne, altså formulerer spørgsmål og svar, fordi det kræver, at de ved, hvad det mest centrale inden for et givent fagligt område er og kan forklare eksempelvis begreber. Quizzerne kan rette fokus mod noget af det, eleverne ikke kan, men hjælper ikke i sig selv eleverne videre. Derfor peger eleverne på vigtigheden af, at lærerne også følger op på deres besvarelser, hvis quizzerne skal bidrage bedst muligt til elevernes faglige udvikling. Brug af digital teknologi til at give feedback Ift. ikke bare evaluering, men feedback i digital form, peger eleverne på at skriftlig feedback i digital form oftere bliver gemt og dermed er lettere at anvende i forbindelse med det fremtidige arbejde end skriftlig feedback på papir. Men digital feedback giver også mulighed for feedback i andre former end på skrift. Feedback på video, fx hvor læreren filmer og peger ned over elevens opgave og fortæller imens, kan ifølge eleverne gøre feedbacken konkret, visuel og udfoldet. Men igen peger eleverne på, digital feedback ikke kan stå alene. Den kan supplere, men ikke erstatte mundtlig opfølgning. Fx giver digital feedback ikke mulighed for at eleven kan spørge ind til feedbacken, hvis eleven modtager den hjemme foran computeren.

12 Elevernes brug af teknologier til at søge hjælp og dele viden
Elevernes brug af Facebook som digitalt læringsfællesskab Eleverne søger enten hjælp i en fælleschat for hele klassen eller i mindre grupper, som de selv har organiseret Fælleschatten giver mulighed for faglige diskussioner, men også nye muligheder for social in- og eksklusion De mindre Facebookgrupper eller chats opstår på baggrund af især venskaber og gruppearbejde Læreren har mulighed for understøtte, at eleverne får mest muligt ud af de digitale læringsfællesskaber. Overvejelse til Sarah: Jeg ved ikke helt, hvad der skal ske med denne slide, for den er jo kedelig. Jeg har skrevet de pointer ind, som jeg gerne vil komme omkring. Jeg overvejer at slette al teksten, og så finde tre citater, som illustrerer dem i stedet. Men jeg ved ikke helt, om folk måske hellere vil have teksten? Hvad tænker du? Det fjerde formål eleverne har med at bruge teknologi i og omkring undervisningen Eleverne bruger især Facebook, når de skal søge hjælp og dele viden med hinanden uden for den organiserede undervisning. På den måde opstår der digitale læringsfællesskaber, som læreren ikke nødvendigvis kender til. Eleverne søger blandt andet hjælp hos hinanden, hvis de har spørgsmål til en opgave sent om aftenen lige inden deadline eller hvis de er gået glip af undervisningen De søger enten hjælp via en fælles gruppe for hele klassen eller i mindre gruppe chats som de selv har organiseret. Når de søger hjælp og deler viden i fællesgruppen for hele klassen, giver det mulighed for sparring og diskussion på tværs af elever med forskellige faglige forudsætninger, og eleverne øver sig i at forklare og diskutere fagligt indhold for og med andre. Eleverne kan derfor godt bruge, at lærerne hjælper dem med at øve sig i at stille og besvare gode faglige spørgsmål. Og at eleverne med hjælp fra læreren øver sig i at vurdere, hvornår de lærer mest af selv at arbejde videre med en opgave, også selvom den driller, og hvornår de har brug for hjælp fra andre til at komme videre. Men fællesgruppen medfører også nye måder for social eksklusion – fx fortæller en elev om, at det kan blive meget ubehageligt, hvis man stiller et spørgsmål i gruppen og der ikke er nogen, der svarer. Der kan derfor godt være brug for, at læreren har en forståelse for, at disse læringsfællesskaber findes, og har en nysgerrighed ift. hvilke elever, der måske kan have det svært i disse fællesskaber. De mindre grupper, som eleverne deler viden i, opstår som regel blandt dem, eleverne er venner med, dem de føler sig fagligt kompatible med, og i forbindelse med gruppearbejde. Når elever skal samarbejde i en gruppe opretter de som regel en Messenger chat til at organisere deres gruppearbejde i. Disse grupper kan eleverne så også bruge senere hen til at søge hjælp og dele viden. Derved har læreren mulighed for at skabe faglige fællesskaber i forbindelse med gruppearbejde, som eleverne efterfølgende kan videreføre som faglige digitale fællesskaber efter det konkrete gruppearbejde er slut. Dermed kan læreren have mulighed for at påvirke, hvem der indgår i faglige digitale fællesskaber med hinanden.

13 Elevernes brug af teknologi som afbræk fra undervisningen
Elevernes brug af sociale medier i undervisningen Eleverne går på sociale medier i undervisningen: 1. for at tage en pause 2. som en ubevidst vane 3. fordi medierne påkalder sig deres opmærksomhed Nogle får fornyet energi og koncentration, andre bliver forstyrret og mister koncentrationen. Rammesætning af eleverne brug af sociale medier i undervisningen Eleverne peger selv på, at de har brug for rammesætning af deres brug af sociale medier i undervisningen Rammesætningen skal have fokus på bevidsthed om, hvad brug af de sociale medier gør ved elevernes koncentration og handle om at øve sig i at logge af. Eleverne bruger også digitale teknologier som et afbræk fra undervisningen Eleverne går på sociale medier i løbet af undervisningen, er de alle helt bevidste og ærlige om. De har forskellige forklaringer på, hvorfor de gør det. Nogle siger, at det er en måde at tage en pause på og andre siger, at det er en ubevidst vane, som de ikke nødvendigvis tænker over, at de gør. Nogle elever beskriver også, at de sociale medier bliver et forstyrrende element, fordi de jævnligt påkalder sig elevernes opmærksomheder igennem notifikationer på nye beskeder, kommentarer og snapchats. For nogle giver pausen på de sociale medier energi til at få noget ud af resten af undervisningen. For andre elever bliver pausen en forstyrrelse for deres koncentration og de har svært ved at komme tilbage til undervisningen igen. Eleverne peger selv på, at de har brug for en form for rammesætning af deres brug af sociale medier i undervisningen. Men da sociale medier også jævnligt bliver brugt i faglige sammenhænge, er det ikke nemt at skære en linje og sige, at eleverne bare skal lukke helt ned. I øvrigt siger de også, at variation i undervisningen mindsker deres brug af sociale medier. På baggrund af elevernes perspektiver ser det ud til, at rammesætningen nærmere skal dreje sig om, at eleverne skal have hjælp fra lærerne til at blive bevidste om, hvad deres brug af sociale medier gør ved deres koncentration og fordybelse og også øve sig i at logge af, når de ikke gavner de faglige formål. Disse kompetencer er også nogle generelle digitale kompetencer, som eleverne skal udvikle igennem deres ungdomsuddannelse, og det er derfor vigtigt, at skolerne understøtterne eleverne i at udvikle dem.

14 Spørgsmål til diskussion
Hvad kræver det af eleverne at bruge digitale teknologier i faglige sammenhænge? Hvilke forudsætninger har eleverne for at bruge digitale teknologier i faglige sammenhænge? Se mere her: digitalisering-gymnasiet Jeg er lidt i tvivl om, hvordan vi skal rammesætte den her diskussion… Er det bedst i plenum? Det er måske nok lidt meget, hvis der også er spørgsmål? Husk faglige formål i bred forstand – på tværs og fx også studiekompetencer.

15 Tak for opmærksomheden!