Kursus i sundhedsstyring

Præsentationer af emnet: "Kursus i sundhedsstyring"— Præsentationens transcript:

1 Kursus i sundhedsstyring
Foderets påvirkning af dyrets sundhed. Ikke medicinering. Følgende emner behandles: Foderstruktur Foder og smågrise diarre Vetzink Foderhygiejne Brug af vidundermidler Videncenter for Svineproduktion Foder og sundhed

2 MAVESÅR

3 Foder og mavesundhed Maveindholdet påvirker mavesundheden!
Mavesundhed forbedres bland andet ved: Melfoder (helst groft formalet) Korn udenom ( % valset byg) Expandat Pelleteret foder med groft formalet korn En prioriteret liste over indsatsområder kan ses på Forskellige fodermidler er forsøgt tilsat foderet i forsøg uden at der kunne påvises en effekt. Gælder for søer og slagtesvin

4 Bygholm sigten Bygholm 2 sigte Bygholm sigte Slagtesvinesigte
Mavesundheden er meget påvirkelig af formalingsgraden af kornet. Det kan derfor være en idé at sigte sit formalede korn for at se, hvor fint/groft det er. Der er kommet en ny Bygholm sigte, som reducerer sigtetiden, samt en slagtesvinesigte. Sigterne bruges til vise, hvor fint formalet foder, der tilbydes grisene. Sigteprofilen for søer bør være grovere end for smågrise og slagtesvin af hensyn til søernes mavesundhed og dermed holdbarhed. Anbefalet sigteprofil for søer er i en Bygholm 2 sigte: 50 % under 1 mm, 35 % mellem 1-2 mm og 15 % over 2 mm. Avner og skaller skal ikke medregnes i procentfordelingen. Smågrise og slagtesvin udnytter foderet optimalt når det formales fint. Eneste årsag til at overveje en grovere formaling er, hvis der opstår mave-tarm-problemer eller endetarmsudfald. I praksis er det forholdene i den enkelte besætning, der afgør den optimale sigteprofil. Til smågrise og slagtesvin anbefales minimum 60 % under 1 mm. Kornprøven skal stå i minimum 30 minutter efter formaling (afkøling) før der foretages sigtning. Sigtning af korn med Bygholm sigte: Anbring sigten med låget opad og isæt indsatsen lodret foran det største sold. Fyld rummet op med kornprøven, fjern indsatsen og luk låget. Ryst i 5 minutter Anbring sigten med låget opad, og luk op for det største rum. Isæt indsatsen lodret i det største rum, men i modsat side af 3 mm soldet. Ryst sigten forsigtigt, så materialet bedst muligt udjævnes i bunden af de enkelte rum. Aflæs materialehøjden i de enkelte rum. Beregn det procentiske indhold i de enkelte rum Sigtning af korn med Bygholm 2 sigte: Udtag en kornprøve af hver kornart og lad den køle inden sigtning Sæt låget i Fyld kornprøven i det store rum og ryst det let sammen, så det passer med stregen Ryst i 2 minutter Anbring sigten med låget opad og ryst sigten forsigtigt, så materialet bedst muligt udjævnes i de enkelte rum Aflæs materialehøjden i de enkelte rum og beregn procentfordeling. Sigtning af korn med slagtesvinesigte: Udtag en kornprøve af hver kornart og lad den køle inden sigtning. Fyld kornprøven i det store rum og ryst det let sammen, så det passer med stregen. Sæt låget i. Ryst i 2 minutter. Anbring sigten med låget opad og ryst sigten forsigtigt, så materialet bedst muligt udjævnes i de enkelte rum. Aflæs materialehøjden. Der må gerne være lidt avner eller skaller tilbage, hvis minimum 60 pct. ligger under 1 mm. Bygholm 2 sigte Bygholm sigte Slagtesvinesigte

5 Sikker måling af formalingsgraden
Vurdér formalingsgraden hver 14. dag Foders formalingsgrad har afgørende betydning for foderudnyttelsen og dermed også økonomien i svineproduktionen. VSP har lavet en video, der viser, hvordan der laves en sikker måling af foderets formalingsgrad. Billede af sigteprofil linker ind til side, hvor de forskellige sigteprofiler kan downloades. Billede af app linker ind til VSP side, hvorfra app’en kan downloades Billede af video afspiller video af, hvordan formalingsgraden tjekkes!

6 Indersiden af mavesækken
Den kirtelholdige del Spiserørets indmunding Den hvide del Mavesækken er tømt og krænget med indersiden ud. Mavesækken er placeret på samme måde som de følgende billeder, hvor index-bedømmelsen vises. Mavesåret er oftest placeret ved spiserørets indmunding. Kilde; Birgitta Svensmark Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup

7 Maveindex 0 Ingen forandringer
Den hvide del er perlemorsagtig, glat og blank. Kilde; Birgitta Svensmark Laboratorium for Svinesygdomme i Kjelleru

8 Maveindex 2 Forhorning grad 2
Forhorning i den hvide del. De forhornede nydannelser er op til 2 mm. Det underliggende væv er ubeskadiget. Kilde; Birgitta Svensmark Laboratorium for Svinesygdomme i Kjelleru

9 Maveindex 6 Erosion 3 Sår 1 Forhorning i den hvide del. Der ses blottelse af det underliggende væv i ca. 30% af den hvide del. Begyndende sår i den hvide del, (sårene er brunfarvede, markeret med pil). Kilde; Birgitta Svensmark Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup

10 Maveindex 8 Sår 3 Dybtgående sår i hele den hvide del
Kilde; Birgitta Svensmark Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup

11 Maveindex 8 Sår 3 Ar 3 Dybtgående sår i hele den hvide del. Kraftig ardannelse.

12 Maveindex 9 Striktur på ca. 10 mm
Ardannelsen med forsnævring (striktur) af spiserørets indmunding. Kilde; Birgitta Svensmark Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup

13 Maveindex 10 Striktur på under 3 mm
Ardannelsen omkring spiserørets indmunding er så kraftig, at åbningen praktisk taget er forsvundet. Kilde; Birgitta Svensmark Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup

14 Resultat af maveundersøgelse
Tabellen viser procentfordeling af undersøgte maver ved screening i 2011 Index Søer Slagtesvin < 6 49 % 71 % 6 - 8 44 % 25 % 9 - 10 7 % 4 % Screeningsundersøgelse foretaget af VSP (Elisabeth Okholm og Svend Haugegaard). Der generelt er en bedre mavesundhed i besætninger med hjemmeblandet foder, der er dog enkelte besætninger der har en høj forekomst af mavescore på 6 eller derover. Screeningsundersøgelsen peger på at det ikke kun er foderstruktur, der er afgørende for udvikling af mavesår. De øvrige igangsatte undersøgelser vil give mere viden til dette område. Undersøgelse af mavesække på slagteri er gennemført i samarbejde med Danish Crown. Projektet har støtte fra EU og Landdistriksmidlerne (3663-U ) Undersøgelsen er foretaget på søer og slagtesvin

15

16 FRAVÆNNINGSDIARRÉ

17 Fravænning uden diarré
Nyfravænnede grise SKAL i gang med at æde hurtigt Samme blanding som farestald Tilsæt zink (senest 2019) Vandspejl Mindst 4 daglige udfodringer Attraktivt foder MANAGEMENT og .… Samme blanding i farestalden som ved fravænning (minus tilsat zink) Nem adgang til frisk vand (vandspejl) Hyppige udfodringer de første døgn (mindst 4 gange dagligt) i krybbe/på gulv Ved gulvfodring skal der være ædt op indenfor ca. ½ time efter udfodring Attraktivt foder med høj andel af velsmagende og let-fordøjelige råvarer f.eks. mælkepulver, vallepulver, fiskemel, blodplasma o.l.

18 Foderblandinger og diarré
Ved diarré hos nyfravænnede grise - sænk protein indhold! Ved fodringsbetinget diarré hos ny fravænnede grise skal indholdet af protein sænkes. Tabet i produktivitet er kun marginalt i forhold til at grisene hurtigere kommer i gang efter fravænning og ikke oplever dykket ved diare. Ulempe: Et niveau af fordøjeligt råprotein under norm, vil give faldende produktivitet Fordel: Lavt indhold af råprotein giver ofte bedre trivsel (mindre diarré) Grise, der kommer godt fra start, kan hurtigere skiftes over til fodring efter norm Billlede:

19 Foderskifte uden diarré
Gradvis overgang - strækkes over 4-5 dage Tilvæn grisene til sojaskrå, mens de får Vetzink Gradvis overgang mellem 2 foderblandinger tilvænner grisene til den næste blanding og modvirker diarré. Jo længere overgang, jo mindre risiko for diarré Langsomt øges andelen af den nye blanding. Det er vigtigt at foderet bliver blandet - det er ikke nok at give den ene blanding i automaten og den anden i trug / på gulvet. Brug evt. en blanding med 4-10 % sojaskrå og dyrlægeordineret Vetzink som overgangsblanding. Manual om God antibiotikapraksis - Foderskifte uden diarré

20 STOP senest 2019 Vetzink 2.500 ppm zink pr. kg foder
Må kun bruges de første 14 dage efter fravænning Tilbageholdelsestid = 28 døgn Receptpligtig Kan iblandes af foderstoffirma Må ikke komme i kontakt med andre blandinger (krydsoverensstemmelse) Det er ikke lovligt at strø på gulvet, bruge til udtørring eller rodemateriale STOP senest 2019 Der skal foreligge en skriftlig redegørelse for at sammenblanding med andre blandinger ikke kan ske. Kræver HACCP, hvis iblandes i ren form på ejendommen. Når produktet blandes i foderet, skal der tages hensyn til den mængde zink, der allerede er i foderet, enten som naturligt forekommende zink eller tilsat med henblik på ernæringsmæssige formål. Tilsæt en mængde af produktet så den samlede mængde zink i foderet bliver 2500 mg zink pr. kg foder. Danmark er det eneste land i EU hvor det er godkendt som tilsætning til foder efter fravænning. Tilladelse til at anvende zink kan inddrages hvis ikke dyrlæge ordineret zink bruges i svinebesætninger. Zink - dyrlægeordineret kontra fodermiddel Brug af Vetzink er pålagt restriktioner af hensyn til miljøet og vil på sigt nok blive helt udfaset. Det skal receptordineres (og genordineres) som et lægemiddel, og er kun tilladt til brug i foder mod fravænningsdiarré hos klimagrise de første 14 dage efter fravænning. Dosis er max mg/kg foder og slagtefristen 28 døgn. Ved tilsætning til foder i besætningen skal foreligge skriftlig vejledning, der dokumenterer at der ikke er risiko for overslæbning til andre blandinger. Zink må altså IKKE bruges i pattegrisehjørnerne. Link til Manual om Hjemmeblanding, H23-Rigtig håndtering af Vetzink -

21 MIRAKELMIDLER…

22 ”Hjælpemidler” Forhold jer kritisk overfor artikler i ”kulørte blade”. Bedste 5 % bruger ikke hokuspokus. Der er altid nogen, der gerne vil sælge et mirakel-middel. Hvis der tages noget ind, er det vigtigt at notere produktion inden, afprøve i en begrænset periode og sammenholde resultater. Sæt 1 ting i gang ad gangen - ellers vides ikke, hvad det er, der har virket.

23 Mælkeerstatning (eksempel)
Produkt koster 6,5 kr. pr. liter Der anvendes 14 liter pr. kuld Anvendes det konsekvent ved alle kuld En besætning med 500 søer: kr. pr. år Hertil lægges ekstra arbejdstid Beregning: 500 årssøer * 2,4 kuld/årsso * 14 liter pr kuld * 6,5 kr/liter For at disse penge er hentet hjem skal der fravænnes 0,4 gris mere pr. kuld (eller 500 g ekstra vægt pr. gris) Det er derfor altid regnestykket værd at regne på om mælke-erstatning og andre ”hokus pokus” produkter kan betale sig

24 Antal coliforme bakterier pr. ml
Hygiejne Mælkesupplement, fyld med gode vækstfaktorer for bakterier. Stilles i stald med 21 grader. Tilbyd kun dine grise noget, du selv vil spise! Antal coliforme bakterier pr. ml Kl. 8 Kl. 11 Kl Næste morgen Sti 1 8.000 Massiv Sti 2 9.000 62.000 90.000 - ”Forsøj”, der skal vise, hvor hurtigt der sker en opformering af coliforme bakterier i de skåle, der står mange af rundt omkring i besætningerne. I 2 stier blev der stillet en frisk skål mælkeerstatning ind i stien kl. 8. Allerede kl. 11 var der sket en voldsom vækst af bakterier og kl var der så mange bakterier, at det ikke længere var muligt at måle antallet. Grisene kommer nemt til at stille en fod op i mælken, eller bare det at de alle har deres tryner i det, gør at colibakterier komme i mælken og har fantastiske gro-betingelser. På dias ses forsøg, med udtagelse af bakterieprøver fra mælkeskåle i stier.