Medicin håndtering Patientsikkerhed.

Præsentationer af emnet: "Medicin håndtering Patientsikkerhed."— Præsentationens transcript:

1 Medicin håndtering Patientsikkerhed

2 Program 1 dag fra kl   Kl Den professionelle rolle. Kl Frokost Kl Plejeformer. Kl Medicin håndtering Kl Observationer og handlinger 2. dag kl Kl Observationer og handlinger Kl Frokost Kl Implementering og fastholdelse af gode vaner. Kl Arbejdet med patientsikkerhed med fokus på medicin håndtering. Kl Hvad vil det sige at arbejde med systematisk kvalitetsudvikling omkring medicin?

3 Formål med dagen ????? Fælles Fodslag ????

4 Den Professionelle rolle
Hjemmets regler Baseret på egen privat arv, miljø, vaner og traditioner Implicit Private følelser; Omsorg – kærlighed- medfølelse – had Ansvar - Offentlige krav Baseret på love, regelsæt, evidens og erfaringer Eksplicit Objektive vurderinger Empati Ansvar -

5 Den professionelle rolle Ansvar og kompetence
Ansvar og ansvarlighed Hvad har man ansvar for ? Hvem har man ansvar for ? Hvornår har man ansvar? Hvorfor har man ansvar? Hvad betyder det for dem man har ansvar for?

6 Kompetence Hvad har man kompetence til ? Hvilken målgruppe har man kompetence til at have ansvar overfor ?

7 Def Kompetence "den demonstrerede – og individuelle – kapacitet til at anvende knowhov, færdigheder, kvalifikationer eller viden med henblik på at handle i kendte eller ændrede situationer i arbejdslivet"

8 Sundhedsopgaver består af
Komplekse og specialiserede opgaver kan bestå af både enkle og / eller grundlæggende opgaver. Disse enkle og grundlæggende opgaver kan delegeres, men ansvaret for den samlede opgavevaretagelse kan ikke delegeres til andre faggrupper.

9 Grundlæggende opgaver kan på samme måde bestå af flere enkle opgaver og samlet set karakteriseres sammensat. Disse enkle opgaver kan delegeres, men ansvaret for den samlede opgavevaretagelse kan ikke delegeres til andre faggrupper.

10 Den professionelle rolle
? Empati Empati og medfølelse Balance

11 Den professionelle rolle
Empati: At kunne sætte sig i den andens sted, mærke hvordan der er der. At trække sig tilbage i sig selv og hun følelsen Lægge sig faglighed ned over og tage en beslutning Frit efter K Martinsen

12 Def. Delegation ”Delegation skal finde sted, når den opgave er forbeholdt eller den der lokalt konkret er tildelt ansvar for opgaven, vil overlade opgaven til en person der som udgangspunkt mangler formel og/eller faglig kompetence til opgaven. Personen skal være indforstået med at få delegeret opgaven og skal kunne bringes til at løse den på forsvarlig niveau”.

13 Delegering betyder: En person har adgang til udfra sit eget ansvars- og kompetenceområde og faglige kunnen at overdrage en opgave til en anden person, hvis område det ikke er. Den delegerende person har ansvar for, at den der skal udføre opgaven, har kvalifikation til, eller har modtaget den fornødne instruktion til at udføre opgaven som anvist.

14 Den delegerende person kan almindeligvis ikke pålægges ansvar for, at hans/hendes instruktion ikke bliver fulgt, men alene på selve delegationen. Ud fra den kontekst som den delegeret opgave indgår i skal den delegerende person føre tilsyn. Den person som opgaven er delegeret til, har ansvar for at udføre opgaven efter instruktionen og kun til den navngivne borger, og kan alene pålægges ansvar for ikke at have fulgt instruktionen eller ikke at have oplyst om manglende kvalifikation.

15 Delegationen skal være klart aftalt mellem de involverede, og overdragelse af denne art skal være skriftlig dokumenteret.

16 Konkret delegation. Den opgave som tilhører en autoriseret person kan delegeres til en anden person. Opgaven er specifik og specifikt rettet mod en enkelt patient og i en enkelt situation. Eks insulin eller andet til en patient i den enkelte situation.

17 Rammedelegation. Den opgave som tilhører en autoriseret person kan delegeres til en anden person indenfor en fastsat ramme selv at vurdere behovet for behandling og gennemførelse heraf. Her har den delegerende person på forhånd sat sig ind i den konkrete situation og har ansvaret for forløbet. Eks pn. smertestillinde.

18 Rammedelegation til behandling af den enkelte patient.
Den delegerende person beslutter at forbeholdte opgaver kan iværksættes til en enkelt patient. Den autoriseret person har på forhånd forholdt sig til om patienten skal behandles og der forefindes en skriftlig instruktion i afdelingen for hvordan behandling/plejen i dette tilfælde skal udføres. Situation Eks insulin efter BS måling

19 Rammedelegation til behandling af en defineret patientgruppe.
I visse situationer kan en autoriseret sundheds person delegere til en bestemt personalegruppe at iværksætte behandling uden den autoriseret person forinden har taget stilling til, at behandlingen skal iværksættes over for de enkelte patienter. Her skal foreligge en skriftlig instruks. Eks En diabetes patient for lavt BS og behandling heraf.

20 Hvis lægen eller sygeplejersken delegerer komplekse sygeplejeopgaver kræver det følgende:
Skriftlig anvisning fra læge eller sygeplejerske eller at der er nedskrevet en mundtlig anvisning, som indeholder dato, navn og cpr nr, hvorfor skal opgaven udføres, hvordan skal opgaven udføres, hvornår skal opgaven udføres og hvornår skal udførelsen af opgaven ophøre. Hvem delegerede opgaven og hvem modtog og for hvilken gruppe af personale gælder den for.

21 Afhængig af lægen/sygeplejerskens skøn:
Undervisning i/vejledning i den delegerede opgave At den delegerede opgave derefter er udført under vejledning Kan udføre den delegerede opgave selvstændigt efterfølgende Kilde: Lægens brug af medhjælp SST.

22 Øvelse En borger kaster sig om halsen på dig og fortæller dig at du er den eneste ene somkan hjælpe hende. Hun græder og bliver ved med at holde fast i dig. Hun har kendt somatisk lidelse, som giver hende stærke smerter. Hun har pn svag og stærk smertestillende.

23 Frokost Kl

24 Plejeformer Rundepleje Gruppepleje Kontaktperson Rationale?
Fordele / ulemper

25 Medicin håndtering Krav og ansvar ved medicin håndtering
Den professionelle rolle Empati Delegation Håndhygiejne

26 Lægen ordinerer Medicinen
Ved skriftlig ordination Ved mundtlig ordination Revision af medicin liste

27 Dokumentation af medicin ordinationer
Pt navn og cpr Dato for ord. Dato for sep Den ord. Læges navn eller navn på sygehus/afdeling Medicinens navn handels navn – evt indholdsstof Medicinens art – tbl- mikstur- plaster Medicinens styrke mg pr. tbl Hvor meget medicin skal patienten have ad gangen og pr døgn

28 Hvilket tidspunkt på døgnet skal medicinen indtages?
Hvorfor skal patienten have medicinen (behandlings indikation) øjenbetændelse ect Hvordan patienten skal have medicinen, hvordan skal den indtages/ optages?

29 Er medicinen dosisdispenseret
Tager patienten selv sin medicin eller hjælper pårørende. Hvis lægen har anført at medicinen gives efter skriftlig aftale, skal den skriftlige aftale fremgå af den sygeplejefaglige dokumentation.

30 kontrollere, at det er patientens navn, der står på den medicinbeholder, der skal ophældes medicin fra doseringsæsker med ophældt medicin skal være mærket med patientens navn og person- nummer du kun må ophælde tabletter i doseringsæskerne, hvis du har al den medicin, som skal bruges til hele den periode, du doserer til kontrollere, at antallet af tabletter på medicinlisten er det samme, som antal- let af tabletter i doseringsæskerne

31 ved dosisdispensering skal der være korrekt navn og personnummer på dosisposerne. Du skal også sikre, at der ikke er åbenlyse fejl i antallet af tablet- ter i poserne. Du kan f.eks. kontrollere, at antallet af tabletter i dosisposerne til det første døgn er det samme, som antallet af tabletter på medicinlisten

32 Sundhedsstyrelsen fraråder, at der fjernes tabletter fra dosisposerne ved dosisreduktion
beholdere med ophældt pn-medicin kun må indeholde en enkelt dosis af medicinen. Beholderen skal være mærket med patientens navn og person- nummer, medicinens navn, styrke og dosis samt holdbarhedsdato og dato for ophældning

33 skrive anbrudsdato på medicinske salver og dråber
al den medicin, patienten er i behandling med, skal være i patientens medicinbeholdning kontrollere, at medicinens holdbarhedsdato ikke er overskredet.

34 Medicin administration
Sikre, at medicinen gives til den rigtige patient Kontrollere, at det er patientens navn og personnummer, der står på doseringsæsken og på dosisposen Du skal give al den medicin, som står på medicinlisten, dvs. tabletter i doseringsæsker, dosisdispenseret medicin, salve, øjendråber og medicin efter skema (f.eks. blodfortyndende medicin)

35 Sikre, at patienten indtager medicinen
Du skal give medicinen på det rigtige tidspunkt Du skal kontrollere, at der er overensstemmelse mellem antal af tabletter på medicinlisten og antal af tabletter i doseringsæskerne Sikre, at patienten indtager medicinen Kontakte den ordinerende læge eller vagtlæge, hvis patienten ikke ønsker at tage medicinen, ikke kan tage medicinen eller får forkert medicin.

36 Instrukser i afdelingen
Intranet Brugervejledninger Patientsikkerhed

37 Observations teknik Observation af objektive data
Objektivering af sproget Fagsprog

38 Baseline observationer
Aktivitet. Ernæring. Hud og slimhinder. Kommunikation. Psykosocialforhold. Respiration og cirkulation. Seksualitet. Smerter og sanseindtryk. Søvn og hvile. Viden og udvikling. Udskillelse af affaldsstoffer. Observation af virkning

39 Akut Baselinie observationer
Cerebralt: Hjerte/cirkulation: Respiration: Udskillelse:

40 Smerte vurdering Professionelle tilgang
Smerte er hvad den anden siger det er Beskriv smerten Fysisk tegn. Tåreflåd, panderynke, stiv i kroppen , BT og puls , resp påvirket, kvalme opkast Lineal 1-10

41 Smerte lindring Koldt/varmt omslag Massage/bevægelse Stille/mørke
Musik

42 Epilepsi Et epileptisk anfald er et neurologisk symptom, som formodes at være et resultat af en abnorm og unormal kraftig udladning af et sæt neuroner i hjernen. Den kliniske manifestation er et pludseligt og forbigående fænomen med bevidsthedsmæssig, motorisk, sensorisk, vegetative eller psykiske ændringer, som kan erkendes af patienten eller en observatør. Symptomatiske anfald eller anfald provokeret af specifikt stimulus eller enkeltstående anfald betragtes normalt ikke som epilepsi.

43 Akut anfald Enkelte anfald behandles sædvanligvis ikke
Anfald > 5 min – risiko for at udvikle status Generaliseret anfald Partielle anfald

44 Status epilepticus Et epileptisk anfald som vare mere end 30 min. – eller gentagne anfald uden fuld remission mellem anfaldende. Generaliseret status udgør en risiko for hjernen

45 Antiepileptika Virker på ka+, na+ ca+ kanalen Bivirkninger:
Reager på afvigelser fra normen Døsighed, kvalme, hovedpine D-vitamin kontrol (phenobarbital, phenytoin, carbamazepin, og primidon)

46 Hjælp til epileptiker ved anfald

47 Første hjælp A – Airway B – Breathing C – Cirkulation
Første hjælps udstyr - hjertestarter

48 Øvelse