Roskilde 15. december 2015 Anders Lützhøft.

Roskilde 15. december 2015 Anders Lützhøft

Indhold Efterårets love side 3 Virksomhedsordningen, seneste praksis side 33 Skat ud af krisen m.v. side 136 Efterårets styresignaler side 149 Efterårets afgørelser side 157 17. september 2018

2015 Efterårets love Anders Lützhøft

Lovforslag Lf. 13 af 7/ om ændring af kildeskatteloven, momsloven og skattekontrolloven (Ophævelse af hjemmel til kontrol af udendørs byggeaktivitet på privat grund - Retssikkerhedspakke 1) Lf. 14 af 7/ om ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil og lov for Grønland om visse spil) (Justering af gebyrskalaen for væddemål og onlinekasino, månedsafregning for væddemål og onlinekasino m.v.) Lf. 15 af 7/ om ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil, lov for Grønland om visse spil og forskellige andre love) (Natlukning af spillehaller med gevinstgivende spilleautomater og ophævelse af reglen om nedslag i afgiften for udlodninger m.v.) 17. september 2018

Lovforslag Lf.16 af 7/ om ændring af tonnageskatteloven og sømandsbeskatningsloven (Udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibe) Lf. 17 af 7/ om ændring af lov om kommunal ejendomsskat (Fritagelse for grundskyld for ejendomme ramt af kystnedbrydning) Lf. 18 af 7/ om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (Udskydelse af forældelse som følge af utilstrækkelig funktionalitet i Ét Fælles Inddrivelsessystem) – vedtaget som lov nr af 17/ 17. september 2018

Lovforslag Lf. 45 af 10/ om ændring af kursgevinstloven, ligningsloven, pensionsafkastloven, statsskatteloven og forskellige andre love (Skattemæssig behandling af negative renter, forrentning af pensionsafkastskat og renter vedrørende visse pensionsordninger m.v.) Lf. 46 af 10/ om ændring af skattekontrolloven, arbejdsmarkedsbidragsloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Indførelse af land-for-land-rapportering for store multinationale koncerner, gennemførelse af ændring af direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet m.v.) 17. september 2018

Lovforslag Lf. 56 af 11/ ændring af momsloven og forskellige andre love (Momsgodtgørelse for ambassader m.v., bemyndigelse til momskontrol af betalingsoplysninger, tilpasning af reglerne om herboende repræsentant for motoransvars- og lystfartøjsforsikringer, tilpasning af adgangen til indhentelse og registrering af oplysninger i Køretøjsregisteret, afskaffelse af befordringsfradrag m.v. for skattefritagne personer m.v.) 17. september 2018

Lovforslag Lf. 61 af 18/ om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsloven og forskellige andre love (Indfastning af eldrevne og brændselscelledrevne køretøjer i grøn ejerafgift og registreringsafgift m.v.) Lf. 64 af 20/ om ændring af ligningsloven (Forhøjelse af fradrag for passage af Storebæltsforbindelsen) Lf. 65 af 20/ om ophævelse af reklameafgiftsloven (Ophævelse af reklameafgiftsloven) 17. september 2018

Lovforslag Lf. 70 af 20/ om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider og forskellige andre love. (Nedsættelse af NOx-afgiften, tilretning og senere ophævelse af NOx-afgiftsloven, indførelse af forbrugsregistrering for afgifterne på affaldsvarme og ændring af visse miljø- og energiafgifter). Lf. 71 af 20/ om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider og forskellige andre love. 17. september 2018

Lovforslag Lf. 13 af 7/ om ændring af kildeskatteloven, momsloven og skattekontrolloven (Ophævelse af hjemmel til kontrol af udendørs byggeaktivitet på privat grund - Retssikkerhedspakke 1) Ifølge lovforslaget ophæves de bestemmelser i: kildeskatteloven, momsloven og skattekontrolloven, der blev indført med lov nr. 590 af 18. juni 2012, og som giver SKAT hjemmel til at foretage kontrol på privat grund af udendørs professionel byggeaktivitet. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 17. september 2018

Lovforslag Det er regeringens opfattelse, at det er alt for vidtgående at give SKAT adgang til private borgeres have Ophævelse af: kildeskattelovens § 86, stk. 3, til at foretage kontrol på en ejendom, der tjener som privat bolig eller fritidsbolig, når der synligt kan konstateres udendørs aktiviteter af professionel karakter. momslovens § 74, stk. 2, til at foretage kontrol på en ejendom, der tjener som privat bolig eller fritidsbolig, når der synligt kan konstateres udendørs aktiviteter af professionel karakter. skattekontrollovens § 6, stk. 5 til at foretage kontrol på en ejendom, der tjener som privat bolig eller fritidsbolig, når der synligt kan konstateres udendørs aktiviteter af professionel karakter. 17. september 2018

Lovforslag Lf. 14 af 7/ om ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil og lov for Grønland om visse spil) (Justering af gebyrskalaen for væddemål og onlinekasino, månedsafregning for væddemål og onlinekasino m.v.) Det foreslås at: forlænge afregningsperioden fra uge til måned for væddemål og onlinekasino, at ændre gebyrerne for betaling af spillemyndighedens tilsyn, at årsredegørelser indsendes til spillemyndigheden frem for at blive offentliggjort, at reducere ansøgningsgebyret i forbindelse med ansøgning om fornyelse af eksisterende tilladelser til væddemål og/eller onlinekasino 17. september 2018

Lovforslag Lf. 15 af 7/ om ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil, lov for Grønland om visse spil og forskellige andre love) (Natlukning af spillehaller med gevinstgivende spilleautomater og ophævelse af reglen om nedslag i afgiften for udlodninger m.v.) Det forslås bl.a.: at ophæve muligheden for at få nedslag i afgiften for udlodninger til almennyttige foreninger for at stoppe svindel med udlodninger, at have natlukning af spillehaller med gevinstgivende spilleautomater med henblik på at begrænse spilafhængighed og at lempe reglerne for afholdelse af pokerturneringer 17. september 2018

Lovforslag Lf.16 af 7/ om ændring af tonnageskatteloven og sømandsbeskatningsloven (Udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibe) Ifølge lovforslaget udvides tonnageskatteordningen, så en række aktiviteter, der typisk udføres af specialskibe, fremover kan vælges at være omfattet af den lempelige beskatning efter ordningen (vindmølleskibe, ishåndteringsskibe, hotelskibe og vagtskibe). 17. september 2018

Lovforslag Lf. 17 af 7/ om ændring af lov om kommunal ejendomsskat (Fritagelse for grundskyld for ejendomme ramt af kystnedbrydning) En grundejer kan i dag risikere at skulle betale fuld grundskyld for en grund i op til ca. 2 år, selvom grunden er ramt af kystnedbrydning. Nu indføres en fritagelse: Fritagelsen baseres på en samlet skønsmæssig vurdering, og at denne træffes af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsens beslutning vil have virkning, indtil SKAT har foretaget en ny vurdering af grunden, der kan lægges til grund for opkrævningen af grundskyld. 17. september 2018

Lovforslag Lov om kommunal ejendomsskat (§ 8. Kommunalbestyrelsen kan meddele hel eller delvis fritagelse for grundskyld af:) § 8, stk. 1e): Ejendomme, hvor grunden er ramt af kystnedbrydning. Fritagelsen gælder dog alene, indtil en ny ansættelse kan lægges til grund ved opgørelsen af det afgiftspligtige grundlag, jf. § 26, stk. 2.« Loven har virkning fra den 1. januar 2015. 17. september 2018

Lovforslag Lf. 18 af 7/ om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige – vedtaget som lov nr af 17/ (Udskydelse af forældelse som følge af utilstrækkelig funktionalitet i Ét Fælles Inddrivelsessystem) I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foretages følgende ændring: For at hindre utilsigtet forældelse af krav under inddrivelse hos SKAT foreslås, at: forældelsen standses i 3 år for alle fordringer, der den 19. november 2015 eller senere er under inddrivelse, således at forældelsesfristen tidligst regnes fra den 20. november 2018. Loven finder ikke anvendelse på fordringer, der ved lovens ikrafttrædelse er forældet. 17. september 2018

Lovforslag Lf. 45 af 10/ om ændring af kursgevinstloven, ligningsloven, pensionsafkastloven, statsskatteloven og forskellige andre love (Skattemæssig behandling af negative renter, forrentning af pensionsafkastskat og renter vedrørende visse pensionsordninger m.v.) Forslaget indeholder følgende elementer: Reglerne om, hvordan renter beskattes m.v., justeres, for at sikre at reglerne også tager højde for negative renter. 17. september 2018

Lovforslag Realkreditlån m.v. med et rentegulv på 0 pct. sidestilles i højere grad skattemæssigt med lån uden rentegulv. Forslaget bidrager til at løse de udfordringer med negative renter, som sektoren har gjort opmærksom på. Der indføres fradrag for negative renter for minimumsbeskattede investeringsinstitutter, så skattereglerne bl.a. ikke står i vejen for investeringsinstitutternes investering i fordringer med negativ rente. Reglerne om forrentning af pensionsafkastskat tilpasses, så de bl.a. i højere grad afspejler pensionsinstitutternes låne og placeringsrente. Der foretages tekniske tilpasninger i reglerne om institutbeskatning for pensionskasser m.v. og i grundlaget for beregningsrenten for pensionsordninger med løbende ydelser samt for amortisationsrenten for rateopsparinger. 17. september 2018

Lovforslag Der rettes op på en fejl i reglerne om klage- og revisionsadgangen vedrørende ejendomsvurderinger, i perioden indtil de nye vurderinger for 2017/2018 foreligger. Forslaget sikrer, at der er samme klage- og revisionsadgang for alle almindelige 2013/2015-vurderinger, uanset om det er en videreført vurdering eller f.eks. en årsomvurdering. 17. september 2018

Lovforslag Lf. 46 af 10/ om ændring af skattekontrolloven, arbejdsmarkedsbidragsloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Indførelse af land-for-land-rapportering for store multinationale koncerner, gennemførelse af ændring af direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet m.v.) Lovforslaget indeholder følgende forslag til ændringer: - Indførelse af den nye internationale transfer pricing standard, som bl.a. indeholder krav om, at alle store multinationale koncerner med en omsætning på mindst 750 mio. euro (svarende til 5,6 mia. kr.) på koncernniveau skal udarbejde en årlig land-for-land-rapportering. Rapporten skal indeholde information om koncernens indkomst, skatter og økonomiske aktivitet for hvert land, som koncernen opererer i. Forpligtelsen vil som følge af omsætningsgrænsen alene omfatte de allerstørste danske koncerner. 17. september 2018

Lovforslag Den nye internationale standard for transfer pricing dokumentation indeholder også andre elementer. Disse elementer kan dog implementeres ved, at der udstedes en ny bekendtgørelse om transfer pricing dokumentation. Indførelse af OECDs globale standard for indberetning og udveksling af kontooplysninger, som er indført i EU-retten ved en ændring af direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet. Som følge af overgangen til denne nye standard bliver rentebeskatningsdirektivet ophævet, idet rentebeskatningsdirektivet efter vedtagelsen alene vil have en marginal betydning. Fordelene ved at opretholde direktivet overskygges dermed af byrderne ved at opretholde rentebeskatningsdirektivets system ved siden af direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet. 17. september 2018

Lovforslag Lf. 56 af 11/ ændring af momsloven og forskellige andre love (Momsgodtgørelse for ambassader m.v., bemyndigelse til momskontrol af betalingsoplysninger, tilpasning af reglerne om herboende repræsentant for motoransvars- og lystfartøjsforsikringer, tilpasning af adgangen til indhentelse og registrering af oplysninger i Køretøjsregisteret, afskaffelse af befordringsfradrag m.v. for skattefritagne personer m.v.) Lovforslaget indeholder bl.a. følgende forslag til ændringer: Der indføres en bemyndigelse til hhv. Skatteministeriet, Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet til at administrere momsgodtgørelsesordningen for ambassader m.v. i overensstemmelse med gældende administrativ praksis, og det foreslås, at der foretages en regulering af beløbsgrænsen for, hvornår der kan opnås momsgodtgørelse. 17. september 2018

Lovforslag Der indføres en kontrolbestemmelse, hvorefter SKAT kan anmode Skatterådet om tilladelse til at indhente betalingsoplysninger til brug for momskontrol på visse områder. Formålet hermed er at sikre, at udenlandske virksomheder afregner korrekt moms til Danmark. Der foretages en tilretning af reglerne om en herboende repræsentant i lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer og lov om afgift af lystfartøjsforsikringer. 17. september 2018

Lovforslag Der foretages en tilretning af hjemmelsgrundlaget for SKATs indgåelse af aftaler med offentlige myndigheder og private virksomheder om terminaladgang til oplysninger om ejer- og brugerforhold i Køretøjsregisteret og hjemmelsgrundlaget for SKAT til at videregive oplysninger om konkrete ejer- og brugerforhold fra Køretøjsregisteret til udenlandske myndigheder. Med lovforslaget foretages der også en udvidelse af de virksomheder, der kan registrere oplysninger i Køretøjsregisteret. Befordringsfradraget m.v. til skattefritagne personer ophæves, således at der ikke kan foretages fradrag for udgifter, der relaterer sig til skattefri indkomst. Skattefritagelse af privat brug af Marienborg for den til enhver tid siddende statsminister svarende til lignende regler i Sverige og Norge. 17. september 2018

Lovforslag Lf. 61 af 18/ om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsloven og forskellige andre love (Indfastning af eldrevne og brændselscelledrevne køretøjer i grøn ejerafgift og registreringsafgift m.v.) Formålet med lovforslaget er dels at sikre en gradvis indfasning af elbiler og brændselscellebiler i registreringsafgiften, dels at skabe ro om rammevilkårene for elbiler og brændselscellebiler i Danmark. Indfasningen af afgiften for eldrevne køretøjer vil som udgangspunkt træde i kraft den 1. januar Dette samme gælder for plug-in-hybridbiler. Indfasningen af afgiften for brændselscelledrevne køretøjer udsættes til den 1. januar 2019, idet der indledningsvist foreslås en 3-årig afgiftsfritagelse for disse biler. 17. september 2018

Lovforslag Lf. 64 af 20/ om ændring af ligningsloven (Forhøjelse af fradrag for passage af Storebæltsforbindelsen) Det foreslås at forhøje fradraget for bilister og motorcyklister for at køre over Storebæltsforbindelsen fra 90 kr. pr. passage til 110 kr. pr. passage. Derved bliver det billigere for pendlere at køre over Storebæltsbroen i bil eller på motorcykel for at komme på arbejde, hvilket kan bidrage til at øge mobiliteten på arbejdsmarkedet. Dette vil være til gavn både for arbejdstagere og virksomheder. 17. september 2018

Lovforslag Lf. 65 af 20/ om ophævelse af reklameafgiftsloven (Ophævelse af reklameafgiftsloven) Loven ophæves pr. 1/ Lf. 69 af 20/ om ændring af lov om registreringsafgiftsloven (Nedsættelse af registreringsafgiftens højeste sats for personbiler m.v.) Afgiften nedsættes fra 180% til 150%. Gælder fra1/ med visse særlige regler 17. september 2018

Lovforslag Lf. 70 af 20/ om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider og forskellige andre love. (Nedsættelse af NOx-afgiften, tilretning og senere ophævelse af NOx-afgiftsloven, indførelse af forbrugsregistrering for afgifterne på affaldsvarme og ændring af visse miljø- og energiafgifter). Det foreslås, at NOx-afgiften nedsættes som aftalt til 5,0 kr. pr. kg udledt NOx fra den 1. juli 2016. Det foreslås herudover, at der indføres mulighed for, at virksomheder med et stort varmeforbrug kan forbrugsregistreres for afgifterne på affaldsvarme på samme vilkår, som er gældende i forhold til forbrugsregistrering for eksempelvis kulbaseret varme. Forslaget indebærer en likviditetsmæssig fordel for de berørte virksomheder, herunder for større gartnerivirksomheder. Der foreslås endvidere foretaget tekniske justeringer i en række afgiftslove 17. september 2018

Lovforslag Lf. 71 af 20/ om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider og forskellige andre love. (Nedsættelse af NOx-afgiften, tilretning og senere ophævelse af NOx-afgiftsloven, indførelse af forbrugsregistrering for afgifterne på affaldsvarme og ændring af visse miljø- og energiafgifter). Fonde har i dag en række særlige, gunstige skatteregler sammenlignet med almindelige virksomheder, bl.a. fradrag for deres uddelinger til almennyttige og almenvelgørende formål. Med dette lovforslag foreslås disse særregler begrænset på to områder, så der sikres en mere ensartet erhvervsbeskatning. For det første ophæves det særlige konsolideringsfradrag. Konsolideringsfradrag giver fonde mulighed for at fradrage deres uddelinger til almennyttige og almenvelgørende formål med ekstra 25 pct. Herved bliver det reelle fradrag for uddelingerne 125 pct. 17. september 2018

Lovforslag For det andet ophæves den særlige overførselsregel. Reglen giver selskaber ejet af fonde og visse foreninger mulighed for at undgå beskatning af en ellers skattepligtig indkomst, hvis den overføres til fonden mv. og derefter uddeles eller hensættes til almenvelgørende eller almennyttige formål. Efter lovforslaget skal loven træde i kraft den 1. januar 2016. 17. september 2018

Lovforslag i høring Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) Forslag til Lov om ændring af toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om told-myndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (Ændringer som følge af ny EU-toldkodeks) 17. september 2018

Lov nr af 16/ om ændring af virksomhedsskatte-loven og kildeskatteloven - med seneste ændringer Anders Lützhøft

Konklusion 2015 og frem på negativ indskudskonto
1. Problem: Opgørelse af bagatelgrænsen efter § 3, stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september 2014 skal alene ske for indkomståret 2014, henholdsvis indkomståret 2015, hvis indkomståret 2015 er påbegyndt den 11. juni 2014. Er man ramt heraf i 2014 – så er man ramt for 2015 og fremover. Altså ingen reparationsmulighed i 2015 og senere! 2.Problem: Uanset 1. pkt. finder § 1, nr. 6, dog anvendelse fra og med det indkomstår, hvor en saldo på indskudskontoen bliver negativ eller en negativ saldo forøges. Det gælder ”fra og med”- altså for det aktuelle og kommende år. Fra 2015 og frem: pas på med at lave negativ indskudskonto eller med at forøge en negativ indskudskonto 17. september 2018

Hvordan gribes der så ind ?
Problem Indgreb 1. At indlægge privat gæld i virksomhedsordningen Muligheden for opsparing begrænses 2. At stille aktiver i virksomheden til sikkerhed for privat gæld Anses alene for en hævning ifølge afgørelse fra Skatterådet fra november 2015 3. At der er fordele ved at indlægge privat gæld i virksomhedsordningen, idet lånerenten som oftest er højere end den hidtidige korrektionsfaktor = kapitalafkastsatsen Kapitalafkastsatsen tillægges 3% point og kaldes fremover ”rentekorrektionssatsen” 17. september 2018

2. At stille aktiver i virksomheden til sikkerhed for privat gæld
Ændringslovens § 1, nr. 2. I § 10 indsættes som stk. 6-9: »Stk. 6. Stilles aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, anses det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse for overført til den skattepligtige, jf. dog stk Opgørelsen af beløbet sker på det tidspunkt, hvor der stilles sikkerhed. Stk. 7. Stk. 6 finder ikke anvendelse, hvis sikkerhedsstillelsen er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Stk. 8. Stk. 6 finder ikke anvendelse for gæld med pant i ejendomme omfattet af § 1, stk. 3, 2. og 3. pkt., i det omfang gælden ikke overstiger ejendomsværdien med tillæg af udgifter til forbedringer, som er foretaget efter fastsættelsen af ejendomsværdien, eller den kontante anskaffelsessum for den del af ejendommen, der tjener til bolig for den skattepligtige. Vurderingen efter 1. pkt. foretages på det tidspunkt, hvor der gives pant i ejendommen. 17. september 2018

Stk. 9. Stk. 6 finder ikke anvendelse for sikkerhedsstillelse, der etableres fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017, i det omfang sikkerhedsstillelsen afløser en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014, og beløbsmæssigt ikke overstiger denne. Den beløbsmæssige værdi af en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014, opgøres pr. 10. juni 2014 som det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse.« 17. september 2018

Ikrafttræden og overgangsregler: Ændringslovens § 3, Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. september Ændringslovens § 3, Stk. 3. § 1, nr. 2, har virkning for sikkerhedsstillelse, der foretages fra og med den 11. juni 2014. 17. september 2018

Der er altså følgende 5 problemer m.v. om sikkerhedsstillelse: Hvornår foreligger der ”sikkerhed for gæld”? Hvordan indtægtsføres en skattepligtig sikkerhedsstillelse? (hovedtræk og detaljeret) Lovforslag med ændringer for 1/7 2016 Seneste afgørelser Hvornår foreligger en ”sædvanlig forretningsmæssig disposition”? Hvordan behandles gæld med ”pant i blandede ejendomme”? Hvordan behandles en sikkerhedsstillelse, som ”afløser en sikkerhedsstillelse”? 17. september 2018

NB! Særskilt sikringsakt NB! Alm. modregningsadgang 17. september 2018

Fra ”Spørgsmål og svar”
Er ministeren enig i, at det skaber helt unødvendig retsusikkerhed, når det af høringsskemaet fremgår, at pengeinstitutternes generelle modregningsadgang mellem ind- og udlånskonti "som udgangspunkt" ikke er en sikkerhedsstillelse, men at det efter en "konkret vurdering" eller "efter omstændighederne" kan være det? Svar For at forhindre selvstændigt erhvervsdrivende i at udnytte virksomhedsordningen utilsigtet, er det nødvendigt, at en generel modregningsadgang under særlige omstændigheder vil kunne anses for at være en sikkerhedsstillelse. Er tilfælde, hvor selvstændigt erhvervsdrivende bevidst forsøger at skaffe sig adgang til lavt beskattede midler til finansiering af privatforbrug via bestemte former for sikkerhedsstillelser, fx modregningsadgang, ikke omfattet, vil indgrebet mod den utilsigtede udnyttelse af virksomhedsordningen være illusorisk. Udgangspunktet er, at det forhold, at et pengeinstitut har en generel modregningsadgang, i sig selv ikke er nok til, at aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, anses for at være stillet til sikkerhed for privat gæld. Der vil fx skulle være tale om et arrangement i et pengeinstitut, hvor der efter en konkret vurdering er en klar sammenhæng mellem muligheden for kredit i privatsfæren og indestående på virksomhedens driftskonto eller lignede. Jeg mener derfor ikke, at der som anført i spørgsmålet skabes helt unødvendig retsusikkerhed ved indgrebet mod den utilsigtede udnyttelse af virksomhedsordningen. 17. september 2018

Fra ”bilag 3”, FSR – også sikkerhed i private aktiver
17. september 2018

Fra Skatteudvalget alm. del (SAU)
Spørgsmål SAU 250 Der skal ikke ske beskatning ved optagelse af privat gæld, hvor der stilles sikkerhed for gælden med virksomhedspant, hvis der er stillet særskilt sikkerhed for gælden i private aktiver. Betyder det, at der skal være stillet særskilt privat sikkerhed for et beløb svarende til gældens kursværdi, for at man kan undgå beskatning? Svar Ja, det skal der. Dette følger af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, hvorefter beløbet, der anses for overført til den skattepligtige, opgøres som det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse. Stilles der ikke særskilt privat sikkerhed svarende til den private gælds kursværdi, vil en del af virksomhedspantet, og dermed aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, reelt være stillet til sikkerhed for den private gæld. (Fortsættes) 17. september 2018

Fra Skatteudvalget alm. del (SAU)
I forlængelse af ovenstående skal det desuden bemærkes, at privat sikkerhed for privat gæld skal udgøre en reel værdi. Udgør en privat sikkerhed ingen reel værdi, fordi det private aktiv fx allerede er pantsat, vil virksomhedspantet alligevel udløse beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, fordi aktiverne, der indgår i virksomhedsordningen, i denne situation også reelt må betragtes som værende stillet til sikkerhed for den private 17. september 2018

Spørgsmål 52 Det anføres under bemærkningerne til ændringsforslagets nr. 2, at i forhold til sikkerhedsstillelser, der er karakteriseret ved at være flydende, f.eks. virksomhedspant, vil det være forbundet med en skattemæssig konsekvens, hvis den skattepligtiges virksomhed tilføres værdier i form af yderligere aktiver, og sikkerhedens værdi derved forøges. I en sådan situation anses den skattepligtige for at have overført et yderligere beløb svarende til den værdi, som sikkerhedsstillelsen er forøget med. Ministeren bedes af- eller bekræfte, om dette betyder, at en landmand, der køber et erhvervsaktiv, f.eks. en traktor til 1 mio. kr., efter at der er stillet sikkerhed, skal anses for at have overført et beløb på 1 mio. kr., hvis sikkerhedsstillelsens størrelse var 1 mio. kr. lavere end den private gæld. Skatteministeren bedes ligeledes af- eller bekræfte, om der ved afståelse af erhvervsaktive, f.eks. en harve til kr., anses for at være sket et indskud på kr. i virksomheden, idet sikkerheden jo i denne situation mindskes. 17. september 2018

Under forudsætning af, at traktoren omfattes af et virksomhedspant, der står til sikkerhed for privat gæld, kan jeg bekræfte, at landmanden anses for at have overført et yderligere beløb til privatøkonomien svarende til værdien af traktoren. Begrundelsen herfor er, at landmanden har stillet hele sin landbrugsbedrift til sikkerhed for den private gæld, som han har optaget til privatforbrug m.v. Sikkerhedsstillelsen er derfor uvedkommende for landmandens landbrugsbedrift under virksomhedsordningen. Yderligere kan det bemærkes, at det er nødvendigt, at landmanden anses for at have over-ført et yderligere beløb til privatøkonomien, hvis det ikke skal være muligt at omgå værns-reglen. Beskatningen efter værnsreglen sker på baggrund af det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedens størrelse. Er sikkerhedens størrelse mindre end gælden på tidspunktet for sikkerhedsstillelsen, er det ikke hensigten, at beløbet opgøres på baggrund af gældens kursværdi, fordi dette vil forhindre optagelse af privat gæld, hvor der ikke er stillet sikkerhed. Det er dog nødvendigt, at selvstændige ikke kan stille et virksomhedspant, som ved sikkerhedsstillelsen har lav eller ingen værdi, til sikkerhed for privat gæld og så efterfølgende tilføre værdier til virksomheden, således at der vil være stillet fuld sikkerhed for den private gæld. Det er derfor nødvendigt at lade tilførsler af værdier til virksomheden være forbundet med skattemæssige konsekvenser, hvis det ikke skal være muligt at omgå værnsreglen, som skal sikre, at de selvstændige ikke stiller virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat gæld med henblik på at finansiere privatforbrug med lavt beskattede midler. I forhold til afståelse af erhvervsaktiver, som er omfattet af f.eks. et virksomhedspant, så har det ingen skattemæssige konsekvenser i forhold til den foreslåede værnsregel, hvorefter den selvstændige anses for at have overført et beløb til privatøkonomien, hvis virksomhedens aktiver stilles til sikkerhed for privat gæld. På et tidspunkt har den selvstændige kunnet finansiere privatforbrug med lavt beskattede midler ved at stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for den private gæld, og dette forhold ændres der ikke ved, fordi den selvstændige på et senere tidspunkt mindsker værdien af virksomhedspantet. Det skal dog bemærkes, at det beløb, der anses for overført til den selvstændige, er maksimeret til gældens størrelse. 17. september 2018

Fra Skatteudvalget, alm. del (SAU)
Spørgsmål SAU 362 Hvordan og hvornår opgøres tilførelsen af værdier i et virksomhedspant i forhold til debitorer og varelager? Svar Virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, fastslår, at opgørelsen af beløbet efter bestemmelsen skal ske på det tidspunkt, hvor der stilles sikkerhed. I bemærkningerne til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, jf. ændringsforslag (ændringsforslag nr. 2 i Skatteudvalgets betænkning), som blev stillet i forbindelse med Folketingets behandling af L 200 (folketingssamling ), fremgår det endvidere, at sikkerhedsstillelsens størrelse fastlægges som aktivernes handelsværdi, og at det sker på det tidspunkt, hvor aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, stilles til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen. Dermed vil værdien af de tilførte aktiver skulle opgøres til handelsværdien på det tidspunkt, hvor aktiverne indgår i virksomheden og derved omfattes af virksomhedspantet. 17. september 2018

Spørgsmål SAU 249 Vil ministeren oplyse, hvordan reglerne i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, skal fortolkes, når der er stillet sikkerhed med virksomhedspant, hvor andre kreditorer også har pant i de pågældende aktiver med fortrinsstilling til fyldestgørelse i aktivet? Svar Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, at det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse anses for overført til den skattepligtige, hvis virksomhedens aktiver stilles til sikkerhed for privat gæld. Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. ændringsforslag nr. 12, som blev stillet i forbindelse med Folketingets behandling af L 200 (folketingssamling ), fremgår det, at sikkerhedsstillelsens størrelse fastlægges som aktivernes handelsværdi, og at det sker på det tidspunkt, hvor aktiverne stilles til sikkerhed for den private gæld, hvilket fx vil være på tidspunktet for tinglysning. (Fortsættes) 17. september 2018

Ved vurderingen af værdien af sikkerhedsstillelsen skal andre kreditorers panterettigheder tages i betragtning. Det indebærer, at en sikkerhedsstillelse over for en kreditor i form af et virksomhedspant som udgangspunkt ikke vil have en værdi, hvis andre kreditorer har fortrinsstilling til at søge sig fyldestgjort i alle aktiverne forud for kreditoren med virksomhedspantet, og sidstnævnte derfor ikke kan opnå dækning for sit krav ved virksomhedspantet. 17. september 2018

Virksomhedspant omtales i tinglysningslovens § 47 C. Kontanter er ikke omfattet af virksomhedspant. Hvis et aktiv betales med kontanter, så stiger pantets værdi altså. Kan repareres ved, at gælden – og ikke sikkerhedsstillelsen – er det mindste beløb. 17. september 2018

Spørgsmål SAU 247 Vil ministeren oplyse, om personlig kautionsstillelse skal anses som sikkerhedsstillelse i relation til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6? Svar Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, at ”Stilles aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, anses det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse for overført til den skattepligtige, jf. dog stk …” Det er udgangspunktet, at det forhold, at der er stillet en personlig kaution, i sig selv ikke er nok til, at aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, anses for at være stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen. (Fortsættes) 17. september 2018

Det er dog opfattelsen, at ud fra en konkret vurdering vil en kaution i særlige tilfælde kunne indebære, at virksomhedens aktiver er stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen. Dette følger af en fortolkning virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, som den er gengivet oven for, og formålet med lovgivningen, som er at hindre en utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen. Der kan således være tale om et arrangement i et pengeinstitut, der har en karakter, hvor der efter en konkret vurdering er en klar sammenhæng mellem muligheden for kredit i privatsfæren og indestående på virksomhedens driftskonto eller lignende. Fx kan kreditten være opnået ved at stille krydsende kautioner. I sådan en situation vil kautionerne kunne anses for at udgøre en sikkerhedsstillelse, hvis der ikke er stillet særskilt privat sikkerhed for den gæld, der kautioneres for. ………………………………………………… Kan man – ud over forandres gæld – kautionere for egen gæld? 17. september 2018

Seneste praksis om kaution
SKM SR: Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der ikke sker beskatning efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, hvis spørger kautionerer for en driftskredit på kr., som personlig kaution, i et nystiftet anpartsselskab. (NB! Driftskreditten kunne bruges til at afdrage stiftertilgodehavendet) Bemærkning: Ved sikkerhedsstillelse i form af virksomhedspant, alskyldserklæringer, kaution eller modregningsadgang skal der tages hensyn til private sikkerhedsstillelser, når det skal vurderes, om der skal ske beskatning efter VSL. § 10, stk. 6. Se i øvrigt Skatterådets afsluttende bemærkninger. 17. september 2018

SKM SR: Skatterådet kunne bekræfte, at kaution for selskabers låneoptagelse ikke skulle anses for sikkerhedsstillelser efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, da der ved kautionen ikke blev stillet nogen kreditfacilitet til rådighed for spørger. Skatterådet kunne tilsvarende bekræfte, at en personlig hæftelse ved låneoptagelse mod sikkerhed i privat ejendom ikke anses for en sikkerhedsstillelse. SKM SR: Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kunne stille selvskyldnerkaution overfor långiver i et selskab der var ejet af spørger, uden at der skulle ske beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6. Den stillede kaution forudsættes ikke at indgå som led i et arrangement, der helt eller delvist har som formål at skaffe kredit for spørger i privatsfæren. (NB! Uden betydning at lånet er selskabets – og ikke hans eget lån!) 17. september 2018

SKM SR: Skatterådet kunne bekræfte, at et pengeinstituts krav om personlig kaution for et selskabs gælds- og kautionsforpligtelser, ikke medfører, at en kautionist i virksomhedsordningen beskattes. SKM SR: Skatterådet kunne bekræfte, at spørgers kaution for en bankgæld i et af spørger ejet anpartsselskab, ikke ville være en sikkerhedsstillelse omfattet af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, idet kautionen ikke fandtes at indgå som et led i et arrangement, der helt eller delvist havde som formål at skaffe kredit for spørger i privatsfæren. Skatterådet kunne ligeledes bekræfte, at spørgers personlige hæftelse for en bankgæld i et interessentskab hvor spørger var deltager, ikke anses for en sikkerhedsstillelse efter virksomhedsskatteloven § 10 stk. 6. 17. september 2018

Spørgsmål SAU 361 Vil sikkerhedsstillelse med kommanditaktier i et partnerselskab (P/S) blive anset som sikkerhedsstillelse i relation til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6? Svar Det er opfattelsen, at sikkerhedsstillelse med kommanditaktier i et partnerselskab (P/S) skal anses for en sikkerhedsstillelse i relation til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6. Kommanditaktier i et partnerselskab er ikke omfattet af aktieavancebeskatningsloven og derfor heller ikke omfattet af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, hvorefter aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven ikke kan indgå i virksomhedsordningen. At kommanditaktionærernes kapitalandele er betegnet som (kommandit)aktier ændrer ikke på, at de skattemæssigt ikke behandles som aktier. Skatteretligt er et partnerselskab ikke et selvstændigt skattesubjekt (selskabet er transparent), hvilket betyder, at partnerselskabet ikke beskattes, men at beskatningen sker hos deltagerne. 17. september 2018

At den skattepligtige stiller sine kommanditaktier til sikkerhed for privat gæld, indebærer således, at de underliggende aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, er stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen, hvilket udløser beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6. 17. september 2018

Spørgsmål SAU 360 Vil et udlæg fra pantefogeden i f.eks. debitorer efter den 10/6-2014, hos en person, der er i virksomhedsordningen, anses som en sikkerhedsstillelse i relation til virksomhedsskattelovens § 10 stk. 6? Svar Det er opfattelsen, at pantefogedens udlæg ikke anses som en sikkerhedsstillelse i relation til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6. Pantefogeden kan foretage udlæg for offentligretlige krav, hvis kravet i lovgivningen er tillagt udpantningsret. Udlæg ved pantefogeden sker derfor som et led i en tvungen fyldestgørelse af kreditor (det offentlige). Og derfor adskiller udlæg sig grundlæggende fra viljesbestemte panterettigheder (kontraktpant), der er stiftet ved aftale mellem to parter, nemlig pantsætteren og panthaveren. 17. september 2018

Formålet med ændringerne i virksomhedsskatteloven, herunder lovens § 10, stk. 6, er at hindre en utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen, hvor fx virksomhedens aktiver stilles til sikkerhed for privat gæld frem for at hæve virksomhedens midler til finansiering af privatforbruget. Sammenholdes formålet og anvendelsen af ordet ”stilles” i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, er det opfattelsen, at den skattepligtige skal foretage en aktiv og frivillig handling, før bestemmelsen finder anvendelse. Henset til at udlæg sker som led i en tvungen fyldestgørelse af kreditor (det offentlige), er det opfattelsen, at udlæg, som foretages af pantefogeden, ikke udløser beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6. 17. september 2018

Seneste praksis om privat gæld ved bodeling
SKM SR: Skatterådet kunne bekræfte, at privat gæld stiftet ved bodeling efter skilsmisse, kunne placeres i virksomhedsordningen. Placeringen ville udgøre en hævning i hæverækkefølgen. Skatterådet kunne bekræfte, at den samtidige forekomst af gælden i privat regi og positiv formue i virksomhedsordningen ikke ville udgøre en sikkerhedsstillelse. Skatterådet kunne bekræfte, at der ville ske beskatning af sikkerhedsstillelse, hvis aktiver i virksomhedsordningen faktisk stilles til sikkerhed for den tidligere ægtefælles krav på boslod, dog ikke såfremt sikkerheden udelukkende var tilvejebragt ved udlæg efter fogedforretning. 17. september 2018

Spørgsmål 33 Kan ministeren bekræfte følgende eksempler? Eksempel 1 En selvstændigt erhvervsdrivende indtrådte i 2005 i virksomhedsordningen. I samme år købte vedkommende en fast ejendom til privat benyttelse. Ejendommen blev finansieret dels med et lån på kr. i et pengeinstitut, dels med et afdragsfrit realkreditlån på kr. I forbindelse med lånet i pengeinstituttet underskrev den selvstændige de almindelige forretningsbetingelser, der bl.a. gav pengeinstituttet modregningsadgang. I 2015 indestår der kr. på en virksomhedskonto. Lånet på kr. er uændret. Da der ikke er stillet privat sikkerhed for lånet beskattes virksomhedsejeren i 2015 af kr. Er det efter ministerens opfattelse rimeligt, at denne person beskattes? 17. september 2018

Eksempel 2 En person stiftede i 2005 et selskab med en kapital på kr. I samme år købte vedkommende en fast ejendom til privat benyttelse. Ejendommen blev finansieret dels med et lån på kr. i et pengeinstitut, dels med et afdragsfrit realkreditlån på kr. I forbindelse med lånet i pengeinstituttet stillede personen anparterne i selskabet til sikkerhed for lånet på kr. I 2015 indestår der kr. på en konto i selskabet som eneste aktiv. Lånet på kr. er uændret. Personen beskattes ikke i 2015 af denne sikkerhedsstillelse på kr. Er det efter ministerens opfattelse rimeligt, at denne person ikke beskattes? 17. september 2018

Svar Udgangspunktet er, at det forhold, at et pengeinstitut har en generel modregningsadgang, ikke er nok til, at aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, anses for at være stillet til sikkerhed for privat gæld. Som det fremgår af høringsskemaet vil en generel modregningsadgang dog under særlige omstændigheder kunne anses for at være en sikkerhedsstillelse. Forudsættes det i eksempel 1, at arrangementet med pengeinstituttet har en sådan karakter, at der efter en konkret vurdering er en klar sammenhæng mellem muligheden for at optage lånet og indeståendet på virksomhedens driftskonto, vil en sådan modregningsadgang anses for at udgøre en sikkerhedsstillelse. Under denne forudsætning er det i overensstemmelse med lovforslagets formål, at personen i situationen beskattes, fordi vedkommende har finansieret en del af den private ejendom med lavt beskattede midler. Dette vurderes rimeligt. 17. september 2018

Situationerne i de to eksempler kan ikke sammenlignes. Dette skyldes valg af organisationsform. Der er fordele og ulemper ved at vælge den ene organisationsform frem for den anden. F.eks. giver virksomhedsordningen mulighed for at overføre underskud til modregning i lønindkomst – herunder også hos en evt. ægtefælle – eller modregne underskud i tidligere års opsparede overskud. Disse muligheder eksisterer ikke, hvis virksomheden drives som aktie- eller anpartsselskab. Der findes ingen aktier mellem den selvstændige og virksomhedsordningen, sådan som der er mellem hovedaktionæren og dennes selskab. En hovedaktionær har valget mellem at sælge aktierne eller aktiverne i sit selskab. Denne mulighed har en selvstændig i virksomhedsordningen ikke. Fordele og ulemper hænger således som sagt sammen med organisationsform og de to situationer kan derfor ikke sidestilles. Det er derfor min opfattelse, at det er rimeligt, at personen i eksempel 2 ikke beskattes 17. september 2018

Hvordan indtægtsføres en skattepligtig sikkerhedsstillelse (hovedtræk)? Gennemgås mere detaljeret senere på planche 108 ff Et beløb svarende til ”hævningen” skal: tillægges virksomhedens indkomst og anses for hævet af den skattepligtige uden om den almindelige hæverækkefølge Det fremgår fx. af spørgsmål nr. 787 af 9/ (alm. del) samt af betænkningens bemærkninger til nr. 2. Reelt: Virker altid med beskatning til følge. 17. september 2018

SKM SR, spg nr. 8 Vil en beskatning af f.eks kr. efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, skulle ske ved at kr. anses for overført til den skattepligtige som en fiktiv hævning i overensstemmelse med hæverækkefølgen i virksomhedsskattelovens § 5, hvilket alt andet lige, vil medføre en dertil svarende beskatning af det opsparede overskud? JA 17. september 2018

Eksempel med sikkerhedsstillelse (uden overgangsregler)
Overskud Kapitalafkast 0 Hævet 220 Sikkerhed stillet 78 VS% 22% Personlig indkomst Virksomheds- indkomst Opsparing Hidtil 1000 780 Fremover 78 17. september 2018

Opsparing x 100/78 = 1000 VS skat Opsparing 780 ”Hævningen” skal altid ende her – også fx. i en under- skudssituation 17. september 2018

Seneste ændring fra medio 2015: I Den Juridiske Vejledning 2015, afsnit C.C fra medio 2015 formuleres ”hævningen” således: ”Beløbet til beskatning efter denne regel anses for overført uden for den almindelige hæverækkefølge”. Bemærk – her tales ikke om, at beløbet tillægges virksomhedens indkomst og anses for hævet. 17. september 2018

Spørgsmål 36 (”Spørgsmål og svar”) Det anføres flere steder i høringsskemaet, at det vil blive præciseret, at når en sikkerhedsstillelse anses for overført, sker det udenfor den almindelige hæverækkefølge ved, at et tilsvarende beløb tillægges virksomhedsoverskuddet, som anses for hævet af den skattepligtige. I lovforslaget lægges der alene op til, at et beløb svarende til sikkerhedsstillelsen anses for overført til den skattepligtige, jf. § 5. Vil ministeren redegøre for, hvorfor der i ændringsforslaget lægges op til en direkte beskatning fremfor en hævning i hæverækkefølgen? Svar Formålet med lovforslaget er blandt andet at forhindre, at selvstændige kan opnå utilsigtede skattemæssige fordele ved at stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat gæld. Der er tale om en værnsregel, som principielt skal forhindre, at sikkerhedsstillelse for privat gæld fremover vil være en relevant mulighed. Som bebudet i høringsskemaet vil det derfor ved ændringsforslaget blive præciseret, at et beløb svarende til sikkerhedsstillelsen for privat gæld anses for at være overført til den selvstændige. Det sker ved, at beløbet tillægges virksomhedens indkomst og anses for hævet af den skattepligtige uden om den almindelige hæverækkefølge. Der vil derfor alene være tale om bogholderimæssige posteringer. Hvis der følger kontante beløb med, anses disse for at være hævet i hæverækkefølgen. 17. september 2018

Eksempel med sikkerhedsstillelse - Hvad er rigtigt?
Overskud Kapitalafkast 0 Hævet 220 Sikkerhed stillet 78 VS% 22% Personlig indkomst Virksomheds- indkomst Opsparing Før lovændring 1000 780 Overskud + hævning 78 Indtægt 78+0= 78 Hævning 100 900 702 17. september 2018

Opsparing x 100/78 = 1000 VS skat Opsparing 780 Før lovændringen Her er sikkerheden tillagt såvel overskud som hævninger 17. september 2018

Opsparing x 100/78 = 1000 VS skat Opsparing x 100/78 = 900 VS skat 198 Her indtægtsføres 78 i selvangivelsen – dertil kommer 1000 i virksomhedsindkomst Her indtægtsføres 78 i selvangivelsen Her er sikkerhedsstillelsen kun en hævning - SKM SR, spg nr. 8 17. september 2018

Hovedregel: Sikkerhedsstillelse vil udløse beskatning (§ 10, stk.6) Undtagelser: 1. Sikkerhedsstillelse er en sædvanlig forretningsmæssig disposition (§ 10, stk. 7) 2. Sikkerhed for gæld i blandede benyttede ejendomme (§ 10, stk. 8) 3. Afløsning med samme beløb eller mindre – i perioden 11/ til 31/ af sikkerhedsstillelse pr. 10/ (§ 10, stk. 9) 4. Omgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 29 17. september 2018

Sikkerhedsstillelse vil udløse beskatning (§ 10, stk.6)
»§ 10, stk. 6. Stilles aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, anses det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse for overført til den skattepligtige, jf. dog stk Opgørelsen af beløbet sker på det tidspunkt, hvor der stilles sikkerhed. Fortolkning jf., betænkningens bemærkninger til nr. 2: Hævningen sker uden for den almindelige hæverækkefølge. Beløbet (hævningen) tillægges virksomhedens indkomst, og anses for hævet af den skattepligtige. Hævning i form af kontanter er i sig selv en hævning Gælden kan være egen eller andres gæld 17. september 2018

Hævningen svarer til den laveste værdi af: gældens kursværdi og sikkerhedsstillelsens størrelse Gældens kursværdi = gældens kursværdi Sikkerhedsstillelsens størrelse = aktivernes handelsværdi Tidspunkt for værdifastsættelse af: gældens kursværdi aktivernes handelsværdi = det tidspunkt, hvor aktiverne stilles til sikkerhed 17. september 2018

Eksempel: Kroner Privat gæld, kursværdi 1 mio. kr. 2 mio. kr. Sikkerhed Hævet Det er uden betydning, hvis sikkerheden efterfølgende stiger i værdi – men ikke hvis der stilles mere sikkerhed. Gælder dog ikke ved flydende ”virksomhedspant m.v. 17. september 2018

SKM SR, spg. 5 og 6 Vil det medføre beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6 af yderligere kr., hvis skatteyder hæver et beløb på lån 675-aaa ud over 1,3 mio. kr., således at gælden på lånet udgør 1,6 mio. kr., når der alene er stillet sikkerhed med erhvervsaktiver på 1,3 mio. kr.? Nej Vil det medføre beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6 af yderligere kr. at hæve kr. på en ny privat kassekredit, hvor der ikke er stillet sikkerhed for kassekreditten? Nej 17. september 2018

Spørgsmål 29 Vil ministeren oplyse, om der er andre steder i skattelovgivningen, hvor en sikkerhedsstillelse udløser beskatning? Svar Der kan henvises til bestemmelsen om aktionærlån i ligningslovens § 16 E. Af denne bestemmelse fremgår det, at hvis et selskab m.v. stiller sikkerhed eller midler til rådighed for en fysisk person, der har bestemmende indflydelse over selskabet, vil dette blive behandlet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalings-pligt, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 1, 3. punktum. Dette indebærer f.eks., at hvis et selskab stiller midler til sikkerhed for en hovedaktionær, vil dette udløse beskatning af aktionæren. En sikkerhedsstillelse i koncernforhold vil også efter omstændighederne kunne udløse beskatning efter bestemmelsen i ligningslovens § 2, hvis sikkerhedsstillelsen må anses for at være en transaktion, der ikke er sket på armslængdevilkår. 17. september 2018

Spørgsmål 30 Vil ministeren nærmere redegøre for, hvordan sikkerhedsstillelser skal selvangives? Svar Det fremgår af lovforslaget, at der vil blive oprettet et selvangivelsesfelt til at selvangive sikkerhedsstillelse. Den nærmere udformning af feltet udestår. ……………………………………………………………………………………………. NB! Pr. 1/ forventes det, at beløbet ikke skal indgå i virksomhedens overskud, men selvangives i felt 207 eller 250 17. september 2018

Spørgsmål 53 Kan ministeren bekræfte, at det alene er ved fornyet sikkerhedsstillelse efter juni 2014, at der vil ske beskatning ved sikkerhedsstillelse, og at dette ikke vil ske for sikkerhedsstillelse inden juni 2014? Svar Det kan bekræftes, at det alene er sikkerhedsstillelser, som stilles fra og med den 11. juni 2014, der vil blive beskattet som en hævning. NB! Man har en negativ indskudskonto, som man reparerer ved at tage prioritetsgæld ud af ordningen = et indskud i Gælden er sikret ved et ejerpantebrev i huset i virksomhedsordningen. Nu er der så sikkerhed for gæld! Er sikkerhedsstillelsen ”gammel” eller ”ny”? 17. september 2018

Udskiftning af en sikkerhedsstillelse med en anden sikkerhedsstillelse: anses for at udgøre en ny sikkerhedsstillelse, der udløser beskatning efter den foreslåede bestemmelse. Se dog overgangsregel i § 10, stk. 9 om afløsning af sikkerhed stillet før 10/6 2014 Eksempel: Der vil ske beskatning i en situation, hvor den skattepligtige tilbagekalder en sikkerhedsstillelse for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, for så at stille en tilsvarende sikkerhed for den samme gæld umiddelbart efter. 17. september 2018

Fra ”Bilag 3” Endeligt foreslås det, at tilbagebeta-
Indfries et privat lån, hvor aktiver 17. september 2018

Spørgsmål 37 Kan ministeren bekræfte, at det af et kommende ændringsforslag vil fremgå, at den sik-kerhedsstillelse, der i et givent indkomstår skal anses for hævet, kan posteres på mellem-regningskontoen ultimo indkomståret på samme måde, som det er tilfældet med privat brug af virksomhedens bil? Svar Indgrebet i virksomhedsordningen skal forhindre, at selvstændigt erhvervsdrivende an-vender virksomhedsordningen til at finansiere privatforbrug med lavt beskattede midler. Som det også fremgår af svaret på spørgsmål 13, ses der ikke at være grundlag for, at selvstændige får mulighed for at stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat gæld uden for virksomhedsordningen.. Der er derfor tale om en værnsregel, der fremadrettet skal sikre, at dette ikke sker. Situationen kan således ikke sammenlignes med beskatningen i forbindelse med privat brug af virksomhedens bil. Hvis der fremadrettet stilles sikkerhed i virksomhedens aktiver for privat gæld, vil et beløb svarende til sikkerhedsstillelsen derfor anses for overført til den skattepligtige med beskatning til følge. 17. september 2018

Spørgsmål 47 (kassekredit) I ændringsforslaget anføres et eksempel med en trækningsret på 1 mio.kr. og et største faktisk træk på kr. Det ønskes afklaret, om "det største træk" er set hen over hele indkomståret. Det ønskes ligeledes afklaret, om der ved beskatningen af de kr. kan ske modregning af et positivt indestående på mellemregningskontoen på samme måde, som det er tilfældet med privat brug af virksomhedens bil? Svar Det kan bekræftes, at ”det største træk” skal ses henover hele indkomståret. Lovforslaget har blandt andet til formål at hindre, at selvstændige kan opnå finansiering af privat forbrug ved at stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat gæld. Dette formål ville ikke kunne opfyldes fuldt ud, hvis målingen alene skete ultimo indkomståret. Det skyldes, at gælden ultimo indkomståret ikke nødvendigvis afspejler de faktiske hævninger i løbet af året. For så vidt angår spørgsmålet om bogføring på mellemregningskontoen henvises til svaret på spørgsmål 37 17. september 2018

Eksempel (træk på kassekredit): Virksomhedens aktiver er stille til sikkerhed for en privat kassekredit d.10/ eller tidligere. D. 10/ er der trukket kr. på kassekreditten. Der ses på det største samlede træk på kassekreditten – over kr. 1 2 3 Træk 10/6 14 Indsat 11/6 14 Hævet 12/6 14 Træk 12/6 14 Ej skat efter § 10, stk. 6 Skat af Ej skat, træk < 17. september 2018

I øvrigt om kassekreditter: Hvis sikkerhedsstillelsen (når den stilles) er større end trækket på kassekreditten – så vil yderligere træk på kassekreditten være en skattepligtig hævning Hvis trækket på kassekreditten er større end sikkerhedsstillelsen (når den stilles) – så vil yderligere træk på kassekreditten ikke være en skattepligtig hævning 17. september 2018

Spørgsmål SAU 363 – og kassekreditter Hvordan opgøres det højeste træk på gæld privat, hvor der er stillet sikkerhed med aktiver i virksomhedsordningen, når der er flere gældsposter, f.eks. to kassekreditter eller kassekredit, billån og boliglån? Svar ( i uddrag) Eksempelvis kan den skattepligtige have stillet virksomhedens aktiver til sikkerhed for to private kassekreditter, som hver har en kreditfacilitet på 1 mio. kr. Virksomhedens aktiver er opgjort til 3 mio. kr. Primo indkomståret hæver den skattepligtige 0,4 mio. kr. på kassekredit 1 for efterfølgende samme indkomstår (medio) at indsætte 0,2 mio. kr. Den skattepligtige vælger dernæst ultimo indkomstår. at hæve 0,1 mio kr. på kassekredit 2. I løbet af indkomståret har den størst udvisende saldo været på -0,4 mio. kr. på kassekredit 1 og - 0,1 mio. kr. på kassekredit 2. Det opgjorte beløb, jf. ovenstående eksempel, som skal beskattes efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, bliver derfor 0,5 mio. kr. 17. september 2018

Seneste praksis om kassekreditter: SKM SR: Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en privat bankkonto (kassekredit) med skattemæssig virkning opdeles pr. 10. juni 2014 således, at alle hævninger/indsætninger efter denne dato bogføres i spørgers virksomhed. SKM SR: Skatterådet kunne bekræfte, at det ikke ville medføre beskatning, hvis spørger hævede beløb på en privat kassekredit, der var etableret uden sikkerhedsstillelse. Spørger havde mulighed for at stille betryggende sikkerhed i ubehæftede aktiver udenfor virksomhedsordningen, hvilket blev tillagt afgørende vægt. (NB! Banken almindelige modregningsadgang var uden betydning) 17. september 2018

SKM SR, spg nr. 3 og 4 Vil det udløse beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6 af et beløb på ,20 kr., hvis skatteyder trækker beløb på lån 675-aaa op til maksimum på 1,3 mio. kr., når der har været trukket mere end 1,3 mio. kr. på lånet forud for 11. juni 2014 men efter tidspunktet, hvor sikkerhedsstillelsen på 1,3 mio. kr. blev etableret? JA Vil X først kunne nedbringe trækket på lån 675-aaa med f.eks kr., i forhold til trækket d. 11. juni 2014, og herefter igen trække (dvs. forøge) kr. på lånet, uden at dette medfører en beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, når a. det forudsættes, at forøgelsen sker inden 31. december 2017? Ja b. det forudsættes, at forøgelsen sker efter 31. december 2017? Ja 17. september 2018

Fra ”Spørgsmål og svar” – om aktier og sikkerhedsstillelse
Spørgsmål 42 I et tidligere spørgsmål til ministeren blev der ønsket svar på, om en investering i aktier - der jo ikke kan være i virksomhedsordningen - hvor der stilles sikkerhed for gælden til investeringen, vil blive omfattet af reglerne om sikkerhedsstillelse, når der er tale om klart erhvervsmæssige aktier. Af svaret fremgår, at sikkerhedsstillelsen skal tjene et forretningsmæssigt formål for den selvstændiges virksomhed under virksomhedsordningen. Vil skatteministeren be- eller afkræfte om dette betyder, at en svineproducent, der ud over personligt drevet landbrug også har investeret i aktier i et udenlandsk selskab med svineproduktion (der er ikke samhandel mellem de to erhvervsvirksomheder), bliver ramt af reglerne om sikkerhedsstillelse? Ministeren bedes desuden nærmere redegøre for, hvad der forstås ved sædvanlig forretningsmæssig disposition, gerne via eksempler. Svar Jeg kan bekræfte, at svineproducenten under de i eksemplet anførte forudsætninger vil blive omfattet af reglerne om sikkerhedsstillelse. Svineproducenten vil derfor anses for at have overført et beløb til privatøkonomien med beskatning til følge. Begrundelsen herfor er, at sikkerhedsstillelsen ikke er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, fordi der ikke er samhandel mellem de to erhvervsvirksomheder. Netop derfor kan sikkerhedsstillelsen ikke siges at udspringe af en anden forretningsmæssig disposition mellem svineproducenten og det udenlandske selskab med svineproduktion. Det afstedkommer derfor ikke et forretningsmæssigt behov at stille sikkerhed for et lån, der er optaget med henblik på finansiering til et køb af aktierne i det udenlandske selskab. Købet af aktierne er ikke knyttet til den driftsmæssige interesse for virksomheden under virksomhedsordningen, men udspringer af ejerens øvrige interesser og er udtryk for en formuemæssig placering af private midler, uanset at købet af aktierne er finansieret ved optagelse af et lån. Sikkerhedsstillelsen er derfor uvedkommende for den selvstændigt erhvervsdrivendes virksomhed under virksomhedsordningen. I forhold til hvad der forstås ved en sædvanlig forretningsmæssig disposition, skal jeg desuden henvise til svaret på spørgsmål 34. 17. september 2018

Seneste påtænkte ændring fra medio 2015: Lovforslag i offentlig høring - påtænkt ikrafttræden d. 1/ : § 11 I virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 18. september 2013, som ændret ved § 9 i lov nr. 792 af 28. juni 2013, § 1 i lov nr. 992 af 16. september 2014 og § 4 i lov nr. 202 af 27. februar 2015, foretages følgende ændringer: 1. I § 3, stk. 3, udgår ”, indskud på særlige konti i et pengeinstitut efter § 5 i lov om investeringsfonds”. 2. I § 10, stk. 6, indsættes som 3. pkt.: ”Beløb, der anses for overført efter 1. pkt., medregnes til den skattepligtiges personlige indkomst i det indkomstår, hvor beløbet anses for overført.” 17. september 2018

Fra bemærkningerne til § 11: Med den foreslåede tilføjelse til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, fremgår det nu klart af lovteksten, at skattepligtige, der anvender virksomhedsordningen, skal medregne det opgjorte beløb efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, 1. pkt., ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (personlige indkomst), hvis aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, stilles til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen. Det opgjorte beløb kommer herved direkte til beskatning i den personlige indkomst. Herved er beløbet uvedkommende i forhold til opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst, jf. virksomhedsskattelovens § 6, samt ligeledes uvedkommende i forhold til den skattepligtiges overførsler fra virksomhedsordningen til dennes privatøkonomi, jf. virksomhedsskattelovens § 5. Beskatningen sker i det indkomstår, hvor aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, stilles til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen, medmindre undtagelserne i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7-9, finder anvendelse. 17. september 2018

§ 4 I arbejdsmarkedsbidragsloven, jf. lov nr. 471 af 12. juni 2009, som ændret ved § 3 i lov nr af 16. december 2009, § 4 i lov nr af 28. december 2011 og § 4 i lov nr af 18. december 2013, foretages følgende ændring: 1. I § 5, stk. 1, udgår ”og”, og ”samt” ændres til: ”, beløb overført efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, og”. Fra bemærkningerne til § 4: ”Allerede efter de gældende regler anses hævninger som følge af sikkerhedsstillelser for arbejdsmarkedsbidragspligtige. Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at skattepligtige fortsat skal betale arbejdsmarkedsbidrag af beløb, der overføres efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6.” 17. september 2018

Sikkerhedsstillelse vil udløse beskatning (stk.6)
1. Sikkerhedsstillelse er en sædvanlig forretningsmæssig disposition (stk. 7) Hovedregel: Sikkerhedsstillelse vil udløse beskatning (stk.6) Undtagelser: 1. Sikkerhedsstillelse er en sædvanlig forretningsmæssig disposition (stk. 7) 2. Sikkerhed for gæld i blandede benyttede ejendomme (stk. 8) 3. Afløsning med samme beløb eller mindre – i perioden 11/ til 31/ af sikkerhedsstillelse pr. 10/ (stk. 9) 4. Omgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 29 17. september 2018

1. Sikkerhedsstillelse er en sædvanlig forretningsmæssig disposition (stk. 7)
Stk. 7. Stk. 6 finder ikke anvendelse, hvis sikkerhedsstillelsen er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Fortolkning jf., betænkningens bemærkninger til nr. 2: Dispositionen (sikkerhedsstillelsen) skal tjene et forretningsmæssigt formål for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen. Ved vurderingen kan der bl.a. lægges vægt på, om det er den løbende samhandel mellem den skattepligtige virksomhed under virksomhedsordningen og låntager, som afstedkommer behovet for sikkerhedsstillelse. Alt efter de konkrete omstændigheder kan det tjene et forretningsmæssigt formål for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen, at den skattepligtige stiller aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for tredjemands gæld. 17. september 2018

1. Sikkerhedsstillelse er en sædvanlig forretningsmæssig disposition (stk. 7)
Eksempelvis kan der være tale om, at en leverandør grundet manglende likviditet ikke kan udføre en ordre for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige stiller sikkerhed over for leverandørens pengeinstitut, så leverandøren får adgang til den nødvendige kapital til at udføre ordren. Det vil dog altid være en konkret vurdering. I øvrigt: Det er næppe et forretningsmæssigt formål, hvis den skattepligtige stiller sikkerhed for egen gæld. 17. september 2018

Spørgsmål 34 Ministeriet anfører flere steder i høringsskemaet, at der vil blive stillet ændringsforslag til lovforslaget, hvorefter det vil være muligt at stille aktiver, der indgår i virksomhedsordningen til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, hvis det sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Vil ministeren redegøre nærmere for, hvad der forstås ved sædvanlig forretningsmæssig disposition? Svar Efter ændringsforslaget tillades det, at aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, stilles til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen, hvis det sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Som det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslaget, vil vurderingen af, om sikkerhedsstillelsen sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, bero på en konkret vurdering. Uddybende kan det oplyses, at den konkrete vurdering sker ved en test bestående af to elementer, hvor sikkerhedsstillelsen skal leve op til begge elementer før den undtages hovedreglen. For det første skal der være tale om, at sikkerhedsstillelsen er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Dette indebærer, at det altid vil være et krav, at behovet for sikkerhedsstillelse udspringer af en anden forretningsmæssig disposition mellem den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen og tredjemand. Sikkerhedsstillelsen kan herved siges at være af sekundær betydning og må derfor ikke være det bærende element i transaktionen mellem parterne. Ved vurderingen kan der eksempelvis lægges vægt på, om det er den løbende samhandel mellem den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen og tredjemand, som afstedkommer behovet for sikkerhedsstillelse. For det andet skal dispositionen i form af sikkerhedsstillelsen tjene et forretningsmæssigt formål for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen. Dette indebærer, at sikkerhedsstillelsen f.eks. skal være foretaget på armslængdevilkår, og at modydelsen for sikkerhedsstillelsen skal afspejle den risiko, som den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen påtager sig ved at stille aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for eksempelvis tredjemands gæld. Der behøver ikke være tale om en særskilt modydelse, idet modydelsen kan være integreret i parternes samlede udvekslinger. 17. september 2018

Spørgsmål SAU 248 Vil ministeren oplyse, om en sikkerhed, som en far stiller over for sønnens kreditorer i et generationsskifte, hvor sønnen f.eks. overtager en del af farens landbrugsvirksomhed, skal anses som sikkerhedsstillelse i relation til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, hvis det lægges til grund, at faren fortsat benytter virksomhedsordningen efter deloverdragelsen til sønnen? Svar Det vil bero på en konkret vurdering, hvilket også fremgår af mit svar på spørgsmål 34, som blev stillet i forbindelse med Folketingets behandling af L 200 (folketingssamling ). At der er tale om sikkerhedsstillelse i forbindelse med generationsskifte, er i sig selv ikke tilstrækkeligt til, at sikkerhedsstillelsen er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7, og derved undtages fra hovedreglen i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6. (Fortsættes) 17. september 2018

Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 34, jf. ovenfor, lægges der ved vurderingen vægt på, om sikkerhedsstillelsen er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, og om dispositionen i form af sikkerhedsstillelsen tjener et forretningsmæssigt formål for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen 17. september 2018

Seneste praksis om ”sædvanlig forretningsmæssig disposition”
SKM SR: Sikkerhedsstillelse - sædvanlig forretningsmæssig disposition: Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en planlagt pantsætning af spørgerens ejendom medfører beskatning i medfør af virksomhedsskattelovens regler om sikkerhedsstillelse. ”Test med to elementer, jf. spørgsmål 34 til skatteministeren ved folketingets behandling af lov nr. 992 af 16. september For det første indebærer testen, at det "... altid vil være et krav, at behovet for sikkerhedsstillelse udspringer af en anden forretningsmæssig disposition (end selve sikkerhedsstillelsen) mellem den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen og tredjemand". For det andet skal dispositionen i form af sikkerhedsstillelsen tjene et forretningsmæssigt formål for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen. 17. september 2018

Seneste praksis om ”sædvanlig forretningsmæssig disposition”
SKM SR: Skatterådet kunne ikke bekræfte, at sikkerhedstillelse i ejendom i virksomhedsordningen for realkreditlån uden for virksomhedsordningen var en sædvanlig forretningsmæssig disposition. (NB! Husk de 2 tests fra SKM SR) (SKM SR): Skatterådet kunne ikke bekræfte at den fordring, der opstod ved salg af minkskind til et nystiftet selskab kunne forblive i virksomhedsordningen. Denne del af fordringen blev anset for et privat udlån. Derimod anså Skatterådet, at en årig sælgerfinansiering af minkbesætningen for sædvanlig mellem ikke-interesseforbundne parter og denne del af fordringen kunne derfor blive i virksomhedsordningen. 17. september 2018

2. Sikkerhed for gæld i blandede benyttede ejendomme (stk. 8)
Hovedregel: Sikkerhedsstillelse vil udløse beskatning (stk.6) Undtagelser: 1. Sikkerhedsstillelse er en sædvanlig forretningsmæssig disposition (stk. 7) 2. Sikkerhed for gæld i blandede benyttede ejendomme (stk. 8) 3. Afløsning med samme beløb eller mindre – i perioden 11/ til 31/ af sikkerhedsstillelse pr. 10/ (stk. 9) 4. Omgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 29 17. september 2018

Stk. 8. Stk. 6 finder ikke anvendelse for gæld med pant i ejendomme omfattet af § 1, stk. 3, 2. og 3. pkt., i det omfang gælden ikke overstiger ejendomsværdien med tillæg af udgifter til forbedringer, som er foretaget efter fastsættelsen af ejendomsværdien, eller den kontante anskaffelsessum for den del af ejendommen, der tjener til bolig for den skattepligtige. Vurderingen efter 1. pkt. foretages på det tidspunkt, hvor der gives pant i ejendommen. ………………………………. §1, stk. 3. Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, indgår ikke i den selvstændige erhvervsvirksomhed. 2. pkt. Dog indgår i virksomheden den erhvervsmæssige del af en ejendom, hvor der foretages en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den skattepligtige, og på den øvrige ejendom. 3.pkt. Ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, indgår i virksomheden med den del af ejendommen, der ikke tjener til bolig for ejere. ………………………………… 17. september 2018

§ 4. Ejendomsværdiskatten (nr. 6-8) omfatter: 6) En lejlighed, som en eller flere ejere bebor i en udlejningsejendom med 3 til 6 beboelseslejligheder, hvoraf højst én lejlighed er beboet af en eller flere ejere. Det er dog en betingelse, at ejeren anmoder om en vurdering efter vurderingslovens § 33 A af den beboede lejlighed senest ved indgivelse af selvangivelse for det første indkomstår, hvor kravene i 1. pkt. er opfyldt i forhold til den pågældende ejer. Det er endvidere en betingelse, at ejeren senest den 1. oktober i det år, hvor vurderingen foreligger, giver told- og skatteforvaltningen meddelelse om, at den beboede lejlighed skal være omfattet af denne lov. Det foretagne valg omfatter såvel det pågældende indkomstår som senere indkomstår. Tilsvarende gælder for ejendomme erhvervet i indkomståret 1999 eller i tidligere indkomstår, hvis ejeren har ladet ejendommen overgå til standardiseret lejeværdiberegning, jf. ligningslovens § 15 C, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997. 17. september 2018

7) Lejligheder beboet af en eller flere ejere i udlejningsejendomme med 3 til 6 beboelseslejligheder, hvor mere end én lejlighed den 27. april 1994 var beboet af ejerne. Det er dog en betingelse, at ejendommen i indkomståret 1999 var undergivet en standardiseret lejeværdiberegning efter ligningslovens regler, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, herunder at der er foretaget en vurdering efter vurderingslovens § 33 A. 1. pkt. finder kun anvendelse for det antal lejligheder, som den 27. april 1994 var beboet af en ejer. Hvis en lejlighed fraflyttes af en ejer i mere end to år, indgår denne lejlighed ikke længere i det antal af lejligheder, for hvilke 1. pkt. finder anvendelse. 8) Lejligheder i ejendomme til helårsbeboelse, som indeholder flere end to beboelseslejligheder, og som ejes og bebos af deltagerne i et boligsameje, et boliginteressentskab, et boligkommanditselskab eller et andet fællesskab, der ikke er selvstændigt skattesubjekt, og hvor der til deltagelsen er knyttet en brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen. Det er dog en betingelse, at ejendommen i indkomståret 1999 var undergivet en standardiseret lejeværdiberegning efter ligningslovens regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, herunder at der er foretaget en vurdering efter vurderingslovens § 33 A. 17. september 2018

Fortolkning jf., betænkningens bemærkninger til nr. 2: Denne undtagelse indebærer, at skattepligtige kan stille aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for privat gæld svarende til værdien af den del af en blandet benyttet ejendom, der tjener til bolig for den skattepligtige (ejeren). Den private gæld, der stilles sikkerhed for, må ikke overstige værdien af den private bolig, der tjener til bolig for den skattepligtige Eksempel: Vurdering hele landbruget 4 mio. kr. - heraf stuehus 1 mio. kr. Hele landbruget kan stilles til sikkerhed for privat gæld i stuehuset. Gælden må dog ikke overstige værdien af stuehuset Gæld 1,5 mio. kr. og værdi af stuehus 1 mio. kr. – så hævning 0,5 mio. kr. 17. september 2018

Spørgsmål SAU 262 Vil ministeren ud fra følgende forudsætninger – en ejendom er købt i 1984, og anskaffelsessummen for stuehuset udgjorde ifølge skødet kr. I 2002 nedrives stuehuset, og der bygges et nyt, hvor de kontante udgifter til opførelse udgør kr. – oplyse, om stuehusets anskaffelsessum i relation til undtagelsesbestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 8, kan opgøres til kr.? Svar Det kan bekræftes, at den kontante anskaffelsessum udgør kr. svarende til de kontante udgifter til opførelsen af det nye stuehus. …………………………………………….. Burde det være ? Hvad med stuehuse under opførelse? 17. september 2018

3. Afløsning med samme beløb eller mindre – i perioden 11/ til 31/ af sikkerhedsstillelse pr. 10/ (§ 10, stk. 9) Hovedregel: Sikkerhedsstillelse vil udløse beskatning (§ 10, stk.6) Undtagelser: 1. Sikkerhedsstillelse er en sædvanlig forretningsmæssig disposition (§ 10, stk. 7) 2. Sikkerhed for gæld i blandede benyttede ejendomme (§ 10, stk. 8) 3. Afløsning med samme beløb eller mindre – i perioden 11/ til 31/ af sikkerhedsstillelse pr. 10/ (§ 10, stk. 9) 4. Omgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 29 17. september 2018

3. Afløsning med samme beløb eller mindre – i perioden 11/ til 31/ af sikkerhedsstillelse pr. 10/ (§ 10, stk. 9) § 10, Stk. 9: Stk. 6 finder ikke anvendelse for sikkerhedsstillelse, der etableres fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017, i det omfang sikkerhedsstillelsen afløser en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014, og beløbsmæssigt ikke overstiger denne. Den beløbsmæssige værdi af en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014, opgøres pr. 10. juni 2014 som det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse.« Fortolkning jf., betænkningens bemærkninger til nr. 2: Skal medvirke til at smidiggøre afviklingen af eksisterende sikkerhedsstillelser og give mulighed for, at den skattepligtige f.eks. kan skifte pengeinstitut med henblik på at opnå forbedrede vilkår. Den foreslåede overgangsbestemmelse indebærer, at værdien af en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014, fastfryses, og at den skattepligtige frit kan stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat eller anden gæld inden for denne beløbsmæssige værdi. 17. september 2018

Fremtidig sikkerheds-stillelse
3. Afløsning med samme beløb eller mindre – i perioden 11/ til 31/ af sikkerhedsstillelse pr. 10/ (§ 10, stk. 9) Eksempel: Værdi pr. 10/6 2014 Sikkerheds- stillelse før 11/6 2014 1 mio. kr. 3 mio. kr. Gældens kursværdi 2 mio. kr. 1,7 mio. kr. Fremtidig sikkerheds-stillelse Laveste værdi af sikkerhedsstillelse og gældens kursværdi på afløsningstidspunktet 17. september 2018

Seneste praksis om afløsning af sikkerhedsstillelse
SKM SR: Skatterådet kunne bekræfte, at spørger, som anvender virksomhedsordningen til sin virksomhed, kan udskifte en sikkerhedsstillelse i et kontant bankindestående med et ejerpantebrev uden skattemæssige konsekvenser, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 9. SKM SR, spg nr. 1 og 2 Vil en ændring af sikkerhedsstillelsen på 1,3 mio. kr. fra konto 000-bbb til en tilsvarende sikkerhedsstillelse i et nyt depot med værdipapirer købt for pengene på denne konto medføre, at der er tale om etablering af ny sikkerhedsstillelse, hvorved der skal ske beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6 jf. § 10 stk. 9? Det forudsættes, at skiftet sker inden 31. december NEJ 17. september 2018

Seneste praksis om afløsning af sikkerhedsstillelse
Vil en sikkerhedsstillelse på 1,3 mio. kr. i et nyt depot og den dertil hørende indlånskonto kunne opfattes som én samlet sikkerhedsstillelse på 1,3 mio. kr., hvorved man undgår, at en ændret placering af midlerne fra værdipapirer til indlånskonto og omvendt, vil medføre en beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6? JA 17. september 2018

4. Omgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 29
Hovedregel: Sikkerhedsstillelse vil udløse beskatning (§ 10, stk.6) Undtagelser: 1. Sikkerhedsstillelse er en sædvanlig forretningsmæssig disposition (§ 10, stk. 7) 2. Sikkerhed for gæld i blandede benyttede ejendomme (§ 10, stk. 8) 3. Afløsning med samme beløb eller mindre – i perioden 11/ til 31/ af sikkerhedsstillelse pr. 10/ (§ 10, stk. 9) 4. Omgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 29 17. september 2018

Spørgsmål SAU 258 Finder ministeren det rimeligt, at SKAT har en meget restriktiv holdning med hensyn til mulighederne for at foretage omgørelse af sikkerhedsstillelser, der er sket i perioden, hvor lovforslag nr. L 200 om forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven og kildeskatteloven endnu ikke var endeligt vedtaget? Svar Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra SKAT: ”Formålet med lovforslag L 200 er at hindre utilsigtet udnyttelse af virksomhedsskattelovens bestemmelser, herunder i form af at den skattepligtige ved at stille virksomhedsaktiver til sikkerhed for privat gæld har undgået hævninger i virksomhedsordningen, således at indkomsten i virksomheden alene har været undergivet en foreløbig virksomhedsbeskatning i stedet for beskatning som personlig indkomst. (Fortsættes) 17. september 2018

Etableres en sådan sikkerhedsstillelse, er udgangspunktet efter SKATs opfattelse, at dispositionen i overvejende grad har været båret af hensynet til at spare eller udskyde skatter, hvorefter betingelserne for omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt. Der vil dog også forekomme situationer, hvor hovedhensynet med sikkerhedsstillelsen ikke har været at spare eller udskyde skatter, og hvor det måske tillige har været uklart, om dispositionen ville blive betragtet som en sikkerhedsstillelse for privat gæld i lovens forstand. I sådanne tilfælde og lignende situationer er det SKATs opfattelse, at et ønske om omgørelse bør imødekommes, forudsat de øvrige betingelser for omgørelse i skatteforvaltningslovens § 29 er opfyldt.” Se i øvrigt Spørgsmål SAU 54 om udskiftning af lån og sikkerheder. 17. september 2018

Seneste påtænkte ændring fra medio 2015: Lovforslag i offentlig høring - påtænkt ikrafttræden d. 1/ : § 14 I lov nr. 992 af 16. september 2014 (…), foretages følgende ændring: 1. I § 3 indsættes som stk. 11: ”Stk. 11. Skattepligtige, der i perioden fra og med den 11. juni 2014 til og med den 8. september 2014 har foretaget dispositioner, der omfattes af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, kan vælge, at opgørelsen af beløb efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, 1. pkt., skal ske på baggrund af sikkerhedsstillelsens størrelse for alle dispositioner i perioden. Skattepligtige, der har foretaget dispositioner, jf. 1. pkt., kan ændre valg af selvangivne oplysninger vedrørende beløb omfattet af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, for indkomstår, hvori perioden fra og med den 11. juni 2014 til og med den 8. september 2014 indgik. Meddelelsen om omvalg af de selvangivne oplysninger skal være indgivet til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni 2017.” 17. september 2018

Fra bemærkningerne til lovforslaget: ” Den foreslåede overgangsregel betyder, at beskatningen af en sikkerhedsstillelse kan ske på baggrund af værdien af den stillede sikkerhed. Det vil sige, at størrelsen af gælden, der er stillet sikkerhed for, er uden betydning.” ”Det vil sige, at beskatningen ved sikkerhedsstillelse sker på tidspunktet for selve sikkerhedsstillelsen. Det er derfor uden betydning, hvor meget der er trukket eller senere bliver trukket på kassekreditten. De enkelte træk på kassekreditten er derfor ikke længere forbundet med skattemæssige konsekvenser (…).” Endvidere får ovenstående den konsekvens i forhold til f.eks. en kassekredit, som der er stillet sikkerhed for senest den 10. juni 2014, at træk på denne ikke længere er forbundet med skattemæssige konsekvenser, hvis den foreslåede overgangsregel anvendes. Det er kun sikkerhedsstillelse, der er foretaget fra og med den 11. juni 2014, som beskattes efter reglen om beskatning ved sikkerhedsstillelse. Det vil sige, at den foreslåede overgangsregel indebærer, at et træk på en kassekredit i perioden fra og med den 11. juni 2014 til og med den 8. september 2014 ikke længere beskattes som en sikkerhedsstillelse, 17. september 2018

Sikkerhedsstillelse fra før 11/6 2014,
Sker der ikke noget med sikkerhedsstillelse stillet før 11/6 2014? (– ud over førnævnte mulighed for afløsning af sikkerhedsstillelse) 17. september 2018

De forrige plancher har behandlet sikkerhedsstillelse stillet efter 11. juni 2014 jf. nedennævnte ikrafttrædelsesregler: Ikrafttræden og overgangsregler: Ændringslovens § 3, Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. september 2014. Ændringslovens § 3, Stk. 3. § 1, nr. 2, har virkning for sikkerhedsstillelse, der foretages fra og med den 11. juni 2014. Hvad sker der med sikkerhedsstillelse foretaget før 11. juni 2014? Se herom de følgende plancher! 17. september 2018

Ændringslovens § 3, Stk. 5: Står aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, den 1. januar 2018, kan der, så længe aktiverne står til sikkerhed, ikke foretages foreløbig beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, for indkomst erhvervet fra og med den 1. januar pkt. finder ikke anvendelse for sikkerhedsstillelse omfattet af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 2. Hvis et eller flere af aktiverne, jf. 1. pkt., var stillet til sikkerhed den 10. juni 2014, overføres et beløb svarende til eventuelt virksomhedsoverskud i perioden fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017, der er beskattet foreløbigt efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, til den skattepligtige med virkning fra den 1. januar Virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7 og 8, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 2, finder tilsvarende anvendelse. 17. september 2018

Ændringslovens § 3, stk. 6, 1. pkt. : Stk. 6. Stk. 5 (og 8 og § 1, nr. 6), finder ikke anvendelse, hvis den numeriske værdi af en negativ saldo på indskudskontoen såvel primo som ultimo indkomståret begge med tillæg af en eventuel sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 ikke overstiger kr. ……………………………………………………………… Med andre ord gælder ”sanktionerne” pr. 1/ om manglende opsparing og efterbeskatning ikke sikkerhedsstillelse etableret før 11/6 2014, hvis man i 2014 var under grænsen på kr. 17. september 2018

Overordnet betydning af § 3, stk. 5: Der indføres en periode på 3 år og 4 måneder til at afvikle eksisterende sikkerhedsstillelser foretaget før 11/6 2014, uden at den skattepligtiges mulighed for opsparing i virksomhedsordningen påvirkes. Bemærk – der tales nu om manglende muligheder for ” opsparing i virksomhedsordningen ” Indgrebet i § 1, nr. 2 (VSL. § 10, stk. 6-9) handler ellers om beskatning af en antaget ”overførsel”. Den manglende mulighed for ”opsparing” er i lovens hovedsystematik knyttet til ”negativ indskudskonto”, jf. § 1, nr. 6 (VSL. § 11, stk. 4) 17. september 2018

§ 3, stk. 5 – første punktum: Står aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, den 1. januar 2018, kan der, så længe aktiverne står til sikkerhed, ikke foretages foreløbig beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, for indkomst erhvervet fra og med den 1. januar Det betyder: Der kan ikke spares op efter 1/1 2018, hvis der er sikkerhedsstillelse – uanset om sikkerhedsstillelsen er foretaget før eller efter 11/ : 17. september 2018

§ 3, stk. 5 – andet punktum: 1. pkt. finder ikke anvendelse for sikkerhedsstillelse omfattet af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 2. Det betyder: Der kan – trods første punktum - alligevel godt spares op efter 1/1 2018, hvis pågældende er beskattet af sikkerhedsstillelsen. Da man jo beskattes af sikkerhedsstillelse efter 11/ – så indebærer det reelt, at man ikke kan spare op efter 1/1 2018, hvis man har uafviklet sikkerhedsstillelse fra før 11/6 2014 17. september 2018

§ 3, stk. 5 – tredje punktum: Hvis et eller flere af aktiverne, jf. 1. pkt., var stillet til sikkerhed den 10. juni 2014, overføres et beløb svarende til eventuelt virksomhedsoverskud i perioden fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017, der er beskattet foreløbigt efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, til den skattepligtige med virkning fra den 1. januar 2018 Det betyder: Hvis der er uafviklet sikkerhedsstillelse fra før 11/ – og denne sikkerhedsstillelse stadig består helt eller delvist d. 1/1 2018, så: man lægger alle de virksomhedsoverskud, som er foreløbigt beskattet i perioden 11/ – 31/ , sammen. Et beløb svarende til summen heraf anses for overført i 2018. overførslen sker i den almindelige hæverækkefølge. 17. september 2018

Den gennemførte beskatning ophæver ikke forbuddet i § 3, stk. 5 – første punktum - om, at der ikke kan spares op efter 1/ Der ses i alle tilfælde ikke at være hjemmel hertil i det tilfælde, hvor sikkerhedsstillelsen fra før 11/ består helt eller delvist. Hvis pågældende - tillige med den bestående uafviklede sikkerhedsstillelse fra før 11/ også har negativ indskudskonto, så medfører § 1, nr. 6 tillige, at der ikke kan spares op. Hvilken metode skal der så anvendes til beskatningen? 17. september 2018

Fra ”bilag 3”, FSR’s eksempel 1 (sikkerhed for samlet engagement)
Ejerpantebrev Sikkerhed for banklånet! Privat billån 17. september 2018

Fra ”bilag 3”, FSR’s eksempel 2-4
Sikkerhed for billånet! 17. september 2018

Spørgsmål SAU 364 Kan ministeren bekræfte at der ikke kommer beløb til beskatning 1. januar 2018, jfr. ( ) L 200 § 3 stk. 5, i følgende situation: Opsparing i kr. Opsparing i kr. Opsparing i kr. Hævet opsparet overskud i 2017 til dækning af årets underskud kr. (Der har ikke i de tidligere år været opsparet overskud). Svar På baggrund af ovenstående kan det derfor bekræftes, at der ikke kommer et beløb til beskatning den 1. januar 2018, da det er opfattelsen, at der samlet set ikke er sparet op i perioden fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017. 17. september 2018

Revisors 3 væsentligste udfordringer
1. Udleje af privat villa. når man allerede er i virksomhedsordningen Hidtil er gælden holdt uden for virksomhedsordningen – så undgås hævning Fremover 1: holdes gælden - som hidtil - udenfor – så er der tale om en sikkerhedsstillelse, som udløser beskatning Fremover 2: lægges gælden i stedet for ind i virksomhedsordningen – så er det en hævning 2. Beskatning af sikkerhedsstillelse – det sker ikke, hvis man er i selskab (asymmetri mellem virksomhedsordningen og selskabsform) 3. Manglende tilstrækkelige muligheder for at reparere negativ indskudskonto primo 17. september 2018

Anders udfordring Medfører de nye regler, at afdrag på privat gæld, som ligger i virksomhedsordningen, fremover er en hævning? Nej lånet er stadig privat jf. SKM SR – spørgsmål 1 Det har betydning, hvis indskudskontoen er positiv – og dermed ikke medfører et forbud mod at spare op. 17. september 2018

Selvangivelsen 2014 – i uddrag
17. september 2018

Her 17. september 2018

17. september 2018

2015 - Skat ud af krisen, gennemsigtighedsrapport samt marginalskatter
Anders Lützhøft

SKAT ud af krisen Initiativer med sigte på at styrke SKATs generelle opgavevaretagelse Bedre styring og opfølgning: - Alle områder i SKAT undersøges via tilbundsgående analyser for at sikre, at SKAT løser sine opgaver tilfredsstillende og med den tilsigtede effekt. - Der oprettes en ny Styrings- og analyseafdeling i SKAT, som blandt andet vil bestå af et implementeringskontor, der har til opgave at støtte og følge op på de enkelte forretningsområders implementering af analyserne. Afdelingen vil desuden bestå af en nyoprettet enhed for Revision og Opfølgning, som skal sikre, at der følges op på revisionsrapporter fra Skatteministeriets Interne Revision og Rigsrevisionen. - Et nyt eksternt Advisory Board skal rådgive SKATs ledelse for at sikre, at SKAT inddrager viden og erfaringer fra borgere, virksomheder og andre interessenter. 17. september 2018

SKAT ud af krisen Nye medarbejdere og målrettet rekruttering: - Det planlagte rammefald fra 2015 til 2016 suspenderes. - Der tilføres 350 nye årsværk på inddrivelsesområdet samt 50 årsværk til at styrke udbytte-området. - Der udarbejdes i samarbejde med det nye Advisory Board en ny rekrutteringsstrategi med henblik på at sikre, at SKAT kan rekruttere nye medarbejdere med de rette kompetencer. 17. september 2018

SKAT ud af krisen Nye rammer for it-udvikling i SKAT og reorganisering af it-området: - Der fastlægges en ny it-strategi i SKAT for at sikre, at SKAT fremover udvikler de nødvendige it-systemer på en måde, så de fejl, der opstod under udviklingen af for eksempel EFI, undgås. - SKAT IT reorganiseres, så organiseringen i højere grad understøtter de enkelte forretningsområder i SKAT. - Et nyt it-board med eksterne it-eksperter skal rådgive SKAT om it. 17. september 2018

SKAT ud af krisen På inddrivelsesområdet tages derudover følgende initiativer:  SKAT tilføres flere ressourcer for på kort sigt at kunne løfte inddrivelsesopgaven manuelt. Det digitale inddrivelsessystem, EFI, lukkes gradvist og kontrolleret, og i stedet oprettes SKATs Midlertidige Inddrivelse (SMI).  Samtidig oprettes programenheden – ImplementeringsCenter for Inddrivelse (ICI) – i Skatteministeriet. Centeret skal i et tæt samarbejde med bl.a. SKAT og eksterne eksperter udvikle et helt nyt inddrivelsessystem, som skal være klar i Enheden udarbejder forslag til at forenkle inddrivelseslovgivningen, så den bliver lettere at administrere. Desuden udarbejdes forslag til ny lovgivning, som standser forældelse af fordringer under inddrivelse i tre år. Endelig skal der gennemføres lovgivning, der muliggør afskrivning i videre omfang. 17. september 2018

SKAT ud af krisen  Det skal afdækkes og afgrænses, i hvilket omfang der skal ske genoptagelse, om SKAT kan udsøge de skyldnere, der har været udsat for uretmæssig inddrivelse, og i hvilket omfang der kan ske modregning i forbindelse med genoptagelse. 17. september 2018

SKAT ud af krisen På baggrund af sagen om svindel med udbytterefusioner samt Skatteministeriets Interne Revisions undersøgelse af udbytteområdet tages desuden følgende initiativer:  Alle udbetalinger vedrørende refusion af udbytteskat samles i en ny afdeling i SKAT Kundeservice, som styrkes med i alt 30 nye årsværk. Afdelingen skal både behandle nye anmodninger samt de eksisterende anmodninger, som blev sat i bero i forbindelse med anmeldelsen til SØIK.  En ny overvågnings- og analyseenhed skal fremover overvåge alle typer af udbetalinger i SKAT. Samtidig etableres en Antisvindelenhed målrettet international svindel og kriminalitet på skatteområdet. 17. september 2018

SKAT ud af krisen  Der oprettes en ny særlig task force med fokus på kontrol af udbytteskat, ligesom der nedsættes en tværfaglig og tværministeriel arbejdsgruppe på udbytteområdet, som skal se på, om lovgivningen på området er tilstrækkelig. Den nye task force skal også undersøge pengeinstitutternes ageren på området, idet der er tegnet et billede af, at nogle pengeinstitutter tilsyneladende ikke har fortolket skattereglerne om aktieudlån korrekt. 17. september 2018

Gennemsigtighedsrapporten 2014
Område for SKATs kontrol 2014 Antal kontroller Borgere Virksomheder Sort økonomi Told og afgifter Samfundsbeskyttende aktiviteter og indsatsen mod økonomisk kriminalitet I alt 17. september 2018

I 2014 har SKAT gennemgået borgeres årsopgørelser med det formål at få et dækkende billede af borgernes regelefterlevelse. Resultatet af denne compliance-undersøgelse kommer i Andre fokus-punkter på borgerområdet har været kontrollen af ulovlig brug af skattely og af pengeoverførsler til og fra skattelylande. Virksomhederne laver ifølge SKATs compliance-undersøgelser generelt flere fejl i skatteangivelsen end borgerne, og virksomhedsområdet fylder derfor også mere i SKATs kontrolarbejde. De kontroller af virksomhedernes skatte- og momsforhold i 2014 omfatter blandt andet aktiviteter, der skal forebygge fejl i de helt små virksomheder og i SKATs udbetalinger af de meget store momsbeløb, som virksomhederne løbende har til gode. Desuden har SKAT i 2014 videreført et særligt fokus på kontrollen af transfer pricing, der handler om, hvordan en virksomhed sætter prisen ved en intern handel i en koncern. 17. september 2018

Sort økonomi omfatter organiseret og bevidst svig blandt både borgere og virksomheder. Der kan fx være tale om sort arbejde, uregistreret virksomhed eller social dumping, der involverer udenlandske arbejdstagere eller virksomheder. Danskernes tolerance over for den form for unddragelse er meget lav, og SKAT gennemfører en omfattende kontrol på området. Der er for det meste tale om aktioner med uanmeldte kontrolbesøg, der typisk gennemføres i samarbejde med andre myndigheder. Formålet med aktionerne er at indhente konkrete informationer, fx om hvem der arbejder på en byggeplads, og at synliggøre risikoen ved at deltage i sort økonomi. Told- og afgiftsområdet omfatter kontrol af punktafgiftspligtige varer, som fx slik og alkohol, samt af importerede og eksporterede varer. Som noget nyt medregner gennemsigtighedsrapporten i år kontrol af postpakker. Dette område får større fokus i takt med den stigende internethandel. I 2014 kontrollerede SKAT ca postpakker 17. september 2018

Det sidste område i kontrollen er SKATs samfundsbeskyttende aktiviteter og indsatsen over for økonomisk kriminalitet. De samfundsbeskyttende aktiviteter er rettet mod narko, våben, doping og ulovlig medicin, der typisk opdages af SKATs toldere ved hjælp af scannere eller hunde. Indsatsen mod økonomisk kriminalitet har især fokus på at forhindre momskarruseller og kædesvig. 17. september 2018

Marginalskatter 2014 Marginalskatteprocenter i en gennemsnitskommune 2014: Indkomst Skattetyper Personlig indkomst hvoraf der betales AM-bidrag1) Personlig indkomst hvoraf der ikke betales AM-bidrag Positiv nettokapital- indkomst Negativ nettokapital- indkomst Lignings- mæssige fradrag Under kr.2) Over kr.2) Pct. Kommuneskatter og sundhedsbidrag - 33,6 30,6 Kommuneskatter, sundhedsbidrag og bundskat 40,11) 37,5 Kommuneskatter, sundhedsbidrag, bundskat og topskat 56,2 52,43) 42,7 17. september 2018

Efterårets styresignaler
Anders Lützhøft

Styresignaler SKM SKAT Moms - udlevering af overskudsfødevarer SKM SKAT Moms - Konkursboer - fradragsret - omkostninger ved gældssanering i konkurs og kurators honorar for arbejde med pålæg af konkurskarantæne SKM SKAT Præcisering af praksis fastlagt i SKM SR vedrørende elvarmesats i elopvarmede helårsboliger med solceller - genoptagelse efter principperne i skatteforvaltningslovens § 31 SKM SKAT Genoptagelse - ændring af praksis for leveringsstedet for kurser af længere varighed - moms SKM SKAT SKM ØLR - genoptagelse på ejendomsvurderingsområdet SKM SKAT Genoptagelse som følge af SKM BR om godtgørelse af afgiften på elektricitet til ventilation af lokaler ved forarbejdning af smeltet metal og smeltet glas 17. september 2018

Styresignaler SKM SKAT Præcisering af begrebet "kraftvarmekapacitet" i el-patronordningen SKM SKAT Momsfritagelse af undervisning - underleverandørydelser - praksisændring SKM SKAT Genoptagelse som følge af praksisændring vedrørende indberetnings- og betalingspligten for el-cykelbatterier i henhold til batteribekendtgørelsens §§ 16 og 17 SKM SKAT Anvendelse af underskud ved afbrydelse af sambeskatning ved skattefri omstrukturering SKM SKAT Tatovørers udøvelse af kunstnerisk virksomhed SKM SKAT Styresignal om subsambeskatningskredse SKM SKAT International sambeskatning SKM SKAT Omlægning af indkomstår 17. september 2018

Styresignaler SKM SKAT Genoptagelse som følge af praksisændring vedrørende opgørelse af anskaffelsessum ved afståelse af selvskabt knowhow SKM SKAT Aktindsigt i interne arbejdsdokumenter SKM SKAT Styresignal om genoptagelse af genbeskatning af udenlandske filialer efter den dagældende ligningslovens § 33 D, stk. 5, og genbeskatning efter § 15, stk. 9, i lov nr. 426 af 6. juni 2005 under henvisning til den tidligere ligningslovens § 33 D, stk. 5 SKM SKAT Momsregistrering af konkursboer SKM SKAT Genoptagelse af sager, hvor radiofradraget for brugte importerede biler er nedsat med urette SKM SKAT Erhvervsskoler – Museer – Zoologiske haver – Moms – Delvis fradragsret – Taxametertilskud – EU-domstolens dom af 27. marts 2014 i sag C-151/13, Le Rayon d’Or SARL 17. september 2018

Styresignaler SKM SKAT Skadesforsikringsafgift - lovændring fra 1. juli vejhjælps-abonnementer, som udbydes sammen med andre ydelser, herunder uden særskilt vederlag SKM SKAT SKATs krav til indretning af campingbiler (autocampere) indregistreret efter reglerne om 60 pct. registreringsafgift SKM SKAT Genoptagelse af ansættelser som følge af forkert beregnet beskæftigelsesfradrag for SKM SKAT Ophævelse af TSS-cirkulære fra 1994, nr SKM SKAT Genoptagelse af en nærmere afgrænset type sager i SKATs indsatsprojekt ”Flytning af avance på biler” som følge af Landsskatterettens kendelse i SKM LSR SKM SKAT Ophævelse af mælkekvoteordningen - afskrivningslovens § 40 C 17. september 2018

Styresignaler SKM SKAT Genoptagelse som følge af praksisændring vedrørende opgørelse af tonnage-indkomsten SKM SKAT Midlertidig toldfri indførsel af transportmidler fra tredjelande - ændring af EU-arbejdstageres private brug af disse transportmidler i EU SKM SKAT Fastlæggelse af praksis vedrørende muligheden for at succedere i ikke fratrukne, faktisk afholdte istandsættelsesudgifter til en fredet bygning. De afholdte udgifter anses som et aktiv omfattet af succession SKM SKAT Den registreringsafgiftspligtige værdi af nye køretøjer, der udtages som demo-biler SKM SKAT Genoptagelse - registreringsafgiftslovens § 3b, stk. 8 - konsekvensen af manglende aflevering af nummerplader efter udløb af leasingkontrakt SKM SKAT Styresignal om negative renter 17. september 2018

Styresignaler SKM SKAT Rettelse af satsen for miljøbidrag i den juridiske vejledning SKM SKAT Ændring af retningslinjer for beregning af forsikringsvirksomheders delvise fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1 SKM SKAT Retningslinjer for beregning af pengeinstitutters og realkreditinstitutters delvise fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1 SKM SKAT Styresignal i forbindelse med ophævelse af formueskattekursen SKM SKAT SKATs behandling af anmeldelser om overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen, herunder anonyme anmeldelser - styresignal 17. september 2018

SKAT-meddelelser SKM2015.607.SKAT om forældelse af skattekrav
17. september 2018

2015 Årets afgørelser Anders Lützhøft

Forårets afgørelser SKM 2015: 433.BR Genoptagelse, Vildfarelse, ulovlig, særlig, omstændighed, forpligtelse, vejledning 435.SR Underskudsbegrænsning, frivillig akkord 436.SR Miljøbeskyttelseslovens § 24, fast ejendom, erstatning, ekspropriation, frivillig aftale 440.BR Solcenter, erhvervsmæssig drift, underskud 17. september 2018

Efterårets love 460.LSR Ejendomsavancebeskatning, skattefrihed og sommerhus, privatretlig servitut forhindrede udstykning 463.LSR Datterselskabsaktier, valutakurstab, avancebeskatning, EU- retten 464.LSR Firmabil, forlænget ligningsfrist, kontrolleret transaktion 465.LSR Bivirksomhed, underskud, erhvervsmæssig virksomhed, virksomhedsskatteordningen 469.BR Privat benyttelse af bil, erklæring, moms,privatbenyttelsesafgift 481.BR Beboelse, permanent, varigt, midlertidigt, virksomhedsskatteordningen, regnskabskrav, midlertidigt ophold 510.ØLR Bilkørsel, rådighed, kørselsregnskab, hovedaktionær 591.SR Afskrivning, ejerskab, OPP-projekt 17. september 2018

Efterårets love 598.SR Journalister, erstatning- og sagsomkostninger - betalt af arbejdsgiver - ikke lønbeskatning 653.SR Skattepligt, udland, indtræden 659.HR Termination, fee, rette, omkostningsbærer 719.SR Virksomhedsordningen - udlån Sluttet ved 721 17. september 2018

Roskilde 15. december 2015 Anders Lützhøft.

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Roskilde 15. december 2015 Anders Lützhøft."— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback

Log ind

Logge ind via sociale netværk:

Roskilde 15. december 2015 Anders Lützhøft.

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Roskilde 15. december 2015 Anders Lützhøft."— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback