Nordisk Gestalt Institut 2014

Præsentationer af emnet: "Nordisk Gestalt Institut 2014"— Præsentationens transcript:

1 Nordisk Gestalt Institut 2014
Psykopatologi Nordisk Gestalt Institut 2014

2 Fungerer fint når man har lungebetændelse
Den medicinske model Diagnose Forudsiger korrekt behandling Symptomer Årsag Fungerer fint når man har lungebetændelse Men er ikke altid nyttig for en psykoterapeut

3 Adfærd Alt hvad et menneske bevidst eller ubevidst gør, dvs. awareness, tale, handle, tænke, føle etc. Hvilken funktion har klientens adfærd lige nu i denne kontekst, eller med andre ord: Hvad tjener adfærden til? Hen imod Væk fra

4 Adfærd Vigtigt at kunne skelne mellem:
Adfærd forårsaget af sygdom eller andre vilkår, f.eks. Mani, hallucinationer, handicap Værdistyret adfærd (Hen mod/Intention) Adfærd der tjener til undgåelse, forsvar, modstand osv. (væk fra)

5 Stress-sårbarheds-modellen
Man kan være genetisk disponeret (sårbarhed) for udvikling af bestemte psykiske lidelser, men udvikler kun lidelsen, såfremt bestemte psykologiske og sociale forhold er til stede (stress). Det betyder, at en person sagtens kan være udsat for rigtig mange stresspåvirkninger, uden at det nogensinde udvikler sig til en psykisk lidelse, mens en anden person udvikler en depression på baggrund af forholdsvis færre stresspåvirkninger. Vi mennesker er altså forskellige i forhold til, hvor mange stresspåvirkninger vi kan tåle, før vi udvikler psykiske lidelser.

6 WHO ICD 10, Kapitel V - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser
F0 - Organiske psykiske lidelser, dvs. lidelser eller tilstande, der skyldes beskadigelse eller sygdom, der påvirker hjernens funktion.(demens) F1 - Stofrelaterede psykiske lidelser eller tilstande. F2 - Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide sindslidelser, akutte og forbigående psykotiske tilstande samt skizo-affektive sindslidelser.

7 WHO ICD 10, Kapitel V - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser
F3 - Affektive sindslidelser (mani - depression). F30 - Manisk enkeltepisode. F31 - Bipolar affektiv lidelse. F32 - Depressiv enkeltepisode. F33 - Periodisk depression. F34 - Vedvarende (kroniske) affektive tilstande. F38 - Andre affektive sindslidelser eller tilstande. F39 - Affektiv sindslidelse eller tilstand uden specifikation.

8 WHO ICD 10, Kapitel V - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser
F4 - Nervøse og stress-relaterede tilstande eller lidelser. F5 - Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer (spise- og søvnforstyrrelser). F6 - Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd F7 - Mental retardering F8 - Psykiske udviklingsforstyrrelser (herunder autisme). F9 - Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser opstået i barndom eller opvækst.

9 Skizofreni, Paranoid psykose, Akut psykose, Bipolar affektiv lidelse
Psykiatria major Skizofreni, Paranoid psykose, Akut psykose, Bipolar affektiv lidelse

10 Psykose En tilstand med udtalt ændret opfattelse af virkeligheden: Sanseoplevelser som andre ikke har Man fortolker på afgørende måder omverdenen anderledes end andre

11 Psykose Man er psykotisk, når og hvis man oplever hallucinationer. F.eks. hører stemmer eller ser syner og/eller vrangforestillinger (f.eks. føler sig forfulgt) - og samtidigt har svært ved at skelne mellem hvad der er virkeligt og uvirkeligt. Årsagen kan være sygdom eller forgiftning

12

13 Psykose? 55 årig aleneboende kvinde, førtidspensioneret, mangeårigt alkoholmisbrug, men abstinent de sidste 5 år. Kommer sjældent ud. Prøver at få datter til at hjælpe sig med at klage over naboer der sender gift ind i lejligheden. Har plastret alle sprækker til med gaffatape. Bliver vred på datter over at hun ikke tror på hende.

14 Psykose? 21 årig kvinde under uddannelse. Har familie, venner og kæreste. Frygter terrorangreb og kører ikke med bus og tog i myldretiden. Cykler helst. Hvis hun kører med Metro er hun samtidig angst. Er på vagt og holder konstant øje med hvem der går ind og ud af toget. Skammer sig over at hun særligt mistænker indvandrere. Ved godt at sandsynligheden for terror er meget lille.

15 Psykose? Nogle mennesker, såkaldte stemmehørere, hører stemmer (som regel med positivt indhold) uden at have en fordrejet opfattelse af virkeligheden 33 årig kvinde, indlagt på åben psykiatrisk afsnit for depression og obs for personlighedsforstyrrelse. Seksuelt misbrugt som barn. Hører en stemme der kommenterer vores samtale. Kender stemmen gennem mange år. Den opleves fremmed men som kommende inde fra. 37 årig kvinde, akademiker med mand og to børn. Hører en mandestemme ”han”, der truer hende til ikke at vise sine sande følelser overfor forældre og veninde

16 Skizofrenierne En gruppe af beslægtede sindslidelser med følgende symptomer i alle variationer og grader: ”Positive” symptomer: Først og fremmest hørehallucinationer (oftest stemmer, der kommenterer, kritiserer og kommanderer), men også hallucinationer fra andre sansekanaler forekommer, f.eks at maden lugter kemisk eller smager grimt, kropslige ændringer, grænseløshed. Vrangforestillinger, oftest forfølgelsesforestillinger, men også udbyggede verdensbilleder. Ved skizofreni er der ofte tale om bizarre, uindfølelige forestillinger, f.eks. påvirkninger fra det ydre rum eller udspionering via en i tænderne indbygget mikrofon. Ofte manglende sygdomserkendelse, oplever sig ikke syg.

17 Skizofrenierne Tankeforstyrrelser: Kan opleves som tankepåvirkning, tanketyveri eller som tankestop. Sproget kan være diffust og uklart, måske ligefrem usammenhængende (taler sort), evt. med nydannede ord (neologismer). Man taler om privat sprog, som kan være svært at forstå. ”Negative” symptomer: Indadvendthed, følelsesmæssig afblegning, fåmælthed og inaktivitet. Socialt og arbejdsmæssigt en stor hæmsko. Kognitive forstyrrelser: Problemer med opmærksomhed, indlæring, hukommelse, overblik og planlægning. Gør det svært at klare almindelige daglig livsførelse og måske umuligt at uddanne sig og arbejde.

18 Skizofrenierne Den paranoide skizofreni domineres af paranoide forestillinger. Den udvikler sig relativt sent (20-40-års alderen) og reagerer almindeligvis godt på medicinsk behandling. Den hebefrene skizofreni er en mere ondartet form, der begynder i teenageårene. Den er kendetegnet ved flere af ovennævnte symptomer, kaotisk tankegang og følelsesliv og angst. Den reagerer ikke så godt på behandling. Simpel skizofreni er en relativ sjælden tilstand, der udvikler sig snigende over flere år og er domineret af negative symptomer. Udifferentieret (blandet) skizofreni er tilfælde, der ikke passer ind i de andre skizofreni diagnoser. Kataton skizofreni er en mere sjælden form, der er domineret af katatone symptomer. Den syge kan f.eks. stivne i en ejendommelig stilling eller være præget af ritualer eller fysisk uro. Ved post-skizofren depression udvikles depressive symptomer efter flere års sygdom, hvor de øvrige psykosesymptomer er afdæmpet. Skizofren residual-tilstand er den tilstand, som en del patienter havner i efter flere års sygdom og behandling. De positive symptomer er klinget af, men tilbage står de negative symptomer med passivitet, et afbleget følelsesliv m.v.

19 Skizofrenierne Hyppighed og køn: Skizofreni rammer ca. l % af befolkningen, men ca. halvdelen kommer sig, så her og nu er der ca. 0,5 %, der lider af sygdommen, dvs. ca danskere. Der findes ikke præcise angivelser, men endnu flere har skizofreni beslægtede psykoser (skønsmæssig livstidsrisiko: 2-3%, altså over danskere). Af dem, der har diagnosen skizofreni, er 65% mænd, og det er mænd, der udvikler de sværeste symptomer og hyppigst er indlagt. Forløb: Mennesker med skizofreni er ikke nødvendigvis psykotiske hele tiden. De fleste er psykotiske i perioder.

20 Skizofreni og psykoterapi
Forvarselssymptomer: Før skizofreni bryder ud, ser man ofte de såkaldte forvarselssymptomer (prodromalsymptomer). Ængstelse og uro, søvnproblemer, irritabilitet, svigtende kontaktevne og underlig væremåde. Disse forvarselssymptomer viser sig allerede inden det første psykotiske udbrud, men på dette stadie vil det ofte være umuligt med sikkerhed at vurdere, at det er begyndelsen til en psykose. Mange der senere udvikler skizofreni har derfor søgt psykolog eller psykoterapeut, ikke så sjældent presset af familien. Case: 24 årig kvindelig kunststuderende, arbejder på cafe, henvist for social angst og deraf følgende studievanskeligheder. Angsten kommer især når hun skal præstere, relateret til forholdet til far, som hun taler meget om i gruppen. Græder, men svært for terapeut at mærke hende. Får ind imellem svært ved at formulere sig og går i stå, bliver tom indeni. Får det ikke bedre. Indlægges ½ år senere med svær psykose.

21 Skizofreni og psykoterapi
OBS I kontakten: Vær opmærksom på det underlige, ikke-indfølelige, privat logik og tænkning. Manglende følelsesmæssigt medsving eller ”upassende følelser” Personer med skizofreni oplever aggressive følelser, og vrede og kritik meget belastende. De kan ikke håndtere det og kan reagere med psykose

22 Skizofreni og psykoterapi
Psykoedukation Arbejde med krisen og sorgen over at have fået en alvorlig sindslidelse At forholde sig til hallucinationer og skelne mellem sygdom og coping Relationsarbejde gennem lang tid Træning af sociale færdigheder Træning af kognitive og praktiske færdigheder

23 De affektive sindslidelser
Lidelser hvor den fundamentale forstyrrelse er en forandring af stemningslejet, enten i retning af nedtrykthed (depression) eller opstemthed (mani). Ofte ledsaget af en forandring af aktivitetsniveauet. De fleste affektive lidelser er tilbøjelige til episodisk optræden De individuelle episoder kan ofte sættes i forbindelse med belastende begivenheder

24 Bipolar affektiv sindslidelse
Også kaldet maniodepressiv sindslidelse Mellem anfaldene virker patienterne i almindelighed psykisk raske Der findes, højst sandsynligt, overgangsformer mellem sygdommen bipolar affektiv sindslidelse og normale affektive svingninger. Sygdommen er til en vis grad arveligt betinget Efter en endt sygdomsperiode er sandsynligheden for tilbagevenden 90% Kan behandles medicinsk med antiepileptika, atypiske antipsykotika, litiumpræparater og antidepressiva I sjældne og svære tilfælde, med elektroshock Anfaldene kan kræve hospitalsindlæggelse

25 Bipolar affektiv sindslidelse
Diagnose: To eller flere episoder med depression og mani. Pt med udelukkende maniske episoder diagnosticeres også som bipolare

26 Mani Opstemthed, eksaltation eller sygelig irritabilitet i mere end en uge Mindst 3 af disse: Hyperaktivitet, rastløshed, uro Talepres Tankeflugt Hæmningsløs adfærd Nedsat søvnbehov Øget selvfølelse, grandiositet Distraheres let. Usamlet tankegang, rodet adfærd Hensynsløs uansvarlig adfærd Øget sex-drift

27 Mani Findes i alle grader Mani Mani med psykotiske symptomer Hypoman
Delirium

28 Behandling af mani Dæmpe opstemtheden med medicin
Sørge for søvn, mad etc. Skærme, aflede, undgå direkte konfrontation ”Tale efter munden” og udnytte at patienten er let at distrahere Psykoedukation og psykoterapi når pt ikke er manisk

29 Mani, case Viggo Kampman var finansminister ( ) og senere statsminister ( ). Kampmann led af en svær manio-depressiv sygdom, der i de første mange år – også i hans ministertid – viste sig som manier, og senere også som depressioner. Hvornår mærkede du første gang din fars sygdom? Den har jeg mærket gennem hele min barndom, idet han ca. hvert andet år fik en mani. Vi opdagede en morgen, at han ikke var kommet hjem om natten, og han blev væk en eller to dage ad gangen. Hver mani varede 1-2 måneder, og i disse perioder blev han ofte væk hjemmefra, men passede stadig sit arbejde. Hvad foretog han sig, når han var væk og ikke kom hjem om natten? Han turede rundt i byen og opholdt sig blandt andet i en privat lejlighed i København, hvor man mod betaling blev underholdt både med spiritus og damer.

30 Mani, case Hvordan viste manierne sig ellers? Først og fremmest viste de sig ved, at han ikke kunne styre sit spiritus- og pengeforbrug. Fx kan jeg huske engang, da jeg var år, at han havde udskrevet blankochecks, altså uden angivelse af beløb, til nogle kvinder på en natklub. Det skræmte min mor fra vid og sans, for så høje var ministrenes lønninger ikke i 1950’erne. Der blev brugt rigtig mange penge, inden forbruget blev stoppet, bl.a. med hjælp fra familiens advokat. Så jo, hovedproblemerne var spiritus, kvinder og uansvarlig omgang med familiens økonomi.

31 Psykiatria minor Ikke-psykotiske lidelser
Angst, unipolar depression, personlighedsforstyrrelse

32 Depression Varighed mindst 14 dage
Ved let depression, mindst 2 af disse kernesymptomer. Ved moderat og svær depression alle tre: Nedtrykthed Nedsat lyst eller interesse Nedsat energi eller øget træthed Ved svær depression med psykotiske symptomer: Alle tre kernesymptomer plus hallucinationer, vrangforestillinger, svær psykomotorisk hæmning eller stupor.

33 Depression Plus, ved let depression mindst 2 af nedenstående, ved moderat dep. 4 og svær dep. 5: Nedsat selvtillid eller selvfølelse Selvbebrejdelser eller skyldfølelse Tanker om død eller selvmord Tænke- eller koncentrationsbesvær Rastløshed eller hæmning Søvnforstyrrelser Appetit- eller vægtændring Andre symptomer: Svækket emotionel reaktivitet, døgnvariation, nedsat libido

34 Depression Depression findes både som enkeltepisode og som periodisk depression Første episode ofte udløst af belastning/stress Forskning (og erfaring) tyder på at depressioner kan blive mere og mere selvskabende

35 Depression og behandling
Let depression: Psykoterapi Evt. medicin Moderat depression: Medicin Svær depression: Medicin/ ECT Evt indlæggelse

36 Depression og psykoterapi
Her begynder de psykiske lidelser, depression, angst, personlighedsforstyrrelser, hvor der er stort sammenfald mellem coping og symptom: Sove fordi man er deprimeret eller deprimeret fordi man sover sig væk fra noget? Depressiv adfærd for at undgå sorg, vrede, ansvar, stress etc. Hen imod Væk fra

37 case 26-årig enlig, mandlig studerende,som p.t. er sygemeldt.
Gennem 4 år følt en tiltagende tristhed, som medfører at pt sygemelder sig fra studiet. Føler sig hæmmet og selvusikker. Har svært ved at tage sig sammen til noget, mangler initiativ. Føler sig fastfrosset i sin personlige udvikling. Kan ikke mærke sig selv godt nok til at vide, hvad han har lyst til. Har svært ved at synes, at det han gør, er godt nok. Føler sig rastløs, når han er alene. Grubler meget. Isolerer sig. Nedsat lystfølelse, har ikke lyst til at tale med folk, føler sig uinteressant. Kan ikke koncentrere sig om at læse bøger og begejstres ikke ved at se film. Kan ikke finde ud af, hvad det er, der gør, at han sjældent føler sig glad. Den tiltagende tristhed er kommet til efter, at han flyttede hjemmefra, og han har følt sig meget alene på studiet.

38 Case 56-årig fraskilt kvinde på førtidspension grundet kronisk depression. Psykiske nedture allerede fra omkring 19 års alderen. Har siden sin skilsmisse i 1996 haft egentlige depressive perioder, men specielt 3 alvorlige. Sidste periode startede omkring efteråret 2009 og hun føler, at den er ved at klinge af nu, har dog stadigvæk mange rigtig dårlige dage. Tilstanden svinger meget, hun kan have 5 dage på en uge der er dårlige, hvor hun bliver i sengen, sover stort set hele tiden. Magter dog altid at stå op til et fritidsjob hun har et par dage om ugen nogle få timer. Har svært ved at tage sig sammen til at gøre noget for sig selv. Kan heller ikke få ordnet hus og have, der roder angiveligt. Får heller ikke spist fornuftigt, når hun ligger i sengen det meste af dagen. Hun ved hun får det bedre af at motionere, men kan ikke tage sig sammen til at gå ture eller cykle. Når hun har det skidt føler hun ensomhed, tristhed, magtesløshed og håbløshed og har tanker om, at ingen har brug for hende. Ved dog også med sin fornuft, at det ikke er realistisk. Er meget selvkritisk, synes ikke hun kan noget. Har skyldfølelse over mange forskellige ting. Har det værst om morgenen, får det bedre fra midt på eftermiddagen og frem over aftenen. Har vanskeligt ved at sige fra og sætte grænser. Tilbøjelig til at isolere sig og trækker sig fra relationer, hvis hun er blevet såret. Er generelt alt for sårbar, reagerer for voldsomt og lægger for meget negativt i forskellige hændelser. Patienten får indimellem mindre angstanfald, når der har været situationer, hvor hun har følt sig kritiseret og ikke har kunnet sige fra.

39 Depression og psykoterapi
Hvad virker? (Evidens) Kognitiv adfærdsterapi: Adfærdsaktivering Ændre negative tanker til realistiske tanker ACT (Acceptance and Commitment Therapy): Ændre forholdet til tanker og følelser Interpersonel psykoterapi: Sorg (hvis der har været et tab de sidste par år) Konflikter (role disputes) med vigtige personer Rolleforandringer (jobskift, skilsmisse, flytning etc.) Interpersonelle færdigheder. Svært at skabe og vedligeholde fortrolige relationer

40 Nervøse og stress-relaterede tilstande

41 Vi stivner, flygter, kæmper eller paralyseres
Vores hjerne er en ”undgå at blive spist” maskine. Den har tjent os godt siden urtiden Frygt er en naturlig følelse Når en situation vurderes som farlig og du bliver bange udløser det selvstyrende nervesystem automatisk kropslige reaktioner Vi stivner, flygter, kæmper eller paralyseres

42 STIVNE Frygt Kroppen stivner Holder vejret Sanserne skærpes
Højt indre energiniveau Parat til kamp eller flugt

43 Flugt Frygt Kraftig vejrtrækning Høj puls Høj aktivitet
Højt energiniveau

44 Kamp Vrede/frygt Kraftig vejrtrækning Høj puls Høj aktivitet
Højt energiniveau

45 Paralyseret (spille død)
Hvis kamp/flugt umulig Følelsesløs / trance Automatisk reaktion Immobilitetsreaktion Høje energiniveau ”fryses” Kamp/flugt uafsluttet

46 Nervesystemet Centralnervesystemet CNS og perifere nervesystem PNS
Det somatiske nervesystem styrer musklernes bevægelser under viljens kontrol,

47 Storhjernen Den tredelte hjerne: krybdyrhjernen – pattedyrhjernen - menneskehjernen Hypothalamus (ledet mellem krybdyrhjernen og limbiske og resten af hjernen) er en samling af kerner som ligger i den forreste del af mellemhjernen (diencephalon). Hypothalamus har mange funktioner: Styring af temperatur, hormoner, stofskifte, tørst, sult, seksuel adfærd, frygt, vrede og forskellige aktivitetsrytmer.

48 Limbiske system Sanseindtryk går til Thalamus der sender videre til Amygdala og Hippocampus. Amygdala er hurtigst og slår alarm for det mindste (fobier indlæres her). Hippocampus og tindingelapperne undersøger sagen nærmere og beroliger Amygdala. Groft sagt står Amygdala for den følelsesmæssige reaktion og Hippocampus for hukommelse og erfaring

49 Limbiske system

50 Autonome nervesystem Sympatisk: kamp og flugt. Adrenalin. Sætter i gang lynhurtigt Parasympatisk: hvile, afslapning, fordøjelse. Sætter langsomt ind Gennemgang af udvalgte kropslige symptomer ud fra ovenstående Angstsymptomerne er normale kropslige reaktioner på reelle eller ikke reelle farer. De er kroppens måde at gøre sig klar til handling.

51 Kropslige oplevelser ved frygt/angst (et udvalg)
Hjertebanken eller hurtig puls Trykken eller smerte i brystet Rysten Følelse af åndenød/ problemer med vejrtrækning Mundtørhed Kvælningsfornemmelser Kvalme eller uro i maven Svedudbrud Svimmelhed Varme eller kuldefornemmelse i kroppen Dødhed eller sovende/prikkende fornemmelser i dele af kroppen

52 Angst-stress-modellen
spænding/ stress Stressende hændelser høj Tærsklen for angstanfald Modellen kan ved behov anvendes under gruppeforløbet for at demonstrere sammenhængen mellem kortvarige stressende hændelser, generelt spændingsniveau og forekomsten af angstanfald. Dette kan f. eks. forklare, hvorfor sandsynligheden for at opleve angstanfald stiger, nar man har oplevet det første angstanfald. Angsten for angsten kan være med til at opbygge en vedvarende spænding, som øger sandsynligheden for at et angstanfald bliver udløst. Modellen kan også bruges til at forklare, hvorfor man oplever perioder med hyppig forekomst af angstanfald og perioder, hvor antallet af angstanfald er mindre. Men kan også ses forløbe fra barndommen generel spænding lav

53 Undgåelsens ”onde” cirkel
Situation, følelse, tanke, impuls Frygten for situationen/ følelsen eller tanken opretholdes og forstærkes Vurdering: Fare/ ubehag Krop i alarm: “Symptomer” Situationen/følelsenundgås fremover undgåelse og kontrol af angstreaktioner medfører ”Angstens onde cirkel” Undgåelse af ydre situationer/ mennesker/steder er godt hvis der er en reel trussel eller fare, og det som advarselssystemet er skabt til Hvis vi prøver at undgå / kontrollere selve følelsen eller de kropslige oplevelser af frygt og angst, er det som at have en ven der vil hjælpe en med at komme op om morgenen, men vi lægger en pude over vækkeuret eller stiller det længere væk, og vores ven skruer op for vækkelyden, sætter to vækkeure og så videre. Lettelse ”Angst” Flugt / Undgåelse / Sikkerhedsadfærd

54 Eksistentiel angst Angsten for døden
Angsten for at være alene og at blive udelukket fra fællesskabet Fælles for alle mennesker Alle angstlidelser rummer aspekter af eksistentiel angst Eksempler: agorafobi for at køre med bus, kan indeholde angst for at bussen forulykker eller angst for at de andre i bussen skal se skævt til mig og dømme mig (afvisning)

55 Angst som udtryk for livsproblemer og indre konflikter
Individets behov contra ”de andres” behov Indre konflikt, f.eks. behov for nærhed contra angst for afvisning Fortrængte og undertrykte følelser Når en ”farlig” indre konflikt eller en tanke / følelse er ved at blive vækket til bevidsthed, udløses frygt som advarsel. 60 % af ptt i Døgnafsnittet er opvokset i familier med misbrug Eksemplet med forelskelsen i svigerdatteren

56 Flugt /Undgåelse /Sikkerhedsadfærd
Flugt: Man mærker angsten og flygter fra den situation man er i Undgåelse: Man undlader at gå steder hen hvor man ved angsten er kommet tidligere, eller spænder, afleder sig, etc. Sikkerhedsadfærd: Alt det man gør for at kunne blive i en situation med angst Have nogen med, vide hvor der er toiletter, kun gå i supermarkedet på bestemte tidspkt., have mobil og vandflaske med, drikke lidt alkohol inden festen, sidde yderst i biografen, osv, osv.

57 Angst lidelserne Diagnoserne er ikke skarpt adskilte
Man kan sagtens have ”angstsymptomer” fra flere forskellige diagnoser F.eks. socialfobi og tvangstanker, eller agorafobi og generaliseret angst

58 Panikangst Et panikanfald er frygt, der opstår pludseligt og voldsomt. Man får åndenød, hjertebanken, kvælningsfornemmelser, bliver svimmel og bange for at dø eller for at blive sindssyg. Der er en overvældende trang til at flygte. Anfaldet udvikler sig i løbet af få minutter og varer som regel kort.  Nogle mennesker får panikangst uden at de ved hvorfor det sker. Andre får angstanfald i bestemte situationer. 

59 Panikangst diagnosen ≥4 panikanfald inden for 4 uger, med mindst 4 af følgende, heraf mindst 1 autonomt Hjertebanken Sveden Rysten Mundtørhed Åndedrætsbesvær Kvælningsfornemmelse Smerter eller trykken i brystet Kvalme eller maveuro svimmelhed Uvirkelighedsfølelse Frygt for at miste selvkontrollen Dødsangst Kuldegysninger eller hedeture Dødhedsfølelse eller paræstecier Ikke forbundet med specifik situation eller objekt, reel fare eller fysisk belastning Ikke forårsaget af fysik eller anden psykisk lidelse

60 Mennesker med panikangst prøver at undgå
At mærke de kropslige frygtreaktioner: hjertebanken, åndenød, svimmelhed osv ”Almindelige” kropsfornemmelser der tolkes som starten på et anfald At mærke følelser der kan udløse panik At tænke på sygdom, død, tidligere traumer, overgreb etc Pt holder hele tiden øje med om der er et nyt anfald på vej og reagerer med frygt på det mindste tegn (ond cirkel udvikles), man lukker mere og mere af for at mærke kroppen

61 Agorafobi Er en komplikation til panikangst eller anden angst, hvor man søger at undgå fremtidig angst ved at holde sig til ”sikre” steder og undgå steder hvor man tidligere har haft angstanfald Livsudfoldelsen bliver efterhånden mere og mere begrænset Ca 5% får diagnosen i løbet af deres liv

62 Agorafobi diagnosen Angst i eller undgåelse af ≥ 2 af følgende situationer: Menneskemængder Offentlige steder Færden alene Færden udenfor hjemmet ≥ 2 angstsymptomer, heraf mindst 1 autonomt (se panikangstsymptomerne) Betydelig gene fra angst eller undgåelsesadfærd Erkendelse af at angst eller undgåelse er overdreven eller urimelig Optræden begrænset til frugtede situationer eller tanken herom Psykotiske lidelser og organisk ætiologi udelukkes

63 Enkeltfobi Enkelfobi er angst og undgåelse af specifikke situationer som højder, lukkede rum, insekter, dyr, flyvning, syn af blod og tandlægebesøg. Ca. 10 % får diagnosen i løbet af deres liv

64 Socialfobi Socialfobi er frygt, der opstår i sociale situationer sammen med andre mennesker. Man begynder at undgå disse situationer. Det centrale er angst for at blive genstand for andres kritiske opmærksomhed eller for at opføre sig pinligt i andres øjne. Ca. 10 % får diagnosen i løbet af deres liv

65 Mennesker med socialfobi prøver at undgå
Sociale begivenheder der kan risikere at aktivere følelserne: Frygt, forlegenhed, pinlighed, flovhed At sige noget i en forsamling, tale med det andet køn, gå til fester og sammenkomster, osv., osv. Rødmen, frygt for at kaste op, vandladnings eller afføringstrang eller frygt herfor At andre skal opdage deres ”symptomer”: rødmen, rysten på hænderne etc

66 Generaliseret angst Angst som er generaliseret og vedvarende, men ikke begrænset til særlige situationer. De mest fremtrædende symptomer omfatter klager over vedholdende nervøsitet, rysten, muskelspændinger, svedtendens, ørhed i hovedet, hjertebanken, svimmelhed og trykken i maven. Giver udtryk for frygt eller bekymring for at de selv eller deres nærmeststående skal blive syge eller komme ud for en ulykke

67 Mennesker med generaliseret angst prøver at undgå
Indre skræmmende billeder/forestillinger holdes ude af bevidstheden ved hjælp af bekymrede sproglige tanker Intense følelser, ved at ”være oppe i hovedet” og tænke i stedet for at føle F.eks pt der var bange for at teenage datteren skulle komme galt af om natten. De skræmmende forestillinger undgås ved med ord at tænke ”kommer hun ikke snart hjem” eller ringe til hende konstant etc

68 Case angst 25-årig enlig ung studerende. Opvokset i kernefamilie, der beskrives som noget kærlighedsløst og lukket. Fandt som 9-årig sin farmor, der havde taget livet af sig og fik påbud om aldrig at tale om det. Konstateret morbus chrohn i 2006 og får tiltagende angstsymptomer gående på ikke at kunne nå toilet i tide, når han er ude. Har gennem flere år haft lettere angstsymptomer med bekymring og usikkerhed og stor følsomhed. Når han bliver stresset, bliver han angst for at få udbrud af morbus chrohn, han bliver angst for at gå ud, tage med offentlige transportmidler, gå ned og købe ind og lignende. Frygter at han pludselig skal på toilettet, og der ikke er noget i nærheden. Har 3 gange i løbet af de sidste 4 år været ude for, at han ikke har kunne holde på sin afføring, når han har været væk fra hjemmet. Angstsymptomerne er stærk varme i kroppen, vejrtrækning øverst i brystregionen, da han frygter for at sætte gang i maven, såfremt han trækker vejret dybt, en følelse af at skulle væk fra situationen, få kold frisk luft og en fornemmelse af at skulle på toilettet akut, hvilket ofte viser sig ikke at være tilfældet, når han kommer derud. Er klar over, at han er inde i en ond cirkel, hvor angsten kan sætte gang i maven og derved forstærke både toilettrangen og bekymringen.

69 Case angst 44-årig mand, normal opvækst og tidligere velfungerende med stort socialt netværk og mange aktiviteter, samboende, chauffør, sygemeldt med angst gn. 4 år efter trafikulykke. Var umiddelbart før han begyndte at få det dårligt udsat for at en lastbil kørte ind i siden af hans bus. Ingen kom alvorligt til skade. Havde det umiddelbart fint, holdt ferie og kom tilbage på arbejde, men begyndte så at få det dårligt, f.eks. når der kom folk op i hans bus, følte de kiggede på ham. Blev sygemeldt og fik efterfølgende tiltagende angstsymp. med kvalme, rastløshed og varmefølelse. Kan færdes i sit nærområde, men kan ikke køre længere hjemmefra alene. Tager ikke off. transport, bliver angst ved sociale selskaber (hvor han tager alopam) og i supermarkeder. Tanker om at han vil besvime eller dø, ofte i forbindelse med han skal noget eller gør noget, han finder stressende eller hvor der er mange mennesker. Får det dårligt og forlader stedet, hvor han er. I f.eks. supermarked følelse af at han står i vejen for de andre. Kan få det hjemme, hvis flere ting skal gøres. Sætter sig ned til det går over.

70 Case angst 18 årig hjemmeboende mand under uddannelse, henvises pga. social angst. I 10. klasse udløses angst for første gang i en situation, hvor pt. skal holde tale foran hele skolen. Pt begynder her at rødme, svede og får voldsom hjertebanken og må skynde sig væk. Bliver efterfølgende angst i sociale sammenhænge og undgår fester med mindre han er meget fuld. Er meget hæmmet med hensyn til at tage kontakt til jævnaldrende piger. Kan tage bus og tog alene, hvis der ikke er mange mennesker tilstede og hvis der ikke er nogen der kontakter ham. Hvis han er sammen med en god ven kan pt dog godt tage bus og tog selvom der er mange mennesker, da vennen, ifald nogen kontakter dem, kan tage samtalen. At ringe til venner eller ringe efter en pizza opleves også som værende meget svært og angstprovokerende. Undgår steder med mange mennesker. Har svært ved at være i nye grupper og pt frygter praktiktiden, da pauserne i arbejdet er den største udfordring, eftersom han ikke ved hvad han skal sige til sine kolleger. Frygter pinlig tavshed. Angst symptomer: hjertebanken, smerter i brystet, varm og rød i hovedet, sveder, vejrtrækningsbesvær, svært ved at holde øjenkontakten. Tankemønstre ved angst: min stemme er forkert, mit tøj er forkert, jeg har for mange bumser, det jeg har at sige er ikke godt nok, bare andre ikke ser at jeg er nervøs.

71 Obcessive compulsive disorder
OCD: tilbagevendende tvangstanker og / eller tvangshandlinger OCD er ikke en sindssygdom, selvom mange med lidelsen er bange for at blive opfattet som sindssyge af omgivelserne OCD findes i alle sværhedsgrader, lige fra den helt milde med kun lejlighedsvis optræden til den svært invaliderende tilstand, hvor stort set alle døgnets vågne timer er beslaglagt af tvangstanker og handlinger

72 Tvangstanker Tvangstanker er uønskede tanker, idéer, impulser og indre billeder, der opleves som påtrængende og evigt tilbagevendende Tankerne er ofte skræmmende, ubehagelige eller afskyelige. Tvangstankerne opleves af en selv som skøre, overdrevne og ulogiske.

73 Tvangstanker TEF: Thought Event Fusion TAF: Thought Action Fusion
TOF: Thought Object Fusion

74 Tvangshandlinger En tvangshandling tjener til at fjerne og/eller kontrollere tvangstanken/følelsen/impulsen Man føler sig tvunget til at udføre handlingen på en ganske bestemt måde. For eksempel vaske hænder hver gang man har rørt ved noget, fx dørhåndtag, på grund af angst for smitte (tvangstanken) Tvangshandlingen eller bestemte ritualer skal ofte gentages mange gange. OBS Mentale tvangshandlinger. Ofte ligger der bag tvangshandlingen / ritualet en magisk forestilling om, at hvis man ikke gennemfører handlingen, vil der ske noget forfærdeligt, fx smitte, brand eller nogen man elsker vil komme til skade

75 Mennesker med OCD prøver at undgå
At tænke bestemte tanker og forestille sig voldelige, modbydelige, obskøne eller blasfemiske indre billeder (som alle mennesker har ind imellem) F.eks. stikke med en kniv, blotte sig etc. At føle de følelser billederne vækker

76 Case OCD 28-årig samboende kvinde, sygemeldt. Forældre først skilt efter pt er flyttet hjemmefra. Oplever barndomshjem som trygt, kærligt. Mor stor støtte. Far temperamentsfuld, men ikke voldelig. Været stærk socialt, mere tilbageholdende i fh til det faglige, usikker på om hun kunne. I 10 kl. noget mobning fra drengene, skiftede klasse. Øgede måske perfektionisme, "ingen skal sætte en finger på mig". Under graviditet stressende arbejde i børnehave med dårlig bemanding. Fik stress, blev sygemeldt, fik øget OCD og depressive symptomer. Nu bakterie-frygt, smitte andre, megen håndvask. Svært ved at trække ud efter toiletbesøg, mv. Tjekkeadfærd i fh til køleskab, vandhaner, døre, mv. frugt for at skrive seksuelle tanker i breve, at andre vil synes hun er klam, udstøde hende, genlæser breve mange gange, får andre til at læse dem igennem, mv. Angst for at tabe noget der er hendes, tjekker lommer mange gange før hun går ud, og igen når hun kommer hjem, tæller om alt er der. Hvis ikke, angst, at der ligger noget som er hendes, ude i verden. Går tilbage og leder efter det.

77 Angst og psykoterapi Arbejde med angsten for angsten
Eksponering, eksponering og eksponering, ERP, Exposure and Responce Prevention Blive med angsten Kropssansninger, følelser, tanker, minder/traumer Ydre stimuli, mennesker, bussen osv

78 Belastningsreaktionerne
Denne kategori adskiller sig ved ikke kun at karakteriseres ved symptomatologien, men også en af to årsagsfaktorer: En traumatisk begivenhed der medfører en akut belastningsreaktion, eller En betydende livsændring som medfører længerevarende belastning, der resulterer i en affektreaktion Dvs. at tilstanden er en direkte følge af belastningen/traumet

79 Akut belastningsreaktion
En forbigående tilstand som udvikler sig som reaktion på en exceptionel fysisk eller psykisk belastning. Fortager sig hurtigt, i løbet af timer eller få dage. Individuel sårbarhed og tilpasningsevne spiller en rolle for reaktionens opståen og sværhedsgrad. Delvis eller fuld amnesi for episoden kan ses

80 Akut belastningsreaktion
Udsættelse for exceptionel svær fysisk eller psykisk belastning (katastrofekarakter) Umiddelbart efterfulgt (inden for en time) af symptomer: Symptomer om ved generaliseret angsttilstand Tilbagetrukkethed Bevidsthedsindsnævring Desorientering Vrede eller verbal aggressivitet Fortvivlelse eller håbløshed Overdreven eller formålsløs hyperaktivitet Ubehersket eller overdreven sorgreaktion, i forhold til kulturel baggrund Let: ≥ 1, Moderat: ≥ 2, Svær: ≥ 4 eller dissociativ stupor

81 Tilpasningsreaktion En tilstand med subjektivt ubehag og emotionel forstyrrelse førende til nedsat social funktionsevne, som opstår i tilpasningsperioden efter en betydende livsændring, eller en belastende begivenhed, som kan have påvirket integriteten af patientens sociale netværk (tab, adskillelsesoplevelser) sociale støtte- og værdifunktioner (emigration, flygtningestatus) eller større udviklingsmæssig overgang eller krise (skolestart, forældrestatus, arbejdsophør, fejlslagne anstrengelser for at opnå et ønsket mål) Symptomer varierer: nedtrykthed, angst, bekymring, magtesløshed, uoverskuelighed eller vanskeligt ved at fortsætte i den forhåndenværende situation, samt nedsat evne til at gennemføre dagligdags gøremål Dvs. kort eller forlænget depressiv reaktion, blandet angst/depression, eller andre emotionelle forstyrrelser, eller adfærdsforstyrrelser.

82 Posttraumatisk belastningsreaktion PTSD
Tilstand der opstår som forsinket reaktion på en traumatisk begivenhed eller situation (af kortere eller længere varighed), som vil medføre kraftig påvirkning hos praktisk talt enhver. Prædisponerende faktorer som særlige personlighedstræk eller forudgående nervøs lidelse kan sænke tærsklen for at udvikle syndromet, men er ikke nødvendigt eller tilstrækkeligt til at forklare dets opståen. Tilstanden følger efter traumet med en latenstid, som kan vare fra få uger til nogle måneder, men skal optræde indenfor 6 mdr efter traumet Fuld remission kan forventes i størstedelen af tilfældene

83 Posttraumatisk belastningsreaktion PTSD symptomer
Tilbagevendende genoplevelse af traumet i ”flachbacks”, påtrængende erindringer eller mareridt Stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder der minder om traumet. Undgåelse af alt der minder om traumet Delvis, evt. fuld amnesi for traumet eller Vedvarende symptomer på psykisk overfølsomhed eller alarmberedskab med ≥ 2 af følgende Ind- eller gennemsovningsbesvær Irritabilitet eller vredesudbrud Koncentrationsbesvær Hypervigilitet (usædvanlig vagtsom) Tilbøjelighed til at fare sammnen

84 PTSD og psykoterapi Som ved angst: Eksponering Somatic Experiencing
Men forsigtigt nænsomt Bevidst undgåelse

85 Personlighedsforstyrrelserne

86 Personlighedsforstyrrelserne
Som ordet antyder, en forstyrrelse af personlighed og adfærd. Men der har været forslag om at ordet relationsforstyrrelse måske er mere beskrivende og mindre stemplende. En personlighedsforstyrrelse viser sig på den måde man føler, tænker, opfatter og forholder sig til andre på. Det skønnes, at 12-15% af befolkningen opfylder de diagnostiske kriterier for en personlighedsforstyrrelse.

87 Personlighedsforstyrrelserne
For en personlighedsforstyrrelse defineres en række forskellige symptomer, men ens for dem alle er: Være gennemgribende, unuancerede, utilpassede og uhensigtsmæssige Gå ud over personen selv og omgivelserne Have varet siden ungdommen Ikke skyldes en anden psykisk eller fysisk sygdom Være til stede på mindst to af følgende områder: 1) erkendelse og holdninger, 2) følelser, 3) evne til at kontrollere impulsive handlinger og udskyde behovstilfredsstillelse, 4) relationer til andre

88 Personlighedsforstyrrelserne
Årsager: Et samspil mellem medfødt biologisk sårbarhed (temperament) og miljømæssige og udviklingspsykologiske faktorer.

89 Personlighedsforstyrrelserne
Uopfyldte basale følelsesmæssige behov i barndom og ungdom: Sikker tilknytning til andre (herunder tryghed, stabilitet, omsorg og accept) Autonomi, kompetence og identitetsfølele Frihed til at udtrykke ægte behov og følelser Spontanitet og leg Realistiske grænser og selvkontrol

90 Personlighedsforstyrrelserne
og hvor er der mange af dem der har haft en forfærdelig opvækst Og det er en myte at personlighedsforstyrrelser er kroniske og livsvarige

91 Ængstelig/Evasiv Undgår beskæftigelse som medfører mellemmenneskelig kontakt Uvillig til at have med folk at gøre med mindre sikker på at være vellidt Tilbageholdenhed i intime forhold pga skam Optaget af at blive kritiseret og afvist i sociale situationer Hæmmet i samvær med nye mennesker Ser sig som socialt uduelig, utiltrækkende og underlegen Modvillig til at engagere sig og undgår sociale aktiviteter af frygt for kritik eller afvisning ≥ 4 af nedenstående

92 Case 29 årig enlig kvinde. Angst og massiv undgåelse. Reagerer med angst i sociale situationer, føler sig let forkert og kritiseret. Intet netværk udover mor og søster. Var som barn tæt knyttet til far og flyttede med ham ved skilsmisse. Mor meget overbeskyttende og foreslog pt at blive hjemme fra skole ved det mindste. Far støttede mere det udadvendte. Han blev syg og døde af kræft i pt´s pupertet og hun passede ham den sidste tid. Har en drøm om at blive læge og har læst mange af fagbøgerne. Er startet på studiet, men var der kun få gange. Tilknyttes først til en terapigruppe, men kommer kun få gange. I den individuelle kontakt hvor hun føler sig accepteret er hun fri og nærmest slagfærdig, men det lykkes ikke at få pt til at bevæge sig ud over sin tryghedzone.

93 Dependent Svært ved at træffe dagligdags beslutninger uden bekræftelse
Brug for at andre tager ansvar i betydelige områder af livet. Vanskeligt ved at udtrykke uenighed pga frygt for tab af støtte Vanskeligt ved at indlede ting på egen hånd Hjælpeløs og ubehagelig tilpas alene pga angst for ikke at klare sig Leder intenst efter nyt forhold, for at opnå omsorg og støtte, når tæt forhold brydes Urealistisk optaget af frygt for at blive ladt alene og skulle tage vare på sig selv ≥ 5 af nedenstående

94 Case 32 årig samlevende mand. Mangeårig angstproblematik hvor han kun færdes inden for sin tryghedszone nær hjemmet. Køres til terapi af sin far. Forældre blev hjemme fra større udlandsrejse. Undgår at være alene. Udtrykker stort set aldrig en egen mening, men bliver meget vred på andres vegne og er bange for han ikke kan rumme denne vrede så han kommer til at skade nogen. Søger både direkte og indirekte terapeuternes accept når han har udtrykt følelser.

95 Obsessiv-compulsiv Optaget af detaljer, regler og lister så formål går tabt Udviser perfektionisme som hindre opgavernes løsning Overdrevent koncentreret om at arbejde på bekostning af fritid Samvittighedsfuld og ufleksibel i sager om moral og værdi Ude af stand til at kassere nedslidte eller værdiløse genstande Uvillig til at uddele opgaver og arbejde sammen Gnieragtigt forbrugsmønster over for sig selv og andre Rigiditet og stædighed ≥ 4 af nedenstående

96 Case Ole

97 Passiv-aggressiv Findes ikke i ICD-10, regnes for klinisk uafklaret, findes i DSM-IV Modsætter sig passivt opgaver Klager over at være misforstået og ikke værdsat Tvær og stridbar Kritiserer og foragter autoriteter på urimelig vis Taler misundelig og krænket om dem med mere held Overdrevne og vedvarende klager om personlig ulykke Skifter mellem fjendtlig trods og anger Jeg kender ikke en nogenlunde ren case, men optræder som træk hos nogle ≥ 4 af nedenstående

98 Depressiv Findes ikke i ICD-10, regnes for klinisk uafklaret, findes i DSM-IV Sædvanligvis nedtrykt, glædesløs Oplever sig som utilstrækkelig, værdiløs med lav selvfølelse Kritisk bebrejdende og nedgørende overfor sig selv Tilbøjelig til at bekymre sig Negativ, kritisk og bedømmende overfor andre Er pessimistisk Tilbøjelig til at føle skyld og anger Jeg kender ikke en nogenlunde ren case, men optræder som træk hos nogle ≥ 5 af nedenstående

99 Paranoid Mistænker uden tilstrækkelig grund andre for at udnytte og skade sig Urimeligt optaget af loyalitet og troværdighed Uvillig til at betro sig af frygt for at oplysninger bliver brugt i ond hensigt Læser nedgørende eller truende betydninger i godartede hændelser Bærer vedvarende nag Fornemmer angreb som ikke er åbenbare for andre, reagerer med modangreb Tilbagevendende uberettiget mistanke om partners utroskab Case: Jane ≥ 4 af nedenstående

100 Skizotypal Selvhenførende ideer
≥ 5 af nedenstående Selvhenførende ideer Sære overbevisninger, magisk tænkning som indvirker på adfærd Usædvanlige perceptuelle oplevelser Sær tankegang og tale Mistænksomhed eller paranoide forestillinger Upassende eller begrænset affekt Adfærd eller fremtræden er sær, excentrisk Mangel på nære venner eller fortrolige bortset fra 1. grads slægtninge Overdreven social angst, som ikke mindskes ved velkendthed og forbundet med paranoid frygt og ikke lavt selvværd Skizotypi er højst sandsynligt ikke en personlighedsforstyrrelse, men en mild skizofreni

101 Case 26 årig mand henvist for socialfobi. Har i årevis holdt sig hjemme og spillet computer med andre over nettet. Indlægges i 5-døgnsafsnit. Virker umiddelbart til at falde til i miljøet og i terapigruppen, men viser ikke følelsesmæssigt medsving når andre i gruppen arbejder terapeutisk med svære følelser. Taler ”filosofisk” og til tider helt uforståeligt og forvirrende i sammenhængen. Når han selv er på i gruppen fortæller han om aggressive morbide fantasier. Er en flot fyr og flere piger udtrykker interesse, men han bider ikke på. Går i det samme tøj altid og er ofte uvasket. Vurderes ved individuel samtale og ved psykiater. Rummer en meget privat logik og er f.eks. overbevist om at han kan påvirke andre med sine tanker. Viderehenvises til OPUS

102 Skizoid Ikke behov for tætte forhold, herunder familie
≥ 4 af nedenstående Ikke behov for tætte forhold, herunder familie Vælger eneaktiviteter Ringe interesse i seksuelle oplevelser med et andet menneske Har glæde af få aktiviteter Mangel på nære venner og fortrolige, bortser fra 1.grads slægtninge Ligeglad med ros og kritik Udviser følelseskulde, tilbagetrækning eller flad effekt Jeg kender ikke nogen

103 Histrionisk Utilpas hvis ikke centrum for opmærksomhed
Omgang med andre kendetegnet ved upassende seksuelt forførende eller provokerende adfærd Hastigt skiftende og overfladiske udtryk for følelser Bruger konsekvent fysisk fremtoning til at tiltrække sig opmærksomhed Talestil overdrevent ekspressionistisk og udeltaljeret Selvdramatiserende, teatralsk og overdriver følelsesudtryk Påvirkelig suggestibel Betragter forhold som mere intime end de egentligt er ≥ 5 af nedenstående

104 Case 37 årig enlig kvinde. Har kun været i kortere parforhold, bliver træt af dem. Søger terapi fordi hun igen og igen bliver afvist i skuespiller og teatersammenhænge, som er hendes drøm, og i perioder er hun trist. I gruppen viser hun meget voldsomme følelsesudtryk som kommer pludseligt og helt ude af sammenhæng, men ofte når andre arbejder terapeutisk med sorgfølelser. Er oftest nedringet og sætter sig så jeg kan se op under hendes kjole. Det lykkes ved at være venligt og meget insisterende og fastholdende i kontakten at få hende til at blive mere nærværende. Kommer så i kontakt med stor sorg og smerte. Må gentages mange gange før hun af sig selv begynder at vælge nærværet.

105 Narcissistisk Grandios fornemmelse af egen betydning
Optaget af fantasier om succes, magt, evner, skønhed, ideel kærlighed Overbevist om at være noget særligt og enestående Kræver overdreven beundring Fornemmelse af at være særligt berettiget Interpersonelt udnyttende Mangler empati Misundelig på andre, tror andre er misundelige Arrogant hoven adfærd og holdninger ≥ 5 af nedenstående

106 Case Ca 30 årig mand henvist til min private klinik fordi han havde hørt jeg var dygtig. Fortæller med det samme meget om sit studie og sin succes der. Jeg har svært ved at få ud af ham hvorfor han søger terapi, men det viser sig at være kærestens ide. Han fortæller så om hvordan han nyder at snyde andre og at hvis de er så dumme at de ikke opdager det, er det deres egen skyld. Han kommer to gange og udebliver den tredje. Og det lykkes ham at snyde mig for betalingen.

107 Borderline Desperate anstrengelse for at undgå at blive forladt eller svigtet Ustabile og intense interpersonelle forhold. Svinger mellem idealisering og nedvurdering Identitetsforstyrrelser: ustabil selvopfattelse eller selvfornemmelse Impulsivitet på mindst to områder som er potentielt selvskadende Suicidal eller selvmutilerende adfærd Affektlabilitet Kronisk følelse af tomhed Upassende intens vrede Forbigående stressrelaterede paranoide forestillinger eller dissociative symptomer ≥ 5 af nedenstående

108 Case K Tine

109 Terapieksempel 21 årig ung kvinde med borderlineproblematik. Vi havde arbejdet terapeutisk ca et år. Fem minutter inde i timen bliver hun pludselig tavs og undlader øjenkontakt, svarer ikke på mine spørgsmål og ser meget sart og lille ud. Hun rejser sig pludseligt og forlader rummet. Jeg finder hende ude på toilettet, hvorfra der høres bump. Jeg låser mig ind og stopper hendes banken hovedet ind i væggen. Vi kommer tilbage til mit kontor hvor det efterhånden kommer frem at hun oplevede mig fraværende da terapien begyndte og tænkte ”at der nok var noget galt med mine børn så jeg måtte tage mig af dem og afslutte kontakten med hende”, medførende hendes tilbagetrækning og selvskade. Jeg havde hovedpine den dag, og hun kunne mærke jeg var anderledes Efterhånden begyndte hun at spørge når hun fik ”fantasier” om mig

110 Antisocial Manglende evne til at tilpasse sig samfundets normer ved handlinger som er kriminelle Bedragerisk, ved brug af løgne for personlig vinding Impulsivitet eller manglende planlægning af fremtiden Irritabilitet og aggressivitet, gentagne slagsmål Hensynsløs tilsidesættelse af egen eller andres sikkerhed Uansvarlighed ved manglende fastholdelse af arbejde eller opfyldelse af økonomiske forpligtelser Manglende angerfølelser ved antisociale handlinger ≥ 3 af nedenstående

111 Case 34 årig mand henvist af egen læge for social fobi og agorafobi Men: