Agenda Hollandsk pilot-projekt omkring brug af tidligere klienters erfaringer i rehabiliteringen Svensk evidensbaseret uddannelsesprogram og instrument.

Præsentationer af emnet: "Agenda Hollandsk pilot-projekt omkring brug af tidligere klienters erfaringer i rehabiliteringen Svensk evidensbaseret uddannelsesprogram og instrument."— Præsentationens transcript:

1 Agenda Hollandsk pilot-projekt omkring brug af tidligere klienters erfaringer i rehabiliteringen Svensk evidensbaseret uddannelsesprogram og instrument for personer med nedsat syn Kort om forskning på synsområdet

2 Hollandsk pilot-projekt
Titel: Does the experience of former clients contribute to an effective rehabilitation? Els de Keijzer, project mannager, Royal Dutch Visio Mål: Visio har til hensigt at anvende og gøre mere brug af den tidligere klients (”eksperten”) erfaringer/viden/magt i sine tjenester ud over det professionelle personale ved at bruge deres erfaring med at leve med en synsnedsættelse. Fokus på to roller: Buddy; en repræsentant fra Visio, som vil dele sin erfaring for at støtte klienter (før og) under rehabiliteringsforløbet Ambassador; en repræsentant fra Visio, som vil dele sin erfaring med et salgsfremmende formål (promotional purposes)

3 Hollandsk pilot-projekt
Udarbejdelse af kompetenceprofil for begge funktioner 15 personer blev rekrutteret, og de gennemgik træning/undervisning indeholdende et basis modul, et buddy modul og et ambassador modul. Eksperterne (de tidligere klienter) blive guidet af en coach (ansatte på Visio) gennem individuelle konsultationer og deltog i peer-møder. Effekten for både klienterne, organisationen og eksperterne blev målt gennem en evaluerende forskning fokuseret på rollen som buddy.

4 Resultater Buddy’erne danner et eksempel for klienter, hvilket fører til empowerment. Der er en stor del af genkendelse og anerkendelse mellem klienterne og buddy’erne. At klinterne oplever, at de ikke er de eneste som kæmper med (konsekvenserne af) en synsnedsættelse. Forskellige emner, som rehabiliteringen, mulighederne på Visio, betydningen af dagliglivets begrænsning, accept og sociale aspekter. At buddy’erne oplever flere fordele, som meningsfuld beskæftigelse i løbet af dagen, energi, at føle sig værdifuld, kendskab til grænser og samtaleteknikker. At pilotprojektet bidrog til alle buddy’ernes deltagelse i samfundet. ”I can tell my son that I have volunteer work. Finally, I have satisfied feeling at the end of the day. Helping people is now my motto. Even at parties I like to have a reply to what I do for work. I’m proud of what I do and I get appreciation in return”. Ansatte på Visio ser brugen af buddy’er og ambassador’er supplerer Visio’s ydelser og tilbud udført af professionelle. Og der vil blive udarbejdet et policy dokument, som vil beskrive rammerne for struktureret brug af buddy’er og ambassador’er i alle facetter af Visio’s ydelser og tilbud.

5 Konklusion Brug af eksperter (tidligere klienter) som buddy eller ambassador har en stærk merværdi for klienter og eksperter og potentielt for fagprofessionelle. Bestemte forbedringspunkter, for eksempel i relation til at matche klienter og forudsætningerne for deltagelse i pilot-projektet.

6 Att finna nya vägar & upplevd säkerhet i vardaglig aktivitet
Hälsoutbildningsprogram och instrument för personer med åldersforändringar i gula fläcken (AMD) Programmet: - har i forskning vist at være mere effektiv i forhold til at blive mere sikrere, mindre afhængig, udnytte personalets ressourcer mere effektivt og er billigere for samfundet. - er evidensbaseret og at gennemføre programmet, som det er beskrevet er effektivt, hvad gælder resultat men også omkostning og tid. - er omkostningseffektivt, så det koster omkring fire gange så mere at rehabilitere en person i det traditionelle individuelle program. - bygger på en teoretisk model som indeholder en teoretisk baggrund, beskrivelse af programmets formål, middel til læring og mål.

7 Programmets teoretiske model
Teoretisk baggrund: Begrebet ”oplevede sikkerhed” Health Belief Modul (HBM) og Banduras begreb ”self-efficacy” Programmets formål: Give informationer Lære aktivitetsstrategier Give støtte og opmuntre til problemløsning Middel til læring: Gruppemetode og anvendelse af forbilleder Læring gennem aktivitet (færdighedstræning) Strategi læring gennem problemløsningsmodel Brugerhåndbog Mål: Personer med AMD skal kunne blive boende hjemme og leve et selvstændigt liv.

8 Programmet Otte gruppemøder, 2-3 timers varighed og en gand om ugen. 4-6 deltagere i gruppen. Fastlagt indhold for hvert gruppemøde. Det er gruppedeltagernes erfaringer, opfattelser og oplevelser som ligger til grund for information og færdighedstræning. Fx ved første gruppemøde kan man bede gruppedeltagerne at forklare hvordan deres problem med øjnene startede. Med til at skabe en gruppeidentitet. Information af eksperter (øjenlæger, optiker, synspædagog, belysningsekspert) Anvender gruppedynamiske principper som et middel til læring, hvor gruppelederens rolle, gruppesammensætningen og gruppestrukturen er væsentlig. Derudover anvendes færdighedstræning, forbilleder, strategier i læring gennem problemløsningsmodel og brugerhåndbog.

9 Instrumentet Instrument ”upplevd säkerhet i vardagslig aktivitet” med manual og formular Instrumentet indeholder syv aktivitetsområder med sammenlagt 30 spørgsmål som måler oplevede sikkerhed/usikkerhed i dagligdags aktiviteter. Formålet er at opfange tidlige tegn på aktivitetsforandringer hos ældre personer med AMD gennem selvvurdering af sikkerhed/usikkerhed i dagligdagsaktiviteter. Ligger til grund for de mål og interventioner som besluttes sammen med borgeren og kan dermed anvendes til vurdering af borgere inden deltagelse i programmet. Anvendes til evaluering af interventionen (både individuel og gruppe) Instrumentet har i studier vist at have god reliabilitet og en god evne til at følge forandringer over tid.

10 Forskning Mødet med ligesindede er væsentligt i forbindelse med udvikling af en ny eller rekonstruktion af den gamle identitet og selvopfattelse (Berndtsson, 2001). At dele erfaringer med andre i lignende situation, som en selv, kan gøre at man får støtte til, hvordan man selv kan komme videre. Deltagelsen i grupper med ligesindede giver gruppemedlemmerne håb om at kunne klare sin egen livssituation ved at få nye sammenligningspunkter for hvordan det nye liv kan leves (Berndtsson, 2015). Grupperehabilitering har stor betydning for en persons aktivitetsformåen, da man har mulighed for at diskutere erfaringer og oplevelser i hverdagen med andre personer med synsnedsættelse (Berndtsson & Kroksmark, 2008). Grupperehabilitering har vist sig at give øget selvstændighed i de daglige aktiviteter (Smith, Thomas & Dow, 2009).

11 Litteratur Berndtsson, I & Kroksmark, U. (2008). Kunskapsutveckling inom synområdet. Teorier och metoder inom rehabilitering/habilitering för personer med synnedsättning eller blindhet. Hjälpmedelsinstitutet. Berndtsson, I. (2001). Förskjutna horisonter. Livsförändring och lärande i samband med synnedsättning eller blindhet (Doktorsavhandling, Göteborg Studies in Educational Sciences 159). Göteborg: Acta Universitatis Gothoburgensis. Berndtsson, I. (2005). Tekniska hjälpmedel, synskadade och samhället. I J. Bengtsson (Red.), Med livsvärlden som grund. Bidrag till utvecklandet av en livsvärldsfenomenologisk ansats i pedagogisk forskning (Andra upplagan, s. 81–103). Lund: Studentlitteratur. Berndtsson, I. (2015). Kroppslighet och existens i lärande. I J. Bengtsson & I. C. Berndtsson (Red.), Lärande ur ett livsvärldsperspektiv (s. 131–152). Malmö: gleerups. Dahlin Ivanoff, S. (2007). Att finna nya vägar. Det vetenskapliga arbetet att ta fram ett hälsoutbildningsprogram för äldre personer med åldersförändringar i gula fläcken. Vällingby: Hjälpmedelsinstitutet. Smith, T. M., Thomas, K. & Dow, K. (2009). The effect of an educational program for persons with macular degeneration: A pilot study. Journal of Visual Impairment & Blindness, 103(4),