Respekt for hinandens grænser

Præsentationer af emnet: "Respekt for hinandens grænser"— Præsentationens transcript:

1 Respekt for hinandens grænser

2 Indledende... Respekt for hinandens grænser er et oplæg til en drøftelse om det gode fællesskab, og hvad vi er forpligtede på som ledere i KFUM og KFUK i vores samvær med børn. Samvær: Hvad er det gode fællesskab? Mellem lederne Mellem børnene Mellem ledere og børnene Alkohol og rygning Mobning Sociale medier Hvordan arbejder I med det gode samvær i jeres forening?

3 Case #1: “Jamen, hun er altså meget moden af sin alder…”
Camilla er 13 år og er begyndt at få opgaver som ung-leder. På Wonderful Days virkede hun lidt småforelsket i Jesper på 18, der har været leder i to år. Nu har hun fået Jepser som leder, og på ledermøderne bemærker I, at der er god kontakt mellem de to. Der er ikke fysisk kontakt, men hele tiden øjenkontakt og små drillerier. Et par gange følges de hjem fra møderne, hvilket får en af Jespers medledere til i en spøgefuld tone at spørge, hvad der egentlig foregår mellem dem. Jesper svarer, at de snakker godt sammen, og hun er meget moden af sin alder. Hvordan griber I sagen an? Hvordan kan I forhindre et forhold mellem et modent barn og en ung leder? Hvem kan/skal/vil tage en snak med Jesper? Hvad vil I sige? Kan I blande jer i, hvad Jesper gør i sin fritid? Er I villige til at miste Jesper som leder? Hvad ville I sige, hvis Camillas forældre spørger? Ville I reagere anderledes, hvis Camilla var 17 år?

4 Case #2: “Jeg er jo deres leder”
I er på weekendtur sammen med nabodistriktet, og det meste af dagen er gået med at bygge bivuak og slå telte op. Peter er 35 år og er den eneste leder, der er med fra det andet distrikt. Da det bliver aften, fortæller Peter, at han også har tænkt sig at sove ude. En af de andre ledere spørger, om børnene/de unge mon ikke helst vil hygge sig alene, men han insisterer og siger, at han gerne vil være en god leder for dem. Hvordan griber I sagen an? Hvordan kan I forhindre at voksne får mulighed for at forgribe sig på børn? Lader I Peter sove sammen med børnene/de unge? Hvad vil I sige til ham? Er det en sag for alle ledere, eller kun for “lejrchefen” for turen? Var det anderledes, hvis Peter var en kvindelig leder?

5 Case #3: “Jeg hjalp jo bare drengen”
På en weekendtur kommer 9-årige Matthias hen til sin leder, Christian, som igennem mange år har været en særdeles respekteret leder. Matthias fortæller, at hans tissemand er helt rød, og den klør. Han spørger Christian, om han ikke vil se på den. Sammen går de ind på toilettet, hvor Matthias viser sin tissemand, som Christian vurderer, der ikke er noget galt med. Matthias takker og løber ud og lege igen. Senere kommer Christian til at tænke på, hvordan folk kunne have reageret, hvis de havde set noget. Hvordan ville du reagere, hvis du var Christian? Hvordan kan I undgå, at der rettes uberettiget anklage mod en leder? Hvad ville du gøre, hvis du var Christian? Hvad ville du gøre, hvis du havde set de to gå ind på toilettet? Bør man gøre som Christian? Ødelægger man ikke barnets tillid, hvis man skal tilkalde flere voksne som vidner til en så intim sag? Skal man fortælle Matthias’ forældre om sagen?

6 Hvad siger loven? Straffeloven: Serviceloven:
Det er strafbart at have seksuel omgang med et barn under 15 år. Det er strafbart at have seksuel omgang med børn og unge under 18 år, hvis man har status som opdrager eller underviser, eller har en overlegenhed i kraft af fx alder eller status (§223) Det betyder, at en ung KFUM og KFUK-leder ikke må have et forhold til en ung under 18 år, uanset om han/hun er over den seksuelle lavalder, og uanset, hvor ligeværdige de to måtte virke. Serviceloven: Får du som leder kendskab til seksuelle overgreb, har du som leder pligt til at kontakte myndighederne. Uanset om krænkelsen er sket i eller udenfor KFUM og KFUK-regi, og uanset om krænkeren er barn eller voksen, er KFUM og KFUK-ledere underlagt den generelle underretningspligt (se serviceloven §154). Anmeldelsen bør ske i samråd med kursuslederen, lejrchefen eller bestyrelsesformanden.

7 Hvad siger loven? Børneattester
Som børne- og ungdomsorganisation er vi forpligtede på at indhente børneattester på ledere og frivillige, som er sammen med børn under 15 år “over længere tid”. Men hvad betyder det? Bestyrelsesmedlemmer? Ledere i klubber? Lejrledere? Køkkentanter? Hjælpere ved årets sponsorrally? Forældre, der gerne vil give en hånd med til børnedisko? Det er den enkelte foreningsbestyrelse eller lejrudvalgs ansvar at bedømme, når man er i tvivl (fx køkkentanter). Læs mere om børneattester her

8 Underretningspligt? Serviceloven §154: Hvad er en underretning?
”Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen”. Hvad er en underretning? En underretning er helt konkret en besked til kommunen enten som et brev, via , via et telefonopkald eller ved personligt fremmøde. Beskeden har til formål at informere kommunen om, at et barn, som du har kendskab til, har behov for hjælp. Der er ingen krav til formen på en underretning. Altså ingen tunge formularer - et telefonopkald er nok.

9 Underretningspligt? Eksempler...
“Vanrøgt, nedværdigende behandling eller forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i fare.” Hvad betyder det? Hvornår skal vi underrette? Alkoholiske forældre (eller andet misbrug) Psyskisk vold Fysisk vold Enlig mor, som lider af depression? Konfliktfyldt skilsmisse? andre..?

10 Det bør I overveje: Hvad nu?
Hvordan undgår vi, at alle vogter på hinanden, men i stedet skaber konstruktivt fokus på tryghed og trivsel? Sammensætning af ledergruppen: Vil I have nogle retningslinjer for antallet af ledere i de enkelte klubber? Skal der være ledere af begge køn i alle klubber/tilbud? Retningslinjer for ledersammensætning på lejre og ture? Kan man bruge frivillige forældre? Hvad indebærer det? Er der forskel på en tur med eller uden overnatning? Kan der være KFUM og KFUK-arrangementer i private hjem? Må de inkludere overnatning? Hvem har ansvaret for, at foreningens samværsregler overholdes? Hvem skal tage teten, hvis der opstår uheldige situationer?

11 Det gode fællesskab: Respekt for hinandens grænser er mere end “regler og politikker” Opførsel, væremåde og ansvar. Alle ledere er forbilleder for børnene/de unge. Alle skal med. Det er ledernes ansvar at modarbejde mobning og usunde sociale dynamikker mellem børnene, fx bagtalelse. Eksempel: I forbindelse med en leg på en børnelejr skal børnene inddeles på hold. Lederne lader børnene lave holdene efter “førstevælger”-princippet. Det ender med, at de børn, som altid vælges til sidst, også denne gang står tilbage til sidst som dem, de andre helst ikke vil have på deres hold. I stedet burde lederne have lavet holdene på forhånd.

12 Case #4: “Årh, jeg glæder mig til en fadøl! Holder I ik’ en plads til mig?” I en Ten Sing-gruppe har nogle af lederne fået den tradition, at de når Ten Sing er slut, selv går på café og hygger sig. Med tiden er det blevet til, at nogle af dem går, inden Ten Sing er slut, fordi de gerne vil sikre sig siddepladser på caféen, og fordi de desuden var færdige med deres opgaver. De er også begyndt at tale meget med hinanden om deres hyggelige caféture, mens Ten Sing er i gang. Hvad signalerer de som rollemodeller? Drøfter I nogensinde jeres lederfællesskab? Hvordan synes I, omgangstonen skal være? Er der ting, man som leder ikke bør gøre? Gælder det også uden for KFUM og KFUK? Hvordan er forholdet lederne imellem? Det former også børnenes/ de unges billede af fællesskab

13 Hjælp hinanden: Blufærdighed, privatsfære og sociale medier
Grænserne for intimsfære og privatliv kan være ret forskellige fra person til person. Den udfordring er forstærket med fx billeder på sociale medier Spørgsmål til drøftelse: Hvad er blufærdighed? Hvordan krænker man andres blufærdighed? Er der forskel på børns og voksnes grænser? Kan børn krænke andre børns blufærdighed? Kan børn krænke voksnes blufærdighed? Skal drenge og piger sove hver for sig? Skal der være retningslinjer for, hvis ledere går i bad sammen med børnene/de unge? Skal I have retningslinjer for billeder (og omgangstone) på sociale medier?

14 Velkommen til den nye leder:
Nye ledere er selvfølgelig altid velkommen - men hvad skal vi være opmærksomme på i den forbindelse? Byd velkommen til lederen, og tak for personens engagement. Præsenter ham/hende for Velkomstfolderen og tal om forventninger. Hvad er den nye leders motivation for at være leder, og hvad betragter han/hun som væsentligt i samværet med børn? Hvad tænker vedkommende om at være rollemodel? Vedkommende skal oplyses om, at I indhenter en børneattest, fordi det er et lovkrav. Dette skal vedkommende give samtykke til. Læs mere om børneattester her

15 Hvis mistanken opstår:
Konkrete råd, hvis et barn eller en ung viser tegn på eller fortæller om et overgreb - begået uden for foreningen: Fortæl bestyrelsesformanden/lejrchefen om din viden. Kontakt generalsekretæren for KFUM og KFUK - landsbevægelsen kan hjælpe med vejledning og rådgivning. Foreningsbestyrelsen eller lejrledelsen skal informere barnets forældre med det samme - med mindre det er dem, der har krænket. Forsøg at få overblik over sagen og underret kommunen. Sagen hører nu under kommunen.

16 Hvis mistanken opstår:
Konkrete råd, hvis et barn eller en ung viser tegn på eller fortæller om et overgreb - begået internt i foreningen: Det er en meget alvorlig sag at anklage et andet menneske for at have krænket et barn eller en ung. Det kan have voldsomme konsekvenser for vedkommende, selv om anklagen er uberettiget. Derfor handler det om at være meget omhyggelig og varsom, hvis man får mistanke om et overgreb. Lad aldrig den krænkede være alene. Gå ad de formelle kanaler: Kontakt ledelsen for enten foreningen eller lejren. Tag kontakt til generalsekretæren - landsbevægelsen kan bistå med kriseberedskabsplan. Informér den krænkedes forældre. Søg vejledning hos politiet og følg deres instrukser. På et tidspunkt kan det blive aktuelt at suspendere lederen og overdrage sagen til politiet. Dette sker for at beskytte alle parter, og fordi vi ikke er den undersøgende myndighed. De øvrige medlemmer/deltagere informeres på saglig og neutral måde.

17 Hvis du vil vide mere: Der findes steder, hvor du kan blive klogere:
KFUKs Sociale Arbejde arbejder med gråzone-prostitution, som fx sugardating og seksuelle krænkelser på internettet. Det kan du læse mere om her Børns Vilkår, læs her Red Barnet, læs her tuba.dk, om børn og unge med misbrugsforældre. Læs her Ventilen.dk, om ensomme unge. læs her Om skilsmissebørn, læs her Om børn i familier med psykisk sygdom, læs her