Formandsmøder efterår 2016

Præsentationer af emnet: "Formandsmøder efterår 2016"— Præsentationens transcript:

1 Formandsmøder efterår 2016
Velkommen

2 Orientering fra bestyrelsen
Ved formand Anne Kaltoft

3 Disposition Status på implementeringen af strategi 2020 Hjerteplan
Prioritering på sundhedsområdet Vedtægtsrevision Evaluering af landsindsamlingen

4 Strategi 2020 Vision Hjerteforeningen vil …
Sammen vinder vi et sundere og bedre liv for alle. Hjerteforeningen vil … Være en samlende aktør på forebyggelsesområdet. Bidrage til et godt liv for alle danskere med hjerte-kar-sygdomme og deres pårørende. Sikre gode organisatoriske rammer for at understøtte frivilligindsatsen. Have større synlighed og kendskabsgrad. Ved egen forskning og støtte til andre miljøers frie og tematiske forskning vise alle relevante samarbejdspartnere, at Hjerteforeningen er den rette at samarbejde og dele sine data med. Øge indtægterne fra private, virksomheder og fonde væsentligt. Strategi 2020 Som I nok kan huske, vedtog vi i bestyrelsen en ny strategi for foreningen i december sidste år. Vores vision er: ”Sammen vinder vi et sundere og bedre liv for alle”. Vi signalere herved, at vi vil forbedre alle danskeres sundhed. Også – især – dem, der har det værst og har vanskeligst ved at ændre livstil i en sundere retning. Vi har en klar idé om, hvordan samfundet udvikler sig, og vi ved, at forebyggelse kan betale sig. Både for det enkelte menneske, den enkelte familie og for det danske samfund. De bedste og mest effektive løsninger er overordnede – strukturelle. Også derfor er ”vi” nøgleordet. Hjerteforeningen kan selvstændigt opnå en del, men meget mere sammen med andre. Derfor søger vi samarbejder og partnerskaber. Af sliden kan I se nogle af de konkrete ting, vi vil i strategiperioden. Det er en ambitiøs strategi og bestyrelsen har meget fokus på, at vi får den implementeret. Derfor drøftede vi også på vores strategiseminar i juni, hvordan det går med implementeringen, og hvordan vi løbende får monitoreret den. Det er således aftalt, at der udarbejdes en statusrapportering til bestyrelsen hvert kvartal. Den første status viser, at vi er kommet godt fra start og at implementering af de 8 faglige strategier bliver realiseret som planlagt.

5 Hjerteplan Formål at færre danskere rammes af en hjerte-kar-sygdom
at de der rammes får den bedst mulige behandling at de der rammes får et bedre og mere sammenhængende sygdomsforløb at de der rammes får de bedste forudsætninger for at leve med deres hjerte-kar-sygdom og dermed får en bedre livskvalitet. Et centralt element i vores nye strategi er at få sat hjerteområdet på den politiske dagsorden, og vi vil derfor udvikle en samlet hjerteplan, der sætter fokus på patientens forløb fra forebyggelse til rehabilitering, og som adresserer den geografiske ulighed i sundhed for patienter med hjerte-kar-sygdom. Hjerte-kar-sygdom berører rigtig mange danskere danskere lever i dag med en hjerte-kar-sygdom, og det tal forventes at stige frem mod Der er altså et stigende antal danskere, der skal lære at leve med en hjerte-kar-sygdom resten af deres liv. Samtidig er hjerte-kar-sygdom den næst hyppigste dødsårsag i Danmark. Det store antal patienter med kronisk hjerte-kar-sygdom skaber nye udfordringer. Der mangler sammenhæng i patientforløbende, og der er ikke ensartede tilbud på tværs af landet. Der er derfor behov for at finde løsninger, der sikrer patienter med hjerte-kar-sygdom sammenhængende forløb, hvor hele patientens liv er i centrum. Yderligere kan en meget stor del af hjerte-kar-sygdom forebygges, og det er der behov for meget mere fokus på. Hjerte-kar-sygdom rammer geografisk skævt. Eksempelvis er der dobbelt så mange, der får en blodprop i hjertet på Lolland, Sydfyn, Bornholm, Vestsjælland og i Nordvestjylland, end der er i resten af landet. Der er således stor geografisk ulighed, og de områder, hvor flest bliver ramt af blodpropper, er karakteriseret ved, at indbyggerne tjener mindre og er dårligere uddannet end gennemsnittet.

6 Hvorfor en hjerteplan? Hjerteplanen skal indeholde et samlet svar på, hvordan vi i Danmark kan optimere forebyggelsesindsatsen, den præhospitale indsats/akutområdet, behandlingen og rehabiliteringen. Endelig skal planen også give et bud på, hvordan Dansk Hjerteregister kan udbygges og forbedres, så det fremadrettet kan bruges som det primære grundlag for monitorering af behandlingen på Hjerte-kar-området og skabe den nødvendige forskning, der kan forbedre behandlingen til gavn for patienterne. Planen skal udarbejdes i tæt dialog med interessenterne på hjerte-kar-området, og den skal tage højde for tre typer af kvalitet: samfundsøkonomisk kvalitet, faglig kvalitet og patientoplevet kvalitet. Helt overordnet skal det analyseres, hvad hjerte-kar-sygdom i dag koster det danske samfund. Samtidig skal områderne forebyggelse, præhospital/akut, behandling og rehabilitering analyseres, og der skal formuleres anbefalinger til, hvordan indsatsen inden for disse områder, samt på tværs af sektorer, specialer og miljøer, kan optimeres, så færre danskere rammes af hjerte-kar-sygdom, og at de der rammes får en bedre og mere sammenhængende sygdomsforløb. Endelig skal planen indeholde estimater for ressourcerne forbundet med at implementere anbefalingerne set i forhold den nuværende ressourcemæssige allokering til områderne. Det er endvidere vigtigt, at der i forhold til anbefalingerne er en klarhed i forhold til, hvordan de spiller sammen med eksisterende elementer, herunder fx forløbsprogrammer, forebyggelsespakker og nationale kliniske retningslinjer.

7 Overordnet tids- og procesplan
Opstart Herunder: nedsættelse af styregruppe og ekspertpaneler Analyse Herunder: udarbejdelse af delanalyser og input fra styregruppe og ekspertpaneler Høring Herunder: udsendelse af høringsmateriale til interessenter Præsentation af hjerteplanen Herunder: afholdelse af konference Implementering af hjerteplanens anbefalinger Som I kan se af tids- og procesplanen her, så er arbejdet i fuld gang. Vi er således ved at afholde møder i ekspertpanelerne, hvor de største udfordringer på de respektive områder og eventuelle analysebehov identificeres. Det er et rigtigt spændende arbejde som vi forventer bliver helt centralt for Hjerteforeningens politiske interessevaretagelse i de kommende år. Maj-august 2016 September-oktober 2016 August 2017 Ultimo 2017 – primo 2018

8 Prioritering på sundhedsområdet
Stigende udgifter til sundhedsområdet i årene frem stiller krav til prioritering. Vigtig at drøfte hvordan der skal prioriteres. Vigtigt ikke kun at fokusere på udgifterne til medicin, men at se sundhedsområdet under et. Prioritering på sundhedsområdet Danske Regioner har gennemført en fremskrivning, der peger på, at hvis udviklingen fortsætter som nu, vil sundhedsudgifterne frem mod 2060 stige med 47 procent. Det svarer til en merudgift på 58 milliarder kroner i procent skyldes, at der kommer flere ældre, 14 procent, at vi lever længere, og 19 procent at der hele tiden kommer nye og dyrere behandlingsformer til. Det stiller krav til nytænkning, effektivisering og ikke mindst prioritering. Derfor har bestyrelsen også valgt at sætte fokus på området og havde på strategiseminaret i juni inviteret professor Kjeld Møller Petersen samt Danske Patienters formand Camilla Hersom til at deltage i strategiseminaret med henblik på et kort oplæg og debat med bestyrelsen om prioritering på sundhedsområdet. På trods af, at det ikke kun er udgifterne til medicin, der stiger, er det særligt de stigende udgifter til sygehusmedicin, der har fyldt i prioriteringsdebatten hidtil. Jeg mener imidlertid, at prioriteringsdebatten skal bredes ud, så den også handler om prioritering i forhold til ny teknolog og nye behandlingsmetoder. Man kan således ikke se isoleret på sygehusmedicin. Jeg er glad for, at vi i bestyrelsen også kan tage en sådan emne op og få gode input fra eksterne oplægsholdere.

9 Vedtægtsrevision Lokalforeninger og motionsklubber er ved at underskrive og indsende de nye vedtægter. I forhold til de landsdækkende klubber, gennemføres der i øjeblikket en proces i forhold til også at få revideret klubvedtægterne. Bestyrelsen har tidligere i år vedtaget nye vedtægter for lokalforeninger og klubber, som også blev præsenteret på Hjerteforeningens repræsentantskabsmøde i maj. Forslaget til nye vedtægter blev udarbejdet af et vedtægtsudvalg med bred repræsentation af lokalforenings- og klubrepræsentanter. I forlængelse af vedtagelsen af de nye vedtægter, er alle lokalforeninger og motionsklubber ved at tiltræde og underskrive vedtægten. I forhold til de landsdækkende klubber, ICD-, transplantations- og Børneklubben, kører bestyrelsen nu en bilateral proces med hver enkelt klub om at få revideret klubvedtægterne. Bestyrelsen ønsker, at vedtægterne for de landsdækkende klubber i videst muligt omfang er i overensstemmelse med den nye standardvedtægt, således at alle har samme vilkår og rettigheder, der kan være med til at sikre et demokratisk, ligeværdigt og åbent samspil. Den nuværende proces skal afsluttes, så klubberne kan nå at godkende nye vedtægter på deres generalforsamlinger inden næste repræsentantskabsmøde.

10 Evaluering af landsindsamlingen
Succesfuld og lærerig gennemførelse af Hjerteforeningens første landsindsamling. Vi forventede 2,6 mio. kr. i indsamlede midler og indsamlere, men realiserede 3,25 mio. kr. og ca indsamlere. Mange hjertevarme anekdoter fra dagen Evaluering af Landsindsamlingen 2016, med henblik på at gøre det endnu bedre i 2017. Landsindsamlingen Bestyrelsen drøftede på sit møde i juni også evalueringen af Hjerteforeningens første landsindsamling. Jeg vil indledningsvist gerne takke jer alle for indsatsen. Det var en helt speciel dag, hvor vi sammen fik sat fokus på hjertesagen. Den primære målsætning var at samle midler ind til forskning i hjerte-kar-sygdomme samt forebyggelse, patientstøtte og rådgivning. Sekundært var målet at øge kendskabet til Hjerteforeningen som sygdoms-bekæmpende organisation over for en bredere og yngre målgruppe i den danske befolkning. Det gennemførte evalueringsforløb af landsindsamlingen har inkluderet alle involverede parter. Evalueringen indeholder således input fra alle grupper, som har været en del af projektet. Det var første gang, at Hjerteforeningen afholdte landsindsamling, og der er hele forløbet igennem gjort mange erfaringer. Der er kommet mange konstruktive input og ønsker for næste års landsindsamling, hvilket danner et godt grundlag for planlægningen af landsindsamlingen 2017. På baggrund af evalueringen må vi sige, at Hjerteforeningens første landsindsamling ”Danmark banker for hjertet” overordnet var en succes. De fastsatte mål for både indsamlingsresultat, indsamlere samt antal koordinatorer blev indfriet. De primære udfordringer i forbindelse med årets kampagne lå i selve praktikken, hvor der er identificeret en række læringspunkter, som skal indtænkes i planlægningen af landsindsamlingen 2017. Jeg ved også, at landsindsamlingen også er på som punkt senere i dag. Jeg håber I alle vil støtte op og melde jer til landsindsamlingen i 2017, som jo finder sted 30. april.

11 Er det nogle spørgsmål? Ellers vil jeg gerne takke for ordet.