Sproglighed og skriftlighed i biologi

Præsentationer af emnet: "Sproglighed og skriftlighed i biologi"— Præsentationens transcript:

1 Sproglighed og skriftlighed i biologi

2 Celle

3 Arvemateriale

4 Ukøn formering

5 Alkohol

6 Det vil sige, det handler om
Dagligdags sprog Begyndende fagsprog Fagsprog Eleverne er på vej fra primær socialisation og dagligdagssprog til sekundær socialisation og fagsprog.

7 DERFOR: Vær varsom med at moralisere over, at elever i hverdagen bruger begreber og sprog lidt forkert. Manglende accept af deres eget sprog  aversion mod faget. Krav om højt præcisionsniveau kan være destruktivt og kan hindre kommunikationen (Sjøberg, 2007). Sjøbergs pointer

8 Anvend reflekteret spørgeteknik
Autentiske spørgsmål med flere svarmuligheder (undgå ”gæt hvad lærerne tænker”) Høj værdisætning Nyttiggør svar, respekt for intentionen Brug elevsvar, hop ikke bare videre Optag Autentiske spørgsmål: lægger op til, at eleverne har flere svarmuligheder. Ikke blot ”gæt hvad læreren tænker” Optag: Svar skal indoptages i læreren og de øvrige elevers mundtlige kommentarer og bidrag. Læreren skal ikke bare hoppe videre til nye spørgsmål Høj værdisætning: Læreren skal indarbejde eller nyttiggøre elevernes svar med respekt for elevernes intentioner – og de svar, der i første omgang måske er lidt ved siden af.

9 Konklusion Forståelsen opstår via et sprogligt fællesskab. (det handler ikke bare om at forstå, men også om at formulere) Derfor handler det ikke bare om at forstå, men også at formulere…

10 Så husk snakke-øvelserne
Speed-dating (gensidig gennemgang af stof) Gensidig figurgennemgang Walk-and-talk (evt. med benspænd) Elevator-taler (1 min., fyld med gode argumenter) TED-talk Voice-over (Screencast-o-matic) Magretheskål

11

12 Rise-and-shine Snak (stående) med jeres sidemakker om, hvordan I arbejder med sproglighed i jeres undervisning. Hvordan sikrer I, at eleverne får mulighed for at udvikle sig fagligt sprogligt?

13 Hvorfor så skriftlighed?
Ifølge bekendtgørelsen: ”Der skal arbejdes målrettet og systematisk med elevernes skriftlige kompetencer. Samarbejdet mellem lærere i og på tværs af fag skal styrkes, således at arbejdet med skriftlighed i de forskellige fag understøtter hinanden”.

14 Dvs. der er to perspektiver
Elevvinkel: Fokus på elevens udvikling af skrivekompetence som led i studiekompetencen Fagvinkel: fokus på anvendelse af skriftlighed som led i tilegnelsen af faglig viden og kompetence

15 HVORDAN? Hvad skal trænes? De studieforberedende skrivekompetencer!
Genrebevidsthed Sproglig korrekthed Disposition Argumentation Anvendelse af citater, figurer, illustrationer m.v. Præsentation Relevante henvisninger, noteapparat, litteraturliste. HVORDAN?

16 Hvad fokuserer vi på? På målet? På processen?
Summeøvelse: Snak med sidemanden om, hvad I fokuserer mest i undervisningen.

17 Skrivning som læringsværktøj
Ind-tekster – erkendelse for en selv F.eks. journaler, noter, hurtig-skrivning,, mindmap… Ud-tekster – kommunikation og formidling F.eks. rapporter, posters, wikis, fælles- dokumenter, artikler, SSO, SRP Bedømmes ikke Bedømmes

18 Niveauer i skriftlighed
Tænkeskrivning Erkendelse for en selv; samle, bearbejde og gennemtænker et emne. Formidlingsskrivning At skrive for at blive forstået Bedømmelsesskrivning At skrive som en del af en evaluering

19 Tænkeskrivning – idéer
Hurtigskrivning som opsummering fra sidst Portfolio ”Mit liv som plante” Skriv på hinandens idéer og svar ”Bag-øret-øvelse”

20 Formidlingsskrivning - ideer
Transformationsskrivning Statistik/databehandling til sammenhængende tekst Videnskabelig artikel til Wikipedia-tekst Tekst til faktabox  øget genreforståelse Posters Formulere en problemstilling (hvad undrer? Hvad er problemet? Hvad vil vi undersøge? IBSE) Udvikling af minilex

21 Eksempel på opgave med minilex
Lav en ordforklaring til hvert af følgende ord: Gæring, Mutation, Diffusion, Proteinsyntese, Triglycerid  Det må ikke være en tekst, I tager direkte fra kilden, fx Wikipedia eller Minilex. Luk derfor bøgerne mens I skriver, og gå først derefter tilbage til bøgerne, for at kunne præcisere bedre.  Hver forklaring SKAL fylde 5-10 linjer. Det er altså vigtigt, at I udvælger præcis hvilke informationer, der er nødvendige, for at få så præcis en forklaring som muligt. Det vil typisk være nødvendigt, at arbejde teksten igennem flere gange.  Teksten må IKKE indeholde hverdagssprog. Tænk over at bruge faglige formuleringer. Eksempel: ”Hvis man propper en celle i vand fiser der vand ind indtil den eksploderer” bør omformuleres til ”Hvis en celle nedsænkes i vand, vil der strømme/diffundere vand ind gennem cellemembranen, hvilket kan medføre, at cellen til sidst sprænges”  Teksten må gerne være ledsaget af et billede/figur. I så fald skal dette være velvalgt og støtte den skrevne tekst. Billedet må ikke stå alene.  I skal arbejde individuelt. Ordene er ikke de samme for alle, men vi vil samle op på dem senere i grupper.

22 Bedømmelsesskrivning - ideer
Genaflevering Den fokuserede rapport

23 Den fokuserede rapport
Begræns arbejdet – hold fokus Rapport med udvalgte afsnit Dele laves i klassen Der skal IKKE sænkes slagskibe – vær præcis med hvad der ønskes! Formål Teori Hypotese Metode Resultater Diskussion Konklusion

24 Bedømmelsesskrivning - ideer
Genaflevering Den fokuserede rapport Dogmeskrivning

25 Dogmeskrivning Du skal skrive en indledning på præcist én side om skoven Din indledning skal begynde med et af de emner vi brainstormede om (notebookfilen). Du skal anvende mindst tre kilder. Den ene skal være en bog Du skal have fire-fem afsnit, i hvert afsnit skal der sættes mindst én reference Opgaven bliver bedømt ud fra : om du anvender dine referencer korrekt Om du har en sikker brug af fagtermer Om der er en glidende overgang mellem afsnittene, så de sprogligt hænger sammen

26 Bedømmelsesskrivning - ideer
Genaflevering Den fokuserede rapport Dogmeskrivning Anvendelse af teori i praksis

27 Anvendelse af teori i praksis

28 Bedømmelsesskrivning - ideer
Genaflevering Den fokuserede rapport Dogmeskrivning Anvendelse af teori i praksis Brug sætningskoblere

29 Brug sætningskoblere Ved at give eleverne øget opmærksomhed på sådanne småord – kaldet sætningskoblere, fordi de kobler sætninger sammen – bliver eleverne mere bevidste om, hvad der er med til at karakterisere de enkelte afsnit i en biologirapport. Sætningskoblere i metodeafsnittet (temporal kobling) så, da, når, mens, endnu, allerede, engang, dernæst, hvorefter, efter, til sidst Sætningskoblere i diskussionsafsnittet (kausal kobling) for, fordi, derfor, da, thi, så, nemlig, hvis…så, idet…så, som følge af, så at, for at, faktisk, af den grund, eftersom…så

30 Bedømmelsesskrivning - ideer
Genaflevering Den fokuserede rapport Dogmeskrivning Anvendelse af teori i praksis Brug sætningskoblere Skriftlig eksamen

31 Skriftlig eksamen (A-niveau)
Men også skriftlige afleveringer i det daglige Læse og forstå en opgaveformulering Typeord og gode råd til skriftlig eksamen Anvende fagudtryk korrekt og relevant Ræsonnere, analysere og forklare Skrive kort og præcist Gennemlæsning og korrektur

32 Hvor og hvordan trænes eksamensopgaver?
Afleveringer Omlagt skriftlighed Opgaver i timerne Hjælp eleverne til at undgå klassiske fejltyper: Ufokuseret klipning af kendte tekster (”copy paste”) Beskrivelser, ingen forklaringer → træn de to dele adskilt Blyantsdiarré

33 Feedforward og feedback
Del op i mindre delopgaver  særskilt træning af opgavegenre Ret kun med fokus på enkelte elementer (og vær tydelig herom) Præciser også hvad der er gået godt Ret kun ”en karakter op” ”Vi skal lære eleverne at skrive - i stedet for gentagne gange at konstatere, at det kan de ikke” Eva Heltberg

34 Progression for skolen
Skolen er forpligtet til at udarbejde en samlet plan for det skriftlige arbejde Progression i skriftlighed er en fælles opgave, som involverer alle fag Se evt. mere på

35 Programmer Wikispaces Padlet Bambuser YouTube ShowMe (Ipad)
Google-drev Peergrade.io

36 Bag-øret-øvelse I får nu fem minutter til at skrive jer ”bag-øret”, hvad I umiddelbart vil tage med hjem i egen undervisning. Sproglighed (forståelse opstår gennem et sprogligt fællesskab) Der er både en elevvinkel (udvikling af skriftlige kompetencer) og en fagvinkel (tilegnelse af viden) Skelnen mellem indtekster (bedømmes ikke) og ud-tekster (bedømmes) Tre niveauer (tænke-, formidling- og bedømmelsesskrivning)