Præsentation af Vejledning for indsats på motorveje

Præsentationer af emnet: "Præsentation af Vejledning for indsats på motorveje"— Præsentationens transcript:

1 Præsentation af Vejledning for indsats på motorveje
Ikrafttræden 15. januar 2016 Denne præsentation er udarbejdet i december 2015 som et supplement til ”Vejledning for indsats på motorveje”. Præsentationen giver en kort forklaring til indholdet af ‘Vejledningen’ og uddyber lidt omkring baggrunden for valg af de principper, som indgår i ‘Vejledningen’. Præsentationen er - ligesom ‘Vejledningen’ – udarbejdet af en arbejdsgruppe med deltagelse af Rigspolitiet, De kommunale Beredskabschefer og Vejdirektoratet.

2 Baggrund I 2005 blev "Instruktion til indsatspersonale ved ulykker på motorveje” udarbejdet . Instruktionen har været gældende siden. Udover instruktionen har eksisteret en ”Branchevejledning om sikring af skade- og uheldssteder” udgivet af BAR Brand og Redning. Både instruktion og branchevejledning har længe trængt til en opdatering, dels pga. ændrede aftaler og procedurer og dels for at dække motorveje med flere end 2 til 3 spor. I 2014 blev der derfor nedsat en arbejdsgruppe under det strategiske samarbejde mellem Rigspolitiet og Vejdirektoratet . I arbejdsgruppen deltog også repræsentanter fra Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. Repræsentanter fra sundhedsberedskabet har desuden indgået i en underarbejdsgruppe om opstillingsprincipperne. Opdateringen foreligger nu som ”Vejledning for indsats på motorveje”. Det er håbet, at ‘Vejledningen’ med entydige og opdaterede retningslinjer vil skabe et fælles arbejdsgrundlag og en fælles overensstemmelse mellem alle de parter, der indgår ved indsats på motorveje. Desuden er det håbet, at ‘Vejledningen’ med optimering af en række procedurer vil bidrage positivt til sikkerheden for både indsatspersonale og trafikanter og til gavn for fremkommeligheden på vejnettet. Baggrunden for den nye vejledning er desuden de mange gener for trafikanterne, som store hændelser på motorvejene medfører, når motorveje spærres i længere tid. Ud over de direkte omkostninger ved ulykker koster spærringer på motorvejene dyrt for samfundet, fordi personer og varer bliver forsinket. En undersøgelse, som Vejdirektoratet gennemførte i 2013, viste, at det årligt koster samfundet mindst en halv mia. kr. i tidstab, at trafikanterne holder i kø som følge af hændelser på motorvejene. Derfor er der et stort samfunds­økonomisk potentiale i at for­korte den tid, det tager at afhjælpe en hændelse og få trafikken hurtigt i gang igen. Det skal også ses i lyset af, at trafikmængden siden 2013 er steget – og stadig stiger.

3 Arbejdsproces og ikrafttræden
2014 – juni 2015 Vejledning udarbejdes Juli 2015 Høring hos politiet Okt 2015 Høring hos KL og Regioner Dec 2015 Endelig udgave udsendes 15. Jan 2016 Ikrafttræden Fra januar 2016 Evaluering og opdatering Arbejdet med udarbejdelsen af ‘Vejledningen’ er foregået i en arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter for Rigspolitiet, De Kommunale Beredskabschefer og Vejdirektoratet. Arbejdet har taget udgangspunkt i en række evalueringer af hændelser på motorveje, hvor vejen har været spærret 2 timer eller mere. Arbejdsgruppen har bl.a. udtrukket generelle læringspunkter fra evalueringerne og indarbejdet dem i ‘Vejledningen’. Udarbejdelsen af de konkrete opstillingsprincipper er sket i en mere ”operativ” underarbejdsgruppe, hvor også det præhospitale beredskab har været med. ‘Vejledningen’ af endeligt godkendt i en styregruppe bestående af Rigspolitiet og Vejdirektoratet. I forbindelse med godkendelsesprocessen har Vejledningen været i høring i politikredsene, hos redningsberedskaberne (via KL) og hos sundhedsberedskabet (via Danske Regioner). De enkelte sektorer har været ansvarlige for at inddrage egne entreprenører og eventuelle andre relevante parter indenfor branchen i høringen. Vejledningen træder i kraft d. 15. januar 2016. Efter ikrafttræden vil arbejdsgruppen følge op på implementeringen af vejledningen, formentlig hvert år.

4 Herfra gennemgås ‘Vejledningen’ side for side – med fokus på de punkter, som er nye eller hvor der har været konstateret en vis usikkerhed i procedurerne. Det overordnede formål med ‘Vejledningen’ har været at skabe sikkerhed for indsatspersonalet med samtidig fokus på hurtig genskabelse af fremkommeligheden på vejen efter en ulykke og at hindre, at en ulykke udvikler sig. Fokus er på opstillingsprincipper samt samarbejde og kommunikation. For den faglige indsats henviser ‘Vejledningen’ til ”Retningslinjer for indsatsledelse” (REFIL’en) – det er således ikke tanken med Vejledningen, at den skal beskrive forhold, som allerede er beskrevet i REFIL’en. Vejledningen berører ikke forhold omkring sikkerhedsbeklædning (markeringsveste). Modtagere af vejledningen er alle de parter, som indgår i hændelseshåndteringen, herunder også private aktører som fx Falck og Dansk Autohjælp, der tilkaldes med tavlevogn eller til bjærgningsassistance. Vejledningen er disponeret i tre overordnede faser: Anmeldelse Disponering Indsatsledelse og oprydning. Hertil findes en række opstillingsprincipper knyttet til sidstnævnte. 1

5 ANMELDELSE: Det er vigtigt at pointere, at alt der vedrører ulykker og/eller sygdom SKAL videregives til – uanset hvor anmeldelsen modtages. Dette for at sikre korrekt alarmering og disponering. Er der tale om specifikke hændelser som spøgelsesbilist eller personer på kørebanen, videregives anmeldelsen direkte til pågældende politikreds. Vejdirektoratets Trafikcenter håndterer selv alle mindre hændelser som fx tabt gods ved at udsende Vejdirektoratets beredskabsentreprenør (pt. Falck) og informere trafikanterne via fx trafikradio, apps, gps’er og twitter. Anmeldelse af sådanne hændelser (tabt gods, havarerede køretøjer, dyr på vejen mv.) videregives direkte til Trafikcentret. Bemærk! Trafikcentret er fra oktober 2015 det nye navn for Trafikinformations-centret (T.I.C.). De kontaktes stadig på det samme telefonnummer som tidligere. Vær også i anmeldelsesfasen opmærksom på, at Trafikcentret har adgang til kameraer på en stor del af vejnettet og derfor ofte vil kunne bidrage med nyttig information i forbindelse med verificering af en anmeldelse. Trafikcentret kan altid kontaktes på det faste telefonnummer. Flere af politiets vagtcentraler har også adgang til de samme kamerabilleder.

6 DISPONERING: Ved videregivelse af anmeldelse til sikres det, at alle relevante vagtcentraler og Trafikcentret alarmeres for korrekt disponering. Som udgangspunkt sendes altid (i den udstrækning, det er muligt): ISL-PO, ISL-RB og tavlevogn. Ved personskade afsendes ambulance af AMK vagtcentralen. Hvorvidt der afsendes akutlæge – KOOL – vurderes af AMK vagtcentralen. Politiet sender en politipatrulje som støtter ISL-PO med udførelse af de politifaglige opgaver. En hurtig afsendelse af indsatsledelsen anbefales, da det vil medføre en hurtigere koordinering af indsatsen på skadestedet. Effekten af dette er et væsentligt læringspunkt fra de evalueringer, der har været af større hændelser. Det anbefales endvidere, at serviceniveau i forhold til uheld på motorveje fremgår af redningsberedskabernes risikobaserede dimensionering. Hurtigt efter ankomst til skadestedet er det vigtigt, at ISL-PO i samråd med den øvrige indsatsledelse afgør behovet for eventuelle ekstra ressourcer som bjærgning, bilinspektør mv. Politiets vagtcentral kan selv rekvirere entreprenører til bjærgning ligesom Trafikcentret kan bidrage med ressourcer til oprydning og retablering – fx hvis der er entreprenørmateriel på en vejarbejdsstrækning. Evalueringer af indsats-forløb viser at rekvirering af ekstra ressourcer ofte sker for sent og dermed forsinker genåbning af vejen.

7 Fase 3 har fokus på INDSATSLEDELSE OG OPRYDNING.
Der er ikke ændret på indsatsledelsens opgaver i forhold til den normale koordine-rende indsatsledelse. ISL-PO skal umiddelbart tilse, at skadestedet er sikret med afværgekøretøj og evt. blå markeringslys/kegler jf. opstillingsprincipperne. Det er ISL-PO’s ansvar at tænke fremadrettet og rekvirere de nødvendige ressourcer - hellere lidt for tidligt end for sent! Det skal vurderes, om de tilkaldte enheder med det samme rykker frem til indsatsområdet eller om de skal vente udenfor – evt. på sidste tilkørsel inden skadestedet. ISL-RB og KOOL kan her bidrage til en samlet optimering af opgaveløsningen fx ved at have fokus på, om opgaver kan flyttes udenfor vejarealet, så én eller flere vognbaner kan genåbnes, eller om tilkald af ekstra ressourcer kan forkorte indsatstiden. Dette skal naturligvis ske uden at gå på kompromis med sikkerheden på skadestedet. (Dette uddybes i næste slide). Trafikcentret har aftaler med entreprenører, som kan tilkaldes til at rydde op efter uheld. Der skal tidligt ske en koordinering mellem politiets vagtcentral og Trafik-centret om, hvem der rekvirerer ressourcerne til oprydning og hvornår. ISL-PO skal bl.a. afklare med ISL-RB, om redningsberedskabet udfører en del af saneringsopgav-en. Dette skal koordineres med Trafikcentret, således at der ikke dobbeltdisponeres!

8 Som en del af fase 3 skal der være særlig fokus på trafikafviklingen (dette er en uddybning af prioritet 4 på modstående side). ISL-PO skal have fokus på så hurtigt som muligt at få genoprettet trafikafviklingen. Overvejelser om værdien af last eller køretøjer må ikke forsinke fjernelse fra kørebanen, da de samfundsøkonomiske omkostninger ved at trafikken holder stille er langt større. ISL-PO skal så snart det er muligt kontakte bilinspektøren og aftale om køretøjer evt. kan flyttes væk fra vejen, inden bilinspektøren er fremme. Ved genoprettelse af trafikafvikling følges den prioriterede liste vist i forrige slide: I forbindelse med at trafikken ledes forbi skadestedet, findes der i tavlevognene 2 stk. hastighedstavler C55 med ”40 km/t”, som ISL-PO kan bede om at få opsat. Husk også kegler eller markeringslys forbi hele skadestedet. ISL-PO sikrer, at trafikken - ved behov - ledes fra ved sidste åbne frakørsel. Omkørselsmuligheder skal indtænkes. Dette løses at politiets vagtcentral og Trafikcentret i fælleskab. Flere steder langs motorvejsnettet er der faste skiltede omkørselsruter, som Trafikcentret kan melde ud. De faste omkørselsruter ”slås” bl.a. på baggrund af trafikmængden på alternativruten. ISL-PO skal tage stilling til, hvordan trafik, som er fanget efter sidste frakørsel, skal bortledes afhængig af de lokale forhold – se også opstillingsprincipper for tilbageledning.

9 Særlige forhold i indsatsforløbet
For at sikre bedst mulig information til trafikanterne, skal politiets vagtcentral mindst hver ½ time briefe Trafikcentret om status for indsatsen. Dette sker på basis af meldinger fra ISL-PO. Det er vigtigt at udnytte Trafikcentrets mange kanaler ud til trafikanterne, da det også vil være med til at begrænse generne ved en hændelse. Forhold vedrørende, hvor akutlægehelikopteren skal lande, er præciseret. I forbindelse med gennemkørt autoværn bør der udelukkende opsættes kegler (min. 75 cm høje) i hullet. Disse skal rekvireres særskilt via Trafikcentret. De kegler, som findes i tavlevognene som standard, er mindre, da pladsen i vognene er begrænset. Der etableres ikke hastighedsnedsættelse, idet den typisk korte strækning gør, at bilisterne vil kunne se ophørstavlen ”fra start af” med deraf ujævn trafik og risiko for følgeuheld, da nogle bilister respekterer nedsættelsen og andre ikke. Evalueringer har vist, at usikkerheden omkring dette punkt flere gange har ført til forsinkelser i genåbning af en vejstrækning. ISL-PO skal derfor hurtigt sikre sig overblik over, om dele af autoværnet skal skæres af, og om der skal rekvireres entreprenør til at gøre dette eller om redningsberedskabet kan klare det. ISL-PO skal også sikre, at der er 75 cm høje kegler til rådighed på stedet. Politiets vagtcentral skal koordinere rekvirering af ressourcer med Trafikcentret.

10 Her beskrives de fælles forudsætninger for opstillingsprincipperne
Overordnet gælder det, at opstillingsprincipperne viser en ”idealsituation”. Principperne bør følges så godt som muligt under hensyn til de tilgængelige ressour-cer samt den taktiske indsats. Principperne er vist for 2-, 3- og 4-sporede veje. Principperne, som er vist for 4-sporede veje, gælder også for veje med flere spor. Der er fastlagt en fælles benævnelse af vognbaner: Højre spor er benævnt 1. vogn-bane og herefter følger vognbanerne 2., 3., 4. osv. ind mod vejens midte. Nødspor hedder ”nødspor” og nummereres ikke. Tavlevognene er alle forsynet med ”vinger”, så de kan afspærre flere spor. Enkelte vogne har ekstra vinger til en afspærringsbredde af 10 m. Tavlevognene medbringer min. 10 kegler (50 cm) og som noget nyt også hastighedsskilte (40 km/t). Som noget nyt skal tavlevognen kontakte politiets vagtcentral, når den kører til ulykker. Dette for at sikre, at vognen tilkører korrekt (til skadestedet for sikring af dette eller ved sidste åbne frakørsel for at lede trafikken fra). Vigtigheden af den direkte kommunikation er endnu et læringspunkt fra evalueringerne. Endeligt er det indført, at der bør opsættes blå markeringslys rundt om skadestedet. Dette tilsikrer ISL-PO eller første vogn på stedet, så vidt der er blå markeringslys til rådighed i køretøjet.

11 Første opstillingsprincip gælder for det første køretøj på skadestedet – og har det overordnede formål at standse ulykken. Køretøjet er benævnt ”afværgekøretøj”, da formålet med det er at afværge, at personer eller køretøjer på skadestedet påkøres. Da det kan være forskelligt, hvilket køretøj der kommer først frem, gælder princippet for alle køretøjer. Så snart der sker trafikophobning, vil risikoen for påkørsel reduceres, men princippet bør så vidt muligt følges alligevel. Specielt ambulancen må vurdere, hvad der er muligt af hensyn til den sundhedsfaglige indsats. Vær opmærksom på, at dette kun er en kortvarig situation indtil øvrige køretøjer er fremme og kan overtage rollen som afværgekøretøj, som vist i de næste opstillingsprincipper. Afstanden på 50 m. mellem skadested og afværgekøretøj er valgt ud fra, at der skal være en vis sikkerhedsafstand til skadestedet, uden at der er for langt at gå for indsatspersonalet. Den optimale sikkerhedsafstand vurderes at være 100 m., som vist på de efterfølgende opstillingsprincipper. Såfremt afværgekøretøjet har blå markeringsblink opsættes disse hensigtsmæssigt i forhold til trafiksituationen: Dvs. om der er spærret helt eller om trafikken kan fortsætte forbi uheldsstedet.

12 Disse opstillingsprincipper gælder, når redningsberedskabet er fremme, men tavlevognen endnu ikke er fremme (tavlevognen har pt. responstider på min. afhængig af lokalitet, ugedag og tidspunkt på døgnet). Der er vist eksempler på 2-sporet vej, hvor trafikken kan ledes forbi i nødsporet, 3-sporet vej, hvor der er helt spærret og 4-sporet vej, hvor trafikken kan opretholdes i det ene spor. På strækninger, hvor redningsberedskabet typisk kører med to store køretøjer, placeres det ene som afværgekøretøj i 100 m. afstand. Er der kun ét stort køretøj placeres det ud fra hvad den taktiske indsats tillader – og en indsatslederbil placeres som afværgekøretøj i stedet. De 100 m. er valgt, således at afværgekøretøjet ikke kan skubbes ind i skadestedet ved en påkørsel samt at der er tilstrækkelig plads på skadestedet til, at øvrige rednings- og bjærgningsskøretøjer kan manøvrere. Er der uvedkommende køretøjer inden for de 100 m. skal ISL-PO sikre, at de så vidt muligt fjernes. Indsatsområdet (fra de 100 m. før skadestedet og frem til umiddelbart efter skadestedet) indrammes så vidt muligt med blå markeringslys eller kegler. Køretøjer placeres så vidt muligt alle med fronten i den retning, som det ønskes, at øvrige køretøjer skal passere indsatsområdet (hvis der er plads). Hjulene drejes væk fra trafikken, så køretøjet ved påkørsel skubbes væk fra trafikken. Køretøjer efterlades med tændte udrykningsblink.

13 Disse opstillingsprincipper gælder når tavlevognen er fremme
Disse opstillingsprincipper gælder når tavlevognen er fremme. Her afløser eller supplerer tavlevognen afværgekøretøjet i 100 m afstand. Tavlevognen placeres i tværretningen, så vejen kan genåbnes uden at flytte tavlevognen. Når tavlevognen er parkeret sætter tavlevognsføreren kegler ud langs hele indsatsområdet (hvis der allerede er opsat blå markeringslys aftaler tavlevognsføreren med ISL-PO om der skal udsættes kegler). Ved en total spærring opsættes kegler eller blå markeringslys på linje med tavlevognen, så hele vejens bredde er afspærret. Når trafikken kan ledes forbi skadestedet, aftaler tavlevognsføreren med ISL-PO evt. opsætning af C55 tavler (40 km/t). Ved kørsel i to spor opsættes tavler så vidt muligt både til højre og venstre for de åbne spor. Ellers opsættes én tavle til højre for sporet. På veje med over 3 spor tager ISL-PO stilling til, om der skal rekvireres en ekstra tavlevogn for at sikre en effektiv afspærring. Dette kan bl.a. afhænge af den forventede varighed af indsatsen. Den ekstra tavlevogn rekvireres så tidligt som muligt. Hvis der anvendes to tavlevogne opstilles disse med en afstand på 50 m. og med kegler imellem pr. ca. 5 m. som ledelinje.

14 Disse opstillingsprincipper gælder oprydningsfasen, hvor den primære indsats er afsluttet, men hvor der fx stadig foregår bjærgning, rengøring af vejen eller lign. Retningslinjer for opstilling af køretøjer og for at lede trafikken forbi indsatsområdet er som på forrige slide. Redningskøretøjer skal i denne fase kunne forlade skadestedet uden at gå på kompromis med sikkerheden. Dvs. tavlevogn (og/eller afværgekøretøj) skal stadig være placeret 100 m. før skadestedet. Hvis der er mange havarerede køretøjer, så bjærgningsprocessen er langvarig, skal køretøjer så vidt muligt skubbes ind i nødspor, så trafikken kan genoprettes i køresporene. Politiets vagtcentral skal være opmærksomme på, at Trafikcentret også kan rekvirere entreprenører til bjærgning. Køretøjer, som midlertidigt henstilles i nødspor, skal afhentes så hurtigt som muligt og uden afspærring af vognbaner. Kræver afhentningen afspærring af en vognbane, skal dette ske iht. opstillingsprincip på næste slide og på et trafiksvagt tidspunkt.

15 Disse opstillingsprincipper gælder ved uheld i nødsporet, hvor indsats kræver lukning af 1. vognbane. Hvis tavlevogn ikke er ankommet, spærrer det første køretøj (”afværgekøretøjet”) af i en afstand på 50 m. Der udsættes blå markeringslys (hvis de haves og hvis det vurderes sikkerhedsmæssigt forsvarligt). Når tavlevognen ankommer, opstilles den i en afstand af 100 m. og tavlevognsføreren udsætter kegler forbi skadestedet. Opstillingsprincippet gælder ved uheld i nødspor. Mindre hændelser, som punkteringer mv. i nødspor forudsættes løst uden at spærre 1. vognbane.

16 Opstillingsprincippet gælder for tavlevognen, når den skal lede trafik fra ved en frakørsel.
Hvorvidt dette er tavlevognens opgave, afgøres af politiet. Tavlevognen ringer op til politiets vagtcentral, når den afgår, og får information om, hvor den skal køre til. Tavlevognen opstilles umiddelbart efter frakørslen, så den så vidt muligt spærrer i hele vejens bredde. Der vises ”indkørsel forbudt”. Tavlevognsføreren udsætter ved behov kegler på tværs af vejen ved siden af tavlevognen og evt. lidt op ad frakørselsrampen. Det er politiets ansvar at spærre tilkørslen til motorvejen. Det er vigtigt, at politiets vagtcentral i samråd med Trafikcentret har fokus på, om der skal udmeldes en omkørselsrute. Dette skal ske så hurtigt som muligt efter spærring af motorvejen.

17 Disse opstillingsprincipper gælder for bortledning af trafik, som er fanget mellem sidste åbne frakørsel og skadestedet. For begge principper gælder, at trafikken overledes til modsatte kørebanehalvdel. Begge principper kræver politiassistance på stedet. ISL-PO skal vurdere, om lastbiler kan vendes rundt eller om de skal afvente en genåbning af vejen. Det er vigtigt at tage denne beslutning, inden den første lastbil kører fast i gennemkørselsåbningen. Det er vigtigt, at ISL-PO overvejer tidsaspektet. Dette vil være meget afhængigt af de lokale forhold (fx om der er befæstede overledningssteder). Som alternativ til at lede trafikken over i modsatte kørebanehalvdel vil der visse steder være mulighed for at vende trafikken i samme kørebanehalvdel og lede den tilbage til nærmeste tilkørsel. Dette kræver politiassistance både hvor trafikken vendes, hvor den ledes opad tilkørselsrampen, og i rampekrydset. Der er ikke vist opstillingsprincip for dette. Hvilken mulighed, der vælges, afhænger af de lokale forhold og muligheder, varigheden af spærringen samt mængden af trafik, der skal bortledes.

18 A5-folder Vejledning for indsats på motorveje findes på Kontaktperson: Iben Louring Mortensen Vejdirektoratet A4-opslag Vejdirektoratet varetager sekretariatsfunktionen på ‘Vejledningen’. Kommentarer og ændringsforslag kan altid indsendes til Vejdirektoratets kontaktperson, som fremgår på hjemmesiden vejdirektoratet.dk. Selve ‘Vejledningen’ ligger på samme side, hvor den kan hentes og printes dels som en samlet folder i A5 format – og dels som enkeltopslag af opstillingsprincipperne i A4 format. Vejledningen er desuden udsendt direkte via mails til Rigspolitiet, KL og FKB samt Danske Regioner. Hver part sørger inden for egen sektor for videreformidling af ‘Vejledningen’. Denne præsentation med noter ligger også tilgængelig på Vejdirektoratets hjemmeside og kan frit anvendes til undervisningsformål.