Prøvedidaktik i en professionsuddannelse

Præsentationer af emnet: "Prøvedidaktik i en professionsuddannelse"— Præsentationens transcript:

1 Prøvedidaktik i en professionsuddannelse
Kompetencemålsprøver i Læreruddannelsens undervisningsfag - Med undervisningsfaget ”dansk” som eksempel.

2 Om præsentationen Kig med i værkstedet! Advarsel: Ingen resultater!

3 Præsentation af projektet
Formål Formålet med projektet er at generere viden om sammenhænge mellem prøveformer og udvikling af lærerkompetencer hos de lærerstuderende – med henblik på at udvikle prøveformer, der i videst muligt omfang bidrager til at fremme professionelle lærerkompetencer.

4 Præsentation af projektet
Forskningsspørgsmål Hvad er læreruddannelsens kompetencemålsprøver i undervisningsfag rettet mod?

5 Præsentation af projektet
Et projekt i tre dele Først og fremmest et pilotprojekt, der sætter fokus på de enkelte elementer og i snæver forstand på kompetencemålsprøverne i undervisningsfagene. Pilotprojektet sigter mod at oparbejde viden om prøvernes formelle grundlag og rammesætning, hvordan prøverne tilrettelægges, og hvad der faktisk finder sted, når de afvikles. Pilotprojektet opsamler tillige forskningsresultater og teoridannelser om hhv. læreruddannelse og professionel lærerpraksis. Et opfølgende delprojekt, der sætter fokus på relationerne mellem prøver i undervisningsfag og professionel lærerpraksis. Projektet opsamler tillige forskningsresultater og teoridannelser om relationer mellem læreruddannelse og professionel lærerpraksis. Et opfølgende delprojekt, der sætter fokus på relationerne mellem prøver i undervisningskompetence og læreruddannelsens undervisning og studier. Projektet opsamler tillige forskningsresultater og teoridannelser om relationer mellem læreruddannelse og professionel lærerpraksis.

6 Teori • Metode • Empiri Dokumentstudier Teoretiske studier Feltstudier
Hvad ved vi om bestemmelser for eksamen, prøver og evaluering i læreruddannelsens undervisningsfag (linjefag)? Historisk? Aktuelle temaer? Teoretiske studier Hvilke begreber er centrale i projektet? Eksamen (herunder prøve og evaluering). Kompetence Feltstudier Hvordan får vi viden om, hvordan en kompetencemålsprøve tager form i læreruddannelsen? Fokus på undervisningsfaget ”dansk” To eksempler følges: En prøve i ordinær grunduddannelse og en prøve i ”kompetenceløft i undervisningsfag” (KiU) Videoobservation og opfølgende interview med eksaminator

7 Historik om Eksamen i læreruddannelsen
Linje-/undervisningsfaget dansk i Århus – et eksempel

8 Aktuelle temaer og udfordringer
Hvad er en kompetencemålsprøve i et undervisningsfag? Reference til kompetencemål for faget Forholdet mellem moduler og prøve i et fag Adgang til undervisningsfag

9 Aktuelle temaer og udfordringer
Hvad er en kompetencemålsprøve i et undervisningsfag? § 21. Ved prøverne bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt, jf. bilag 1-4. Stk. 2. I vurderingen af, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålene, indgår, at den studerende kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer, kan fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis og kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Reference til kompetencemål for faget

10 Aktuelle temaer og udfordringer
Dansk, klassetrin Kompetence-område Kompetencemål 1: Sprog og kommunikations-undervisning Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper. 2: Fortsat læsning og skrivning Den studerende kan anvende viden om udfordringer og potentialer for fortsat differentieret læse- og skriveudvikling i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning. 3: Danskdidaktik Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en differentieret og innovativ danskundervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv. 4: Tekster og tekstundervisning undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer for heterogene elevgrupper. Reference til kompetencemål for faget Dansk, klassetrin Kompetence-område Kompetencemål 1: Sprog og kommunikations-undervisning Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster. 2: Læsning og læseundervisning læseundervisning for heterogene elevgrupper. 3: Skrivning og skriveundervis-ning skriveundervisning. 4: Tekster og tekstundervisning undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer.

11 Aktuelle temaer og udfordringer
Reference til kompetencemål for faget Korrespondance med undervisningsfagets grundfaglige substans? I hvilken forstand korresponderer kompetencemålene med undervisningsfagets grundfaglige substans og bestemmelse? Hvad ved vi om undervisningsfagets grundfaglige substans og bestemmelse? Korrespondance med nødvendige og/eller hensigtsmæssige undervisningskompetencer i lærerens praksis på skolen? I hvilken forstand korresponderer kompetencemålene med faktisk og fordret undervisningskompetence i lærerens praksis på skolen? Hvad ved vi om faktisk og fordret undervisningspraksis i faget på skolen? Hvad ved vi om professionel lærerpraksis? Nogle spørgsmål rejser sig… Hvad kompetencemålene er udtryk for? Hvorfra hentes kompetencemål til et undervisningsfag? Hvordan bestemmes kompetencemålene? På hvilket grundlag formuleres kompetencemålene? Hvad angiver målene en kompetence til? Hvordan kommer en kompetence til udtryk? Hvordan vurderes en kompetence?

12 Aktuelle temaer og udfordringer
Forholdet mellem moduler og prøve i et fag LLN har indledt en revision af alle aktuelle prøvebestemmelser. Revisionen omhandler: Forenkling af prøvebestemmelserne med stærkere fokus på kompetencemål. Udarbejdelse af prøvebestemmelser, der er operationelle for kompetencemålsprøver for både den ordinære læreruddannelse, dvs. for studerende, der følger den fireårige uddannelse. ”kompetenceløft i undervisningsfag” (KiU), dvs. for uddannede og erfarne lærere. Dekobling af alle forbindelser med undervisning i moduler og kompetencemålsprøven. Fordringen er, at udarbejde prøver, der er principielt åbne for alle, der i gang med eller har en læreruddannelse – og som uanset vejen til prøven, kan gennemføres. Prøverne må således ikke indebære referencer til konkrete studieprodukter eller andet, der er udarbejdet i forbindelse med undervisningen i et modul.

13 Aktuelle temaer og udfordringer
Adgang til undervisningsfag I den ordinære læreruddannelse er der juridisk bindende kriterier for adgang til et undervisningsfag – med reference til gymnasiale niveauer i faget. I KiU er adgangen i udgangspunktet åbent. I VIA er eneste gældende kriterier pt. at læreren har en læreruddannelse (og evt. undervisningserfaring i faget).

14 Nøglebegreber: ”Eksamen”
Hvad er eksamen? – en definition ”Eksamen er en uddannelsesaktivitet der har til formål at bedømme elevers og studerendes viden, færdigheder og kompetencer i forhold til mere eller mindre eksplicit formulerede mål. Eksamen forbindes som oftest med forskellige typer af undervisningsforløb, herunder vejledning. Det er en mangfoldighed af aktivitet der kan udføres på mange måder og hvor meget er på spil: eksamen bruges til både opnåelse af grader og anerkendelse, ret til at gå videre i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet og til kontrol og motivation i forhold til den ønskede læring. Den store udfordring er at finde eksamensformer som faktisk omhandler og bedømmer de ønskede læringsmål og som samtidig har en positiv indflydelse på de studerendes læringsproces. ” Andersen & Tofteskov, 2008, s. 19 Eksamen, prøve, test eller evaluering? - En begrebsafklaring Eksamen betegner samlingen af karakterer fra aflagte prøver og afsluttende standpunktskarakterer, der kræves, for at uddannelsen er afsluttet. De nævnte karakterer – og ingen andre – fremgår af beviset for, at uddannelsen er gennemført. En prøve er en eksamensbegivenhed, der resulterer i en eller flere karakterer, som optræder på beviset for, at en uddannelse er gennemført. Prøver afholdes normalt i forlængelse af et afsluttet undervisningsforløb. En test er i tilrettelæggelsen ofte sammenlignelig med en prøve; men den har et andet formål, der primært er at dokumentere elevens/den studerendes udbytte af undervisningen undervejs i uddannelsesforløbet. Undervisningsministeriet 2008 (rapport om prøve- og eksamenssystemet) Evaluering er altid både en bedømmelse og en undersøgelse (Borgnakke 2008) – ”at evaluere er at argumentere” (Dahler-Larsen 2013).

15 Nøglebegreber: ”Eksamen”

16 Nøglebegreber: ”Kompetence”
Kompetence – en definition ”Kompetence udgøres af helhedsbetonede fornufts- og følelsesmæssigt forankrede kapaciteter, dispositioner og potentialer, der er relateret til mulige handlingsområder og realiseres gennem vurderinger, beslutninger og handlinger i relation til kendte og ukendte situationer. ” Illeris, 2013

17 Nøglebegreber: ”Kompetence”
Kompetencer kan findes og udøves på alle niveauer og i alle kontekster Kompetencer drejer sig om hvad vi kan Kompetencer omfatter også dispositioner og potentialer Kompetencer er situations- og handlingsrelaterede Kundskaber, færdigheder og holdninger er basale kompetenceelementer Vurderinger og beslutningstagning er centrale kompetenceelementer Kompetencer er psykologisk helhedsbetonede Kompetencer omfatter strukturel forståelse og overblik Kompetencer omfatter socialitet og samarbejdsevne Kompetencer omfatter selvstændighed, selvindsigt og selvtillid Kompetencer omfatter også en personlig profil Kreativitet er et kompetenceelement Fantasi er et kompetenceelement Kombinationsevne som kompetenceelement Fleksibilitet som kompetenceelement Empati som kompetenceelement Intuition som kompetenceelement Kritisk tilgang som kompetenceelement Modstandspotentiale som kompetenceelement Illeris, 2013

18 Nøglebegreber: ”Kompetence”
Tre problemer med begrebet Der er kolossal usikkerhed om, hvad kompetence er, dvs. hvad ordet indeholder og henviser til. Hvad er det særlige ved kompetence – f.eks. i forhold til færdigheder, kvalifikationer eller dannelse? Der er meget få henvisninger til, hvordan kompetencer udvikles, og hvad der adskiller kompetenceudvikling fra mere almindelig læring. Hvad skal der til, for at uddannelse og læring får karakter af kompetenceudvikling? Og selvom der har været gennemført omfattende forskning og udviklingsarbejde på området, er der stadigvæk stor usikkerhed om, hvorvidt og i givet fald hvordan kompetencer kan måles, og hvilke virkninger kompetencemålinger i øvrigt har for uddannelsesstedernes funktion og deltagernes motivation, udbytte og adfærd. Kan kompetencer måles, og hvad sker der i uddannelserne og med deltagerne, når man forsøger at foretage kompetencemålinger? Illeris, 2013

19 Nøglebegreber: ”Kompetence”
”Kompetence” har fokus på, hvad et hvad et menneske kan… Måske kan ”kompetence” i pædagogisk kontekst bedst opfattes som det hidtil mest raffinerede begreb for menneskelig formåen, potentiale og beredskab? Ifølge Illeris omfatter ”kompetence” også personlighedstræk (hvordan man er tilbøjelig til at bruge sine kompetencer), men… ”Kompetence” ikke fokus på, hvad et menneske er… Begrebet savner æstetiske, politiske, etiske, filosofiske og religiøse dimensioner i et menneskes liv.

20 Det spændende er… En kompetencemålsprøve i læreruddannelsen er et forsøg på at måle lærerkompetencer, men… Det er grundlæggende umuligt! Man ikke kan blive enige om, hvad kompetencer er. Tautologi eller cirkelslutning: Kompetencer er det, man måler ved fx prøverne? Udfordringen er bl.a. At man kan ikke måle, om man kan handle i forhold til noget ukendt. At kompetencer omfatter personlighedstræk – men er man mest kompetent, hvis man har en overvejende analytisk eller en overvejende intuitiv personlighed? Efter Illeris, 2013

21 Kommentarer og fælles drøftelse