Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Tværkommunal projektlederuddannelse

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Tværkommunal projektlederuddannelse"— Præsentationens transcript:

1 Tværkommunal projektlederuddannelse
Projektledelse med effekt Hillerød Kommune, Fredensborg Kommune, Helsingør Kommune

2 Oversigt over uddannelsens opbygning
Deltagerne på uddannelsen gennemfører 8 e-læringsmoduler Samtale med egen leder om læringsmål og valg af caseprojekt Vi har fokus på ”planlægning og styring af projekter” Vi har fokus på ”ledelse af projektgruppen” Vi har fokus på ”ledelse af omverdenen” Eksamen Modul 1 1 dag 2 dage 2 dage 2 dage 2 dage Individuel læsning Hjemmeopgave og individuel læsning Hjemmeopgave og individuel læsning Eksamens- læsning Kommunikation Individuelle læringsmål fastlagt med egen leder. Caseprojekt fastlagt i dialog med egen leder. Kommunikation med egen leder om forventet effekt. Evt. effektmåling.

3 Grundlæggende idé og design for projektlederuddannelse
Overordnet design af uddannelsen Uddannelsen er en blanding mellem den hårde og bløde projektlederværktøjskasse. Fra målformulering og planlægning, over arbejdet med gruppers udvikling og mødeledelse, til forståelse for håndtering af konflikter og ledelse af forandringer for at sikre effekt. Koncentreret fokus på den enkelte projektleders personlige håndtering af rollen og opgaverne. Refleksion, individuelt og i gruppen, over de udfordringer og muligheder, som ledelse i det uformelle rum giver. Læring før, under og efter uddannelsen Læring sker ikke kun på uddannelsen, men skal også understøttes før og efter uddannelsen og mellem modulerne. Dette gøres bl.a. ved hjemmearbejde mellem modulerne samt individuel sparring af projektlederne. Det sker også igennem deltagernes aftale med egen leder om individuelle læringsmål. Disse læringsmål kobles med deltagerens egne projekter i kommunen og den efterfølgende anvendelse af tillærte kompetencer. Målgruppe På projektlederuddannelsen er målgruppen erfarne som uerfarne projektledere. Forløbet retter sig mod projektledere på tværs af fagområder og organisering. Projektledernes egne projekter Gennem hele forløbet kobles metoder, perspektiver og værktøjer til projektlederens egne projekter. Det betyder, at projektlederne medbringer eget projekt, der løbende anvendes i uddannelsen. Det betyder, at den virkelighed, deltagerne oplever som projektledere, hele tiden spejles i de værktøjer og metoder, som de lærer at bruge. Sparringspartner (projektledere) Alle deltagere teames op med en anden fra holdet – de får bl.a. til opgave at følge op på hinandens personlige mål og at være en støtte i den nye projektlederadfærd – også efter forløbet er slut. Projektmodel Kommunernes egne metoder, projektmodel og projekthåndbog indarbejdes og formidles i uddannelsen. Kursusmaterialer Litteratur: ”Power i projekter og porteføljer”, ”Systemisk projektledelse”. En række artikler. En lille logbog. Klistermærker på de vigtigste modeller, der præsenteres i undervisningsforløbet.

4 Udbytte for kursusdeltagere og organisation
Modul 1 Formål At kursusdeltagerne skaber den første fortrolighed med hinanden, med underviserne og med modulets pensum, temaer og arbejdsformer. At deres projekter kommer frem i lyset, så de kan blive et omdrejningspunkt for undervisningen på uddannelsen. At kursusdeltagerne får indblik i projektmodellers logik, projekters kendetegn og typer. At kursusdeltagerne bliver klædt på til at arbejde med e-læringsmodulerne. Indblik i projektets organisering og roller. Forberedelse og hjemmeopgave Aftale om læringsmål med egen nærmeste leder. Udvælgelse af caseprojekt i dialog med egen nærmeste leder og udarbejdelse af en første præsentation/dokumentation af projekt. Herudover vil forberedelsen indeholde diverse refleksionsopgaver, som relateres til de enkelte kursusdeltageres egen projektlederpraksis. Introduktionsdag Dag 1 Udbytte for kursusdeltagere og organisation Kursusdeltagerne fastlægger egne læringsmål. Det samlede uddannelsesforløb præsenteres, inkl. lektionsplaner, pensum, temaer, læringsprincipper og arbejdsformer. Projektdefinition, projekttyper, projektet som arbejdsform og drøftelse af projektmodel. Projektets organisering og roller. Kursusdeltagerne introduceres til e-læringsmoduler og opgaven de to første læringsdage. Kursusdeltagerne Kursusdeltagerne får et indblik i, hvad uddannelsen omhandler, samt hvad der forventes af dem. Kursusdeltagerne opnår fælles indblik i projektmodellens logik, projekters definition og projektet som arbejdsform. Organisationen Organisationen får effekt gennem tværorganisatorisk udveksling af idéer og viden samt relationsopbygning.

5 Hjemmeopgave mellem introdagen og modul 1, e-læring, der sikrer et metodekendskab
I forløbet gennemfører alle kursusdeltagerne Implements e-læringsmoduler om projektledelse. E-læringsmodulerne anvendes til at indføre den enkelte i de grundlæggende projektledelsesværktøjer og metoder, således at alle har den grundlæggende metodeviden, der skal anvendes i projektlederrollen, og i det efterfølgende projektarbejde. E-læringsmodulerne er en effektiv måde at lære nye metoder. E-læring giver en solid indsigt i de grundlæggende projektledelsesværktøjer. Det er fleksibelt, da den enkelte kursusdeltager selv bestemmer, hvornår de skal gennemføres, og passer det ind ift. det daglige arbejde. Det har også den fordel, at medarbejderne kan lære i det tempo, der passer dem bedst. Ved at gennemføre e-læringsmodulerne vil alle efterfølgende have det samme metodeapparat, og vi vil kunne fokusere undervisningen på modul 1 på selve anvendelsen af metoderne og ikke på introduktion. Hvert af de 8 e-læringsmoduler tager minutter at gennemføre. Følgende moduler indgår i e-læringsforløbet: • Projektarbejdsform • Målsætning • Interessentanalyse Milepælsplanlægning Risikoanalyse Organisering – refleksion og erfaringsudveksling omkring organisering af projekter Estimering Projektøkonomi E-læringsmodulernes indhold svarer til et uddannelsesforløb af tre dages varighed.

6 Modul 2 Planlægning og styring af projekter
Formål At anvende relevante værktøjer/metoder i relation til projektlederens hovedopgaver, så kursusdeltagerne opbygger en sikkerhed i projektmetoderne, der kan bringes i anvendelse på egne projekter. At planlægge og gennemføre projektopgaver i samarbejde med og gennem involvering af øvrige projektaktører/interessenter, herunder at arbejde visuelt i planlægningen, hvilket giver ejerskab og overblik i projektgruppen. At udarbejde og kommunikere planer og sikre forpligtelse. At synliggøre og udnytte projektdeltagernes styrker bedst muligt. At udarbejde effektmål for eget projekt. Forberedelse og hjemmeopgave Kursusdeltagerne skal inden modulets start have gennemført 8 e-læringsmoduler (se forrige side). Det forventes, at det pensum, som fremgår af læseplanen, er læst i et vist omfang før og ellers undervejs på modulet. Hjemmeopgaven til næste modul er at udarbejde projektbeskrivelse for eget projekt i egen kommunes skabelon. Planlægning og styring af projekter Dag 1 Dag 2 Udbytte for kursusdeltagere og organisation Målformulering og målsætningsarbejde på projekter i en politisk styret kontekst. Interessenthåndtering, grundværktøjer i håndtering af medarbejdere, ledere, politikere og borgere. Effektmåling og metoder til effektmålsætning i tæt samspil med projektejer. Planlægning af projektet – milepælsplanen som styringsredskab. Estimering af indsats og omfang. Håndtering af projektets risici og afvigelsesstyring. Hvad betyder klassiske planlægningsværktøjer for dit projekt og din projektlederrolle? Kursusdeltagerne Kursusdeltagerne får en forståelse for de klassiske planlægningsværktøjer i projektledelse og får konkret træning i planlægningsprocessen og dens metoder. Organisationen Organisationen får effekt gennem mere realistisk planlægning af projekter og gennem mere professionel styring, så de når i mål til tiden inden for projektets budget.

7 Modul 3 Ledelse af projektgruppen
Formål At forstå ledelsesopgaven i projektets forskellige faser og få genbesøgt de klassiske værktøjer i projekthåndbogen. At få konkret feedback på egen adfærd som projektleder og derved øge opmærksomhed på egne styrker og svagheder i at lede mennesker og ikke kun projektets leverancer. Motiverede projektledere med bedre forståelse af projektarbejdsformen. Projektledere, som er bevidste om foretrukken ledelsesstil og udviklingsstile. Forberedelse og hjemmeopgave Det forventes, at det pensum, som fremgår af læseplanen, er læst. Hjemmeopgaven efter modul 2 er at udarbejde egen drejebog for et opstartsseminar i henhold til det tillærte pensum på modulet og som forberedelse til eksamen. Ledelse af projektgruppen Dag 1 Dag 2 Udbytte for kursusdeltagere og organisation Whole Brain-modellen – og projektlederens rolle i at anerkende forskelle og ligheder i projektdeltagernes præferencer. Teori om domæner og teoriens anvendelse i mødeledelse. Situationsbestemt ledelse – de forskellige lederstile i et projekt. Iscenesættelse og facilitering af møder og workshops på tværs af fagligheder og centre – drejebog for facilitering. Feedback som udviklingsværktøj i gruppen og som projektleder. Projektstartsseminar og gruppens spilleregler og feedback på egen rolle som projektleder. Styregruppemødet og feedback på egen rolle heri. Kursusdeltagerne Modulet hjælper kursusdeltagerne til at opbygge en forståelse af projektlederrollen. Bl.a. arbejdes der med metoder til at lede møder og workshops, og kursusdeltagerne får konkret feedback fra både undervisere og øvrige kursusdeltagere på deres evne til at lede en gruppe, herunder deres valg af værktøjer og måde at facilitere processer. Organisationen Øget medarbejdertilfredshed og bedre samarbejde og forventnings- afstemning mellem projektleder, kursusdeltagere og ledelse. Øget kvalitet i beslutningsoplæg, projektplaner mv. Dygtige mødeledere og energigivende projektmøder.

8 Modul 4 Ledelse af omverdenen
Formål At tydeliggøre, hvad der kræves, for at projektet fører til reelle forandringer i adfærd hos brugere og borgere. At sætte fokus på projektlederens opgave som ansvarlig for effektopfyldelsen. At øge bevidstheden hos kursusdeltagerne af, at ansvaret for implementeringen af projekternes resultater er en del af deres opgave som projektledere. At støtte kursusdeltagernes fremtidige muligheder som konfliktløsere i projektgrupper såvel som blandt andre interessenter. At øge kursusdeltagernes kompetencer i at sælge projektet til interessenterne. Forberedelse til eksamen Kursusdeltagerne skal inden eksamen lave en drejebog for et opstartsseminar. Det forventes, at det pensum, som fremgår af læseplanen, er læst. Forandringsledelse og implementering Dag 1 Dag 2 Udbytte for kursusdeltagere og organisation Forskellige perspektiver på forandringsledelse og konkrete handlingsmuligheder for at skabe reel forandring. Dobbelt bogholderi som forandringsmetode. Forandringskommunikation og kommunikationsplaner. Konflikthåndtering i projekter og test af egne foretrukne konfliktstile. Styring af projektet mod effekt og gevinster. Kvalitet i projekter og leverancer. Projektledelse i et politiseret miljø. Eksamensforberedelse. Kursusdeltagerne Kursusdeltagerne får en større forståelse for egen interaktion med projektets interessenter. Den menneskelige dimension er i fokus, og kursusdeltagerne bliver udfordret på deres evne til at håndtere daglige udfordringer i projektarbejdet. Organisationen Organisationerne får værdi igennem en højere grad af succesfuld implementering af organisationernes projekter – herunder sikring af balancen mellem energiskabende inkluderende processer og et klart fokus på effekt.

9 Eksamen Bærende idé og formål
Idé og formål med eksamen Bærende idé Eksamenen er afslutningen på projektledelsesforløbet, hvor deltagerne demonstrerer både praktisk og teoretisk forståelse. Deltagerne gennemfører en komprimeret projektworkshop, der afsluttes med et styregruppemøde, hvor repræsentanter fra kommunens ledere samt underviserne giver feedback. Ved denne eksamensform skabes der en kobling mellem uddannelsen og kommunernes virkelighed, ved at ledere fra kommunerne i eksamenssituationen inddrages som styregruppemedlem. Herved skabes et virkelighedsnært læringsmiljø. Dette giver en unik mulighed for kursusdeltagerne til at vise deres ledere, hvad de har lært, og ligeledes en unik mulighed for lederne til at se eksaminanderne i rollen som projektledere. Derudover er der den sidegevinst, at lederne opnår indblik i de metoder og det fælles sprog, deres egne projektledere har oparbejdet gennem uddannelsen, hvilket øger uddannelsens kobling til kommunernes egen praksis. Formålet med eksamen er: At skabe rum for læring. Perspektiver, metodikker og værktøjer fra uddannelsen skal bringes i spil, og den enkelte vurderes på evnen til at agere projektleder. At vurdere, om deltageren har udviklet sig i rollen som projektleder på tilfredsstillende vis. At skabe en afslutning på et intensivt forløb, hvor deltagerne oplever, at indsatsen anerkendes og værdsættes i egen organisation. Struktur for eksamen På dag 1 af eksamen gennemføres dagen som et projektopstartsseminar, hvor lederne er til stede og giver feedback. På dag 2 afholdes gruppeeksamener, hvor både underviseren og deltagerne giver grupperne feedback på præstationer og forbedringsområder.


Download ppt "Tværkommunal projektlederuddannelse"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google