Spørgsmålstyper og Interviewspørgsmålenes Sværhedsgrad

Præsentationer af emnet: "Spørgsmålstyper og Interviewspørgsmålenes Sværhedsgrad"— Præsentationens transcript:

1 Spørgsmålstyper og Interviewspørgsmålenes Sværhedsgrad
Modultestseminar 24. oktober 2016

2 Spørgsmålstyper Faktuelle spørgsmål
Afdækning af fakta og indhentning af viden/informationer Eksempler – stigende sværhedsgrad: Mit arbejde Hvor arbejder du? Hvornår møder du på arbejde? Hvad laver du? Er du glad for dit arbejde? Hvordan fik du dit arbejde? Har du haft problemer på dit arbejde? Hvad slags problemer har du haft? Faktuelle spørgsmål inviterer ofte til forholdsvis korte svar om noget helt konkret og faktuelt. Det kan være både ja/nej- og hv-spørgsmål. Faktuelle spørgsmål har en forholdsvis lav kognitiv belastning.

3 Spørgsmålstyper Holdningsspørgsmål
Invitation til begrundelse af synspunkter/holdninger eller opstilling af hypoteser og svar af mere spekulativ karakter Eksempler – stigende sværhedsgrad: Mit arbejde Hvad er det bedste ved dit arbejde? Er der noget ved dit arbejde, du ikke er så glad for? Hvordan kan det være, du har problemer med din chef? Hvordan tror du, problemerne kan løses? Hvad tror du, der ville ske, hvis I fik en ny chef? Kunne man forestille sig, at arbejdsforholdene så blev værre? Holdningsspørgsmål kan både formuleres som hv- og ja/nej-spørgsmål, og de inviterer ofte til længere svar. Men da det højeste niveau for en mundtlig modultest er B1, skal tester nøje overveje, hvor grænsen for brug af denne type spørgsmål går. Den kognitive belastning er normalt højere. Synspunkt: Hvordan man ser på eller vurderer et bestemt spørgsmål eller en bestemt sag her og nu. Der stilles spørgsmål i denne kategori til modultestene (A2-B1) Eksempler: Hvad synes du om du om din chef? Synes du, det er bedst at bo i hus? Hvorfor synes du, vi skal se den film? Holdning: Hvordan man personligt opfatter eller vurderer en bestemt sag eller sammenhæng. Holdninger er noget, man opbygger gennem livet, og som afspejler ens værdier og styrer, hvordan man anskuer livet og dets fænomener. Der stilles ikke spørgsmål i denne kategori til modultestene. Eksempel: Hvad er din holdning til sort arbejde? Hvad mener du om, at børnene nu skal gå i skole hele dagen?

4 Indlejrede spørgsmål Ikke indlejret spørgsmål:
Eksempler Ikke indlejret spørgsmål: Hvordan fik du arbejde?  Indlejrede spørgsmål med stigende sværhedsgrad: Vil du godt fortælle, hvordan du fik arbejde? Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan du fik arbejde. Du fortalte, at det var svært for dig at finde et arbejde, da du kom til Danmark, men jeg fik ikke helt fat i, hvordan du så alligevel til sidst fik arbejde. Der er jo nok meget stor forskel på, hvordan man finder et arbejde i dit land og i Danmark. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad du synes den største forskel er, for jeg ved slet ikke noget om dit land. Indlejrede (indirekte) spørgsmål er spørgsmål, som bliver lagt ind i en mere eller mindre kompleks fremsættende sætning eller i et andet spørgsmål. Spørgsmålet er altså lagt ind i en form for kontekst. De kan ofte være sværere at forstå, fordi man både skal forstå konteksten og få fat i, hvornår spørgsmålet kommer. Jo mere kontekst spørgsmålet er indlejret i, desto sværere bliver det at få fat i det, bl.a. fordi både korttidshukommelse og koncentration bliver ekstra belastet.

5 At bidrage til at holde en samtale i gang
Interaktion At bidrage til at holde en samtale i gang

6 AT BIDRAGE TIL AT HOLDE EN SAMTALE I GANG
Samtale er en kollaborativ aktivitet, hvor samtaleparterne på skift indtager henholdsvis taler og lytter, og hvor lytterens rolle på ingen måde kan beskrives som passiv modtager af de budskaber, der kommer fra taleren. Tværtimod. Når lytteren opfatter og forstår meningen, indtager han simultant en aktiv, lydhør holdning til den. Han vender den og forholder sig til den og er fx enten enig eller uenig med den (helt eller delvis) m.m., og han forbereder sig til at svare, altså til at blive taler. Og lytteren vil ofte markere, at han er aktiv og lydhør gennem minirespons og gennem mimik og andre former for kropssprog. Eller sagt på en anden måde: Begge parter (taler og lytter) i en samtale på tomandshånd bidrager på simultant til at holde samtale i gang, og de skiftes til at indtage rollerne som taler og lytter, dog ikke nødvendigvis ud fra et millimeterdemokrati. Forhandling om mening. Grad af delt viden = konteksten. I Den Europæiske Referenceramme er der stikord til, hvad man som taler i en interaktion kan på de forskellige niveauer, ligesom der også er stikord til, hvad man som lytter kan. Her vil kun blive gennemgået udvalgte stikord = can do statements

7 At bidrage til at holde en samtale i gang
Kan gøre sig forståelig på en meget enkel måde, stille og besvare spørgsmål om personlige forhold forudsat at samtalepartneren taler langsomt og tydeligt og er parat til at hjælpe. Behersker meget korte, isolerede, ofte præfabrikerede ytringer. Der er mange pauser til f.eks. at søge efter udtryk og artikulere mindre bekendte ord.

8 At bidrage til at holde en samtale i gang
Kan klare meget korte, sociale ordvekslinger, men er sjældent i stand til at forstå tilstrækkeligt til at holde samtalen gående på eget initiativ. Kan fremsætte og reagere på forslag. Kan give udtryk for, hvad han/hun kan lide og ikke bryder sig om. Kan udtrykke enighed og uenighed med andre. Kan bede om opmærksomhed. Kan sige, at han/hun ikke er med. Ovennævnte er uddrag fra Den Europæiske Referenceramme. På A2-niveau må testeren gerne træde til som hjælper og mediator, da det er et niveau, hvor man som nævnt ikke normalt kan holde længere ordvekslinger i gang på eget initiativ.

9 At bidrage til at holde en samtale i gang
Kan indgå i en samtale om velkendte emner, udtrykke personlige meninger og udveksle informationer om emner, der er velkendte, af personlig interesse og vedrører hverdagslivet. Kan opretholde en samtale, men kan nogle gange være svær at følge, når han/hun forsøger at udtrykke nøjagtigt, hvad han/hun gerne vil sige. Kan give personlige synspunkter og meninger. Kan udtrykke holdninger, meninger, enighed eller uenighed på en høflig måde. Kan tage initiativ til, fastholde og afslutte en ansigt-til-ansigt-samtale om velkendte emner. Kan bede én om at afklare eller uddybe, hvad der lige er blevet sagt. Ovennævnte er uddrag fra Den Europæiske Referenceramme.

10 Testerrollen/testpraksis
Ensartethed Alle går til test på lige vilkår Overhold tiden Vær opmærksom på at give tid til begge testtagere Grib kun ind i interaktionen hvis det er nødvendigt Giv taletid Testsituationen ikke er en undervisningssituation Skab en god stemning

11 Testerrollen/testpraksis
Reliabilitet/validitet Frembring et bedømmelsesgrundlag Testen undersøger ikke den sproglige grænse, men testtagers sproglige niveau ud fra ministeriets niveaubeskrivelser Spørgsmålene skal stilles med udgangspunkt i 1 minuts oplæg – tag noter Pas på med abstraktionsspørgsmål Vær i stand til at forlade et dårligt spørgsmål Testens udfald er i høj grad afhængig af tester Stil ikke for høje krav til argumentationen på 3.4 Vigtigt at signalere hvis noget er uklart

12 Gruppearbejde

13 Spørgsmålstyper og sværhedsgrad
Instruktion Lyt til 3.1 præsentation Lav spørgsmål til præsentationen 2 og 2 Opsamling på spørgsmål i plenum Lyt til testers spørgsmål Plenum

14 A1 (DU1/M1 + DU3/M1)

15 Bedømmelse af tre præstationer
Bedøm Cecilia (DU3/M1). 1. Begrund bedømmelsen på grundlag af bedømmelseskriterierne og ved hjælp af bedømmelsesskemaet. Individuelt. 5 min. 2. Bliv enig om en begrundet bedømmelse 2 og 2 10 min. 3. Plenum og Ministeriets bedømmelse. 10 min.

16 Bedømmelse af tre præstationer

17 Bedømmelse af tre præstationer

18 Bedømmelse af tre præstationer
Instruktion Lyt til 3.4 præsentation Kavita Lav spørgsmål til præsentationen 2 og 2 Opsamling på spørgsmål i plenum Lyt til testers spørgsmål Plenum

19 B1 (DU3/M4)

20 Bedømmelse af tre præstationer
Bedøm Kavita (DU3/M4). 1. Begrund bedømmelsen på grundlag af bedømmelseskriterierne og ved hjælp af bedømmelsesskemaet. Individuelt. 5 min. 2. Bliv enig om en begrundet bedømmelse 2 og 2 10 min. 3. Plenum og Ministeriets bedømmelse. 10 min.

21 Bedømmelse af tre præstationer

22 Bedømmelse af tre præstationer

23 B1 (DU3/M4)

24 Bedømmelse af tre præstationer
Bedøm Lida (DU3/M4). 1. Begrund bedømmelsen på grundlag af bedømmelseskriterierne og ved hjælp af bedømmelsesskemaet. Individuelt. 5 min. 2. Bliv enig om en begrundet bedømmelse 2 og 2 10 min. 3. Plenum og Ministeriets bedømmelse. 10 min.

25 Bedømmelse af tre præstationer

26 Bedømmelse af tre præstationer

27 Bedømmelse af skriftlig besvarelse 3.2
Bedøm besvarelsen og begrund bedømmelsen på grundlag af bedømmelseskriterierne og ved hjælp af bedømmerarket. Bedøm hver især. Begrund bedømmelsen, og find eksempler. Tid: 10 minutter. Sæt jer sammen parvis og diskutér jer frem til enighed om en fælles bedømmelse ved at bruge bedømmelseskriterierne og bedømmerarket. Begrund den fælles bedømmelse. Tid: 15 minutter. Plenum. Tid: 15 minutter.

28 Bedømmelse af skriftlig besvarelse 3.2

29 Bedømmelse af skriftlig besvarelse 3.3
Bedøm besvarelsen og begrund bedømmelsen på grundlag af bedømmelseskriterierne og ved hjælp af bedømmerarket. Bedøm hver især. Begrund bedømmelsen, og find eksempler. Tid: 10 minutter. Sæt jer sammen parvis og diskutér jer frem til enighed om en fælles bedømmelse ved at bruge bedømmelseskriterierne og bedømmerarket. Begrund den fælles bedømmelse. Tid: 15 minutter. Plenum. Tid: 15 minutter.

30 Bedømmelse af skriftlig besvarelse 3.3

31 Bedømmelse af skriftlig besvarelser 3.3
Opgaven er ikke bestået. Kig på opgaven parvis: hvorfor er den ikke bestået? Tid: 5 minutter. Plenum. Tid: 10 minutter.