Finn Blickfeldt Juliussen Specialkonsulent, projektleder

Præsentationer af emnet: "Finn Blickfeldt Juliussen Specialkonsulent, projektleder"— Præsentationens transcript:

1 Finn Blickfeldt Juliussen Specialkonsulent, projektleder
Åben Dialog En langsom tilgang – i en hurtig tid Blå Kors. November ”Når først én forandrer sig får flere gerne lyst til at forandre sig. Nogle gange er det ikke kun mennesker der kommer sig, nogle gange kan man se hele systemer får brug for at komme sig”. Professor i socialpsykiatri, psykiater Tom Andersen Finn Blickfeldt Juliussen Specialkonsulent, projektleder

2 Disposition Konteksten omkring Åben Dialog Grundsynet i Åben Dialog Forskning i – og omkring Åben Dialog Redskaberne i Åben Dialog Åben Dialogs kerne-elementer: de syv principper

3 Konteksten omkring Åben Dialog

4 Fortællingen Mega-trend
Overgangen fra et traditionelt omsorgsparadigme, til et recovery-orienteret rehabiliterings-perspektiv. En ny tids form for omsorg. Fokus er på inklusion og deltagelse. Fokus er på borgerens selv-oplevede trivsel og selv-valgte netværk. Metoderne Åben Dialog og Feedback Informed Treatment - er metoder som understøtter fagprofessionelle i at praktisere recovery-orienteret rehabilitering. Fordi begge metoder introducerer borgeren som ”erfarings-ekspert”. Metoderne italesætter borgerens indefra-perspektiv (recovery) I mødet med det fagprofessionelle udefra-perspektiv (rehabilitering).

5 Empowerment Mødet mellem borger og fagprofessionel illustreres bedst som et møde mellem to typer af eksperter. Mødet mellem eksperten I eget liv, egne erfaringer og ønsker og den professionelle ekspert. Et møde hvor den professionelle ekspert for sin del stiller en målrettet, koordineret og vidensbaseret indsats til rådighed for borgerens egen ekspertise og bestræbelse på finde det ”gode liv”. Det gode liv i borgerens egen optik. Empowerment kan overordnet forstås som det at opnå kontrol over eget liv. Empowerment er derfor det modsatte af ”tillært hjælpeløshed”. Tillært hjælpeløshed kan optræde som bi-virkning, hvor professionelle agerer som ene-eksperter.

6 Empowerment Forskning viser at oplevelsen af kontrol i eget liv (empowerment) - er afgørende for at mennesker kan samarbejde. Når borgeren har oplevelse af en vis kontrol, kan borgeren ud-delegere en del af denne kontrol til eksempelvis en fagprofessionel. Dette går under betegnelsen ”samarbejde” Når mennesker mister oplevelsen af kontrol i eget liv, kan der optræde angst. Angst ifm kamp/flugt mekanismen kan medføre at borgeren ikke magter sin del af samarbejdet (ud-delegeringen af en del-mængde kontrol til fagprofessionelle). Hvis tilbagetrækning umuliggøres - kan situationen eskalere Det er afgørende for samarbejdet, at borgeren får øget fornemmelse af kontrol i eget liv. Ift egne følelser og tanker, I forhold til målene for indsatsen og i valg af fagprofessionelle samarbejdspartnere Kilde: Uhrskov (2012). En undersøgelse af Low Arousal metodens teoretiske grundlag og de mulige implikationer for den professionelle praksis. Københavns Universitet. Høgsbro m.fl (2012) Når grænserne udfordres. Aalborg Universitet

7 Mægtig-gørelse eller ”lille-gørelse”
Empowerment-citat: ”Den største udfordring i dag syntes at være udvikling af begreber, forskning og praksis med henblik på at gøre de involverede borgere til centrale aktører, subjekter – i en praksis der vedrører deres liv” Filosof Uffe Juul Jensen. ”Fag-professionelle må opgive deres ene-ekspert rolle og lade deres magtposition udfordre - for derved at give borgerne mulighed for at udvikle deres egen magt” Forskningsoverlæge Lene Falgaard Eplov. ”We want what YOU got”. ”Vi vil ikke ha’ det i tilbyder, vi vil ha’ det i har: netværk, uddannelse, job og muligheder” Kilder: Filosof Uffe Juul Jensen. Rehabilitering for sundhedsprofessionelle. Vinther Nielsen 2009. Forskningsoverlæge Lene Falgaard Eplov. Psykiatrisk & psykosocial rehabilitering. Eplov 2010. LAP: Landsforeningen af tidligere og nuværende psykiatribrugere

8 Grundsynet i Åben Dialog

9 Grundsynet i ÅD ÅD er både en filosofisk og teoretisk tilgang ift borgere som oplever psykisk krise. En tilgang som indtænker borgerens selv-valgte netværk. Åben Dialog er en ny form for omsorgs-praksis. En omsorg som tager afsæt I den enkelte borgeres indefra-perspektiv. Og følger borgerens SPROG - uden betingelser. Borgere deltager I dialogen med ord. Men også med aktiviteter og handlinger - og med hele kroppen. Den kropslige deltagelse konstruerer borgerens virkelighed. I mindst samme grad som de sproglige beskrivelser. ÅD betyder derfor øget fokus på følelsesmæssigt nærvær. Sansning og følen er en af måderne at være I dialog på. Kilde: Open Dialogue. A website for the international Open Dialogue Community. Artikel: Open Dialogues in the present and the future – new developments. Jaakko Seikkula, 20. August 2016.

10 Grundsynet i ÅD ÅD er en eksistentiel tilgang, som arbejder i borgerens livsverden. Livsverdenen er den umiddelbare hverdagsvirkelighed, hvorfra vi henter de væsentligste dele af vores sprog, begreber og identitet. Her formes de meningsgivende fortællinger. De fortællinger, den energi som driver os, får os til at stå op, gøre ting og trives. At miste sin meningsgivende fortælling kan ses som et andet ord for det at blive syg. En psykose er en krise, hvor hidtidige reaktionsformer ikke længere er tilstrækkelige, og hvor borgeren ikke er i stand til at finde sprog for sine følelser, tanker og oplevelser I ÅD sættes sygdomsbegrebet ind i en krise-forståelse I ÅD anerkendes borgeren som ekspert på sit eget liv og hans eller hendes netværk inddrages som en vigtig ressource. De fagprofessionelle lærer at lægge forudindtagede ideer om, hvad borgerens krise er og skyldes, bag sig. De træner i at blive åbne, ydmyge og lyttende Kilde: Vange. Set, hørt og forstået. Akademisk forlag 2015

11 Grundsynet i ÅD Forandringer og løsninger opstår ikke indeni en enkelt person, men opstår i netværket og gennem sproget, igennem ændrede måder at samtale på i netværket. Ved hjælp af andre, gennem samtaler i netværket, skabes mening og forståelse. Udover en fælles forståelse af det førhen uforståelige, fastholdes og styrkes netværket omkring personen ”Vi er de fortællinger, vi fortæller om os selv og som andre fortæller om os” Forstander Esper Sørensen, Åben Dialog netværket

12 Grundsynet i ÅD Grundsyn
Psykolog og professor Jaakko Seikkula, Finland og psykiater og professor i socialpsykiatri Tom Andersen, Norge - er to centrale drivkræfter bag udviklingen af Åben Dialog. Grundsyn ”Vi skaber kroniske patienter ved at møde dem med en forventning om, at de er kroniske patienter” De som fik arbejde i de vestlaplandske kriseteams fik sideløbende en 3-årig netværks- og familieterapeutisk efteruddannelse oveni deres faglige grunduddannelse Kilde: Vange. Set, hørt og forstået. Akademisk forlag 2015

13 Forskning i – og omkring Åben Dialog

14 Forskning i ÅD En finsk undersøgelse som samlet set løber i perioden
1992 – 2005 undersøger langtidseffekten af behandling med Åben Dialog. I alt deltog 100 patienter som var i behandling på baggrund af akut psykose. Ved afslutning af behandling havde 81% ikke psykotiske symptomer. 84% var i job eller uddannelse og kun 33% anvendte neuroleptika. Kilde: Seikkula. Alkare. Aaltonen The comprehensive Open- Dialogue Approach in Western Lapland 2: Long-term stability of psychosis outcomes in advanced community care. Blandt andet refereret i: Åben Dialog i Danmark Johansen og Castella.

15 Forskning i ÅD Aktuelt foregår et 20 årigt opfølgningsstudie ift psykotiske patienter som indgik I tre forudgående forskningsprojekter. Det første I 1992, det andet I 1997, det tredje I 2005. Fokus er dobbelt I opfølgningsstudiet: Har de tidligere patienter klaret at etablere deres eget liv? Hvordan blev deres træk på ydelser efterfølgende? Dette sammenlignes med lignende patientgrupper andre steder I Finland. Interviewe de tidligere patienter mhp at lære af deres historie og deres egen forståelse af den psykiske krise de gennemlevede år siden Kilde: Open Dialogue. A website for the international Open Dialogue Community. Artikel: Open Dialogues in the present and the future – new developments. Jaakko Seikkula, 20. August 2016.

16 Forskning i ÅD Socialstyrelsen forskningsprojekt i Åben Dialog Involverer kommunerne: Ballerup, Frederiksberg, Herning, Århus, Fåborg-Midtfyn Åben Dialog uddannelsen i Aarhus varetager uddannelsesforløbet Forskningsprojektet undersøger hvilken effekt Åben Dialog har i forhold til de borgere der har gennemført forløbene, set i forhold til eksempelvis Grad af recovery/rehabilitering Deltagelse i samfundsliv/sociale sammenhænge Medicinforbrug Antal (gen)indlæggelser Midtvejsevalueringen viser, at borgerne oplever positiv udvikling i mental recovery (målt ved MHRM) og trivsel (målt ved WHO-5)

17 Forskning omkring ÅD ”Recovery starts - when you find someone to relate to” Forskning: Sociale relationer og netværk hænger tæt sammen med recovery. Støttende relationer og tilhørsforhold til andre udgør en beskyttende faktor. Afgørende faktorer Styrken af det sociale netværk (jo stærkere netværk, des bedre mulighed for recovery) At opleve gensidige sociale relationer At få social støtte af ligesindede, professionelle og netværk At høre til i sociale fællesskaber Kilde: Mennesker med psykiske vanskeligheder. Socialstyrelsen 2013

18 Forskning omkring ÅD Forskningscenter Metropol Cochrane 2010 nr 11.
Det er langt overvejende de der har et socialt netværk uden for det psykiatriske system, som formår at arbejde sig ud af sygdommen. Ensomhed og isolation er omvendt de faktorer, som har størst negativ indflydelse på sindslidendes muligheder for recovery. Cochrane 2010 nr 11. Pårørende reducerer tilbagefald og indlæggelse for psykisk syge Undersøgelse viser, at psykisk syge med inddragelse af pårørende i behandlingen har en reduceret risiko for tilbagefald på 45 %, en reduceret risiko for genindlæggelse på 22 % og øger samarbejdsvilje med medicin med 40 %. Forskningscenter i Socialt Arbejde ved Professionshøjskolen Metropol: Sociale netværk er en helt afgørende forudsætning for sindslidendes vej mod et bedre liv McFarlane, 2002.

19 Forskning omkring ÅD Psykiatrifonden
22 pct. af danskerne savner nære relationer og 24 pct. savner nogen at deltage i sociale aktiviteter med. Mennesker, der oplever ensomhed er derfor langt fra alene med deres savn af andre mennesker. Alligevel tier 6 ud af 10 om deres ensomhed.

 Det viser en ny befolkningsundersøgelse om ensomhed i Danmark, der offentliggøres på Verdens Mentale Sundhedsda Undersøgelsen er foretaget blandt 3000 repræsentativt udvalgte danskere af analysefirmaet Cormark for PsykiatriFonden.

20 Redskaberne i Åben Dialog

21 Netværkskortet

22 Åben Dialog redskaber Netværkskortlægning
Netværkskortet er et dialogskabende værktøj med fokus på at øge medinddragelse af pårørende. Borgerne danner sig et overblik over sine relationer både privat og professionelt. Netværkskortet indeholder kortlægning og beskrivelse af: familie, slægt, arbejde/skole, øvrige netværk samt professionelle aktører. Netværkskortlægning Hvilke vigtige personer findes i dit liv? Hvem er en del af dit liv lige nu Hvem kender til, hvordan du har det i dag? Hvem ved noget om dit liv? Hvem kan du tale med?

23 Redskaberne i Åben Dialog
MØDELEDER sørger for at alle kommer til orde, hvis de ønsker det. Mødeleder leder møde-processen og skal ikke lede frem til et bestemt resultatet af mødet. Det er vigtigt, at mødelederen går ind til netværksmødet uden et mål for for, hvad mødelederen vil opnå. Principper for samtalen En person taler ad gangen. Det vigtigste er at alle synspunkter bliver hørt - ikke at alle bliver enige. Deltagerne på mødet har mulighed for at sige fra, hvis der er noget der IKKE skal tales om, på mødet. Der behøver ikke at blive taget beslutninger på mødet.

24 Redskaberne i Åben Dialog
DET REFLEKTERENDE TEAM kan bestå af en eller flere personer. Hvis der kun er en person, kan mødeleder indgå i refleksionen med den som reflekterer. Det reflekterende team deltager ikke i mødet, men har en lyttende position. Det reflekterende team henvender sig ikke direkte til mødedeltagerne, men taler indbyrdes med hinanden eller mødeleder. Det reflekterende team tager udgangspunkt i det som er blevet sagt på mødet. Efter refleksionen får alle mødedeltagere mulighed for at kommentere det sagte, hvis de ønsker det.

25 De syv principper

26 ÅD 1. princip Hurtig indsats. Indsatsen tager udgangspunkt i et princip om, at det er bedst at møde mennesker med et behov umiddelbart og ikke afvente, at borgerens situation fastlåses. I den umiddelbare situation kan der vise sig åbninger og perspektiver for hjælp, som man sammen kan undersøge – og disse kan forsvinde af syne, hvis første møde finder sted længe efter at behovet for hjælp er opstået. Det første møde bør således arrangeres ved første kontakt og finde sted kort efter henvendelsen. Åben Dialog i Danmark Lone Johansen og Jaana Castella

27 ÅD 2. princip Et socialt netværks perspektiv:
Det enkelte menneske forstås og ses i forhold til de mennesker, der omgiver det – det vil sige de mennesker, der er betydningsfulde i netværket. Det sociale netværksperspektiv antyder det socialkonstruktivistiske udgangspunkt for Åben Dialog, som medfører en opmærksomhed på, at hver enkelt medlem af familien eller netværket har sin egen opfattelse af situationen. At det derfor er afgørende at disse forskellige opfattelser gøres synlige og bringes sammen, således at der bliver muligt at tale om dem. De relationer, der udfolder sig i borgerens netværk, ses som en ressource og er nødvendige i indsatsen. Samtalens deltagere kan ændre sig over tid. Åben Dialog i Danmark Lone Johansen og Jaana Castella

28 ÅD 3. princip Fleksibilitet og bevægelighed: Fleksibilitet både i forhold til praktiske aftaler om mødesteder, mødedeltagere og tidspunkter, men også fleksibilitet i forhold til at drøfte forskellige muligheder for behandling og støtte. Udgangspunktet for afholdelse af samtaler er, at de bør holdes i de omgivelser, som er kendte for borgeren og de nærmeste. Det vil sige i hjemmet eller et andet velkendt sted. Behovene kan ændre sig over tid, og derfor er det vigtigt kontinuerligt at drøfte mulighederne for mødesteder og tidspunkter. De der praktiserer Åben Dialog er ansvarlige for en fleksibel tilrettelæggelse af mødested og indsats. Åben Dialog i Danmark Lone Johansen og Jaana Castella

29 ÅD 4. princip De fagprofessionelles ansvar: det er den fagprofessionelle, der får henvendelsen, der også har en forpligtelse til at handle. Det vil sige at den pågældende fagprofessionelle ikke må henvise videre, men skal tage ansvaret på sig. Det er den fagprofessionelle, der har ansvaret for rammerne og for at mødet bliver etableret, samt at eventuelle beslutninger kun bliver besluttet på møderne. Ligeledes er det de fagprofessionelle, der skal sikre at den rette ekspertise er til stede, og at borgeren oplever at få den ’rigtige’ hjælp. Åben Dialog i Danmark Lone Johansen og Jaana Castella

30 ÅD 5 princip Psykologisk kontinuitet: Borgeren oplever kontinuitet og sammenhæng i forhold til de der varetager indsatsen. Den psykologiske kontinuitet sikres ved, at der er mindst en fagprofessionel som er gennemgående i hele forløbet. Der skal være en kontinuitet fra møde til møde, som sikrer, at fortællinger og beskrivelser i den ene samtale tages med til den næste og den næste igen. Ligesom den psykologiske kontinuitet er vigtig i forhold til overgange fra det ene tilbud til det næste, eller i samarbejdet med andre systemer. De fagprofessionelle påtager sig ansvaret for at borgeren oplever kontinuitet mellem et systems forskellige instanser og mellem forskellige systemer.

31 ÅD 6. princip Tolerance over for usikkerhed: det at være i krise eller have problemer uden at forsøge at komme med umiddelbare løsninger kan skabe usikkerhed for borgeren, netværket og de fagprofessionelle. En sådan usikkerhed kan være vanskelig at være i for alle parter. Denne usikkerhed må man i særdeleshed som fagprofessionel kunne tolerere. Og man må hjælpe borgeren og netværket med at tolerere denne form for usikkerhed. Forudsætter at fagprofessionelle under krisen, kontinuerligt byder sig til. I praksis kan det betyde, at fagprofessionelle i kriseforløbet må mødes hyppigt med borgeren og borgerens netværk. På den måde skaber fagprofessionelle processen, som sikrer, at borgeren kan træffe egne beslutninger og tage ejerskab – således at borgeren oplever tiltagende mestring af egen situation.

32 ÅD 7. princip Dialogisme: At være i dialog med hinanden er at være lyttende og undersøgende på den andens udsagn og liv. Det primære mål for indsatsen er ikke at forandre andre mennesker. Ambitionen er snarere at skabe dialog mellem personerne i netværket, fordi heri ligger kimen til forandring. At være i dialog kræver dog samtidig, at man primært taler ud fra sig selv. Dette viser sig ved at man er undrende, undersøgende og spørgende ud fra hvad man hører. Og samtidig lader det hørte have resonans i sig selv. Gensvaret bliver herved mit gensvar ud fra mig selv og ikke ud fra hvad jeg tror, tænker eller gerne vil, at den anden mener og forsøger at sige. De forskellige stemmer skal have plads og have lov til at være der. I dialogiske dialoger tolkes der ikke på det der siges.

33 Åben Dialog i Danmark 2004. Videncenter for Socialpsykiatri mødes med brugerbevægelsen LAP (Landsforeningen af tidligere og nuværende psykiatri-brugere) - samt fagprofessionelle ledere og nøglemedarbejdere - i en sam-skabelsesproces. Gruppen består af ledere fra socialpsykiatri og ledere fra hospitalspsykiatri. Denne tvær-sektorielle leder- og borger gruppe, mødes fem gange i perioden På møderne sam-skaber gruppen fundamentet til et tvær-sektorielt dansk netværk omkring udviklingen af Åben Dialog – i en dansk kontekst På møderne beslutter gruppen rammer og indhold for netværket. Åben Dialog netværket etableres i Netværket er forsat aktivt. Netværket er gået fra projekt til drift. Alle der implementerer ÅD er velkomne. Åben Dialog netværket har været centralt for etableringen af en uddannelse i Åben Dialog og etablering af forskning i Åben Dialog beskriver netværket erfaringerne med succesfuld implementering I mange år bestod netværket af repræsentanter fra de to ”blokke” hospitalspsykiatri og socialpsykiatri. Men siden 2009 har Åben Dialog tilgangen betydet organisatoriske ændringer i Danmark. Organisationer om-skabes for bedre at kunne praktisere Åben Dialog

34 Finsk-dansk organisering
Psykiatriens Hus, Silkeborg - er et TVÆR-SEKTORIELT tiltag mellem Region Midtjylland og Silkeborg kommune. Visionen er at fremme samarbejdet mellem den sociale og behandlingsmæssige indsats, så borgeren i Silkeborg oplever et sammenhængende tilbud. Derfor sidder kommunale og regionale fagprofessionelle under et tag. Huset samler konkret begge parters tilbud og sikrer, at borgerne ikke falder ned mellem to stole. Samarbejder tæt med arbejdsmarkeds-, social- og sundhedsområdet i Silkeborg. Og med praktiserende læger. Huset råder over 12 døgnpladser, hvor borgeren midlertidigt kan få en seng at sove i. Har døgnåben telefonservice og cafe. Markant faldende tal på indlæggelser og genindlæggelser. Stor borger tilfredshed. Kilde: Psykiatriens hus Silkeborg

35 Finsk-dansk organisering
TVÆR-SEKTORIEL PRAKSIS Etablering af Psykiatriens Hus, København er et 2-årigt pilotprojekt. Der lægges op til, at der udvikles og udbredes nye samarbejdsformer mellem region og kommune.  Projektet finansieres ligeligt med midler fra København kommune og Region Hovedstaden. Det samlede budget er 10,5 millioner kroner. 90 fagprofessionelle vil have deres arbejdsplads i Psykiatriens Hus.  Først og fremmest fagprofessionelle fra distriktspsykiatri og socialforvaltning. Dernæst jobcenter, sundhed og misbrug Psykiatriens hus Fåborg-Midtfyn 2018 ? Sydfyn har den fælles faglige reference-ramme: Åben Dialog. Kilde: Psykiatriens hus København

36 Spørgsmål eller kommentar
Spørgsmål eller kommentar? Kontakt specialkonsulent og projektleder Finn Blickfeldt Juliussen Det som i et interventionsperspektiv ses som onder, der skal elimineres, er konstituerende dele af de berørtes erfaringshorisont og identitet. Filosof, professor Uffe Juul Jensen

37 Litteratur Artikel: Åben Dialog. Organisation og praksis. 2015
Manual: Åben Dialog Bog om Åben Dialog i Danmark: Vange. Set, hørt og forstået. Akademisk forlag 2015 Artikel: Betydningen af feedback fra erfarings-eksperten. 2016 Socialstyrelsen. Mennesker med psykiske vanskeligheder