Menneskers planer vs. Guds planer. Es. 55, 8-11 For jeres planer er ikke mine planer, og jeres veje er ikke mine veje, siger Herren; v9 for så højt.

Præsentationer af emnet: "Menneskers planer vs. Guds planer. Es. 55, 8-11 For jeres planer er ikke mine planer, og jeres veje er ikke mine veje, siger Herren; v9 for så højt."— Præsentationens transcript:

1 Menneskers planer vs. Guds planer

2

3 Es. 55, 8-11 For jeres planer er ikke mine planer, og jeres veje er ikke mine veje, siger Herren; v9 for så højt som himlen er over jorden, er mine veje højt over jeres veje og mine planer over jeres planer. v10 For som regnen og sneen falder fra himlen og ikke vender tilbage dertil, men væder jorden, befrugter den og får den til at spire og giver udsæd til den, der vil så, og brød til den, der vil spise, v11 sådan er mit ord, som udgår af min mund; det vender ikke virkningsløst tilbage til mig, men det gør min vilje og udfører mit ærinde.

4 Es. 55, 8-9 Gud har en plan, mennesker har sine egne planer. Guds plan er større og bedre for mig end min egen plan. Hvordan kommer vi til at leve i Guds plan? Hvordan kommer vi til at kende Guds planer?

5 Gud rækker ud

6 Gud og israelitterne Gud rækker ud til israelitterne

7 Es. 65, 2-3 Dagen lang rakte jeg hænderne ud imod et genstridigt folk, som følger en vej, der ikke er god, efter deres egne planer; v3 et folk, der ustandseligt krænker mig op i mit åbne ansigt.

8 Jer. 29, 11-12 Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Råber I til mig, og går I hen og beder til mig, vil jeg høre jer. v13 Søger I mig, skal I finde mig. Når I søger mig af hele jeres hjerte, v14 er jeg at finde, siger Herren.

9 Gud og israelitterne Gud rækker ud til israelitterne Prøver at tale israelitterne til fornuft

10 Hab. 2, 18-19 Hvad hjælper det at bede til en afgud, når det er jer selv, der har lavet den? Hvad hjælper det at spørge falske profeter til råds, når de kun kan lyve og bedrage? Kan man have tillid til en afgud, man selv har skabt, og som ikke engang kan tale? 19 Ve jer, der prøver at puste liv i en træklods eller forsøger at vække en stenstøtte til live. Kan de måske vejlede jer? De er godt nok belagt med guld og sølv, men der er ikke gnist af liv i dem.

11 Amos 6, 12 Lader man heste galopere på klipper? Lader man okser pløje havet? Men I har stik imod al fornuft vendt retten til uret og erstattet det gode med det onde.

12 Gud og israelitterne Gud rækker ud til israelitterne Prøver at tale israelitterne til fornuft Fortvivles over at israelitterne følger deres egne veje

13 Hos. 11, 1-3 Da Israel var barn, elskede jeg ham. Jeg kaldte min søn ud af Egypten. 2 Men jo mere der derefter blev kaldt på dem, jo længere gik de væk fra mig. De ofrede til Ba'al og brændte røgelse for afguderne. 3 Jeg lærte Israel at gå og tog ham op i mine arme. Men han forstod ikke, at det var mig, som hjalp ham.

14 Hos. 11, 8 Efraim, er jeg nødt til at opgive dig? Israel, er jeg nødt til at give slip på dig? Er jeg nødt til at ødelægge dig som Adma og Sebojim? Jeg kan ikke holde det ud! Jeg er fuld af medynk!

15 Matt. 23, 37 Jerusalem, Jerusalem! du, som slår profeterne ihjel og stener dem, der er sendt til dig. Hvor ofte ville jeg ikke samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke.

16 Citat af C.S. Lewis “It would seem that Our Lord finds our desires not too strong, but too weak. We are half-hearted creatures, fooling about with drink and sex and ambition when infinite joy is offered us, like an ignorant child who wants to go on making mud pies in a slum because he cannot imagine what is meant by the offer of a holiday at the sea. We are far too easily pleased.” Det kunne se ud som om, at Vor Gud ikke finder vores længsler for stærke, men for svage. Vi er halvhjertede skabninger, der fjoller rundt med druk, sex og ambition selvom vi er blevet tilbudt uendelig glæde. Som et uvidende barn, som vil fortsætte med at lave mudderkager, fordi det ikke kan forestille sig hvad der menes med et tilbud om en ferie ved vandet. Vi er alt for nemme at stille tilfreds.

17 Menneskers planer Vi vil gerne forklare alting uden Gud Vi vil selv og kan selv Vi klynger os til fornuften Vi har tendens til at ville gøre os fortjent

18 Guds plan Alle menneskers frelse ved Jesus Kristus alene For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. (Joh. 3, 16) For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed. v5 I sin gode vilje forudbestemte han os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus v6 til lov og pris for hans nådes herlighed, som han har skænket os i sin elskede søn. (Ef. 1, 4-6)

19 Guds plan For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. v9 Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af. v10 For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i. (Ef. 2, 8-10) Skabt til gode gerninger, som Gud har lagt til rette

20 Hvordan kommer vi til at leve i Guds plan? Lyt til Gud! Hvorfor betaler I penge for noget, der ikke er brød, jeres løn for noget, der ikke mætter? Hør dog på mig, så skal I spise godt og svælge i fede retter. v3 Vend øret til mig, og kom, hør på mig, så skal I leve! (Es. 55, 2-3)

21 Hvordan kommer vi til at leve i Guds plan? Om I dog i dag ville lytte til ham! v8 Gør ikke jeres hjerter hårde som ved oprøret, på fristelsens dag i ørkenen, v9 da jeres fædre udæskede mig og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger v10 i fyrre år. (Heb. 3, 7-10)

22 Guds ord Es. 55, 10-11 v10 For som regnen og sneen falder fra himlen og ikke vender tilbage dertil, men væder jorden, befrugter den og får den til at spire og giver udsæd til den, der vil så, og brød til den, der vil spise, v11 sådan er mit ord, som udgår af min mund; det vender ikke virkningsløst tilbage til mig, men det gør min vilje og udfører mit ærinde.

23 Vi er afhængige af Guds ord Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti. (Sl. 119, 105)

24 Vi må reagere på ordet, så det kan bære frugt

25 Hvor møder vi ordet? I Bibelen I kirken Som regnen og sneen Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak. 1, 22) Ordet VIL bære frugt. Det udfører ALTID Guds vilje!

26 Del ordet Og han sagde: »Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden; v27 han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan. v28 Af sig selv giver jorden afgrøde, først strå, så aks, så fuld kerne i akset. v29 Men når kornet er modent, går han straks i gang med seglen, for høsten er inde.« (Mark. 4, 26-29) Så sagde han til dem: »Kommer nogen med et lys for at sætte det under en skæppe eller under en bænk? Er det ikke for at sætte det i en stage? (Mark. 4, 21)

27 I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed. (Joh. 1, 1 og 14) Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord. (Rom. 10, 17) Ordet vil bære frugt. Det udfører altid Guds vilje!