Videncenter for Arbejdsmiljø Center- og formidlingschef: Hannah Maimin Weil

Præsentationer af emnet: "Videncenter for Arbejdsmiljø Center- og formidlingschef: Hannah Maimin Weil"— Præsentationens transcript:

1 Videncenter for Arbejdsmiljø 2005 - 2016 Center- og formidlingschef: Hannah Maimin Weil hmw@vfa.dk

2 Videncenter for Arbejdsmiljø -Oprettet i 2005 med en bevilling på ca. 10 mio. kr. årligt -Mission: Én indgang til viden om arbejdsmiljø -Målgruppe: Ledere og medarbejdere på danske arbejdspladser. Arbejdsmiljøprofessionelle. -Forskningsformidling og bred formidling om arbejdsmiljø -Hovedprodukt: arbejdsmiljoviden.dk -Nyhedsbrevet Arbejdsmiljø -Magasinet Arbejdsmiljø (indtægter via abonnementer og annoncer) -Arbejdsmiljøbutikken – salg af bøger og andet materiale (Lukket i 2015) -2008-2015: Styrket indsats rettet mod den offentlige sektor -2016:

3 Portalen arbejdsmiljoviden.dk - én indgang til viden om arbejdsmiljø Over 1.000.000 besøg pr. år i 2013 – 2015. Ca. en halv million besøg i 2016. Daglig overvågning af arbejdsmiljøsystemet, forskning og presse Nyheder fra ind- og udland Projektresumeer fra Arbejdsmiljøforskningsfonden Særlig indgang til arbejdsmiljøorganisationen Henvisning til materialer hos andre aktører (branchevejledninger, love og regler mv.)

4 Nyhedsbrevet Arbejdsmiljø Nyheder fra arbejdsmiljoviden.dk Udsendes ugentligt til 21.480 abonnenter

5 Magasinet Arbejdsmiljø Ca. 6.000 abonnenter tryk og online Indhold bl.a.: Nyheder, baggrund, temaer, interview, Love og regler, forskning. For ledere og medarbejdere på danske arbejdspladser Ca. 300 citater i andre medier årligt. Mit Arbejdmsiljø.dk Kommercielt magasin. Finansieres via abonnementer og annoncer. Indtægter: Ca. 5 millioner kroner årligt.

6 Forebyg ulykker hos unge www.facebook.com/erlingthelaerling www.facebook.com/erlingthelaerling Konkurrencer Nyheder Erling the Lærling – spil for unge på erhvervsskolerne. Facebookside. Ca. 8.500 følgere blandt de unge Hver uge ser et sted mellem 6.000 - 30.000 personer et opslag fra Erling the Lærling. Udbredelsen varierer meget afhængig af andre aktiviteter vi laver. Fx om vi er ude på erhvervsskoler, til konference eller kører intensiv annoncering.

7 VFA’s kerneopgaver fra 2016 Fokus på forskningsformidling Tematiseret og anvendelsesorienteret forskningsformidling Formidling af de 3 prioriterede områder i 2020-strategien: Ulykker, psykisk arbejdsmiljø og muskel- og skeletbesvær Bred formidling Nyhedsformidling og henvisning til andre aktørers websites Udviklingsindsatser i 2016: formidling baseret på samarbejde, netværk og partnerskaber med arbejdsmarkedets parter, herunder branchearbejdsmiljørådene, ATog andre aktører

8 Styrket Indsats – en særlig formidlingsindsats rettet mod offentlige arbejdspladser 2008 - 2015 Baggrund: Kvalitetsreform i Danmark – trepartsaftale i 2007 Opstart 2008. 25 mio. kroner årligt i 8 år. Rettet mod den offentlige sektor: -Indsamling og formidling af forskningsbaseret viden -Indsamling og formidling af god praksis -Rejsehold. Temamøder til offentlige arbejdspladser To spor – fem kampagner: 1) Psykosocialt arbejdsmiljø: Fra stress til trivsel -Forebyg mobning på arbejdspladsen -Forebyg vold på arbejdspladsen -Skab gode forandringer 2) Muskel- og skeletbesvær: Job og krop – forebyg smerter i muskler og led

9 Eksempel: Jobogkrop.dk – forebyg smerter i muskler og led https://www.youtube.com/watch?v=l1Iw0KcDSbQ

10 Opsamling af erfaringer fra Den Styrkede Indsats

11 Erfaringsopsamling Den Styrkede Indsats 2008-2015 De ti vigtigste læringspunkter

12 1. Læringspunkt – tæt samarbejde mellem formidlere og forskere Et væsentligt mål for Den Styrkede Indsats var at formidle forskningsbaseret viden om arbejdsmiljø. Erfaringen er, at en effektiv formidlingsindsats, der hviler på et solidt forskningsbaseret videngrundlag, kræver et tæt og vedvarende samarbejde mellem forskere og kommunikationsfolk. Det er forudsætningen for at skabe en gennemtænkt strategi, og for at forskningen kan blive omsat til klare og konkrete budskaber, som arbejdspladserne kan tage i anvendelse.

13 2. Læringspunkt – samarbejde mellem VFA og parterne Inddragelse af og samarbejde med arbejdsmarkedets parter, herunder de relevante branchearbejdsmiljøråd, var væsentligt for graden af succes og muligheden for at skabe resultater. Samarbejdet mellem VFA og parterne var med til at øge gennemslagskraften og troværdigheden hos målgruppen og åbnede døre til både ledelse og medarbejdergrupper. Også samarbejdet med andre aktører som fx patientforeninger (bl.a. Gigtforeningen og Psykiatrifonden), de arbejdsmedicinske klinikker og arbejdspladserne var en væsentlig faktor for at nå ud med relevante aktiviteter på arbejdspladserne og skabe resultater.

14 3. Læringspunkt – højt kendskab, høj anvendelse Erfaringerne fra Den Styrkede Indsats viser, at graden af kendskab, der kan opnås, afhænger af kommunikationsstrategi og ressourcer. Både den mediebaserede kampagne Fra stress til trivsel og den kombinerede medie- og netværksindsats som Job og Krop opnåede højt kendskab i målgrupperne. Erfaringen fra alle fem formidlingsindsatser om arbejdsmiljø viser til gengæld, at når målgrupperne har fået kendskab til en kampagne, er det muligt at opnå høj grad af anvendelse, ligesom det er muligt at få skabt dialog om den formidlede viden og igangsætte konkrete arbejdsmiljøaktiviteter på arbejdspladserne. Men det forudsætter en langvarig og vedvarende indsats.

15 4. Læringspunkt – rejseholdet opnåede stor effekt Rejseholdet, der blev etableret i forbindelse med Den Styrkede Indsats, opnåede meget stor kommunikationseffekt på arbejdspladserne gennem formidling og direkte dialog med ledere og medarbejdere. Rejseholdet blev anvendt som kanal til at få kampagnerne i spil helt ude på arbejdspladserne, og effektmålingerne viste, at kommunikationseffekten på de besøgte arbejdspladser var stor.

16 5. Læringspunkt – løbende, systematiske målinger uundværligt redskab Løbende, systematiske effektmålinger var et uundværligt redskab til bl.a. at dokumentere kampagnernes effekt og til at regulere de forskellige aktiviteter, så indsatserne hele tiden blev optimeret. Målingerne viser, at der var forskel på kendskabseffekten af kampagnerne afhængig af ressourcer, men at der samlet set er opnået højt kendskab til kampagnerne. Målingerne viste desuden, at rejseholdet opnåede størst effekt på handling.

17 6. Læringspunkt – krav om fleksibilitet og tilpasset behov og timing En formidlingsindsats skal være fleksibel, relevant og tilpasset arbejdspladsernes behov og timing. Sammen med direkte dialog og netværksdannelse har det betydning for, om arbejdspladserne handler på baggrund af indsatsen. Det var særdeles vigtigt for at få arbejdspladserne involveret, at indsatsen kunne tilpasses deres egen arbejdsmiljøindsats og planlægning. Det stiller krav til afsenderens fleksibilitet og vedholdenhed. Hvis ikke timingen var i orden, blev indsatsen afvist, så der skulle etableres kontakt igen på et senere tidspunkt, når det passede ind i virksomhedens egen planlægning.

18 7. Læringspunkt – kombination af netværksindsats og massemedier Kombinationen af en netværksindsats (både online, pr. telefon og face-to-face) og brugen af massemedier skaber synergi og resultater. Man kan sige, at massemedierne primært skabte opmærksomhed, synlighed og genkendelighed, hvor netværksindsatsen primært skabte involvering og handling. Erfaringen fra kampagnerne var, at netværksindsatsen fungerede mere effektivt sammen med brug af massemedier, end når den stod alene.

19 8. Læringspunkt - IGLO IGLO-princippet giver mening for alle på arbejdspladsen. Det afkodes intuitivt, at en arbejdsmiljøindsats kun lykkes, hvis hele arbejdspladsen er med – individet, gruppen, ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen. Vurderingen er, at alle tog godt imod IGLO-princippet, kunne afkode det intuitivt og oplevede, at det gav mening. På rejseholdsmøderne var det en hensigtsmæssig tilgang til at få startet op på arbejdsmiljøindsatsen.

20 9. Læringspunkt – Sociale Medier Sociale medier nåede bredt ud og var med til at involvere målgruppen. Facebook fungerede godt som supplement til den tungere, videnbaserede formidling. Som middel til at engagere og fastholde interessen over længere tid viste sociale medier sig at være en både effektiv og ikke ressourcetung kanal. Facebook fungerede godt som supplement til den tungere, videnbaserede formidling og er en effektiv og billig kanal. Her havde man her fat i en motiveret målgruppe, som selv søgte viden om emnet og havde lyst til at drøfte emnet med andre. Det skabte en anden og mere let tilgang til kampagnerne og var med til at lede målgruppen videre til fx kampagnesites.

21 10. Læringspunkt - kampagnematerialer Kampagnematerialer skal være testede, have klare budskaber, høj kvalitet og bestilles aktivt af målgruppen. Den enkelte kampagne skal have sin egen stramme visuelle identitet, så man genkender den fra TV-spot til online-bannere og kampagnematerialer. Det var en god investering at gennemteste kampagnematerialer – både via fokusgrupper og involvering af brugergrupper. Produktioner skal være generiske, så mange meget forskellige faggrupper kan identificere sig med dem og den enkelte kampagne skal have sin egen stramme visuelle identitet, så man genkender den fra TV-spot til online-bannere og kampagnematerialer.

22 Tak for i dag. Spørgsmål? Center- og formidlingschef: Hannah Maimin Weil hmw@vfa.dk