Nye regler for registrering af gravminder Ny lov (LBK nr. 329 af 29.3.2014) Ny bekendtgørelse (BEK nr. 338 af 29.3.2014) Ny vejledning (VEJ nr. 9682 af.

Præsentationer af emnet: "Nye regler for registrering af gravminder Ny lov (LBK nr. 329 af 29.3.2014) Ny bekendtgørelse (BEK nr. 338 af 29.3.2014) Ny vejledning (VEJ nr. 9682 af."— Præsentationens transcript:

1 Nye regler for registrering af gravminder Ny lov (LBK nr. 329 af 29.3.2014) Ny bekendtgørelse (BEK nr. 338 af 29.3.2014) Ny vejledning (VEJ nr. 9682 af 10.9.2014) Københavns Kirkegårde

2 Loven, ændringer Før Afgørelse kunne påklages til kirkeministeren Ingen mulighed for afregistrering Nu Afgørelse påklages til biskoppen Registrerede gravminder kan afregistreres. Københavns Kirkegårde

3 Bekendtgørelsen, ændringer og NB’er Før Uklart hvem der tager initiativ til registrering på både de kommunalt administrerede kirkegårde (jf. historisk BEK § 33) og på de menighedsrådsdrevne kirkegårde (jf. historisk BEK § 30) Nu Initiativretten fortsat uklart hvad angår de kommunalt administrerede kirkegårde (nævnes simpelthen ikke i bekendtgørelsen). Fremgår heller ikke af gældende vejledning. Her står blot (punkt 8): ”For kirkegårde, der ikke er undergivet provstesyn (kommunalt bestyrede kirkegårde), foretages registreringen af Nationalmuseet. Registreringen sker i samarbejde med kirkegårdsbestyrelsen. Det stedlige statsanerkendte museum medvirker ved registreringen efter aftale med Nationalmuseet.” På de folkekirkeligt administrerede kirkegårde har menighedsrådet initiativet, jf. gældende bekendtgørelse § 30: ”Menighedsrådet udarbejder forslag til registrering”. Københavns Kirkegårde

4 Bekendtgørelsen, ændringer og NB’er Før Folkekirken: Registreringen sker ved, at synet i kirkegårdsprotokollen sætter et stempel ved pågældende gravsted Kommunerne: De bevaringsværdige gravminder skal indgå i et kartotek, hvis udarbejdelse nationalmuseet ”foranlediger” Nu Folkekirken: Registreringen sker ved, at synet i kirkegårdsprotokollen noterer registreringen ved det pågældende gravsted Kommunerne: De bevaringsværdige gravminder skal registreres i en elektronisk journal, hvis udarbejdelse Nationalmuseet ”foranlediger” Københavns Kirkegårde

5 Vejledningen: overordnet Før En tydelig, positiv opmærksomhed omkring kirkegårdenes kulturværdier – f.eks. afsluttedes vejledningen med to siders prosa om ”kirkegårdenes kulturhistoriske betydning” Nu Vi kan ikke komme uden om, at der er kulturhistoriske værdier på kirkegårdene, men vi må sørge for, at de ikke gemmer så meget ragelse som hidtil. (Jf. punkt 3) Københavns Kirkegårde

6 Vejledningen: kirkegårde vs. provsti Før Udvælgelse med udgangspunkt i den enkelte kirkegård Nu Folkekirken: Udvælgelse med udgangspunkt i provstiet 3: ”Det er ikke hensigten med retningslinjerne om registrering af bevaringsværdige gravminder, at der nødvendigvis skal forefindes et registreret gravminde på hver kirkegård”. 5: ”Hvis et gravminde vurderes at være bevaringsværdigt, skal provstesynes forinden beslutning om registrering tillige tage hensyn til, hvilke typer gravminder der allerede er registreret indenfor provstiet. Registrering kan således undlades, såfremt et tilsvarende gravminde allerede er registreret et andet sted i provstiet”. ”På den anden side skal der også tages hensyn til kirkegården som lokalt kulturhistorisk miljø, og dette skal indgå i vurderingen.” Kommunerne? Københavns Kirkegårde

7 Vejledningen: gravmindets tilstand ved registreringen Før Gravmindets tilstand ikke afgørende for registreringen Nu 3: ”Selv om et gravminde som udgangspunkt opfylder ét eller flere udvælgelseskriterier, bør det overvejes, om registrering bør finde sted, hvis gravmindet er i en sådan stand, at det adskiller sig væsentligt fra den tilstand, gravmindet var i, da gravmindet blev placeret på kirkegården, eller hvis gravmindets kulturhistoriske værdi ikke længere er til stede. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en sten eller gitter er stærkt eroderet, eller en inskription ikke længere kan tydes m.v.” Københavns Kirkegårde

8 Vejledningen: kriterierne Før Kriterium a: ”Alle gravminder, der er mere end 100 år gamle, bør i almindelighed anses for bevaringsværdige” Nu Udgår Dog: ”Det kan indgå som et element i overvejelserne, at et gravminde er f.eks. over 100 år, men alder i sig selv er ikke afgørende. Tilsvarende kan det indgå i overvejelserne, om et gravminde har været typisk for kirkegårdene i provstiet. I begge tilfælde skal mindst ét andet kriterium samtidig være opfyldt”. Københavns Kirkegårde

9 Vejledningen: kriterierne Før Kriterium b: ”Af de gravminder, der i tidens løb har været typiske for kirkegården, bør i hvert fald et eksemplar af hver type bevares for eftertiden” Nu Udgår Dog: ”Det kan indgå som et element i overvejelserne, at et gravminde er f.eks. over 100 år, men alder i sig selv er ikke afgørende. Tilsvarende kan det indgå i overvejelserne, om et gravminde har været typisk for kirkegårdene i provstiet. I begge tilfælde skal mindst ét andet kriterium samtidig være opfyldt”. Københavns Kirkegårde

10 Vejledningen: kriterierne Før Kriterium c: (”Ved udvælgelsen af de gravminder, der må anses for bevaringsværdige, lægges følgende vejledende regler til grund:”) ”Gravminder, hvis udsmykning er af særlig interesse” Nu 4.1: ”Gravminder, hvis udsmykning er af særlig interesse, kan anses for at være bevaringsværdige.” Københavns Kirkegårde

11 Vejledningen: kriterierne Før Kriterium d: (”Ved udvælgelsen af de gravminder, der må anses for bevaringsværdige, lægges følgende vejledende regler til grund:”) ”Gravminder med lokalhistoriske navne” Nu 6. ”Hjemfaldne gravminder med slægtsnavne, der har været karakteristiske for en bestemt egn, eller gamle stednavne skal ikke registreres, men hvis det vurderes, at sådanne gravminder kan have lokalhistorisk interesse, kan det lokalhistoriske arkiv kontaktes med henblik på eventuel affotografering og beskrivelse.” Københavns Kirkegårde

12 Vejledningen: kriterierne Før Kriterium e: (”Ved udvælgelsen af de gravminder, der må anses for bevaringsværdige, lægges følgende vejledende regler til grund:”) ”Gravminder med særligt fyldige og interessante inskriptioner” Nu 4.2: ”Gravminder med inskriptioner af usædvanlig og særlig bemærkelsesværdig karakter kan anses for at være bevaringsværdige” Københavns Kirkegårde

13 Vejledningen: kriterierne Før Kriterium f: (”Ved udvælgelsen af de gravminder, der må anses for bevaringsværdige, lægges følgende vejledende regler til grund:”) ”Gravminder udført af anerkendte kunstnere, eller som har særlig kunsthistorisk interesse” Nu 4.3: ”Gravminder udført af anerkendte kunstnere, eller som har særlig kunsthistorisk interesse, kan anses for at være bevaringsværdige.” Københavns Kirkegårde

14 Vejledningen: kriterierne Før Kriterium g: (”Ved udvælgelsen af de gravminder, der må anses for bevaringsværdige, lægges følgende vejledende regler til grund:”) ”Gravminder der bevarer mindet om fortjenstfulde mænd og kvinder” Nu 4.4: ”Gravminder, der bevarer mindet om fortjenstfulde mænd og kvinder kan anses for at være bevaringsværdige” Sønderjylland fortsat nævnt som som særligt opmærksomhedspunkt (mindretallet) - Undgå opslagsværker med ”signifikant overrepræsenta- tion af det ene køn” (!) Københavns Kirkegårde

15 Vejledningen: Afregistrering (punkt 9) HVORDAN Afregistrering kan for Folkekirkens kirkegårde, jf. lovteksten, finde sted ved provstesynet på forslag fra ”menighedsrådet og en af kulturministeren udpeget sagkyndig”. Vejledningens punkt 10 specificerer, at det sker på menighedsrådets initiativ. Vejledningens punkt 11 noterer, at afregistrering på kommunernes kirkegårde foretages af Nationalmuseet i et samarbejde med kirkegårdsbestyrelsen. Der står intet om, hvem der tager initiativet. HVAD Tidligere registrerede gravminder kan efter konkret vurdering afregistreres, hvis der inden for provstiets grænser kommer et nyt tilsvarende, i fx bedre stand. Gravminder, der ikke længere skønnes at udgøre en pryd for kirkegården, og som ud fra en samlet vurdering ikke længere repræsenterer en kulturhistorisk værdi, kan også afregistreres.. De gravminder, der ”indenfor provstiet” er registreret efter de gamle regler, kan afregistreres. Dette gælder ikke kun gravminder omfattet af de afskaffede kriterier, jf. vejledningens punkt 9. Københavns Kirkegårde

16 Vejledningen: Vedligeholdelse (punkt 12) Et menighedsråd kan ikke beslutte, at et registreret gravminde ikke skal vedligeholdes, men der er på den anden side heller ikke noget krav om, at et registreret gravminde fremstår som nyt. Københavns Kirkegårde

17 Vejledningen: Vedligeholdelse (punkt 12) Vedligeholdelsen kan tage udgangspunkt i tre niveauer: Niveau 1. Høj vedligeholdelsesgrad. Det vil sige, at gravmindet søges bevaret så tæt på fuldstændig uændret tilstand som mulig i forhold til registreringstidspunktet Niveau 2. Mindre eller begrænset vedligeholdelsesgrad, hvor patinering accepteres. Indsatsen og intensiteten vil være afhængig af gravmindets karakter og beskaffenhed, ligesom gravmindets alder og tilstand, når kirkegården overtage vedligeholdelsesforpligtelsen, må tillægges betydning. Niveau 3. Minimum af vedligeholdelse bestående i eventuel afbørstning og fjernelse af uønsket plantevækst ved gravmindet. Patinering ønskes med henblik på ”forfald i skønhed”. Dette kan være relevant ved gravminder, der af forskellige grunde ikke kan vedligeholdes eller istandsættes uden uforholdsmæssigt ressourceforbrug. Det kan særligt være tilfældet, hvor gravmindet på sigt vurderes at blive indstillet til afregistrering. Københavns Kirkegårde

18 Vejledningen: Økonomi (punkt 14 og 15) For folkekirkens kirkegårde afholdes lønudgiften til den sagkyndige af ”vedkommende museum” - diæter og befordring dog af fællesfonden. Udgifter forbundet med provstesynet afholdes af kirkekassen. For kommunernes kirkegårde afholdes udgifterne til registrering og afregistrering ”af fællesfonden indenfor de årligt tildelte bevillinger” Udgifterne til vedligeholdelse af registrerede gravminder der er hjemfaldet til kirkegården afholdes af kirkekassen (med mulighed for at søge statslige midler til restaurering af ”bl.a. særligt bevaringsværdige gravminder”. (Kommunerne?) Udgifterne til vedligeholdelse af registrerede gravminder på gravsteder, der ikke er hjemfaldne, afholdes af gravstedsejeren Københavns Kirkegårde

19 Vejledningen: håndtering af andre gravsten (punkt 19) Når gravsten fjernes fra kirkegården, må man sikre sig, at de ikke senere bliver anvendt på en måde, der må anses for usømmelig – f.eks. ved at de uden, at deres karakter af gravminde er fjernet, anvendes som byggemateriale. ”For at undgå dette må gravstenen enten afleveres til en kommunal genbrugsplads eller afleveres til knusning i et stenhuggeri.” Forinden afleveringen bør menighedsrådet eller kirkegårdsbestyrelsen sørge for, at indskrifter fjernes, og at stenene, i det omfang det er muligt, tillige slås i stykker. Sten, der afleveres på genbrugspladsen, bør straks overdækkes, og graveren/kirkegårdslederen må sikre sig, at dette sker. Københavns Kirkegårde

20 Kommende praksis Hvordan skal den fremadrettede registrering i praksis foregå på de kommunalt administrerede kirkegårde? (initiativ, journalisering) Hvordan administrerer de kommunalt administrerede kirkegårde udvælgelsen på provsti-niveau? Hvordan forholder vi os alle i praksis til – 1. applicering af de nye kriterier – 2. applicering af vedligeholdelsesniveauer – 3. evt. afregistrering? Københavns Kirkegårde