Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Motiverende samtaler med unge om rusmidler Ved Lotte L. Larsen og Dirch Bacher / Center for Unge og Misbrug Opsporing og tidlig indsats VIKUR.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Motiverende samtaler med unge om rusmidler Ved Lotte L. Larsen og Dirch Bacher / Center for Unge og Misbrug Opsporing og tidlig indsats VIKUR."— Præsentationens transcript:

1 www.ungrus.dk Motiverende samtaler med unge om rusmidler Ved Lotte L. Larsen og Dirch Bacher / Center for Unge og Misbrug Opsporing og tidlig indsats VIKUR Viden- og Kompetencecenter – Unge og Rusmidler

2 www.ungrus.dk 1. Hvordan får vi øje på de unges invitationer? 2. Hvordan kan vi række hånden frem? 3. At lytte og forsøge at forstå 4. At igangsætte nye tanker 5. Vejledning og brobygning Dagens opbygning VIKUR Viden- og Kompetencecenter – Unge og Rusmidler

3 www.ungrus.dk Skriv en lille hemmelighed om dig selv – som du ikke ønsker at andre skal vide om dig Bare roligt – det er kun til dig selv!

4 www.ungrus.dk Fysiske tegn som røde øjne, snøvlet tale, dårlig motorik …. Adfærdsændringer Pjækker fra skole, laver ikke lektier Trækker sig fra tidligere venner Isolere sig med nye venner, pc mm. Mister interesse for ting som tidligere var vigtigt Bliver glemsom og tit taber tråden Irritabel og opfarende over småting Manglende energi, tristhed mv. Mangler altid penge – ting forsvinder Kunne det være almindelig teenageadfærd? 1. Hvordan får vi øje på de unges invitationer?

5 www.ungrus.dk Tal sammen to og to i 5 minutter Hvilke tegn kan I opleve i jeres arbejdsfelt, som kan give jer den tanke at en ung eventuelt har et problematisk forbrug af rusmidler? Hvilke tegn har I set ?

6 www.ungrus.dk Dialog og samarbejde Trivsel og Rusmidler. Rusmidler som social identitetsmarkør - og som individuel copingstrategi Sammenhæng mellem trivsel og hashrygning (Muldrapport 2006 og Ungeprofilundersøgelse 2012) Grund til opmærksomhed på trivsel Hvordan kan vi vide om det er stoffer?

7 www.ungrus.dk Problemer i skolen Skænderier i hjemmet Fremtid / håbløshed Kærester og seksualitet Venner / ensomhed Kost / søvn Økonomi Kaos Misbrug HASH Glemme, Blive ligeglad, Slappe af osv. Eksempler på stressfaktorer ”Prikken over I’et” – Hash og trivsel

8 www.ungrus.dk Finde egen stil – det skal passe ind i ”jeres mund” Ikke manual, men fleksibel tilgang til det altid unikke møde Mere ”ånd” end metode – som giver tryghed og lyst til at fortælle Troværdige voksne ”For mange pædagoger, dem kan man overhovedet ikke se på, at de ser én som et menneske. Nogen gange kan man stå og snakke med dem, og så kan man bare se, at de inde i hovedet, der bladrer de bogen igennem for at se: Hvad skal nu være det korrekte svar på det her? Og det har man ikke brug for. Man har brug for en meget mere jordnær person.” (citat fra ung)

9 www.ungrus.dk Kommer fra latin: ”movere” – at bevæge Motiv er synonym for bevæggrunde Motivation er den drivkraft og energi, som bevæger det enkelte menneske til at handle på baggrund af egen vilje og lyst Kan ikke påtvinges andre, men må komme indefra for at medføre varige ændringer Motivation Så opgaven er at kvalificerer deres tænkning om deres forbrug af rusmidler - og gør dem klogere på egne motiver og ønsker ”Jeg ønskede egentligt bare at leve et helt almindeligt liv, da jeg røg, men jeg var ikke klar over det og tænkte ikke så meget over det” (citat ung)

10 www.ungrus.dk Ændring af adfærd – udefra Tal sammen med din sidemand i 5 minutter. Fortæl om oplevelser I har haft, hvor nogen har forsøgt at overtale jer til at ændre adfærd (I bedste mening ) Eventuelt ved at anbefale en sundere livsstil, advare mod en usund, gennem gode råd osv. Hvordan oplevede I det og hvad medførte det?

11 www.ungrus.dk Nej - men vi må starte med at acceptere at sådan er det lige nu! De 3 T´er Tålmodighed – Timing – Tilladelse Det handler om effekt Skal vi så bare acceptere?

12 www.ungrus.dk Vi er ikke altid klar over vores egne motiver, før vi fortæller dem til andre Vores måde at respondere på og hvad vi spørger ind til, har betydning for den unges mulighed for at forstå sig selv og sin livssituation på nye måder Hjælp med at sprogliggøre og få overblik over kaos – og særligt hvad der ønskes i stedet for Dialogens muligheder “Jeg ved først hvad jeg mener, når jeg hører hvad jeg siger.” Wittgenstein

13 www.ungrus.dk “Det var ikke fordi jeg ikke ønskede at tale med mine forældre om stofferne, jeg havde jo ikke andre voksne at tale med – men det skulle bare være på en ufordømmende måde” Citat ung Hvordan skaber vi tryghed for den unge? Hvad koster sandheden? De har ofte negative erfaringer og forventninger til det, at tale med voksne om hash og stoffer. Hvorfor skulle de ønske at tale med os om det? 2. Hvordan inviterer vi den unge til dialog?

14 www.ungrus.dk Du siger ikke det du tror du siger – du siger det der bliver hørt Vores tanker om den andens hensigter påvirker afkodningen af budskabet Ræk hånden frem Du har virket meget ukoncentreret i undervisning på det sidste – er der noget galt? Jeg er lidt bekymret for om du er ok. Du har virket ukoncentreret i undervisningen på det sidste. Jeg håber du ved, at du altid kan komme trygt til mig, hvis du har brug for min hjælp.

15 www.ungrus.dk Tal sammen to og to i 5 minutter: Om positive erfaringer med at komme i dialog med en ung om et vanskeligt emne. Tænk gerne på en konkret oplevelse og tal om, hvad det var I gjorde, som gjorde det muligt? Jeres positive erfaringer med at skabe tryghed

16 www.ungrus.dk “ Adfærd, uanset hvor uhensigtsmæssig den måtte virke – giver mening, forstået i den rette kontekst” (Bateson) 3. At lytte og forsøge at forstå Mennesker er meningssøgende Eksperter på eget liv Som en rygsækrejsende i ukendt landFra interesseret til interessant

17 www.ungrus.dk 1.At argumentere for forandring – forsøge at overtale 2.At påtage sig ekspertrollen – give indtryk af at have svarene og belære den unge 3.At kritisere, bebrejde og bruge negative etiketter for at chokere den unge 4.At have travlt og have dagsordner på den unges vegne Fælder og modstand !

18 www.ungrus.dk ”Det er svært at udvikle sig i et negativt defineret felt” (Maturana) Når vi taler for – taler de ofte imod! Vi positionere hinanden “Dit hashmisbrug skader din hukommelse og indlæringsevne” “Jo men, jeg kender altså to som ryger hash, som er rigtigt gode til at huske og som klarer sig godt i gymnasiet …”

19 www.ungrus.dk Vis forståelse for den unges standpunkt – brug fordelefokusering Skift retning når samtalen låses fast “Fortæl mig, hvad du især godt kan lide ved at ryge hash? – er der mere?” “Hashen giver mig ikke nogen problemer!”

20 www.ungrus.dk Vis forståelse for den unges standpunkt – brug fordelefokusering Læg vægt på det personlige valg ”Rul med modstanden” “Der er ikke nogen der kan tvinge dig – det er din beslutning” “Det kan godt være andre synes det giver dig problemer, men det er dit valg om du vil gøre noget ved det!

21 www.ungrus.dk Skift retning og ”rul med modstanden” Vis forståelse for den unges standpunkt – brug fordelefokusering Læg vægt på det personlige valg Skift fokus “Jeg har ikke lyst til at prøve at ryge mindre – jeg ved det er det du vil have mig til” “Jeg tror ikke på det virker at prøve at få andre til at ændre adfærd, når man ikke kender hele deres situation” “Kan du ikke fortælle mig lidt om hvordan din situation og dit liv ser ud lige nu?”

22 www.ungrus.dk Fra lukkede spørgsmål om hashrygning …: Ja / nej, 12 år, ca. 2 gram osv. Fra forhør til fortælling – samtalebefordrende redskaber Til åbne spørgsmål om hashen, som et element i det levede liv: ”Story starters” - (ofte hv – spørgsmål): ”Jeg er nysgerrig på hvornår hashen første gang kom ind i dit liv – hvordan prøvede du første gang at ryge – hvordan lærte du det?” ”Hvad oplevede du da I røg?” ”Hvordan ændrede jeres måde at ryge hash på sig med tiden?” ”Hvordan er det i dag – hvad oplever du, når du ryger i dag?”

23 www.ungrus.dk Lytning og respons  ”Bare lige for ikke at misforstå dig. Siger du at….?”  ”Er det det samme som…?”  ”Vil det sige…?”  ”For et øjeblik siden sagde du…, er det det du mente?”  ”Er det rigtigt forstået at…?”  Kan også blot være at gentage det sagte. Koble sig på det sagte og bruge pauserne til at tænke: ”Hvad af det hun siger, gør mig mest nysgerrig?” Vi ønsker alle mere end noget andet at blive hørt, men ikke blot at blive hørt. Vi ønsker at blive forstået – at man hører det, vi tror, at vi siger, at man hører, hvad vi ved, vi mente. (H. Anderson) Samtalebefordrende redskaber

24 www.ungrus.dk Bekræftende energigivende udsagn Lyt efter positive forandringer og fremskridt, og undersøg hvad der gjorde dem mulige. Komplimenter viden, følelser, gjorte tanker og handlinger (det anerkendende øre). ”Hvor spændende! Jeg er nysgerrig efter at høre hvordan du klarede det? Fortæl mig lidt mere om..” Fastholde sammenhænge / opsummere Opsummere det sagte, fastholde sprog og vendinger, fastholde sammenhænge, erkendelser og værdier ”Så på den ene side er det rart for dig at ryge hash med dine venner, fordi i så slapper helt af og glemmer alle bekymringer, og på den anden side tænker du, at hashen er med til at ødelægge dit forhold til din mor, og gør det svært for dig at koncentrere dig i skolen – er det rigtigt forstået?” ”Når jeg har sagt, hvad jeg tænker, så kan jeg tænke over, hvad jeg har sagt” (Gregory Bateson) Samtalebefordrende redskaber

25 www.ungrus.dk To og to: Udfold historien om jeres kaffedrikning  ”Jeg blev nysgerrig på dine erfaringer med kaffe – jeg håber at det er ok at jeg spørger lidt ind til det?”  ”Hvordan prøvede du første gang at drikke kaffe”  ”Hvem lærte dig det?”  ”Hvad skete der?”  ”Hvordan ændrede dit forhold til kaffe sig med tiden?”  ”Hvordan ser det ud i dag – hvad giver kaffen dig i dag? Ved korte svar – bed blot om uddybelse: ”Jeg blev lidt nysgerrig på… prøv at sige lidt mere om det?” osv. Lyt til historien og gør det rart at fortælle. Spørgsmålene er kun til inspiration Din historie om kaffe – eller the

26 www.ungrus.dk Maturanas tanker om forudsætninger for menneskelig udvikling 1. Kærlighed forstået som empati - anerkendelse, forståelse og omsorg - at være i en gensidig relation af accept og respekt. 2. Tilpas forstyrrelse udefra, som ændrer den unges indre dialog med sig selv ”Hvis mennesker udsættes for det sædvanlige, plejer de at forblive de samme. Hvis de møder noget usædvanligt, kan dette udsædvanlige fremkalde en forandring. Hvis det de møder er meget usædvanligt, lukker de af for inspiration.” (Tom Andersen) 3. En tid alene – til eftertanke, sammenligne med tidligere erfaringer, gøre nye tanker og nye erfaringer 4. At igangsætte nye tanker

27 KØBENHAVNS KOMMUNE Center for Unge og Misbrug, Socialforvaltningen www.kk.dk www.ungrus.dk VIKUR www.ungrus.dk VIKUR Jo flere forandringsudsagn fra de unges egen mund – jo større sandsynlighed for forandring! A) Jo mere vi er fortalere for forandring B) Jo større risiko for udsagn mod forandring fra den unge Unge påvirkes mest af egen argumentation – og ønsker naturligvis ikke at tabe en diskussion Forandringsudsagn

28 www.ungrus.dk Fordele Ulemper  Ved hashrygning (Nutid) 12 Ved at stoppe med at ryge hash (Fremtid) 43 Udfoldelse af Ambivalens – fordele /ulempeskema Ved at begynde med at udfolde det gode ved hashrygningen – oplever den unge anerkendelse – som efterfølgende muliggør at tale om ”bagsiden af medaljen ”.

29 www.ungrus.dk ” Mange af de unge som jeg har talt med har fortalt mig at de, efter at have røget hash i en længere periode, får sværere ved at huske aftaler, det de lavede i går, film de lige har set mv.” ”Har du også oplevet det?” ”Jeg har ofte hørt unge sige at de ikke længere får ”grineren” af at ryge og at de mere bare sidder og ”stener ”– og i det hele taget skal ryge meget mere for at blive skæve” – ”har du også oplevet det?” Få den unge til at sammenkæde nye viden med egne erfaringer - og måske få øje på sammenhæng mellem oplevede problemer og deres brug af rusmidler Viden som gode spørgsmål - generel til specifik viden

30 www.ungrus.dk Ambivalens – Man kan godt have lyst til både at ryge hash … og til at stoppe Hjælpe med at afklare hvad der vejer tungest Ønsket om forandring kommer når det er vigtigt nok, - og man samtidigt har tiltro til at det kan lade sig gøre Vigtighed og tiltro

31 www.ungrus.dk At stoppe med at ryge hash er sjældent bevæggrunden “Behind every problem lies a frustrated dream ” (Peter Lang) Blive mødt som den man ønsker at blive Det heliotropiske princip ”Vores tanker om fremtiden skaber vores handlinger i nutiden – Vi bevæger os altid imod en fortrukken fremtid” (Cooperrider) Det skal være vigtigt! Når rusmiddelforbruget ikke hænger sammen med drømme, mål og vigtige værdier Drømme og mål som motiv for forandring

32 www.ungrus.dk Hvad var dine håb med at starte på denne uddannelse? Hvad vil blive anderledes i dit liv, når det lykkes dig at gennemføre den? Hvad vil du kunne gøre anderledes, som du ikke kan nu? Hvad vil andre omkring dig komme til at se af forandringer i dit liv, når det lykkes for dig? Hvilke udfordringer, i dit liv lige nu, står i vejen for at du når målet? Har der været tidspunkter, i dit studieforløb, hvor studiet var lettere for dig – hvad gjorde du anderledes der? Hvad kunne være den første lille ting, som du kunne gøre allerede i dag, som gøre at du kan nærme dig dette mål? Hvem vil bedst kunne hjælpe dig mod målet? Inspirationsspørgsmål til drømme og mål

33 www.ungrus.dk Alting forandre sig – intet er. Opmærksomhed på undtagelser og det der fungerer Nye alternative identitetshistorier - til at håndtere det svære ”Har der været et tidspunkt hvor det var værre ?” ”Hvad er forandret i dag?” ”Hvad gør du anderledes nu?” ”Hvad ved du nu – som du ikke vidste den gang?” ”Hvad er det der er vigtigt for dig, siden at du nu..?” Hvis der ikke var et tidspunkt hvor det gik værre ”Hvad var anderledes da dit studie gik bedre? ”Hvad gjorde du eller andre anderledes der?” ”Hvilken viden har det givet dig om hvad der skal til for…?” At styrke troen på at det kan lade sig gøre

34 www.ungrus.dk ”A” fortæller kort om en dårlig vane han/hun kunne tænke sig at ændre. ”B” spørger eksempelvis til: Hvad vanen forhindrer – står i vejen for i livet? Hvad der ville være anderledes - hvis det lykkedes at ændre den? Hvilke gevinster forandringen ville medføre? Hvordan den ville påvirke den andens relationer til de nærmeste? EVT: Om der er en lille ændring, som kunne gøres allerede i dag, som ville gøre en forskel? (Skal være så lille, at de er sikker på at det kan lykkes) At fremkalde forandringsudsagn

35 www.ungrus.dk Hjælpe med at finde den rette hjælp Hjælpe med at bygge bro til relevant tilbud Hjælp dem med ikke at droppe ud! U-turn Horsens: http://www.uturnhorsens.dk/ 5. Vejledning og brobygning


Download ppt "Motiverende samtaler med unge om rusmidler Ved Lotte L. Larsen og Dirch Bacher / Center for Unge og Misbrug Opsporing og tidlig indsats VIKUR."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google