Politik & Praktik ”Vejen til førtidspension” Lektor Dorte Caswell AKF/Aalborg Universitet.

Præsentationer af emnet: "Politik & Praktik ”Vejen til førtidspension” Lektor Dorte Caswell AKF/Aalborg Universitet."— Præsentationens transcript:

1 Politik & Praktik ”Vejen til førtidspension” Lektor Dorte Caswell AKF/Aalborg Universitet

2 Vejen til førtidspension Temamøde Turbinehallen, Aarhus Oplæg v. lektor Dorte Caswell Fredag den 10. februar 2012 www.akf.dk

3 Undersøgelsen  Kvantitative elementer ▫En beskrivende analyse af populationen ▫Sekvensanalyser  Kvalitative elementer ▫Fokusgruppeinterview med medarbejdere i SDP & KT, jobkonsulenter, lægekonsulenter og praktiserende læger ▫Analyse af udvalgte sager  Forskning/praksis samarbejde ▫Læringsplatforme ▫Inspirationsmappe til brug i praksis www.akf.dk

4 Forskningsspørgsmål  Hvem får tildelt førtidspension og hvordan har udviklingen været over tid?  Hvordan er den kommunale praksis for tildeling af førtidspension?  Hvordan ser et typisk forløb, der fører frem til førtidspension, ud?  Hvordan er samspillet mellem de kommunale sagsbehandlere og andre aktører (læger, faglige organisationer, arbejdsgivere mv.)?  Hvilke alternativer findes der til førtidspension i kommunen?  Hvordan kan den forskningsbaserede viden anvendes i kommunal praksis? www.akf.dk

5 Førtidspension over tid www.akf.dk  Bekymrende mange? præget af love, regler og rettigheder  Lovændring 1965 førte til en stærk stigning i antallet af førtidspensionister – antal af afslag steg derefter (start 70’erne) – samme tendens nu?

6 Viden om førtidspension www.akf.dk  Praksis ▫Forskelle kommunerne imellem bl.a. begrundet i passiv/regelorienteret vs. aktiv/handleorienteret praksis, decentraliseret beslutningskompetence og øget brug af diagnosen psykiske lidelser ▫Efterlysning af tidlig, tværfaglig, koordineret, helhedsorienteret, individuel og fleksibel indsats  Særligt udsatte grupper ▫Psykiske lidelser fylder meget – nationalt og internationalt ▫Ro for at undgå FØP – FØP for at få ro (!)  Arbejdsmarkedet ▫Tendens til mindsket rummelighed ▫Øget risiko for at glide ud af arbejdsmarkedet

7 Vejen til førtidspension er en lang og snirklet rute www.akf.dk Faser i processen, der leder til førtidspension Tilkendelse af førtidspension Introduktion Afklaring Ansøgning Tid

8 www.akf.dk Tildeling af FØP i de fire kommuner

9 Personer, der fik tildelt førtidspension i 3. og 4. kvartal i 2007, 2008 og i 1. kvartal 2009 Herning 545 personer Kvinder: 57 pct. Gennemsnitsalder: 43 år Videregående uddannelse: 10 pct. Tilkendelser grundet psykiske lidelser: 50 pct. Viborg 466 personer Kvinder: 57 pct. Gennemsnitsalder: 43 år Videregående uddannelse: 13 pct. Tilkendelser grundet psykiske lidelser: 44 pct. Silkeborg 253 personer Kvinder: 50 pct. Gennemsnitsalder: 47 år Videregående uddannelse: 17 pct. Tilkendelser grundet psykiske lidelser: 53 pct. Holstebro 289 personer Kvinder: 48 pct. Gennemsnitsalder: 46 år Videregående uddannelse: 16 pct. Tilkendelser grundet psykiske lidelser: 38 pct. www.akf.dk

10 Sum ved bordene om bemærkelsesværdige forskelle  Alder ved tilkendelse af FØP  Tildeling på grund af psykisk lidelse  Hvad betyder disse forskelle, hvorfor er de der og ved I hvordan det ser ud hos jer? www.akf.dk

11 Ex. på output fra sekvensanalysen www.akf.dk Ydelsestype: ”Lønmodtageren der blev syg”

12 Sekvenstype: Lønmodtageren, der blev syg www.akf.dk  Over halvdelen af FØPerne  En del tid på SDP (6 kvartaler ud af 20)  Lønmodtager i 12 af 20 kvartaler  En ældre gruppe (knap 70 % er over 46)  Store forskelle i tilkendelsesårsag

13 Hanne www.akf.dk

14 Sekvenstype: Den yngre kontanthjælpsmodtager www.akf.dk  Kun 10 pct. af FØPerne  En del skift mellem ydelser (beskæftigelse, dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering)  2/3 er under 46 år + flest helt unge  60 pct. får FØP pga. psykisk lidelse

15 Lærke www.akf.dk

16 Udvalgte borgertyper  Unge med psykiske lidelser  Langvarige kontanthjælpsmodtagere  Pendlere og overleverede fra sygedagpenge til kontanthjælp  Midaldrende med diffuse lidelser, stress og depression Bemærk: Idealtyper der kan hjælpe til at fremhæve og samle specifikke karakteristika fra en kompleks virkelighed. www.akf.dk

17 Unge med psykiske lidelser  Udgør en betydelig andel – det understøttes af forskning  Specifik, vigtig og udfordrende gruppe  Sekvens:  ’den unge kontanthjælpsmodtager’ (lønmodtager til start- eller kontanthjælp)  Sygdom kan gøre dem dårlige til at samarbejde/overholde aftaler; dobbeltdiagnoser og/eller misbrugsproblemer  Sagsbehandlere, jobkonsulenter og læger kan finde det udfordrende, at finde den rette behandling og tilrettelægge et godt forløb  De unges familier og deres ressourcer fremhæves endvidere som vigtige i arbejdet med den unge www.akf.dk

18 Langvarige kontanthjælpsmodtagere  Meget lang periode på start- eller kontanthjælp  Flere kommer fra kontanthjælp i 2010 end i 2005  Sekvens:  Lav gennemsnitsalder, lavt uddannelsesniveau, tildeling i højere grad pga. psykiske lidelser.  problemer ud over ledighed (misbrug, social fobi/psykiske skavanker, lav/ingen uddannelse, uden socialt netværk og/eller meget lav IQ, demotiverede, manglende succesoplevelser )  vant til at leve et liv på lave ydelser og gør sjældent opmærksom på sig selv/ønsker ikke kontakt med kommunen  mange sagsbehandlerskift og har prøvet rigtig meget uden at synes at være kommet videre www.akf.dk

19 Pendlere og overleverede fra sygedagpenge til kontanthjælp  Skiftet mellem forskellige ydelser, kortere beskæftigelsesperioder og sygedagpengeforløb  Sekvens:  andelen af kvinder er højere  Højere gennemsnitligt uddannelsesniveau, en anelse ældre og færre tilkendelser pga. psykiske lidelser  Svært at leve for kontanthjælp, er ofte chokerede og utålmodige  Ressourcer til at presse sagsbehandlingen (sager der ’prioriterer sig selv’)  Positivt: netværk og familie  Negativt: depression, stress mv. pga. livsomvæltning  Udfordringer ift. kommunikation og samarbejde mellem forskellige kommunale afdelinger www.akf.dk

20 Midaldrende med diffuse lidelser, stress og depression  Differentieret vifte af borgere  Har haft et arbejdsliv, men derefter, af forskellige årsager, har oplevet en social deroute og er ”endt” som førtidspensionist  Sekvens:  svære at udpege i sekvensanalysen, men kan bl.a. stamme fra gruppen af pendlere og fra lønmodtageren, der blev syg  Stigning i tilkendelser som følge af psykisk lidelse/sygdom  Diffuse lidelser (særligt sygedagpengemodtagere med) fylder i sagsbehandlingen. Borgerne kan være svære at udrede, og deres sygemeldinger bliver derfor typisk langvarige  Nedslidende arbejdsliv (fysiske skavanker, psykisk nedslidning)  Hovedsageligt kvinder, herunder kvinder med anden etnisk baggrund end dansk  Sygdomsforståelse forskellig (borger, læge, sagsbehandler)  Mænd i gruppen ufaglærte, ikke forsikrede, og som enten er blevet fyret eller har måttet stoppe pga. de er blevet nedslidte efterfulgt af depression, misbrug www.akf.dk

21 Men det er jo ikke borgere det hele… Forskel på hvor centraliseret beslutningskompetencen i kommunerne er www.akf.dk Herning Decentraliseret kompetenceNuanceret optikØget brug af foranstaltninger Silkeborg Centraliseret kompetenceObjektivitet Passive forløb eller målrettede foranstaltninger?

22 Forskellige mål, ventetider og begrænset økonomi ”Og så er det, at [borgerne] begynder at danne denne her mening om, at vi ligeså godt kan ende i en førtidspension. Og det synes jeg er svært at rykke ved, den barriere, når man sidder med lidt for mange sager og lidt for lidt tid.” ” (…) med de psykiske problemstillinger er der rigtig lang ventetid. Det er jo heller ikke noget man sådan kan putte ind i 52 ugers sygedagpenge, det er jo – det passer meget dårligt sammen. Men generelt synes jeg der er lang ventetid, også kirurgiske vurderinger og neurologiske vurderinger, altså alt. Og hvis du sidder og venter på det inden du kan sætte en foranstaltning i værk, så kan tingene også godt blive trukket i langdrag. Så det synes jeg godt kan være en begrænsning i forhold til kontakten til borgeren.” ”Jeg fik en [statusattest på en] ung pige med borderline personlighedsforstyrrelse. Den gode nyhed var, at de havde fundet ud af hvad hun fejlede. Den dårlige nyhed i statusattesten var, at hun havde brug for behandling i op til to år i et eller andet specialiseret behandlingsforløb, og det havde de desværre lige nedlagt. Så er det jo nogen af dem der hænger i kontanthjælpssystemet i flere år. […] Jeg ringede der op – der er ingen ting [de kan tilbyde], det er sparet væk. www.akf.dk

23 Samarbejdsflader og koordinering Grænserne mellem det socialfaglige og det lægefaglige ”Det mest hensigtsmæssige vil således være en førtidspension med skånejob, idet han ikke kan oppebære et funktionsniveau svarende til fleksjob” Speciallægeerklæring Ukoordinerede indsatser skaber problemer – forskellige perspektiver på borgeren ”Jeg synes også at der er andre parallelindsatser, hvor man ser at de har et snit af en borger. ’Det her er mit fokusområde, det er misbrug, det er det jeg skal koncentrere mig om og ikke så meget andet. I forhold til mit sigte vil pension være rigtig godt, for det tror jeg kan gøre vedkommende stoffri. Fordi det er mit mål.’ Sådan tror jeg at der er flere - jo mere specialiseret det bliver og jo mindre et stykke af kagen man har, så har de hver deres mål for hvad som skal lykkes (...)” www.akf.dk

24 Inspirationsmappe for at styrke indsatsen på førtidspensionsområdet Afsæt:  Otte fokusfelter, primært udpeget af medarbejdere og ledere i de fire kommuner + region (interview, læringsplatforme).  Projektets forskningspointer.  Ideer og bemærkninger fra medarbejdere og ledere i de fire kommuner + region (læringsplatform 3, tværkommunalt netværk). Ambition:  At kvalificere dialogen om en styrket indsats samt  At kvalificere overvejelserne om hvordan indsatsen kan styrkes (kommunalt, tværkommunalt/regionalt plan). www.akf.dk