Hvem anmelder hvad til hvem hvornår?1 Vold – anmelderegler – hvilke erstatninger kan komme på tale? 1.Arbejdsskadeloven 2.Offererstatningsloven (Voldsofferloven)

Præsentationer af emnet: "Hvem anmelder hvad til hvem hvornår?1 Vold – anmelderegler – hvilke erstatninger kan komme på tale? 1.Arbejdsskadeloven 2.Offererstatningsloven (Voldsofferloven)"— Præsentationens transcript:

1 Hvem anmelder hvad til hvem hvornår?1 Vold – anmelderegler – hvilke erstatninger kan komme på tale? 1.Arbejdsskadeloven 2.Offererstatningsloven (Voldsofferloven) 3.Erstatningsansvarsloven 4.Private forsikringsordninger 5.Hvad kan FOA levere?

2 Hvem anmelder hvad til hvem hvornår?2 Vold – anmelderegler – hvilke erstatninger kan komme på tale?

3 Hvem anmelder hvad til hvem hvornår?3 Vold – anmelderegler – hvilke erstatninger kan komme på tale? Har du været udsat for vold på dit arbejde, så husk at der skal ske: 1.Anmeldelse efter arbejdsskadeloven hurtigst muligt, senest indenfor 1 år. 2.Politi anmeldelse iht. Voldsofferloven inden 24 timer efter hændelsen 3.Anmeldelse til Erstatningsnævnet inden 2 år - ved udfyldelse af særligt anmeldelsesskema, der indgives til det lokale politi 4.Vær opmærksom på, at din arbejdsgiver kan være erstatningsansvarlig hvis skaden skyldes manglende planlægning, instruktion, tilsyn eller fejl begået af andre ansatte. 5.Eventuelt private forsikringer 6.Kontakt eventuelt din FOA afdeling for hjælp

4 Hvem anmelder hvad til hvem hvornår?4 Vold – anmelderegler – hvilke erstatninger kan komme på tale? Hvornår skal der ske anmeldelse? –Arbejdsskadeloven –Voldsofferloven –Erstatningsansvarsloven –Private forsikringer Hvem skal anmelde? Hvem kan anmelde?

5 Hvem anmelder hvad til hvem hvornår?5 Vold – anmelderegler – hvilke erstatninger kan komme på tale? Der er forskellige betingelser for erstatning afhængig af hvilken lov vi taler om Hvad kan man få erstatning for? –Løntab –Svie og smerte –Behandlingsudgifter –Mén –Erhvervsevnetab Efter hvilken lov? Kan man få det flere gange?

6 Hvem anmelder hvad til hvem hvornår?6 Vold – anmelderegler – hvilke erstatninger kan komme på tale? Fra Erstatningsnævnets årsberetning 2006 Voldsofferloven (Offererstatningsloven) Hvornår kan man få erstatning? Det er blandt andet en betingelse for at få erstatning, at skaden er sket ved en overtrædelse af straffeloven at der er tale om personskade at forbrydelsen er anmeldt til politiet uden unødigt ophold (normalt inden for 24 timer) at man har fremsat krav om erstatning over for skadevolderen, hvis sagen har været i retten at man har fremsat krav over for Erstatningsnævnet senest 2 år, efter forbrydelsen er begået Man kan få erstatning, selv om gerningsmanden er ukendt eller ikke kan findes. Man kan også få erstatning, selv om gerningsmanden ikke kan straffes, fordi gerningsmanden er under 15 år eller utilregnelig (f.eks. sindssyg).

7 Hvem anmelder hvad til hvem hvornår?7 Hvornår er der tale om straffelovsovertrædelse? Fra Erstatningsnævnets årsberetning 2006 Som omtalt ovenfor betaler nævnet kun erstatning for skader, der er sket som følge af en overtrædelse af straffeloven. Hvis dette spørgsmål ikke er afgjort ved dom, foretager nævnet en selvstændig vurdering af, hvorvidt den anmeldte hændelse falder inden for straffelovens område, både for så vidt angår det objektive gerningsindhold og det subjektive forsæt. Der er tale om en konkret vurdering i den enkelte sag under inddragelse af alle sagens oplysninger, herunder f.eks. vidneafhøringer, gerningsstedsundersøgelser, lægelige undersøgelser og tekniske beviser mv., der er tilvejebragt gennem politiets strafferetlige efterforskning.

8 Hvem anmelder hvad til hvem hvornår?8 Særligt om plejepersonales tilskadekomst i arbejdstiden Fra Erstatningsnævnets årsberetning 2006 Plejepersonale, pædagoger, skolelærer og andre personalegrupper med særlige omsorgsfunktioner mv., der kommer til skade, fordi en patient eller en elev mv. opfører sig voldsomt eller decideret voldeligt, udgør en særlig tilfældegruppe Da disse sager af behandlingsmæssige eller pædagogiske hensyn ofte ikke anmeldes til politiet, må de som regel afgøres på grundlag af ansøgerens egen beskrivelse af hændelsesforløbet. Erstatningsnævnet indhenter derudover normalt en udtalelse fra arbejdsgiveren, ligesom der ofte vil indgå beskrivelser af hændelsesforløbet fra kollegaer i nævnets afgørelsesgrundlag. Endvidere vil nævnet afhængig af sagens konkrete omstændigheder kunne anmode politiet om at foretage afhøring af yderligere vidner til episoden eller af skadevolder.

9 Hvem anmelder hvad til hvem hvornår?9 Hvis der ikke er sket anmeldelse til politiet Fra Erstatningsnævnets årsberetning 2006 Hvis nævnet dispenserer fra kravet om politianmeldelse, skal der dernæst tages stilling til, om det hændelsesforløb, der kan lægges til grund, udgør en overtrædelse af straffeloven. En hændelse må, for at kunne anses for en straffelovsovertrædelse - og dermed omfattet af offererstatningsloven være retsstridig, forsætlig og kvalificeret.

10 Hvem anmelder hvad til hvem hvornår?10 Særligt om plejepersonales tilskadekomst i arbejdstiden Fra Erstatningsnævnets årsberetning 2006 I den forbindelse må der tages hensyn til, at arbejde i plejesektoren og som pædagog mv. normalt involverer mere fysisk kontakt med personer end arbejde i andre brancher. Nævnet anser derfor ikke almindelig modstand i forbindelse med fastholdelse og lignende for at være retsstridig. I kravet om forsæt ligger, at handlingen skal være “villet” i form af et bevidst angreb. I kravet om, at handlingen skal være kvalificeret ligger, at der skal være tale om egentlig vold, mens små puf o. lign, som udgangspunkt ikke anses for at være omfattet af straffeloven.

11 Hvem anmelder hvad til hvem hvornår?11 Hvordan søger man erstatning? Den nemmeste måde at søge erstatning på er, at bruge Erstatningsnævnets ansøgningsskema.Erstatningsnævnets ansøgningsskema Ansøgningsskemaet udleveres af politiet i forbindelse med politiets behandling af sagen. Politiet har pligt til at vejlede om retten til at få erstatning. Ansøgningsskemaet skal ikke indsendes til Erstatningsnævnet, men afleveres til politiet i den politikreds, hvor forbrydelsen er begået. Politiet indsender ansøgningsskemaet og straffesagens akter til nævnet, men først når politiet har færdigbehandlet sagen, og der eventuelt er afsagt dom i sagen. Erstatningsnævnet fremsender en kvittering, når ansøgningsskemaet er modtaget hos nævnet. Ansøgningen skal være indsendt senest to år, efter forbrydelsen er begået.

12 Hvem anmelder hvad til hvem hvornår?12 eksempel 1 Ansøger fik under sit arbejde som social- og sundhedsassistent på et plejehjem tildelt et knytnæveslag i brystkassen af en beboer, der led af Alzheimers sygdom, og som var kendt for at kunne reagere voldsomt. Beboeren var udlænding og havde på grund af sygdommen ikke noget sprog. Episoden fandt sted, mens ansøger var i færd med at hjælpe beboeren fra badeværelset til stuen. Nævnet afslog ansøgers krav om erstatning som følge af episoden, idet nævnet efter de foreliggende omstændigheder ikke fandt, at an søgers skade var forvoldt ved en forsætlig overtrædelse af straffeloven. Ansøger anlagde herefter retssag mod Erstatningsnævnet med påstand om, at nævnet tilpligtedes at anerkende ansøgers tilskadekomst som omfattet af offererstatningsloven. Københavns Byret fandt det ikke godtgjort, at plejehjemsbeboeren havde haft det til domfældelse i en straffesag fornødne forsæt til at øve vold mod ansøger. Ansøger ankede byrettens dom til Østre Landsret, der stadfæstede byrettens dom, idet landsretten ikke fandt, at det kunne lægges til grund, at ansøger, hvis reaktion kunne være udtryk for, at han ikke ønskede ansøgers bistand, havde handlet med forsæt til at udøve vold mod ansøger.

13 Hvem anmelder hvad til hvem hvornår?13 eksempel 2 Ansøger arbejdede som pædagog på et plejehjem. På en vagt blev hun tilkaldt af kollegaer, idet en 72-årig mandlig dement beboer lå på gulvet på sin stue. Beboeren var aggressiv og ville ikke rejse sig. Ansøger fik imidlertid talt beboeren til ro, hvorefter beboeren bad ansøger om at følge sig ud på toilettet. Ude på toilettet tog beboeren pludselig fat i ansøgers arme og presse de hende op mod væggen, så hun var ude af stand til at røre sig, hvorefter han tildelte hende flere skaller og rystede hende frem og til bage. Beboeren forklarede efterfølgende, at han i forbindelse med handlingen havde oplevet, at han var ved at blive kvalt med et tør klæde, hvorfor han slog fra sig i panik. Ifølge oplysninger fra plejehjemmet var beboeren, der ofte udviste en aggressiv adfærd, for psykisk syg til at være på et plejehjem. Nævnet anså handlingen for at udgøre en forsætlig overtrædelse af straffeloven og dermed omfattet af offererstatningsloven. Nævnet lagde herved vægt på at handlingen måtte anses for kvalificeret, forsætlig og retsstridig. Nævnet lagde endvidere vægt på at handlinger af den pågældende karakter ikke kunne anses for at være en almindelig og forventelig adfærd fra plejehjemmets beboere, heller ikke konkret for ansøger.

14 Hvem anmelder hvad til hvem hvornår?14 Hvad kan man få erstatning for Fra Erstatningsnævnets årsberetning 2006 Helbredelsesudgifter Nævnet erstatter udgifter til behandling som følge af tilskadekomsten. Det gælder dog ikke, hvis behandlingen kan betales af f.eks. den offentlige sygesikring, sygeforsikringen DANMARK, en privat ulykkesforsikring eller arbejdsgiverens forsikring. Behandlingsudgifter kan være udgifter til medicin, tandbehandling, psykologbehandling, fysioterapi, kiropraktorbehandling eller rimelige udgifter til transport til og fra behandlingsstedet. Det er en betingelse, at behandlingen er en følge af tilskadekomsten, og at den er lægehenvist. Tandbehandling, der ikke er akut, erstattes som udgangspunkt kun, hvis tandbehandlingen og prisen for tandbehandlingen er godkendt af Erstatningsnævnet, inden tandbehandlingen indledes. Fremtidige udgifter til behandling kan erstattes med et engangsbeløb, der beregnes på grundlag af den årlige udgift til behandling.

15 Hvem anmelder hvad til hvem hvornår?15 Hvad kan man få erstatning for Fra Erstatningsnævnets årsberetning 2006 Tingsskade Nævnet yder erstatning for beskadiget og mistet tøj, sko, briller, ure og andre sædvanlige, personlige effekter, man havde på sig, da forbrydelsen blev begået. Det er dog en betingelse, at forbrydelsen også har medført personskade. Nævnet yder endvidere erstatning for mindre kontantbeløb (max. 1000 kr.), der er mistet ved tilskadekomsten.

16 Hvem anmelder hvad til hvem hvornår?16 Hvad kan man få erstatning for Fra Erstatningsnævnets årsberetning 2006 Tabt arbejdsfortjeneste Erstatningsnævnet betaler erstatning, hvis man har mistet indtægt som følge af tilskadekomsten. Erstatningen beregnes på grundlag af den mistede indtægt før skat men med fradrag af sygeløn og sygedagpenge, der er modtaget fra arbejdsgiveren, kommunen eller andre. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste kan betales, indtil man kan genoptage sit arbejde i samme omfang som før, eller indtil det er muligt at opgøre et varigt erhvervsevnetab.

17 Hvem anmelder hvad til hvem hvornår?17 Hvad kan man få erstatning for Fra Erstatningsnævnets årsberetning 2006 Svie og smerte (sygedage) Hvis man har været syg som følge af skaden, kan man få godtgørelse for svie og smerte. Man kan få godtgørelse fra tidspunktet for tilskadekomsten, og så længe man er sygemeldt som følge af tilskadekomsten. Godtgørelsen ydes med en fast takst pr. sygedag. Man kan dog ikke få godtgørelseen fast takst pr. sygedag for mere end omkring 390 sygedage. Man anses for syg, hvis man er sygemeldt og under en vis form for behandling. Sygdom skal kunne dokumenteres ved lægeerklæring eller lignende.

18 Hvem anmelder hvad til hvem hvornår?18 Sager i ERSTATNINGSNÆVNET I 2006 er der: modtaget 3.475 nye sager (i Erstatningsnævnet) udbetalt erstatning med 96.593.159 kr. heraf er 9.455.384 inddrevet fra skadevolderne (8,2%)