Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet

Hvis motion er sundt – så giv det til de syge. Lettere omskrivning af Jakob Haugaard

Risikopersonen Mange mennesker modtager medicinsk behandling uden at være syge, men fordi de er i særlig risiko for at blive syge.

Risikopersonen Det gælder f.eks. personer med følgende symptomer: Hypertension = forhøjet blodtryk Hyperkolesterolæmi = forhøjet kolesterol, ofte ledsaget af forhøjet triglycerid Insulinresistens = forløber for Type 2 Diabetes Adipositas = fedme

Risikopersonen bliver ofte behandlet med følgende: Blodtrykssænkende medicin Kolesterolsænkende medicin Medicin mod overvægt Medicin mod insulinresistens

Er livsstilsændringer et alternativ Er livsstilsændringer et alternativ? Er regelmæssig fysisk aktivitet et alternativ til medicin?

Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling Metode: Litteratursøgning af Cochrane reviews/ Systematiske metaanalyser Randomiserede kontrollerede forsøg Er der effekt af træning?

relateret til diagnosen Er der effekt af træning? Beskeden evidens Moderat evidens Stærk evidens Ingen evidens Positiv effekt af træning på: A B C D sygdomspatogenese symptomer specifikt relateret til diagnosen muskelstyrke eller kondition livskvalitet

Hypertension Beskeden evidens Moderat evidens Ingen evidens Stærk evidens Ingen evidens Positiv effekt af træning på: A B C D sygdomspatogenese symptomer specifikt relateret til diagnosen muskelstyrke eller kondition livskvalitet

Neurohumerale Vaskulære Perifer resistens Insulinfølsomhed Kredsløb Muskel- kontraktion

Randomiserede kontrollerede studier: Aerob fysisk træning – virkning på blodtryk

Med Sci Sports & Exercise 2004 Whelton et al Intern Med 2002; 136(7):493-503. American College of Sports Medicine Position Stand Med Sci Sports & Exercise 2004

Fysisk træning – effekt på hvilende blodtryk Whelton et al Intern Med 2002; 136(7):493-503. Metaanalyse: 54 randomiserede kontrollerede studier N = 2.419 normotensive og hypertensive voksne 21-79 år (median 45), flest mænd 4-52 uger (median 16 uger) 1-7 sessioner pr. uge (3 pr. uge) Systolisk 3,84 mm Hg (-4.97 til -2.72) p<0,001 Diastolisk 2,58 mm Hg (-3.35 til –1.81) p<0,001

Effekt på systolisk blodtryk

Effekt på diastolisk blodtryk

Alle forsøg Systolisk blodtryk mmHg Diastolisk blodtryk mmHg -3,84 - 2,58

Overvåget træning Systolisk blodtryk mmHg Diastolisk blodtryk mmHg -4,13 Diastolisk blodtryk mmHg - 2,68

Antihypertensiv medicinering – ikke indgivet Systolisk blodtryk mmHg -4,23 Diastolisk blodtryk mmHg - 2,91

Blodtryk som primært resultat Systolisk blodtryk mmHg -4,39 Diastolisk blodtryk mmHg - 2,87

Middel-nettoændring i blodtryk - etnicitet

Middel nettoændring i blodtryk –netto vægtændring Gennemsnitlig interventionsinduceret vægtændring – 0,42 kg

Middel nettoændring i blodtryk - træningstype

Middel nettoændring i blodtryk - træningshyppighed

Middel nettoændring i blodtryk - træningsintensitet

Ambulant måling af blodtrykket 11 studier anvendte ambulant blodtryksmåling. Udgangsværdi 135/86 mm Hg Virkning af træning – 3.0/3.2 mm Hg

Virkning af aerob træning hos patienter med hypertension

Hypertension - vægtet nettoeffekt på blodtryk af træning Arch Intern Med 157: 2413-46. 1997 Med Sci Sports Exerc 33(Suppl) S484-S492, 2001 Ann Intern Med 136: 293-503, 2002 Med Sci Sports Exerc 2004 Hypertensiv Systolisk -7,4 mmHg Diastolisk -5,8 mmHg Normotensiv Systolisk -2,6 mmHg Diastolisk -1,8 mmHg

Dynamisk aerob træning sænker blodtrykket hos personer med normalt blodtryk og hos personer med hypertension. Beviskategori A

Styrketræning – effekt på hvilende blodtryk Kelly et al al Hypertension 2000 Metaanalyse: 11 studier N = 320 Systolisk 3 mm Hg Diastolisk 3 mm Hg

Styrketræning sænker blodtrykket i normotensive og hypertensive voksne. Beviskategori B

… de mest overbevisende data findes for dynamisk aerob træning. Beviskategori A

Har effekten af træning klinisk værdi?

Systolisk blodtryk –dødelighed pga Systolisk blodtryk –dødelighed pga. slagtilfælde Lewington S,Lancet 2002; 360(9349):1903-1913 Alder +80 +70 +60 +50 61 studier N = 1 million N = 12,7 millioner studieår 12 140 160 180 mmHg

Systolisk blodtryk og dødelighed pga. IHD Alder +80 +70 +60 +50 +40 61 studier N = 1 million N = 12,7 millioner studieår 12 140 160 180 mm Hg

Fald i blodtryk på 10/5 mm Hg 40% mindre chance for at dø af slagtilfælde 30% mindre chance for at dø af Iskæmisk Hjertesygdom

Fald i blodtryk på 2 mm Hg 10% mindre dødelighed pga. slagtilfælde 7% mindre dødelighed pga. Iskæmisk Hjertesygdom

Træningens kliniske effekt Dødelighed pga. slagtilfælde 30% Dødelighed pga. IHD 20%

Hypertension Beskeden evidens Moderat evidens Ingen evidens Stærk evidens Ingen evidens Positiv effekt af træning på: A B C D sygdomspatogenese symptomer specifikt relateret til diagnosen muskelstyrke eller kondition livskvalitet

Dyslipidæmi Beskeden evidens Moderat evidens Ingen evidens Stærk evidens Ingen evidens Positiv effekt af træning på: A B C D sygdomspatogenese symptomer specifikt relateret til diagnosen muskelstyrke eller kondition livskvalitet

Muskel- kontraktion LPL fører til øget HDL LPL Kredsløb

Dyslipidæmi og træning Leon et al Med Sci Sports Exerc 2001; 33(6 Suppl):S502-S515 Metaanalyse: 51 (28 randomiserede forsøg), N = 4.700 Det herlige HDL stiger 4,6% (p<0,05) Det lede LDL falder 5% (p<0,05) Triglycerid falder 3,7% (p<0,05)

Det gode kolesterol HDL og træning O,125 mmol/l IH død: 10-30%

Dyslipidæmi Effekten af mængden og intensiteten af træning på plasmalipoproteiner W.E.Kraus et al. NEJM 347, 2002. 50 år (n=111) BMI: 29 kg/m2 6 måneder løbe 32 km / uge løbe 19 km / uge gå 19 km / uge

Dyslipidæmi Effekten af mængden og intensiteten af træning på plasmalipoproteiner W.E.Kraus et al. NEJM 347, 2002. løbe 32 km / uge 50 år (n=111) BMI: 29 kg/m2 6 måneder Konditionsøgning løbe 19 km / uge gå 19 km / uge

Dyslipidæmi Effekten af mængden og intensiteten af træning på plasmalipoproteiner W.E.Kraus et al. NEJM 347, 2002. løbe 32 km / uge Mest effektiv 50 år (n=111) BMI: 29 kg/m2 6 måneder løbe 19 km / uge Lige effektive gå 19 km / uge

Dyslipidæmi Beskeden evidens Moderat evidens Ingen evidens Stærk evidens Ingen evidens Positiv effekt af træning på: A B C D sygdomspatogenese symptomer specifikt relateret til diagnosen muskelstyrke eller kondition livskvalitet

Insulinresistens Beskeden evidens Moderat evidens Ingen evidens Stærk evidens Ingen evidens Positiv effekt af træning på: A B C D sygdomspatogenese symptomer specifikt relateret til diagnosen muskelstyrke eller kondition livskvalitet

Muskel- kontraktion Kredsløb GLUT4 AMPK Bugspytkirtel

Ingen diabetes i familien Relativ risiko for type 2 diabetes Diabetes i familien Ingen diabetes i familien 1 0.5 God fysisk form Dårlig fysisk form Hu et al. JAMA 1999

Forekomst af type 2 diabetes n = 9.000 8 7 6 Ikke i form 5 I form 4 I bedre form 3 2 1 BMI<27 BMI>27 Normalvægtig Overvægtig Wei et al.. Ann Intern Med. 1999

NEJM:346,393-403,2002 Randomiseret forsøg,n=~3200 Gennemsnitsalder=54 år;begge køn,USA Kumulativ forekomst af diabetes (%) 40 Placebo 30 Metformin 20 Livsstil 10 1.0 2.0 3.0 4.0 År NEJM:346,393-403,2002

Randomiseret forsøg,n=~3200 Gennemsnitsalder 54 år;begge køn,USA Kumulativ forekomst af diabetes (%) 40 Placebo 30 Metformin 20 Livsstil 10 1.0 2.0 3.0 4.0 År NEJM:346,393-403,2002

Randomiseret forsøg,n=~3200 Gennemsnitsalder 54 år;begge køn,USA Kumulativ forekomst af diabetes (%) 40 Placebo 30 Metformin 20 Livsstil 10 1.0 2.0 3.0 4.0 År NEJM:346,393-403,2002

Randomiseret forsøg Finland, Lancet 2006                                                                  

Post-intervention

Insulinresistens Beskeden evidens Moderat evidens Ingen evidens Stærk evidens Ingen evidens Positiv effekt af træning på: A B C D sygdomspatogenese symptomer specifikt relateret til diagnosen muskelstyrke eller kondition livskvalitet

Konditionsbegreber Når vi normalt taler om kondition, så mener vi kredsløbskondition, dvs den maximale ilt-optagelse. Kredsløbskonditionen øges ved fysisk aktiv med høj intensitet, dvs den fysiske aktivitet, hvor man bliver forpustet, får høj puls og ikke kan snakke, mens man er aktiv.

Konditionsbegreber Men der er også et nyt begreb, som vi kalder stofskiftekondition eller metabolisk fitness. Man kan øge sin stofskiftekondition uden at øge sin kredsløbskondition væsentligt. Man styrker sin stofskiftekondition ved masser af moderat fysisk aktivitet, f.eks. rask gang.

Stofskiftekondition = Metabolisk fitness = effekt på blodtryk kolesterol insulinresistens

Adipositas

Kaloriebalance Meget fysisk aktivitet Meget mad

Kaloriebalance Lidt fysisk aktivitet Lidt mad

Fedmemafiaen =

Motionsmafiaen =

Adipositas Beskeden evidens Moderat evidens Ingen evidens Stærk evidens Ingen evidens Positiv effekt af træning på: A B C D sygdomspatogenese symptomer specifikt relateret til diagnosen muskelstyrke eller kondition livskvalitet

Man kan også tabe sig af at motionere – men der skal meget til. Energiforbrug ved at tilbagelægge 1 km svarer i kcal til det man vejer i kg.

Man kan også tabe sig af at motionere – men der skal meget til. En person, der vejer 50 kg og går eller løber 1 km, forbrænder 50 kcal. En person, der vejer 100 kg og går eller løber 5 km, forbrænder 100 x 5 = 500 kcal.

Pas på med belønnings- måltider!!!

Badevægten er ikke det eneste succes-kriterie.

Badevægten fortæller ikke om muskel-fedt ratio og stofskifte

Adipositas Beskeden evidens Moderat evidens Ingen evidens Stærk evidens Ingen evidens Positiv effekt af træning på: A B C D sygdomspatogenese symptomer specifikt relateret til diagnosen muskelstyrke eller kondition livskvalitet

Principper Træning af kredsløbskonditionen – der skal indlægges intervaller med høj intensitet Træning af stofskiftekonditionen – der skal mængde til

Borg skala Borg skala (6-20) for numerisk oplevet anstrengelse under muskelarbejde som cykling, gang eller løb.   6 7 Meget, meget let 8 9 Meget let 10 11 Ret let 12 13 Noget anstrengende 14 15 Anstrengende – dette er snakkegrænsen, hvor man ikke længere kan tale i hele sætninger. 16 17 Meget anstrengende 18 19 Meget, meget anstrengende 20

Eksempel på træning med brug af Borg Skala

Forhøjet kolesterol Program 1 10 min opvarmning, 15 min noget anstrengende, 5 min nedvarmning Borg skala Meget, meget anstrengende Meget anstrengende Anstrengende Noget anstrengende Ret let Meget let Meget, meget let

Forhøjet kolesterol Program 2: 10 min opvarmning, 3 min noget anstrengende, 2 min anstrengende, gentages 3 gange, 5 min nedvarmning Borg skala Meget, meget anstrengende Meget anstrengende Anstrengende Noget anstrengende Ret let Meget let Meget, meget let

Forhøjet kolesterol Program 3: 10 min opvarmning, 2 min noget anstrengende, 3 min anstrengende, gentages 3 gange, 5 min nedvarmning Borg skala Meget, meget anstrengende Meget anstrengende Anstrengende Noget anstrengende Ret let Meget let Meget, meget let

Forhøjet kolesterol Program 4: 10 min opvarmning, 15 min anstrengende, 5 min nedvarmning Borg skala Meget, meget anstrengende Meget anstrengende Anstrengende Noget anstrengende Ret let Meget let Meget, meget let

10 x 2 x 12 i træningscenter

10 x 2 x 12 Varm op på cykel eller løbebånd 5-10 minutter ved Borg skala 12. Der er 10 øvelser. Der udføres 2 sæt af hver øvelse. Et sæt består af 12 gentagelser.

Et større effektivt program 10  2  12 10 øvelser, 2 sæt i hver øvelse, 12 gentagelser i hvert sæt Afbalancering af: Styrkeeffekt Hypertrofieffekt Volumen Tidsforbrug Skadesrisiko Variation

Øvelser uden maskiner Step-ups Skulderpres Mavebøjninger Rygøvelse Armstrækninger Armbøjere Skulderabduktioner Benbøjninger Lægøvelse Stående rowing

10 x 2 x 12 Belastningen skal tilpasses således, at man føler sig temmelig anstrengt på den sidste gentagelse i hver sæt og kun med maksimal anstrengelse kunne have lavet 3 gentagelser yderligere.

2 sæt i hver og 12 gentagelser 10 øvelser 2 sæt i hver og 12 gentagelser 1. Mave 2. Ryg 3. Brystpres 4. Træk 5. Knæ-ex 6. Haser 7. Benpres 8. Læg 9. Skulder 10. Træk

Mave Maveøvelser kan laves på flere måder, men for svage, overvægtige eller utrænede personer kan det være en fordel at starte i den type af maskiner, hvor man sidder i oprejst position.

Ryg Rygøvelser kan laves på mange måder, men svage, overvægtige eller utrænede personer finder det ofte ubehageligt at skulle have hovedet nedad, hvorfor det kan være en fordel at starte rygtræningen i den type af maskiner, hvor man sidder i oprejst position.

Brystpres Der kan vælges en type af brystpres, hvor der enten presses vandret fremad eller skråt opad. Håndtagene fattes i lidt mere end skulderbreddes afstand.

Vandret træk Til at starte med er det en fordel at vælge en maskine, hvor man sidder oprejst, og der gives støtte foran på brystet. Senere kan der vælges mere frie horisontale træk- bevægelser.

Knæstræk De fleste maskiner til isolerede knæekstensioner er ret ens. Ved smerter under patella er det en fordel med en maskine, hvor kraftig fleksion i knæleddet kan undgås.

Knæbøjning Den bedste træning af hasemuskulaturen opnås i de maskiner, hvor man ligger på maven og laver knæfleksioner, men til at starte med vil svage, overvægtige eller utrænede personer finde det mere attraktivt med den type, hvor man sidder oprejst med benene strakt frem foran sig.

Benpres Maskinen bør have indstillingsmuligheder, så bevægeudslaget kan tilpasses personer med forskellig kropsbygning. Af hensyn til blodtryks-variationer bør maskinen ikke være af den type, hvor benene presser skråt opad, men i stedet i det vandrette plan.

Lægøvelser Her kan vælges en maskine, hvor man står oprejst eller sidder med benene bøjede eller strakt foran sig. Tilstræb så stort bevæge-udslag som muligt.

Skulder En øvelse hvor armene føres sidelæns ud fra kroppen til vandret. Her kan anvendes en specialmaskine, men en bedre træningseffekt opnås ved anvendelse af lette håndvægte.

Lodret træk Typisk anvendes en maskine, hvor en stang hænger i et kabel. Stangen fattes lidt bredere end skulderbredde og trækkes lodret ned mod brystet. Afhængigt af balancen kan over-kroppen lænes lidt tilbage. Underarmene skal hele tiden pege i trækretningen. Øjnene følger stangen.

2 sæt i hver og 12 gentagelser 10 øvelser 2 sæt i hver og 12 gentagelser 1. Mave 2. Ryg 3. Brystpres 4. Træk 5. Knæ-ex 6. Haser 7. Benpres 8. Læg 9. Skulder 10. Træk

Normal øvelsesafvikling 12

Cirkelprincippet Øvelse 2 Øvelse 1 12 12 Øvelse 3 12 12 Øvelse 10 12

Parrede øvelser Øvelse 2 Øvelse 4 Øvelse 6 Øvelse 5 Øvelse 3 Øvelse 1 12

”Kaos” Øvelse 2 Øvelse 1 12 12 12 12 Øvelse 3 12 Øvelse 10 12 12 12 12

Ti x To x Tolv i hjemmet

Nr. 0832

Nr. 0845

Nr. 642

Nr. 635

Nr. 746

Nr. 749

Nr. 774

Nr. 765

Nr. 786

Nr. 790

Nr. 660

Nr. 668

691

Nr. 706

Nr. 673

Nr. 683

Nr. 720

Nr. 729

Nr. 854

Nr. 863

Ti x To x Tolv i sygesengen

Nr. 9012

Nr. 9023

Nr. 9036

Nr. 9047

Nr. 9069

Nr. 9087

Nr. 9108

Nr. 9112

Nr. 9125

Nr. 9131

Slide-showet bygger på en litteraturgennemgang, der er nedskrevet i følgende publikationer: Fysisk Aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling af Bente Klarlund Pedersen og Bengt Saltin, udgivet af Sundhedsstyrelsen Recept på motion - motion som forebyggelse af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Motion på recept – motion som behandling af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Graviditet og Motion af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Børn og Motion af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

aktivsundhed.dk Udarbejdelse af slides: Bente Klarlund Pedersen Fotograf: Ernst Tobisch Sponsorering: TrygFonden aktivsundhed.dk