Positionsbestemt Plantedyrkning Ole Møller Hansen Christian Haldrup Jens Erik Jensen Rita Hørfarter

Kalk, fosfor og kalium 50.000 GPS-jordprøver (60 %) 1.100 marker opmålt med EM-38 3.200 tildelingskort Foto: Bredal

Kvælstof

Gradueret kvælstof til alm. rajgræs

Kvælstof til alm. rajgræs 19 Landsforsøg 1999-2002 1400 1300 Omkostninger 1200 1100 Kg frø pr. ha 1000 900 800 700 80 120 160 200 40+80 80+40 Kg kvælstof pr. ha Udbytte Merudbytte Oversigten s. 144

Pct. kvælstof og udbytte Alm. rajgræs Pct. kvælstof og udbytte 2.500 2.000 1.500 Kg frø pr ha. 1.000 500 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 Pct. kvælstof Oversigten s. 145

Resultater af forsøg med sensorsystem alm. rajgræs 1.800 Fyn Sjælland 1.600 1.400 1.200 1.000 Frøudbytte, kg pr. ha 800 600 400 200 74 104 100 130 98 128 90 120 2001 2002 2001 2002 Kg kvælstof pr. ha Ensartet Gradueret Oversigten s. 145

Gradueret gødning til rødsvingel 2001 2.000 Fyn Sjælland 1.500 Frøudbytte, kg pr. ha 1.000 500 74 104 98 128 Kg kvælstof pr. ha LSD Ens Gradueret

Gradueret kvælstof til alm. rajgræs Der er fundet god sammenhæng mellem: Indhold af kvælstof og udbytte Indhold af kvælstof og reflektansmåling

Men – der er ikke opnået sikre merudbytter for at omfordele kvælstof ved hjælp af sensorer.

Det bør undersøges: Om vi ved at kombinere forskellige måleparametre kan opnå merudbytte for at graduere kvælstofgødning til frøgræs.

Vinterhvede Række 1 Række 20

Ledningsevne og udbytte Egeskov 80 Ledningsevne mS pr. m 5 10 15 20 25 30 35 40 Ledningsevne 70 60 50 Udbytte,hkg pr. ha 40 30 20 10 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 Række Udbytte

RVI og udbytte Egeskov 1 2 3 4 5 6 7 8 9 RVI Udbytte 90 80 70 1 2 3 4 5 6 7 8 9 RVI 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Udbytte, hkg pr. ha Udbytte 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 Række

Forklaring af udbyttevariationer 6 forsøg i 2001 og 2002 viser, at RVI forklarer en stor del af udbyttevariationen RVI forklarer udbyttevariationen bedre end EM38. Forsøg med stor jordtypevariation: Udbyttevariationen forklares bedre ved både at anvende EM-38 og RVI i forhold til kun at kende RVI. Oversigten s. 189

Beregningsmodel for kvælstof ud fra EM-38 og RVI N tildeling 28 24 20 16 Ledningsevne mS pr. m 12 8 4 5,0 6,5 8,0 9,5 11,0 12,5 14,0 15,5 RVI 100-110 120-130 140-150 110-120 130-140 150-160 Oversigten s. 190

Afprøvning af Hydro N-Sensor Oversigten s. 194 50 100 meter Gødningstildeling Biomasse Oversigten s. 194 50 100 meter

Proteinindhold, procent Hydro N-Sensor 21 marker 90 Proteinindhold, procent 8 9 10 11 12 13 Protein 80 70 Udbytte, hkg pr. ha 60 50 40 Ensartet Hydro N-Sensor LSD Udbytte

Afprøvning af Hydro N-Sensor 21 marker indgik i afprøvningen Ikke statistisk sikre forskelle i udbytte- og proteinindhold Ca. 60 marker skal indgå af hensyn til statistik Ingen mening i at basere konklusioner på undersøgelser i én eller få marker

Hydro N-Sensor afprøvet i blok design 11,4 til 11,9 (36) 10,2 til 10,6 (26) 11,0 til 11,4 (32) 8,0 til 10,2 (36) 10,6 til 11,0 (30) Oversigten s. 191

Hydro N-Sensor N og behov beregnet efter høst 310 y = 1,8x 290 R 2 =0,97 270 250 Behov beregnet efter høst 230 210 190 RVI model, kg N pr. ha 170 150 150 160 170 180 190 200 210 220 230 240 250 Hydro N-Sensor, kg N pr. ha Oversigten s. 193

Status på positionsbestemt kvælstoftildeling Tynd plantebestand: på sandjord skal tildeles mindre kvælstof på lerjord skal tildeles mere kvælstof Tæt plantebestand: jordtypen betyder mindre Kvælstoftildelingen skal reduceres med stigende RVI over 9 Økonomi Udbyttepotentialet for at gøre det ”rigtige” er under 1 hkg pr. ha

Oversigten s. 91

Planteværn Oversigten s. 92

Potentialet i positionsbestemt bekæmpelse af agertidsel 0.0 0.4 0.8 1.2 1.6 Behandlingsindeks 40 96 kr/ha 11 kr/ha 20 kr/ha 32 kr/ha 30 MCPA, l 20 10 Ensartet sprøjtning 36 m sprøjte 16 m sprøjte 6 m sprøjte- sektioner MCPA-forbrug på marken Oversigten s. 92