Landskonsulent Michael Tersbøl Landscentret, Planteavl Økologiske landsforsøg med nedmuldning af forfrugt, efterafgrøder og blandsæd Landskonsulent Michael Tersbøl Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl

Disposition Nedmuldning af kløvergræsforfrugt Blandsæd af vårhvede og bælgsæd Efterafgrøder i majs Efterafgrøder i vårbyg og havre

Nedmuldning af kløvergræsforfrugt Forsøgsspørgsmål: Bedre udnyttelse af kvælstof fra kløvergræs? Højere proteinindhold i vårhvede? 11 forsøg 2001-2005

Nedmuldning af kløvergræsforfrugt b b 48 a b Hkg vårhvede pr. ha. 46 Ugødet 30 N 44 60 N 42 40 Ingen 3 x i marts 3 x i februar + 1 x i marts Stubharvning før pløjning i marts Oversigten side 264

Konklusion udbytte og protein Tidlig nedmuldning: = 30 kg N i gylle = ca. 3 hkg i merudbytte Nedmuldning lige før pløjning: = 0 hkg i merudbytte Proteinindholdet var på ”bage”-niveau og steg med tilførsel af gødning

Nedmuldning af kløvergræsforfrugt Stubharvning: 135 kr. pr. ha Gylle: 20 kr. pr. tons 46 45 44 43 Ugødet Nettoudbytte, hkg vårhvede pr. ha. 42 30 N 41 60 N 40 39 38 Ingen 3 x i marts 3 x i februar + 1 x i marts Stubharvning før pløjning i marts

Konklusioner nettoudbytte De aktuelle priser gør det ikke økonomisk rentabelt at gennemføre 3-4 stubharvninger 30 kg N gav nettomerudbytte på 1,6 hkg

Forsøg med vårhvede og blandsæd med markært og lupin Mål for forsøgene Højere proteinindhold i vårhvede til brød? Større udbytte og mindre ukrudt i blandsæd? 14 forsøg 2003-2005

Kerneudbytte, hkg pr. ha. Lupin Vårhvede Markært Ært/hvede Lupin/hvede 40 a b 30 20 10 Lupin Vårhvede Markært Ært/hvede Lupin/hvede Hvede Bælgsæd Oversigten side 266

Konklusion - kerneudbytte Blandsædsudbytte = udbytte i ren vårhvede Ren bælgsæd har givet et lavt udbytte Ikke væsentligt mindre ukrudt i blandsæd Højere vandprocent i lupinblandsæd

Proteinudbytte Hkg protein pr. ha. 7 6 5 4 3 2 1 Mark ært Ært/ hvede LSD Proteinudbytte 7 6 5 4 Hkg protein pr. ha. 3 2 1 Mark ært Ært/ hvede Lupin/ hvede Vårhvede Lupin Protein-udbytte

Proteinudbytte og proteinprocent 7 LSD Protein-% 6 13 5 Proteinprocent i vårhvede 4 12 Hkg protein pr. ha. 3 2 11 1 10 Mark- ært Ært/ hvede Lupin/ hvede Vårhvede Lupin Protein-udbytte Protein-%

Konklusion – protein og økonomi Udbytte af protein i blandsæd = ren bælgsæd Højere proteinindhold i vårhvede i blandsæd, størst i ærteblandsæd Økonomisk bedste resultat i blandsæd, uanset anvendelse til foder eller opsortering til brødhvede

Resultater blandsæd af vårhvede og vårbyg, hkg kerne pr. ha Antal forsøg og år 14 fs. 2003-2005 8 fs. 2001-2003 Vårhvede Vårbyg Korn 34,7 26,6 Markært 24,9 37,2 Lupin 19,4 27,0 Ært/korn 41,8 Lupin/korn 35,8 31,4

Forudsætninger i blandsæds-forsøg med vårhvede og vårbyg, Antal forsøg og år 14 fs. 2003-2005 8 fs. 2001-2003 Vårhvede Vårbyg Fokus på: Brødhvede Protein-foder Gødskning: 2/3 af forsøg Ingen Anlagt i mark med: Markært

Anbefalinger blandsæd Blandsæd er ikke egnet til produktion af brødhvede Blandsæd anbefales til samme dyrkningssituationer som for bælgsæd Større dyrkningssikkerhed i blandsæd end i markært og lupin i renbestand

Forsøg med efterafgrøder i majs Mål: Bedre udnyttelse af kvælstof og mindre udvaskning Hvidkløver + cikorie Hvidkløver + alm. rajgræs Hvidkløver Rødkløver + alm. rajgræs Rødkløver

Ingen effekt på udbytte eller kvælstof Ingen sikker udbytteeffekt på efterfølgende vårbyg, bedst effekt af rødkløver Ingen effekt på N-min i efteråret N-min indholdet formodentlig påvirket af ukrudt Efterafgrøderne har ikke optimale forhold mht. etablering og udvikling ved sen såning i økologisk majs

Efterafgrøder i vårbyg og havre efter kløvergræs Målet med forsøgene har været at: forbedre eftervirkningen af kløvergræs og efterafgrøder udnytte forskel mellem havre og vårbyg afprøve korsblomstrede afgrøder som udlæg

Anvendte efterafgrøder udlagt: forsinket i vårbyg: Alm. Rajgræs Blanding 24 Cikorie Hvidkløver + cikorie Kålroer Foderraps Turnips i havre: Italiensk Rajgræs Blanding 42 Cikorie Hvidkløver + cikorie Kålroer Foderraps Turnips

Foreløbige resultater Større udbyttetab i dæksæd af vårbyg med korsblomstrede efterafgrøder end i havre Størst udbyttetab ved turnips og mindst ved kålroe Eftervirkning (målt i vårbyg) større og signifikant efter efterafgrøder i havre, men ikke i vårbyg Eftervirkning mest udtalt for kløver i vårbyg og for korsblomstrede efterafgrøder generelt

Afsluttende anbefalinger Nedmuldning Hvis man vil nedmulde kløvergræs før pløjning bør man gøre det tidligt Blandsæd Brødhvede dyrkes i renbestand Blandsæd er en sikker og proteinrig afgrøde til foder Efterafgrøder i majs Rødkløver kan overvejes Efterafgrøder i byg og Undgå turnips og foderraps Kålroe kan overvejes i havre havre

Tak for opmærksomheden